Kidnapped ~ One Direction **PAUSE**

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2013
  • Status: Igang
For lidt over et år siden blev 18-årige Melanie Jones' mor myrdet. Morderen blev aldrig fundet, personen gemte sine spor for godt. Siden da har Melanie ikke været i stand til at kunne gå i skole, hendes tab har taget for hårdt på hende. Hendes far derimod fik jobbet som politimand, han vil stoppe mordere fra det de gør, og håber på en dag at kunne få fat i hans kones morder.
En dag tager Melanie med hendes far på arbejde, han bliver pludselig kaldt ud på en opgave, men hvorfor opfører Melanies far så mærkelig da han bliver kaldt ud på den, han virker vred og ivrig.
Melanie tager med hendes far på opgaven, men det de ikke ved er at de skal finde den verdensberømte Harry Styles som er blevet beskyldt for mord, men han er jo verdensberømt, kunne han nogensinde finde på det?
Hvad sker der når det er Melanie der finder Harry ude i en skov? Hvad gør han med hende?
Se traileren!

40Likes
24Kommentarer
2486Visninger
AA

3. Kapitel 2

Harry's synsvinkel

    Hvad fanden havde jeg egentlig gang i? Jeg havde kidnappet en politimands datter og ikke nok med det, så var denne politimand og hele Englands politi på jagt efter mig. Jeg måtte væk fra England på en eller anden måde.. men havde jeg penge? Nej, det havde jeg ikke. Og jeg kan ikke tage tilbage til Louis, Niall, Zayn og Liam de ved godt hvad der var sket og ville ikke have noget med mig at gøre mere, jeg var sådan set blevet smidt ud af bandet, undtagen lige når det gjaldt musikvideoer, interviews og prisuddelinger. Jeg havde sådan set ikke noget sted at bo mere, de havde taget nærmest alle mine penge fra mig - alt var bare lort! Jeg måtte bo i en lille gammel rød rusten bil, som kørte at lort til. Alt dette ved paparazziaerne og mine fans, ja nærmest hele verden ved ikke noget om det jeg har gjort.. Undtagen lige politiet, bandet, managementet og min familie. 
    Det eneste jeg havde med mig lige nu var nogle små penge og min mobil, som jeg selvfølgelig holdt slukket så politiet ikke kunne spore min mobil. 
    "Hey.." Sagde jeg og vendte hovedet lidt for at se på pigen, som vidst nok hed Melanie. "Tag lige og sluk din mobil - og hold den slukket!" 
    ".. Jeg har den ikke med, den ligger i politibilen." Svarede hun lavt. Jeg kunne se hun var bange, jeg kunne godt forstå hvorfor hun var bange, hun sad i bil med en morder, hvis det var mig selv ville jeg også være ret så bange. "Er det dig der.. har slået en ihjel?" Spurgte hun og kiggede ned på hendes hænder. 
    Jeg ville ikke svare.. det der var sket for lang tid siden, havde jeg prøvet at ligge bag mig, men det var svært.. jeg var også begyndt på at tage stoffer, stjæle og drikke mig stang stiv hele tiden. Mit liv var ødelagt, og det vidste jeg godt, flere gange havde jeg prøvet at tage livet af mig selv, men hver gang havde jeg fortrudt i sidste øjeblik. 
    Det værste af det hele var helt sikkert at min familie havde lukket mig helt ude af deres liv, på grund af det der skete.. jeg havde ellers et godt forhold til min familie, men alligevel valgte de at lade være med at hjælpe mig igennem det her. Jeg havde flere gange ringet til min mor, men hun blev ved med at fortælle mig at jeg ikke længere var hendes søn og at jeg bare skulle lade hele familie være i fred. Hele min familie var skuffet, vrede og kede af det, og havde derfor træffet beslutningen om at jeg ikke længere var velkommen. Og siden den dag var mit liv begyndt at gå meget meget nedad bakke, det hele var noget værre lort!

