I knew you were trouble - 1D Story.

I denne historie vil du møde de skønne drenge fra 1D, de går på en skole og er dens Badboys. Folk ser enten op til dem, ønsker de var dem eller er bange for dem. Pigerne drømmer om at komme sammen med dem, drengene ønsker at være dem...
Lige indtil en ny pige starter på skolen, Ayla Decembre er den nye pige og har ingen anelse om hvordan skolen fungere. Hvad sker der når hun en dag tilfældigt løber ind i de "Magtfulde" drenge og ikke viser den respekt de er vant til? Og hvad sker der når drengene pludselig finder ny interesse i Ayla? Vil hun blive ved med at holde den kolde facade eller vil en af drengene charmere sig ind på hende?
Drengene er ikke kendte.

18Likes
10Kommentarer
1522Visninger
AA

7. Wonderful World

 

And I know that it's a wonderful world

But I cant feel it right now

Well i thought I was doing well

but I just want to cry now

Well I know that its a wonderful world

from the sky down to the sea

But I can only see it when you're here

here with me

 

Wonderful world, James Morrison  

 

Harrys p.o.v.

"Ayla, vi bliver virkelig nødt til at snakke samme!" Havde jeg råbt til hende da hun åbnede vinduet, hun så træt og ikke særlig glad ud. Det kunne jeg egentlig godt forstå eftersom hun troede jeg havde drukket hende fuld for sex, det var jo sådan set også det der havde været meningen men hun ødelagde det lidt ved at falde i søvn. Det ville have været akavet og mærkeligt hvis jeg havde vækket hende og sagt ´Ayla du skal vågne, da vi skal have sex´.   

 

"Skrid Harry, jeg har ikke noget at sige!" Råbte hun tilbage og borede sine mørke øjne ind i mine.

 

"Men det har jeg, luk mig ind Ayla!" Hun kiggede overrasket på mig og rystede på hovedet.  

 

"Nej Harry, min familie sover altså. Du vækker dem bare!" Råbte hun tilbage, hvorfor skulle hun også være så fandens besværlig? Det er jo ikke fordi jeg er en kæmpe elefant der kommer brasende ind i deres hus, tramper på alt og alle og til sidst begynder at løbe forvirret rundt som en stukket gris mens jeg skriger. Pft.....Jeg er jo ikke sær vel?  

 

"Så kom ud Ayla, jeg har noget virkelig vigtigt at sige." Jeg sagde det lidt lavere denne her gang, da jeg helst ikke ville have hun skulle høre at jeg faktisk bekymrede mig om det her. Jeg kiggede op på hende igen og så hun smilede lidt, hun havde hørt det. Hun nikkede en enkelt gang og åbnede igen sin mund.  

 

"Jeg kommer ned og åbner" Hun lukkede vinduet og jeg kunne se hende forsvinde, men lyset blev slukket. Det forstod jeg ikke, skulle vi ikke op på hendes værelse? Nå, så ville hun nok hellere stå udenfor. Det gav mig også muligheden for at holde lidt om he.....Okay så tror jeg lige vi tager en slapper Harry, du kan jo ikke lide lide hende. Du skal jo bare udnytte hende lidt, indtil hun bliver forelsket i dig. Sådan er det, og sådan bliver det. Ingen ændring, ingen forskel. Kun udnyttelse, ingen kærlighed. Hvis vi er heldige får jeg noget af hende. 

 

Jeg aner ikke hvor længe jeg havde stået her, men en ting vidste jeg da og det var at det ikke tog så lang tid at gå fra hendes værelse til hendes hoveddør. Jeg gik hen og tog 3 småsten op i hånden, gik tættere på vinduet og kastede den første op på ruden ligesom jeg havde gjort før. Men der skete ikke noget, jeg kastede den næste, og igen ingen reaktion. Hmm, tredje gang er vel lykkens gang. Jeg kastede den sidste sten på ruden og lige som den havde ramt, blev lyset tændt for anden gang. Jeg så Ayla´s trætte bevægelser åbne vinduet igen og sætte sin lille pariser røv i vindues karmen, hun kiggede irriteret ned på mig.   

