I knew you were trouble - 1D Story.

I denne historie vil du møde de skønne drenge fra 1D, de går på en skole og er dens Badboys. Folk ser enten op til dem, ønsker de var dem eller er bange for dem. Pigerne drømmer om at komme sammen med dem, drengene ønsker at være dem...
Lige indtil en ny pige starter på skolen, Ayla Decembre er den nye pige og har ingen anelse om hvordan skolen fungere. Hvad sker der når hun en dag tilfældigt løber ind i de "Magtfulde" drenge og ikke viser den respekt de er vant til? Og hvad sker der når drengene pludselig finder ny interesse i Ayla? Vil hun blive ved med at holde den kolde facade eller vil en af drengene charmere sig ind på hende?
Drengene er ikke kendte.

18Likes
10Kommentarer
1488Visninger
AA

4. One step at a time

 

"We live and we learn to take

One step at a time

There´s no need to rush

It´s like learning to fly

Or falling in love"

 

One step at a time - Jordin Sparks 

Aylas p.o.v

Mens jeg gik bagved den ikke særlig charmerende dame, der havde fået et par is for meget, kom hele morgenen tilbage til mig.

Hvordan jeg var stået alt for sent op, og derfor ikke nåede at køre med min far hen til det nye Gymnasium. Hvordan jeg havde drømt drømmen igen og igen hele natten. Jeg kunne ikke få den ud af hovedet.

 

En pige gik alene gennem natten. Gaderne var tomme og hendes nylonstrømper var løbet. Pludselig var det Ayla, der var indeni pigen, og hun kunne mærke frygten bygge sig op omkring hende.

Skyggerne bevægede sig i udkanten af hendes synsfelt et sted langt væk lød en salve af hundeglam..

Hun hørte skridt bag sig..

 

og så vågnede jeg i min seng for tredje gang på samme nat.

Et øjeblik dvælede jeg ved den og fik kuldegysninger, men så stoppede den tykke dame - som var inspektøren - op foran en lukket dør og åbnede den hurtigt. Hun trådte et skridt til siden og samtlige elever stirrede på mig.

 

Jeg så ud over klassen og så pludselig en fyr med krøllet hår og kønne, grønne øjne få en anden til at flytte sig, så jeg kunne få hans plads. Idiot!

Fyren, der måtte flytte sig så helt bange ud og skyndte sig over i en anden ende af klassen.

Jeg sukkede, da klasselæreren, Annie meddelte, at jeg så hellere måtte sætte mig på pladsen ved siden af idioten.

Da jeg satte mig ned lænede han sig hurtigt hen mod mig, gav mig et kys på kinden og åh, hvor føltes det skø... Hvad fanden? Troede han, jeg bare var en billig...?

Jeg smilede koldt til idioten, som åbenbart hed Harry, og sagde at jeg hed Ayla.

 

                                                                     *                               *                               *

 

De var åbenbart en slags "bande", ham og fire andre drenge, men han fik mig hurtigt trukket væk fra de andre.

 

Vi var endt ved et tilfældigt skab, og pludselig pressede han mig op ad skabet og kiggede forførende på mig. Jeg kunne se, han kom tættere og tættere på. Fuck no!

Hvem troede han lige han var? Dumme svin. Jeg skubbede ham hårdt fra mig.

”Hvad fanden tror du lige du laver? Jeg har været på skolen i 1,5 time og du prøver allerede at kysse mig? Tror du helt seriøst selv det var gået? Jeg kender dig jo ikke engang." Det var ikke meningen at jeg ville have sagt det sidste. Jeg ville ikke tænke på, hvad der var sket i fortiden.

 

Med et var jeg tilbage i virkeligheden "Jeg finder en anden, der kan vise mig rundt!" Sagde jeg, og håbede det lød hårdt. Jeg skulle fandeme vise det svin, at han ikke bare kunne gøre ligesom han ville.

Da han tog fat i min arm og hev mig tilbage med et: ”Du får ikke lov at slippe så let smukke, jeg skal nok få dig på den ene eller den anden måde”, var jeg lige ved at brække mig. Det kunne han ikke mene. troede han, at han ejede hele skolen?

 

"Tro på det!" svarede jeg hårdt og vendte mig om og gik, mens jeg hørte ham slå næven ind i skabet, som han for lidt siden havde prøvet at kysse mig op ad.

 

                                                                                       *                *                *

 

Da jeg hastigt gik rundt om hjørnet stødte jeg lige ind i endnu en af banden, og kiggede lige op i et par brune, lækre øjne. "Zayn," sagde han og kiggede med et sødt glimt i øjnene på mig.

Jeg sukkede. "Hej Zayn. " Det sidste jeg havde brug for nu, var endnu et overfald fra et 'bandemedlem'. Han må have kunnet fornemme, at jeg var lidt nede, for han sagde hurtigt: "Jeg så, hvad der skete mellem dig og Harry. Han mener ikke noget ondt med det, han synes bare du ser lækker ud!"

Jeg skar ansigt, og sukkede igen, men smilede så et hårdt smil.

"Det er fint Zayn, du behøver ikke forsvare ham. Han er ikke den første af den type, jeg har mødt." Vrissede jeg. Zayn så lidt ærgerlig ud, og jeg så mit snit til at skynde mig væk. "Ayla, vent!" sagde han, men jeg skyndte mig bare videre.

