One direction love

Maria er en 17 årig pige som er Directioner, hun har fulgt One direction siden de begyndte at synge i X-factor det ville sige, hun så da Simon smed Liam ud og sagde han skulle komme tilbage om to år. hun synes det var vildt uretfærdig fordi han sang mega godt. men en dag kommer de til hendes land U.S.A og der skal købes billetter, men når hendes far at bestille billetterne eller får de ikke nogle. find ud af det ikke denne movellas

3Likes
0Kommentarer
671Visninger
AA

1. billetterne!

Det var fredag den 14, og klokken 12 bliver One direction billetterne sat til salg.. hvis jeg ikke får nogle går jeg amok, og jeg mener det helt seriøst, min far skulle bestille dem, og så får han pengene til det når jeg engang for nogle penge, men den koncert betyder bare så meget for mig.. klokken var lige ved at være 12 og jeg sad og var mega nervøs. min mobil ringede. det var min fars nummer, men billetter kunne ikke have været blevet sat til salg endnu, ''hej?'' ''hej skat, de der billetter koster altså en formue!'' sagde hans stille fordi han ikke ville have jeg blev sur, men han vidste godt jeg ville blive det alligevel ''det er da ligemeget, jeg SKAL have de billetter!!'' sagde jeg skarpt, så han forstod det, han sukkede så, og sagde ''okay!, men jeg kan ikke love dig noget!'' ''Nej nej, farvel'' klokken ringede og det betød både at de var blevet sat til salg. den gode ting, og den dårlige, jeg skulle have time.. jeg var mega nervøs og derfor hørte jeg ikke efter hele timen!. ''Maria, høre du efter?'' kom det skarpt fra min lære. 'ja?'' ''så gentag lige hvad jeg sagde?'' jamen det kunne jeg ikke, jeg havde jo ikke hørt det.. ''så hør efter en anden gang, undskyld alle sammen, men jeg bliver nødt til at forklare det en gang mere, da Maria ikke hørte efter. min side kamerat Nicklas skrev en seddel til mig.. så gav han mig den.. ''det er i orden du er nervøs, men ville du ikke nok høre efter, jeg kan snart ikke klare hendes stemme mere!'' jeg smilede for mig selv og han skubbede til mig.. så skrev jeg tilbage '' Okay, jeg skal nok, heller ikke mig, kan virkelig ikke klare hende stemme'' han grinede højlydt jeg kiggede bare væk for at lade som ingenting, alle kiggede på os. det ringede ud til frikvarteret og min far havde haft ringet.. okay, enden siger han at vi har, eller at vi ikke har.. puha,  ''Hej'' sagde han forsigtig.. ''vi fik ikke billetter vel?'' sagde jeg med et lille knæk i stemmen, jeg stod uden for skolen, vi havde nemlig lige fået fri og der var ikke en sjæl på skolen, så snart alle fik fri gik det hurtig med de var ude af skolen.. ''Skat det må du undskylde, men jeg blev hele tiden smidt ud'' sagde han hæst.. ''vi må bare se om der er nogle der ville sælge deres billet så, uanset hvad det koster'' ''okay'' da jeg havde lagt på kunne jeg høre en stemme bag ved mig der spurgte om jeg ville køre med, jeg hoppede af chok, det var Nicklas.. jeg troede ikke der var nogle. ''øh ja tak'' sagde jeg.. han kiggede undret på mig, ''hvorfor græder du?'' der gik det op for mig jeg faktisk stod og græd, ''ikke noget særligt'' sagde jeg og tørrede dem væk. mig og Nicklas var bedstevenner det er derfor vi har sådan et godt forhold, ''du fik ikke billetter vel?'' jeg rystede på hovedet. han trak mig ind til et kram.. jeg tror jeg begynder og græde igen sagde jeg.. han holde mig lidt længere tid end normalt, der gik lidt tid efter før vi sad i bilen, ''skal du så noget i weekenden?'' kom det fra ham da vi nærmede os mit hus, ''ikke rigtig, jeg skal vidst bare ligge hjemme og dovne, hvad med dig?'' sagde jeg og lignede et spørgsmålstegn, for at uddybe lidt. ''heller ikke rigtig noget. jo jeg skal til en eller anden kenis fest, hvor der kommer hen helt masse kendte. man må have en ledsager med, ville du med?'' ''Om jeg ville er du syg eller sådan noget?'' det kunne jo være en chance for at hele one direction kom der..da vi kom hjem. fulgte han mig hen til døren, jeg krammede ham farvel og blev uden for døren ind til han var kørt. han insisterede på at jeg skulle gå ind fordi det var koldt.. meeen jeg ville da lige sige farvel.. det var imorgen vi skulle til den der fest, Nicklas kommer og henter mig klokken 18:00 og så køre vi til den fest. jeg sad nede i stuen, jeg sad og tænkte om jeg skulle gå op og planlægge tøj til imorgen aften.. så det gjorde jeg. jeg fandt et par korte shorts med huller i. også fandt jeg en sort stram top til at have indeunder en løs trøje i mørkeblå også skulle den ned i mine shorts og så inde under mine shorts skulle jeg have nylon strømpebukser på.. 