    Vi kørte i lang tid, og det var så småt begyndt at gå hen og blive aften, vi måtte finde et sted vi kunne sove. Bilen manglede også benzin, jeg besluttede at holde ind ved næste tankstation. 
    Det regnede stadig meget udenfor, og det gjorde det bare nemmere at gemme sig fra de andre biler. Efter fem minutters kørsel drejede jeg ind til en benzintank. Ærlig talt vidste jeg ikke hvor vi overhovedet var henne lige nu, det var ihvertfald en lille skod by, der var ingen overhovedet ingen aktivitet i den her by, og jeg tror kun jeg har set gamle mennesker indtil videre i den her by. 
    Jeg stoppede bilen. "Er du sulten?" Spurgte jeg efter lidt tid i tavshed. Jeg kiggede over på hende, hun tog stadig ikke øjnene væk fra hendes hænder. Jeg var lidt sårede over at hun ikke engang gad kigge på mig, men jeg blev ved med at glemme grunden til at hun ikke kiggede på mig, hun sad stadig i bil med en person som mig. Hun rykkede endelig hovedet, men ikke i min retning, hun kiggede bare ud af vinduet. "Det tager jeg som et ja.." Jeg steg ud af bilen og gik mod indgangen til den lille kiosk. 
    En bildør smækkede i, og jeg vendte mig for at se hvem det var, til min store overraskelse var det Melanie som var steget ud af bilen. Hun kom gående op til mig, hun sagde ingenting hun gik bare lige forbi mig ind i kiosken. Jeg fulgte efter hende derind. 
     Hun gik mod toiletterne. Jeg gik op for at stille mig i kø til to sandwiches. Der var kun to foran mig i køen, det skulle nok gå stærkt. Jeg havde stadig min hætte på og et par solbriller på. Et fjernsyn kørte på nyhederne lige ved siden af disken, jeg ignorerede det, men pludselig hørte jeg Melanies navn i fjernsynet, hurtigt fik jeg drejede hovedet op til skærmen. 
     "Idag blev den 18-årige Melanie Jones kidnappet i en skov lidt udenfor London. Hun var med sin far politimanden James Jones fra Londons politi, ude for at lede efter den verdensberømte Harry Styles som er beskyldt for mord for et år siden. Politiet over hele landet er på udkig efter dem, hvis i har set dem et sted så kontakt politiet hurtigst muligt. Og nu til USA, hvor Barack Obama.." Et billede af Melanie og mig selv var på skærmen. Pis pis pis, politiet har fortalt medierne at det var mig de var på udkig efter.. Jeg gik ud af køen og nærmest løb mod toiletterne, mig og Melanie måtte afsted med det samme. 
     Jeg fik revet døren op ud til dame toilettet, der stod Melanie og vaskede hænder. "Vi skal afsted nu!" Sagde jeg og tog fat i hendes arm og rev hende med ud fra toilettet. Melanie så forvirret ud. På vejen ud lagde jeg et par slikposer i mine store hættetrøjes lommer, også løb vi ud mod bilen. Vi sprang ind i den og jeg fik speedet up med det samme, inde i kiosken kunne jeg lige skimte ekspedienten som snakkede i telefon hun så meget vred ud og kiggede ud på os igennem vinduet, jeg vidste godt hun havde ringet til politiet, hun havde opdaget at det var os. 
    Jeg kørte så hurtigt som den her bil kunne, men den gik snart død, jeg havde glemt at fylde benzin på. Da vi kom ud af den lille skod by, var vi langt ude på landet, jeg drejede af på en grusvej, vi måtte finde et sted at overnatte uden at der var nogen der opdagede os. Pludselig kunne jeg se blå blink i bakspejlet, de havde fundet os.. pis og lort! 
    "Melanie.." Sagde jeg lavt og kunne lige se hende ud af øjenkrogen, hun vendte hovedet mod mig. "Når jeg stopper bilen springer du ud af bilen også skal du bare løbe efter mig, og du skal blive ved med at løbe lige meget hvad, forstået?" 
     Hun nikkede langsomt og forsigtigt, hun kiggede ud af bakspejlet og så også de blå blink ude i horisonten. Jeg drejede af på en mark, og stoppede bilen ude midt på marken der var ikke langt til en skov, den måtte vi løbe ind i. Melanie sprang ud af bilen og jeg gjorde det samme, vi begyndte at løbe mod skoven. Jeg kunne høre politibilen, den var også drejede af på marken nu.. nu skulle der løbes til. 
