X-Engel (vampyrhuset # 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2013
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Igang
”du køn når du gør sådan” hans smil drev mig til vanvid og mine krop rystede svagt. ”det er jeg sikkert” jeg mumlede. Han var at for tæt på, og jeg var ude af stand til at styrer mig selv. Jeg lænende hovedet lidt frem, men det var ham der lukkede afstanden mellem os, eller var det? Jeg lod mine lod mine blå øjne gide i. Hans læber mod mine egen sendte en sød fornemmelse igennem mig krop.

Kaos er engel, han ved det forkert... Og alligevel kan han ikke lade være. Han er faldet for en vampyr... Og ikke bare en hvilken som helst vampyr, det nemmelig Rasmus Lyrica, vil Kaos som engel nogen side overbevise Helvedes overhovedet om at han er god nok til at være ved Rasmus' side. Men ikke nok med at Rasmus er uopnåelig så lever engle ikke evigt som vampyrer. Hvilket valg skal Kaos tage? At forblive en engel og undgå had og udstødelse blandt sine egen, eller blive forvandelt til vampyr for at forevigt kunne være ved sin elskedes side?

13Likes
11Kommentarer
1333Visninger
AA

2. Mødet med en vampyr Kaos...

 Jeg hader den her verden, jeg hader det her liv. Jeg hader mine forældre og mine fucking syv brødre. Hvorfor havde mine forældre også valgt og få otte børn? Alle sammen nogle små perfekte engle og jeg er endda den yngste af os alle.

 

 

Jeg ville bare væk og det kunne han søger for, der er lige startet en ny i klassen. Den var som man kalder den slags klasser parenormal. Til lad mig at sige eller måske at forklare nogle af jer hvordan det hænger sammen. Til at starte med var verden delt i fem, hvor vi de mærkelige væsner levede så som englene. Men efter en krig blev verdenerne samlet, efter nogle år begyndte menneske og ligge mærke til os, så vi blev delt op fra resten af dem, og nu ved alle så vi findes, er det ikke hyggeligt?

 

Når men min skole er kendt for at have det der hedder opgave- makker opgaven, altså hvor man skrive sammen med en for klassen. Og jeg var kommet sammen med den nye, en vampyr, hvis ikke jeg tog fejl. Det skulle nok blive sjovt hvis ikke det lige var fordi jeg var hovedkulds forelske i ham. Jeg kan ikke forklare det, det er jeg bare.

 

 

Og til trods for mine forældres lange taler om rent blod, ville jeg nu hellere en gerne skifte køn så han kunne voldtage mig og jeg kunne føde hans børn. Så slemt var det. Han så på mig og smilte da vores navn bliv sagt sammen.

 

 

Jeg kunne død og dog ti minutter efter var vi på vej hjem til ham. Eller som han havde sagt meget åbnet over for mig der hvor han boede indtil han havde fundet sin mage (som vi engle kalder den eneste ene). Han var leder af et så kaldt vampyrhus længere inde i landet. Jeg håbede et eller andet sted at jeg viste sig og være den han ledte efter, jeg ville ikke kunne bare tanken om at han skulle tilhøre en anden. (havde jeg viste på det tidspunkt at han var min eneste ene var jeg nok løbet skrigene væk). Emnet ville skulle skrive om var rent blod, men hvad ville det sige? Rent blod, mon vampyren kunne svare på det.

 

 

”rent blod har man hørt mage til sludder” jeg kiggede bare på ham

 

 

”hvorfor det?” Han smilte og hev mig ned og sidde på en stol.

 

 

”fordi de største personer gennem tiden ikke har været af rent blod” jeg kiggede bare på ham og havde ingen ide om hvad han snakkede om. Han sukkede bare

 

 

” Alexi og Ran, Ceil og Alex Arrow og Risia, Orion og hvad var det han hed når men, Zero og Andreas skal jeg forsætte?” jeg nikkede og forstod hvad det var han snakkede om. Men alle dem han havde nævnt var alle engle på en eller anden måde.