 

"Gik du i seng igen?" Spurgte jeg lettere forvirret, sagde hun ikke at hun ville komme ned? Hvad fuck...  

 

"Jeg var altså træt, Harry. Og desuden gider jeg stadig ikke snakke med dig!" Hviskede hun som om hun var bange for at snakke for højt, dog blev der lagt lidt mere kraft i det sidste hun sagde. Det gjorde mig faktisk lidt trist at hun ikke ville lade mig forklare, men jeg skulle nok finde en måde. Jeg gik hen til det store træ der stod tæt på hendes værelse.

 

"Hvis du ikke kommer ned eller lukker mig ind, kravler jeg selv op." Sagde jeg jeg højt nok så hun vidste at jeg mente det.

 

"der er 3 meter herop, det tør du slet ikke!" Grinte hun let. Troede hun helt seriøst ikke jeg turde? Okay.......Then i just have to prove her wrong!
 

"Jeg kravler op nu putte" 

"Lad vær!"

 

Jeg gik helt tæt på træet og satte min hånd på stammen, tog ordentligt fat og trak mig op med begge hænder. Jeg var halvvejs oppe da jeg fik noget i hovedet.

 

"Hey!" Jeg kiggede bagud og så Ayla´s pude ligge på jorden, Havde hun kastet en pude efter mig? Hvad troede hun jeg var? en pind uden balance?

 

"Gider du tage den med op igen, jeg skal ligesom bruge den senere når du er færdig med at lege Troy fra High school musical!" Råbte hun ned til mig, hun havde selv kastet den og jeg kravlede ikke ned igen. Og jeg leger da ikke Troy! Det er bare tilfældigt at de har et træ i haven ligesom Gabriella ha..... og hvorfor er det lige jeg det? Men anyway, back to real life. 

 

"Nej jeg gider da ikke, du kastede den selv." Jeg kravlede længere op og var nu ved hendes vindue, da jeg vendte mig om så jeg lige ind i de smukkeste brune øjne.

 

"Hey Troy"

 

"Hej Gabriella" Hun grinte lidt af mig, gik ind. 

 

"Giver du en hjælpende hånd Ayla?" "Næ" Svarede hun let som ingenting.

 

"Hvad skal du?" Spurgte jeg undrende.

 

"Hente min pude." Smilte hun flabet, mens jeg sad i et ca. 3 meter højt træ...

 

 

 

Jeg kiggede målløst efter hende og grinte kort, det kunne hun da ikke mene! Jeg var jo lige kravlet herop. Jeg hoppede ud på en tyk gren som jeg var sikker på holdte til mig, jeg gled ud med fødderne og hoppede ned på græsset. Jeg nåede lige præcis ned fra træet tids nok til at jeg kunne gemme mig bag muren, så hun ikke kunne se mig når hun kom ud af døren.

 

Der lød en lyd fra døren og det var ikke svært at regne ud at det var Ayla der åbnede, jeg kunne se hendes skygge på deres perfekt klippet, velplejede, grønne græsplæne da en af deres lygter lyste på hende fra hoveddøren. 

 

Hun gik i hendes egne tanker og lagde overhovedet ikke mærke til mig, hun troede vel stadig jeg var oppe i træet. "Harry?" Råbte hun op mod træet, ingen tvivl om at hun troede jeg sad der. "Harry, er du stadig deroppe?" Råbte hun lidt højere. Hun gik tættere på træet, og kiggede derop hvor jeg sad før. Jeg listede mig om bag hende mens hun stod med næsen i vejret og en pude i hånden. "Bøh!" Hviskede jeg ind i hendes øre mens jeg lagde mine arme omkring hendes liv. "Harry!!!" Skreg hun og hoppede hurtigt tilbage og var lige ved at vælte. Jeg var hurtigt ovre ved hende og greb i hendes arm, inden hun også gik ind i et træ, det kunne vi ikke risikere. 