     "Harry.." råbte Melanie forpustet lidt bag mig, hun sænkede farten. "Jeg er ikke i så god kondition!" Jeg sank ned til hendes tempo så hun kom op ved siden af mig, jeg tog fat i hendes hånd også trak jeg hende hurtigt afsted mod skoven. Det føles godt at holde hende tæt på mig, jeg fik en god følelse da jeg holdt hende i hånden. 
     Vi løb rundt inde i skoven, vi måtte ud af den igen, den var ikke så stor så politiet ville sagtens kunne få fat i os hvis blev herinde. Vi fandt dog en udvej også begyndte vi bare at løbe over marker igennem skove og over marker igen, men vi måtte holde pauser engang imellem, Melanie var ikke i god form. Politiet var ikke længere bag os, men jeg var sikker på de sendte en helikopter ud for at kigge efter os. Jeg besluttede at vi sagtens kunne gå i stedet for at løbe, vi måtte finde et sted at overnatte, inden det blev helt mørkt så vi ikke kunne se noget.
     Vi gik sammen i tavshed men jeg følte mig ikke tilpas hvis vi ikke talte sammen. "Undskyld Melanie.." Sagde jeg pludselig, jeg var faktisk rigtig ked af at have ført hende ind i det her lort.. hvorfor tog jeg hende overhovedet med mig? 
     Hun sagde ikke noget, hun prøvede vidst bare at ignorere mig. Jeg forstod godt at hun var sur på mig, det var klart at hun var det.
    "Melanie hør på mig.." Sagde jeg bedende. "Det var slet ikke meningen at jeg skulle bringe dig ind i det her, det var ikke meningen at du skulle med.. jeg gik i panik og jeg blev nødt til at tage dig mig - tilgiv mig, jeg vil ikke gøre dig noget, det lover jeg.." Det fangede heldigvis hendes opmærksomhed, hun kiggede over på mig med blide øjne.
    "Jeg har nu heller ikke troet at du ville gøre mig noget for at være ærlig, men.. jeg vil gerne have at hvide om du har slået en ihjel." Det var nok det længste jeg nogensinde havde hørt hende sige indtil videre, det fik mig til at smile. Men jeg havde ikke tænkt mig at fortælle hende om det der skete for et år siden, det behøvede hun ikke tænke over..
    "Nej.. Melanie.. det har jeg ikke." Løj jeg, jeg havde det ikke godt med at lyve, og det føltes fuldstændig forkert at lyve overfor Melanie. Hun pustede lettet ud, hun havde selvfølgelig troet at jeg havde slået en ihjel, som jeg egentlig også havde. "Er det ok mellem os nu?" Spurgte jeg hende.
    "Nogenlunde.. jeg er ikke begejstret for at du har taget mig med til det her.. Hvordan har politiet fundet os?" Spurgte hun og kiggede mig endelig øjnene, det var vidst kun sket en gang før. Det fik mig igen til at smile, jeg var glad for at jeg havde en at snakke med, det var sådan set lang tid siden jeg sidst havde ført en lang samtale med en. Det fik hende til at se undrende på mig.
    "Ekspedienten genkendte os i kiosken og ringede til politiet.. vi er eftersøgt nu Melanie, det er overalt i nyhederne og er forsider på aviserne." Sagde jeg og kiggede ned på stien som vi gik på, vi gik igennem endnu en skov. Mørket var begyndt at bryde frem på himlen, og det var snart så mørkt at vi ikke kunne se noget overhovedet, vi måtte finde et sted at sove med det samme. 
    Da vi kom ud af skoven, kunne man se en lade ude i det fjerne.. vi måtte hellere gå derned, der var vi nok i selskab med køer. Det regnen stadig meget, det havde det gjort hele dagen, vi var begge plask våde.
    "Kan du løbe ned til den lade dernede?" Spurgte jeg og pegede ned på laden. Hun kiggede op på mig og nikkede. Jeg sendte hende et forsigtigt men selvsikkert smil, også tog jeg hendes hånd også løb vi mod laden.
    Da vi kom ned til laden stank det langt væk af ko møg. Laden tilhørte en bondegård, men bondegården lå ret langt væk fra laden. Det piskede ned med regn, det vil bare ikke stoppe. 
