X-Engel (vampyrhuset # 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2013
  • Opdateret: 2 apr. 2014
  • Status: Igang
”du køn når du gør sådan” hans smil drev mig til vanvid og mine krop rystede svagt. ”det er jeg sikkert” jeg mumlede. Han var at for tæt på, og jeg var ude af stand til at styrer mig selv. Jeg lænende hovedet lidt frem, men det var ham der lukkede afstanden mellem os, eller var det? Jeg lod mine lod mine blå øjne gide i. Hans læber mod mine egen sendte en sød fornemmelse igennem mig krop.

Kaos er engel, han ved det forkert... Og alligevel kan han ikke lade være. Han er faldet for en vampyr... Og ikke bare en hvilken som helst vampyr, det nemmelig Rasmus Lyrica, vil Kaos som engel nogen side overbevise Helvedes overhovedet om at han er god nok til at være ved Rasmus' side. Men ikke nok med at Rasmus er uopnåelig så lever engle ikke evigt som vampyrer. Hvilket valg skal Kaos tage? At forblive en engel og undgå had og udstødelse blandt sine egen, eller blive forvandelt til vampyr for at forevigt kunne være ved sin elskedes side?

13Likes
11Kommentarer
1244Visninger
AA

6. Farvel for denne gang Kaos

Jeg ville helt sikkert stinke af vampyr når jeg kom hjem. Spørgsmålet var bare ville jeg tage? Jeg stod stadigvæk lænede ind mod ham med lukkede øjne. Han ville kun bo her til han havde fundet sin mage.. Hvem var så det? Mig åbenbart, men ville jeg havde det er skulle til. Ville jeg kunne holde mig i live til mit atten år? ville jeg falde eller ende i helved før det?

Jeg åbnede mine øjne og så på ham "Hvorfor mig?" Jeg så ned og håret dækkede igen for mine øjne. Han løftede igen bare mit hoved op, så jeg var tvunget til at se på ham.  "Det ved jeg ikke Karos Silver Wing" Han hviskede mit navn og jeg vendte igen blikket mod jorden. Jeg stod stadigvæk presset op af muren, og følte mig ikke helt til pas, der er noget jeg har overset. "Du må da..." Han stoppede mig. "Nej det ved jeg ikke.." Jeg kom til at tænke tilbage på Julius, han havde tilbragt tre år i et vampyrhus, hos Lyrica, Rasmus var en Lyrica. "Lyrica..." Jeg hviskede det og så ikke på ham. Han lagde hovedet på skrå og så på mig. Noget inden i mig faldt sammen, han var en Lyrica, det vil sige fuldblods vampyr. Det her ville aldrig gå, det ville ikke blive til noget, det ville ikke kunne lade sig gøre. 

"Kaos?" Han så bare spørgene på mig. Jeg skubbede bare til ham, jeg ville væk, jeg ville hjem. Han trak sig tilbage og forstod ingen ting. Jeg satte i løb alt hvad jeg kunne, jeg skulle tænke. Han så bare efter mig, uden at forstå hvad der forgik oppe i mit hoved. Jeg var ved at falde på vejen, jeg var dog ikke noget så langt. For at holde mig op rejst kom mine vinger frem. De sne hvide vinger, var blevet sorte i kanten, jeg var altså ved at falde. Lige som den hvide rose der stod for mit liv, ville være sort i kanten. Mine knæ ramte jorden, mine vinger havde altså ikke formået og holde mig oppe. Jeg krølle mig sammen med vingerne på ryggen. Mine øjne blev igen fuldt med tårer, der kort efter trillede ned af mine kinder, og gjorde den tørre jord mørk, ligesom mine vinger. 

"Kaos?" Han gik hen og satte sig ved siden af mig, og kiggede bare på mig. "Du jo ved.. " Han stoppede og jeg vendte bare hovedet og så på ham. "ved at falde? det siger du ikke.." Jeg mumlede, og ville ønske jeg kunne dø. Han lagde bare armene om mig og hev mig end til ham, "Men du vil ikke falde?" Han mumlede og jeg rystede bare på hovedet. Nej jeg ville ikke falde. Jeg havde ikke lyst, eller havde jeg? Jeg lagde mig bare ind til ham og rystede svagt. Var jeg virkelig ikke mere værd? 

"Men hvorfor?" Jeg sukkede over han spørgsmål. Rystede på let på hovedet, det burde han da vide. 

"Fordi et forhold mellem en engel og en af helveds ikke er tillagt, og sidst jeg tjekkede var du fuldblods vampyr" Jeg hviskede og sukkede. "Jeg er fuldblod engel, min Familie ville aldrig godtage det." Han slap mig, og rejste sig. Havde jeg lige sat mine familie før ham!? Jeg sukkede og lod mine vingere forsvinde igen. 

"farvel for denne gang Kaos" Han hviskede og vendte ryggen til mig. Jeg blev siddende der. Det var altså det sidste jeg hørte fra ham... Men han havde jo sagt for denne gang.. Måske ses vi igen 

 

_____________________________________________

Det her har været et dræbende kapitel, så liv med det lidt kort.. Regner med det come back i næste :) 

Der udover håber jeg ikke min nye måde og dele det op på er forvirrende, Jeg ved ikke hvad der skete.. Eller jo Jeg begyndte og skrive Only the Eyes, da jeg fik en skrive blokring her.. 

Anyways er igang med næste Kapitel.. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...