 

"Harry, gå nu med dig!" Sagde hun opgivende, det var næsten som om hun ønskede og syntes godt om min opmærksomhed, samtidig med at hun mente jeg var pisse belastende! Jeg forstod hende ikke altid. Hun vendte sig om og kiggede lidt mopset på mig "Hvorfor gør du det her mod mig, Harry?" spurgte hun trist. Jeg vidste godt hvad hun hentydede til, hun troede jeg havde drukket hende fuld og haft sex med hende. Hvordan skulle jeg få hende overbevist om noget andet, og i bund og grund er det vel ikke så slemt at have sex. 

 

Jeg havde haft en del one night stands og jeg fortrød dem da ikke, det mindede mig faktisk om at jeg havde nogle numre jeg havde haft i 2 uger, så de skulle faktisk slettes. Ja, det lyder overfladisk men jeg sletter unødvendige numre efter 2 uger. Jeg gider ikke spilde plads på min mobil med kontakter jeg alligevel ikke får mere ud af. Desuden, hvem går tilbage til fusere? De sidste par uger havde de fleste af mine one night stands faktisk været noget værre lort. Okay, det var et sidespor. Men helt ærligt hvad fuck var hendes problem egentlig, det var jo ikke ligefrem  usundt at have sex...

 

Og det var vel bare en bonus med mig, men det fandt hun forhåbentligt ud af på et tidspunkt. 

Der var stilhed i et stykke tid og jeg kunne have slået mig selv efter jeg hørte mig selv sige det dummeste nogensinde. "Hvad er dit problem egentlig med sex og nærkontakt, du virker helt rundt på gulvet når man lægger op til dig." 

Hendes ansigtsudtryk ændrede sig og hun kiggede ned i jorden, hun virkede næsten pinligberørt over noget. 

 

"Harry...." Startede hun ud men afbrød hurtigt sig selv. "Jeg, jeg er" hun tøvede igen, hun er hvad? Så sig det dog! Jeg gik lidt tættere på hende og lagde min hånd på hendes skulder og hjalp hende på vej. "Du er hvad smukke?" spurgte jeg kærligt. Hun kiggede lige op i mine øjne. "Jeg er bare ret træt" hun smilede svagt og prøvede at virke overbevisende, men det gik ikke ret godt. Hun skjulte noget for mig og jeg ville mere og mere vide det, min nysgerrighed blev større og større. Jeg kunne ikke holde til det her. Jeg vidste det var bedst at stoppe her da jeg kunne se at hun ikke ville snakke om det, men jeg måtte vide det! Måske var hun ked af noget, måske kunne jeg rendt faktisk hjælpe hende og få hende til at falde hurtigere for mig så jeg kunne komme videre. 

 

"Babe, hør nu her. Jeg har været sammen med flere piger end der er piger på cheerleader auditions, og der er en del. Tro det eller ej, jeg ved en del om piger og jeg ved du ikke er okay" 

 

Hun smilede let og nikkede, hun tog min hånd og trak mig med væk fra huset. Vi gik ned af en lille sti og igennem en allé af store kastanje træer, vi endte ved en lille sø i deres baghave. Deres grund var meget stor, men meget smuk og næsten en seværdighed i sig selv. 

 

Vi stod foran søen og kiggede udover vandet, hånd i hånd. Der stod et stort træ ca. 5 meter fra vandkanten og vi satte os op ad det, jeg klemte blidt hendes hånd og fik dermed hendes opmærksomhed. Det var fuldmåne og dens skær genspejlede i hendes øjne, det så utrolig smukt ud og som vi sad her fik jeg pludselig en sær trang til at kysse hende. Men det ville hun nok ikke blive super happy over, så jeg lod være og tænkte på noget andet. 

 

"Ayla, jeg har altså noget at fortælle dig. Og nu hvor din opmærksomhed er min, har jeg ikke tænkt mig at lade den passere. Jeg lover at der ikke skete noget den aften, jeg kunne aldrig finde på at bruge dig og slet ikke for en ligegyldig ting som sex" LØGN! Men der måtte smørres tykt på for hun skulle blive overbevist, selvom der dukkede en sær følelse op i min mave. Det havde jeg ikke oplevet før, og jeg havde løjet overfor flere piger end jeg muligvis kunne tælle til. Jeg fortsatte da jeg opdagede at jeg var stoppet.

