I knew you were trouble - 1D Story.

I denne historie vil du møde de skønne drenge fra 1D, de går på en skole og er dens Badboys. Folk ser enten op til dem, ønsker de var dem eller er bange for dem. Pigerne drømmer om at komme sammen med dem, drengene ønsker at være dem...
Lige indtil en ny pige starter på skolen, Ayla Decembre er den nye pige og har ingen anelse om hvordan skolen fungere. Hvad sker der når hun en dag tilfældigt løber ind i de "Magtfulde" drenge og ikke viser den respekt de er vant til? Og hvad sker der når drengene pludselig finder ny interesse i Ayla? Vil hun blive ved med at holde den kolde facade eller vil en af drengene charmere sig ind på hende?
Drengene er ikke kendte.

18Likes
10Kommentarer
1493Visninger
AA

6. Hangover

 

I got a hangover, wo-oh!
I've been drinking too much for sure
I got a hangover, wo-oh!
I got an empty cup
Pour me some more

 

Hangover , Taio Cruz

 

 

 

Aylas p.o.v.

Det første jeg lagde mærke til var mit hoved, der dunkede, som om en eller anden syg kælling havde lavet en woodoo dukke af mig, og nu var i færd med at stikke knive ind og ud af mit hoved. Jeg stønnede lavt. Jeg havde godt nok prøvet at være så fuld før, men det var ligesom noget andet nu. Jeg havde altid kunnet huske hvad jeg havde lavet den følgende dag.

Nu var alt et tomt hul, og jeg kunne intet andet huske, end at Zayn havde snakket med mig over middagen. Og Harry. Harry havde for en gangs skyld været.. Venlig?

 

Pludselig kunne jeg dufte det. Duften af... Harry? Hvor fanden var jeg? Jeg åbnede langsomt øjnene op til et forfærdeligt lyst rum og mit hoved dunkede som aldrig før. Jeg kiggede ned af mig selv og så en trøje, jeg helt sikkert ikke havde haft på før. Så bevægede sengen sig og lige pludselig kiggede jeg op i Harrys grønne øjne.

"Hey sexy!" sagde han med en hæs stemme, men mere nåede han ikke at sige før jeg fløj ud af sengen med et skrig. Jeg var ligeglad med min hovedpine. Hvad FUCK var der sket i går?

"Slap af, Ayla!" Sagde Harry med et suk. Den fucking idiot. Havde han drukket mig fuld for at få noget?

Jeg kunne lige pludselig mærke tårerne i øjenkrogene. Jeg måtte ikke græde foran det svin, der havde taget min... Mødom okay? Jeg var jomfru! Er alle tilfredse?

Harry rejste sig op, og jeg bakkede væk fra ham.  Han sagde beroligende ord, men nu begyndte jeg at græde. Hvordan kunne han gøre det mod mig?

"Ayla! Der skete ikke noget!" Råbte Harry pludselig. Han så hård ud og lagde armene over kors.

Skete ikke noget. Hvordan kunne han sige det. Han havde taget min mødom. Harry havde taget min mødom!

 

Jeg så ned ad mig selv på trøjen jeg havde på. Nu hvor jeg tænkte nærmere over det, kunne jeg godt se, det var Harrys. Harry havde rejst sig og gik hen mod mig. Han trak mig pludselig ind i et kram, men det var for meget! Jeg tog hurtigt mit tøj, der lå i hjørnet af værelset og løb ud med tårerne løbende ned ad kinderne. Harry råbte efter mig, men jeg blev ved med at løbe. Jeg skulle nok vise det svin!

 

*** 

 

Da jeg kom hjem gik jeg direkte hen til fryseren og fandt en halv liter Ben og Jerry´s is. Mine tårer var endelig stoppet, men jeg hev efter luft efter den 3 kilometer lange løbetur.

Jeg gik langsomt op af trappen til mit værelse og låste mig inde på det. Jeg tog en stor skefuld is ind i munden. Så krøb jeg under dynen og faldt hurtigt i søvn på trods af den dunkende følelse i mit hovede.