 

 

”så hvis vi ser på historien så findes rent blod ikke, hvorfor skal vi så skrive en opgave om det?” han smilte og satte sig ned ved siden af mig, jeg rykkede lidt ubevidst på mig

 

 

”ja hvorfor skal vi så det?” vi valgte nu skrive den alligevel. 

Det var et helved og komme hjem, de kunne ligesom lugte hvem jeg havde været sammen med. En vampyr. Det stod på i en uge hvor jeg skulle høre på mine forældre sædvanlige tale om rent blod og hvor vigtigt det var og jeg som troede de havde bare lidt på sig efter Julius stak af. For helvede kunne det ikke bare stoppe, jeg var helt væk i ham, men det kunne jeg jo ikke sige hverken til ham eller mine forældre.

 

Vores lære stirrede på os og så på vores opgave

 

 

”jeg ved ikke hvad jeg skal sige også dig kaos du kommer ellers for sådan en pæn familie.” jeg kunne dræbe hende Kaos er ikke mit rigtige navn men det er det jeg bliver kaldt alle andre steder end der hjemme. Jeg var ved at blive træt af det hele.

 

 

”hvad er der galt i at jeg har en anden holdning end resten af min familie, jeg har vel for helvede da også ret til at mene hvad jeg vil” Jeg var ved at være træt af at høre det samme om og om igen. At jeg kommer for sådan en pæn familie.

 

 

"Jeg forstår bare ikke hvordan du kan være sådan når dine.." Jeg stoppede min lære enden hun fik sagt brødre

 

 

"Der er bare en ting du overser.. jeg er ikke dem" mine blå øjne var blevet kolde og hårde.

 

 

"Men Kaos hvad vil dine forældre ikke sige til det" Jeg sukkede

 

 

"det de altid sige, hvordan kunne du tanke sådan her du overhovedet ikke hørt efter når vi har snakket, du en engel Kaos vil du virkelig gerne i helved for det er der du ender hvis du ikke tænker der mere om" min stemme var en ret god efterligning af mine fars, min mor ville bare stå med hænderne i siden og ryste på hovedet.

 

 

"rent blod findes ikke, og slet ikke hvis man kigger på historien" men stemme var kold og jeg lod blikket falde tilbage til bogen. Rasmus (vampyren, den nye) lænende sig hen mod mig og hviskede

 

 

"You have won and I have lost, but from now on you too are dead you existed in me - and this body is your own. see how completely you have, through my death murdered yourself." Jeg smilte ved lyden af hans stemme, inden jeg mumlede

 

 

"Poe" Jeg smilte stadigvæk.

 

 

"Hvilken belæst engel du er " han hviskede og lagde hovedet på skrå.

 

 

"Det bare engelsk litteratur" Jeg holdt hovedet nede i bogen, men jeg havde et smil på læberne.

 

 

"hvad så er det Kaos der hersker der hjemme?" Hans hvisken var ved at tage livet af mig, hvis han forsatte på den måde vil jeg ikke stå inde for mine handlinger mere. Jeg smilte dog svagt og hviskede tilbage

 

 

"nej det gør der ikke men jeg ville til tider ønske der gjorde" Han hævede et øjnebryn og smilte skævt. Han sukkede, det her var lige i over kanten af hvad jeg kunne klare.

 

 

Jeg kunne jo for helved ikke gøre for jeg var forelsket. Jeg gispede lav og satte kurs mod døren, jeg havde lydt som en falden engel, men ikke bare hvilken som helst falden engel, jeg havde lydt som Lukas. Hvis jeg for begyndte og tænke som en falden, ville der ikke gå lang tid for jeg selv faldt. 

 

 

Mine forældre kunne havde dræbt mig da jeg kom hjem, kun alene på grund af opgaven. At jeg så også var gået af mine sidste to timer fik min fars pis i kog. Det slag det ramte min kind ville give mig blå mærker. Men jeg sagde ikke noget jeg luskede bare af, jeg skulle ikke nyde noget af at det her stod på når mine brødre kom hjem. Jeg havde det mindste værelse i huset, og var ikke en gang i stand til at låse døren. Shit... når men det var her jeg tog min beslutning... 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...