 

                                                                            *             *              *

 

Dagen havde forløbet med, at Harry i samtlige timer havde siddet og stirret på mig. Troede han, jeg var blind? Troede han, at jeg ikke kunne se, han stirrede? Men en gang imellem, når han kiggede væk, kunne jeg ikke lade være. Jeg kiggede, men kun en lille smule.

Han havde en blå skovmandsskjorte, der var åben, så man kunne se hans hvide t-shirt indenunder. Efter, hvad jeg kunne se, trænede han ikke så lidt og jeg kunne ikke lade være med at sukke lidt. Han var flot.... NEJ Ayla, stop dig selv!

Harry havde opdaget mig, og kiggede spørgende på mig.

Jeg kiggede lynhurtigt ned i min historiebog igen og kunne mærke mine kinder blive røde. Han grinede stille og ud af øjenkrogen, kunne jeg se, han rystede på hovedet. Jeg måtte ikke være svag!

 

Da klokken endelig ringede ud fra sidste time, skyndte jeg mig ud af klasselokalet og løb hele vejen til parkeringspladsen.

Jeg stoppede brat op, da jeg hørte en hæs stemme. "Ayla, vent! Jeg vil gerne sige noget!" Harry var fulgt efter mig, og så meget alvorlig ud.

"Åh, jeg kan næsten ikke vente med at høre, hvad du vil," vrissede jeg og rullede med øjnene.

"Jeg ville bare sige..." sagde han lavt, som om, han slet ikke havde lyst til at sige det.

Der gik nogle lange sekunder, før han afsluttede sætningen.

"Undskyld, okay?! Jeg er ked af det, eller sådan noget!" Han næsten snerrede det sidste ud, som om han ikke mente, det var ham, der skulle sige undskyld.

Jeg grinte hånligt: "Var det så hårdt at sige? Som om, jeg kunne tro på det! Du er ikke en skid ked af det!"

Så vendte jeg mig om og gik hen mod bilen, der heldigvis holdt og ventede på mig.

"Ayla, jeg kan bevise det!" Råbte han efter mig

"Mød mig ved gågaden klokken præcis 19:00!" Kommanderede han, men jeg vendte mig ikke. Jeg gik lige hen mod bilen og satte mig ind.

 

 Min far hilste mig med et kys på samme kind, som Har.. Nej, jeg ville ikke tænke på ham! Han var slet ikke det værd.

"Far, skal vi noget klokken 19:00?" spurgte jeg, og prøvede at lyde ligeglad. Min far hørte ikke rigtig, hvad jeg sagde, men kiggede bare efter Harry, der langsomt slentrede op mod skolen igen.

"Hvordan er din dag gået? Har du fået nogle nye venner?" Spurgte han, og jeg trak bare på skuldrene. "Nej, vi skal ikke noget, Ayla-mus"  Jeg sukkede lavmælt. Han vidste, jeg hadede det kælenavn!

Der var ingen grund, til ikke at møde Harry... Men hvad fanden skyldte jeg ham?

 

                                                                                        *              *            *

 

Jeg havde hele eftermiddagen diskuteret med mig selv, om jeg skulle tage derhen, eller ikke. Hvad nu hvis han ikke dukkede op?

Ikke desto mindre stod jeg nu her, mit hår var sat, og jeg havde lagt min makeup lidt om.

Jeg så på mit ur. 19:15! Hvad fuck blev der af: "Mød mig ved gågaden klokken præcis 19:00"

Pludselig lagde et par arme sig om min talje og jeg fór op i luften med et skrig. Bag mig stod Harry med et smørret grin og hans krøller så dejl... Nu blev jeg simpelthen nødt til at stoppe.. Harry var et svin. Svinsvinsvin!

"Hej smukke!" sagde han med en hæs stemme.

"Undskyld forsinkelsen?" spurgte jeg med et hævet øjenbryn og bakkede nogle skridt fra ham.

"Det var ikke min skyld," sagde han ligegyldigt og trak på skuldrene. Hold kæft, en nar...

"Skal vi gå?" Spurgte han og tog min hånd, som jeg hurtigt fik revet til mig. Han grinede med en hæs stemme og begyndte at gå i retning mod en lille, hyggelig restaurant.

"Vent, er det her en date?" Spurgte jeg med vantro i stemmen. Han rystede bare på hovedet og gik indenfor.

Rundt om et bord sad alle drengene fra Harrys lille bande. Jeg blev simpelthen nødt til at spørge: "Så du har fået alle i din lille 'bande' til at komme og sige, hvor sød, følsom og kærlig du er?"

Jeg magtede ham virkelig ikke. Så lækker var han heller ikke, selvom han måske gik rundt som var han et af de syv vidundere. Drengene rundt om bordet grinede og en af dem, ham med lyst hår, blinkede til mig. Harry svarede ikke men fortalte mig, at deres navne var Niall, Louis, Liam og Zayn.

Zayn nikkede som hilsen og jeg smilede et  smil, jeg håbede var forførende, til ham. Harry kiggede på mig ud af øjenkrogen og han så ikke helt glad ud.

"Nå, skal vi få noget at spise?" Spurgte Zayn, mens han stadig kiggede mig dybt i øjnene. Dette skulle nok blive en god aften alligevel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...