 

***

 

"Tak for liftet, far" sagde jeg og gav min far et hurtigt kys på kinden inden jeg vendte mig om.

"Ayla, de sko," sagde min far for fjerde gang den morgen. Jeg vendte mig om mod ham og smilede lidt. Jeg havde taget et par stilletter på, som jeg ellers kun havde på til fester, men i dag havde jeg brug for dem. Det var tydeligt at Harry bare så mig som en dukke, han kunne få til alt, men der måtte være en grund. Og hvis jeg skulle finde ud af, om min teori var rigtig, så måtte jeg gøre alt for at vinde over ham.

"Far, alle går i sådan nogle sko. Desuden er det mine fødder, ikke dine" sagde jeg og smilte et sukkersødt smil til ham.

Han sukkede og sagde farvel.

Jeg smilte stort, mens jeg gik hen mod skolen. Hævnen skulle nok blive sød.

Lige da jeg kom ind af døren stødte jeg ind i ham. Hans grønne øjne fik næsten tårerne til at vise sig i øjnene på mig, men jeg satte hurtigt, koldt smil på. Han prøvede at sige noget til mig, men jeg hævede bare min hånd og lagde en finger over hans mund.

"schh Harry. Se ikke så underlig ud! Det er ikke særlig charmerende"

"Men Ayla, jeg har ikke..."

Han så forvirret på mig, da jeg vendte ryggen til ham og begyndte at gå væk fra ham. Jeg vrikkede en lille smule med røven og hørte nogle drenge på gangen pifte ad mig. Jeg smilede hurtigt til dem og skyndte mig videre.

 

Da jeg kom ind til time så jeg Zayn sidde nede bagved og gik hurtigt hen mod ham. Han smilede venligt og jeg smilede forførende tilbage til. Han gav mig elevatorblikket,o g pludselig følte jeg mig helt nøgen foran ham.

"Hey." Sagde jeg og gik langsomt hen og satte mig ved siden af ham.

"Tak for i går," sagde Zayn og rakte ud og satte en af mine lange krøller om bag mit øre.

Jeg smilede igen til ham og lænede mig flirtende frem mod ham da Harry kom ind ad døren. Zayn lænede sig hurtigt tilbage, da han så Harry komme ind, og jeg grinede stille for mig selv. Harry så flygtigt i min retning og satte sig hurtigt på stolen foran Zayn, men sendte ham et farligt blik først.

 

"Godmorgen, håber I har haft en god weekend" sagde Annie, da hun kom ind i klassen.

"Super weekend," sagde jeg ironisk, så jeg var sikker på, at Harry kunne høre mig. 

"I dag skal vi snakke om bogen 'intet' ," sagde Annie begejstret. "Sofie skulle jo aflevere noget helt specielt! Kan I huske,  hvad det var?" Mit ansigt stivnede i et smil og min hånd skød pludselig i vejret.

"Ja, Ayla?" Jeg kiggede Harry i nakken med et hårdt blik.

"Sin... Mødom." Sagde jeg og Harry vendte sig om med et opgivende blik.

Det var næsten som om, han ikke mente, han havde gjort noget galt.

Jeg rejste mig hurtigt op og stormede ud af klassen.

 

***

 

"Ayla?" Jeg holdt et snøft inde, da jeg hørte Zayns stemme uden for toiletdøren. Jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde.

"Zayn, du må altså ikke være ude på pigernes toilet!" Sagde jeg, imens jeg låste døren op.

Han svarede mig ikke, men lagde langsomt armene omkring mig. Jeg lod mig bare synke ind i hans arme og tårerne begyndte igen at flyde frit.

"Er det noget du vil snakke om?" Spurgte Zayn og kyssede mig på kinden. Jeg tørrede hurtigt tårerne væk fra mine kinder og prøvede at smile.

"Jeg vil slet ikke snakke!" Sagde jeg, og mine læber strejfede hans. Han så overrasket på mig og trak sig lidt tilbage.