 

"Du må tro mig Ayla, siden du kom gående ind i klassen har jeg syntes du var en af de smukkeste piger jeg længe har set. Der er noget specielt over dig, noget jeg ikke kan for..."


Hendes læber ramte mine i et lidenskabeligt kys og stoppede brat min meningsløse talestrøm, der løb kuldegysninger op og ned af ryggen på mig. Det var samme følelse som på natklubben, men denne gang var jeg ædru så det var så meget mere overvældende. Hun trak sig for at få luft og da hun havde trukket lidt, tog jeg hende bag nakken og trak hendes ansigt mod mit igen. Jeg trykkede blidt min tunge mod hendes læber og hun tog imod den, vores tunger legede og udforskede hinanden. Det var en fantastisk følelse, jeg rullede hen over hende og lå med mine albuer på jorden så min vægt ikke pressede hende så hårdt mod jorden. Hun kiggede mig i øjnene og tog fat i min skjortekant, desværre for at gøre noget andet end jeg havde forventet.

 

Hun kyssede mig en enkelt gang og skubbede mig lidt væk, jeg rykkede ned og lå på hendes side. Hun tog endnu engang min hånd, og kiggede på mig med et sørgmodigt blik. "Undskyld Harry, jeg er virkelig ked af det. Men jeg kan ikke." Jeg kiggede på hende med en spørgende mine, i håb om at få det uddybet men nej. Der kom ikke en uddybelse. Hun kiggede i stedet bare op på stjernerne. Jeg rejste mig op og begyndte at gå væk fra hende. 

 

"Hvad skal du?" spurgte Ayla undrende. "Du gider tydeligvis ikke snakke med mig, du gider tydeligvis ikke i nærkontakt med mig, er det fordi du ikke kan lide mig? Betyder jeg overhovedet noget for dig Ayla?" Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg spurgte om det sidste, det fløj bare ud af munden på mig. Hun kiggede på mig og virkede faktisk lidt såret, men jeg valgte at vende mig om igen. "Stop Harry! Jeg vil gerne fortælle dig noget" Jeg vendte mig om og kunne næsten ikke vente, hvis hun sagde det hun havde været ked af ville det være langt nemmere at score hende. "Kom nu Ayla, det kan ikke være så forfærdeligt." "Det er det!" Hun kiggede fortvivlet på mig. "Det bare fordi....du ved" "Så lad vær, jeg tvinger dig ikke. men det ville være rart med en forklaring." 


"Jeg er jomfru..." Jeg hørte Ayla hviske noget men hørte det ikke helt. "Hvad?" Hun åbnede igen munden og sagde det lidt højere. "Jeg er jomfru" Selvom det var højere kune jeg stadig ikke høre det. "Du bliver nødt til at snakke højere, jeg kan ikke høre dig." Sagde jeg lettere irriteret. "Harry, jeg kan ikke få mig selv til at sige det højere" svarede hun hurtigt igen. Jeg rystede på hovedet,  så vigtigt for mig var det heller ikke at vide og så meget af min opmærksomhed behøvede hun ikke. "Du spilder min tid, jeg går hjem!" Sagde jeg med en hård stemme, og det kunne ses at hun blev påvirket af mit tonefald. Jeg vendte mig om for ca. tredje gang nu og gik tilbage fra den sti vi kom fra, da jeg pludselig hørte noget fra den anden side. 


"Harry, Kom tilbage!" Råbte hun højt. Jeg rullede øjne og gik endnu engang tilbage, men denne gang var det anderledes. hun stod godt nok samme sted, men nu havde hun tåre der løb om kap ned af kinderne. Jeg gik helt hen til hende og tog hendes hånd, gav den et lille klem og kiggede på hende.

 

"Harry, Jeg vil så gerne fortælle dig det. Men jeg er bare så usikker, usikker på du vil synes det er latterligt." Sagde hun da hun havde fået sin stemme mere under kontrol. "Hvad er det du gerne vil fortælle mig babe?" Jeg trådte et skridt tættere på hende og kunne straks mærke at hun blev mere urolig. "Jeg er....."

           

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...