 

***

det blev lørdag og tiden jeg gjorde mig klar i fløj afsted til sidst endte det med jeg stressede rundt som jeg ellers havde sagt jeg ikke ville, men det endte med jeg gjorde det alligevel. typisk, nå men klokken blev 18:00 og Nicklas kom efter mig, enda til tiden, det var faktisk meget godt for jeg havde stået udenfor i et kvarter altså siden 17:45 .. og det var mega koldt, men det skulle ikke se ud som om han havde brændt mig af. men nu sad jeg altså i bilen med ham, vi havde ikke rigtig sagt noget hele vejen, men han var da ikke helt grim idag.. det kunne jeg godt vende mig til.. eller han er jo min bedste ven, så jeg mener det kun på en venskablig måde, eller gør jeg, ej det var bare for sjov, jaah, jeg har faktisk humor, ret meget enda.. ''så er vi her!'' kom det ligepludselig fra ham, jeg gav et lille spjæt det han sagde det, fordi vi overhovedet ikke havde snakket sammen.. han steg ud ad bilen og gik over for at åbne min dør. tænkt det her kan måske være en chance for at møde One direction, og nej jeg tænker ikke på andet det ved jeg godt. eller jo jeg tænker på andet nogle gange, men.. det er meget sjældent, forresten da Nicklas skulle til at åbne min dør gjorde jeg det selv så, han var lige ved at falde bag over, han grinte helt vildt bagefter, men det kan jeg nu godt forstå, det må være lidt komisk, vi stoppede uden for døren til huset vi skulle ind i, jeg blev lidt nervøs da det kunne være en chance, Nicklas tog min hånd og sagde ''det skal nok gå!, de ville kunne lide dig.. '' hvad mente han med, ''de ville kunne lide dig?'' det virker underligt.. vi gik ind og jeg kiggede desperat rundt for at se om jeg kunne se dem, i mit første indtryk kunne jeg ikke, men jeg besluttede mig for ikke at give op.. tænk nu hvis de var der og jeg ikke så dem. så jeg blev præsenteret for en masse mens jeg kiggede rundt.. ''Hvem er det der holder festen?'' spurgte jeg for at vide om de måske var her.. ''Demi lovato'' sagde han.. ret fedt alligevel. ''jeg skal lige se om jeg kan finde hende'', sagde jeg.. ''jeg går med, jeg gider ikke vi bliver væk fra hinanden'' da jeg fik øje på hende spænede jeg hele vejen hen til hende, med Nicklas i røven, ''Demi?'' hun kiggede på mig, og lavede elevatorblikket.. ''Kender jeg dig?'' sagde hun sødt.. ''Nej det gør du ikke jeg er end af Nicklas Noise venner, jeg ville bare høre dig om One direction kommer, eller er her!'' jeg kiggede nysegerigt på hende, hun lavede et undskyldene blik, og sagde ''de kunne desværre ikke komme'' ''okay men tak'' sagde jeg bare høfligt. Nicklas kiggede på mig. ''Maria. fordi jeg tog dig med til den her fest, var ikke fordi du skulle lede efter drengende'' han holde en lille pause, ''det var fordi jeg ville have dig til at føle det samme for mig som jeg gør for dig sagde han'' jeg stod med åben mund, måske så det dumt ud, men jeg er ligeglad, Nicklas var en af mine bedste venner og nu står han og indrømmer han har følelser for mig.. ''Nicklas.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, altså du er en af mine bedste venner!'' begyndte jeg.. han kiggede ned i jorden, ''undskyld jeg skulle aldrig have sagt det. det burde jeg have indset'' '' Jo Nicklas, du skulle have sagt det. men..'' jeg kunne ikke kommer videre, før han løb sin vej. Jeg løb efter ham, og folk gloede på os.. han satte sig udenfor i et hjørne.. ''Nicklas, jeg må indrømme jeg også engang havde følelser for dig, men jeg turde ikke sige det. fordi jeg ikke ville ødelægge vores forhold, men du tog springet og sagde det, og det syndes jeg er flot'' han kiggedde op. man kunne se han græd. jeg trak ham ind til et kram og han tog imod det. han græd stadigvæk og da jeg slap sad han bare og kiggede på mig.. ''Nicklas undskyld. jeg ved jeg kan genopbygge mine følelser for dig igen, men jeg troede ikke du var isterreseret dengang og så bilde jeg mig selv ind jeg ikke kunne, men inderst inde kan jeg stadig'' ''det er i orden Maria,du skal ikke gøre det hvis du ikke har lyst'' sagde han og smilede forsigtig.. ''det har jeg Nicklas'' og inden han sagde noget kyssede jeg ham blidt på munden og gæt hvad der skete. hvis du tror han spurgte om vi skulle komme sammen på en romantisk måde foran alle de kendte og de andre, gættede du rigtig. og selvfølgelig sagde jeg ja.. 

 

Det var så det første kapitel. hvad synes i om det, sig jeres ærlige mening, 

Hvad tror i der sker når Maria fortæller til hendes forældre at de ikke er bedstevenner mere, men de kommer sammen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...