    Jeg gik hen til ladeporten, jeg fik lirkede låsen op, så vi kunne komme ind. Jeg åbnede forsigtigt døren. Indenfor var der varmt, men stank af ko. Køerne stod selvfølgelig i deres stalde og åd hø, de kiggede på os men lod ikke til at blive forstyrret af os. Jeg lukkede forsigtigt døren efter os. 
    "Fy for satan!" Sagde jeg og kiggede hen på Melanie, hendes ansigts udtryk sagde præcis det samme. Regnen trommede på taget, det larmede rigtig meget. Melanie begyndte at bevæge sig hen mod en høstak, vi kunne sagtens sove der. Hun slog sig ned i høstakken og lod til at nyde at sidde der. Jeg kiggede mig lidt rundt omkring, men jeg endte med at gå hen ved siden af hende. Jeg slog mig ned ved siden af hende, og det var ret behageligt at sidde her. 
    "Hvordan kan du vide at bondemanden ikke kommer?" Spurgte Melanie med lukkede øjne, hun var lige ved at falde i søvn. 
    "Det ved jeg heller ikke.." Svarede jeg. Høstakken fik mig til at gøre sådan at jeg rullede tættere på Melanie, jeg prøvede at ligge mig tilbage igen men det samme skete hele tiden.
    "Forresten Harry.." Sagde hun og åbnede øjnene igen og kiggede blidt på mig. "Jeg er ret sulten." Hun satte sig ordenligt op i høstakken, så hun ikke lå så meget ned. 
    "Så er det da heldigt at jeg tog noget med." Sagde jeg. Jeg tog slikposerne op fra min lomme og smed den ene over til hende, hun skar en grimasse da hun så at jeg havde taget slikposer i stedet for en sandwich. Men hun trak på smilebåndet og fnes lidt.
    Vi snakkede i lang tid om alt muligt.. hun spurgte meget ind til bandet, men jeg havde ikke sagt så meget, jeg havde fortalt hende at vi var uvenner, og at jeg ikke rigtigt havde noget med dem at gøre. Jeg havde spurgt ind til hendes skole, hun havde fortalt at hun ikke rigtig dukkede op i skolen, hun havde det lidt svært for tiden, men jeg spurgte ikke hvorfor, hvilket var ret åndssvagt.. 
    Efter lang tid havde vi smidt poserne på stengulvet også havde vi lagt os til rette i høstakken. Det begyndte at blive køligt og mørket havde sænket sig inde i laden. Regnen var ikke stoppet endnu den piskede stadig ned. 
    "Harry?" Hørte jeg Melanie ude i mørket, hun lå et stykke væk fra mig. 
    "Ja?" Sagde jeg lavt, men jeg vidste at Melanie hørte det. Jeg lukkede øjnene, jeg var lige ved at synke ind i drømmeland da jeg hørte Melanies stemme igen.
    "Jeg fryser.." Sagde hun. Jeg satte mig op i høstakken, åbnede øjnene og prøvede se om jeg kunne se Melanie, det var ret svært i mørket, jeg gned i mine øjne og håbede at det hjalp, men det hjalp ikke rigtig. 
    "Vil du have min hættetrøje?" Spurgte jeg, jeg var da en rigtig gentleman, ikke? Jeg kunne høre Melanie bevæge sig, hun havde også sat sig op nu. 
     "Hvis du kan undvære den?" Sagde hun, jeg kunne begynde at skimte hendes skikkelse i mørket, jeg kunne se hun sad og smilede til mig, det fik mig bare til at smile, det smittede.
     Jeg tog min hættetrøje af og kastede den hen til hende. Hun begyndte at tage den på. "Godnat Melanie, sov godt." Sagde jeg og smilede stadig. Jeg lagde mig ned i høet igen, det samme gjorde Melanie.
     "Godnat Harry." Mumlede Melanie, og nu kunne jeg høre hun trak vejret tungt, det betød at hun var ved at falde ind i drømmeland.
     Der gik ikke lang tid, så var jeg også faldet ind i drømmeland.

_________________________________________________________________________________________

Hej med jer! 
Nu er kapitel 2 ude, jeg takker jer for at have læst min movella, det betyder meget. :-D

Harry har løjet overfor Melanie, gad vide om han nogensinde fortæller sandheden? Og er der ved at ske
noget mellem Harry og Melanie? 

Mathilde xx 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...