"Ayla, jeg tror ikke det er en god idé, jeg mener. Harry og.. Du ved. Ikke fordi jeg ikke kan lide dig, men,"

Jeg lagde min finger over hans læber, ligesom jeg havde gjort det med Harry en time tidligere. Han kiggede bare på mig.

"Okay," sukkede jeg og skulle til at gå, men pludselig hev Zayns hånd mig tilbage og skubbede mig op mod væggen. Ligesom Harry havde gjort den første dag vi mød... Nej jeg ville ikke tænke på ham!

"Ayla, du er fantastisk!" Sagde Zayn og pludselig kyssede han mig. Jeg pressede blidt min tunge mod hans læber og han åbnede hurtigt munden og tog imod min tunge.  Jeg lod mine fingre tage fat i hans hår og han stønnede og...

 

Nogen åbnede døren..

"Hvad FANDEN?!" Zayn hoppede forskrækket tilbage og jeg så ligegyldigt hen mod døren, hvor Harry stod.

"Zayn, må jeg snakke med Ayla. Du ved, bare lige hurtigt?" Spurgte Harry med sammenbidte tænder, og jeg kunne se hans armmuskler spændes. Zayn skyndte sig ud. 

"Vi ses senere, Zayn!" Sagde jeg med et lille smil og kiggede så tilbage på Harry, som var vred.

"Harry!" Sagde jeg og gik hen mod ham. "Slap af, og lad være med at rynke sådan på panden, du vil få rynker inden du er 30!" Og så prøvede jeg at komme forbi ham, men han afspærrede mig vejen.

 

"Harry. Flyt dig, jeg vil ud!" Sagde jeg, og blev lidt panisk. Det var den har side af Harry, jeg hadede mest.

"Ikke før du har hørt hvad jeg vil sige." svarede han og jeg trak vejret dybt ind, skubbede hårdt til ham og flygtede ud fra pigernes toilet.

Jeg ville ikke høre, hvordan han havde syntes det havde været eller at jeg var for nem. Da jeg løb om hjørnet stødte jeg lige ind i en dreng med blå, store øjne.

"Wow, hej." Sagde han og smilede til mig, da jeg kiggede op på ham.

"Det må du virkelig undskylde," sagde jeg forlegent. Det her var virkelig ikke min dag.

"Det er okay, jeg hedder Mike!" Svarede han. Da var det, det slog mig. Det var ham, Harry havde jaget væk fra sin plads første dag, jeg kom.

"Hej Mike, jeg hedder Ayla. Går vi ikke i samme klasse?" Han grinte og svarede hurtigt ja.

"Skal jeg følge dig hjem? Du ligner ikke en, der har lyst til at holde dagen ud!"

Jeg så taknemmeligt op på ham og nikkede, og han ringede efter en taxa mens vi gik ud på parkeringspladsen sammen. 

 

***

 

Der var noget ved Mike, der gjorde mig fuldstændig tryg. Han havde den mest fantastiske humor, og på vejen hjem købte han noget is til os.

"Vil du så tale om det, eller skal jeg gætte mig frem til det?" Spurgte han, da vi havde taget hul på isen. 

"Okay, jeg kan vel aldrig gå helt forkert i byen, hvis jeg siger: Harry?"

Jeg krympede mig. Hvordan kunne han dog vide det? Jeg nikkede.

"Hold da op, du har ikke engang været her en uge, og han har allerede knust dit hjerte. Afviste han dig?" spurgte Mike, men jeg rystede stærkt på hovedet.

"Jeg afviste ham, og det brød han sig åbenbart ikke om." Den eneste grund til at jeg fortalte det til Mike var, at jeg følte, jeg kunne stole på ham. Han var ikke som andre drenge, jeg havde mødt, og han lyttede til det, jeg sagde og var interesseret i det.

Ligepludselig hørte jeg mig selv fortælle hele historien om Harry, Zayn og mig. 

Da jeg var færdig, lagde Mike armene omkring mig. Jeg hulkede en lille smule og han smilede til mig.

"Du skal ikke tage dig af Harry, han har været sådan der fra starten af. Jeg ved ikke, om han kan reddes, men du skal ikke tage det så tungt! Det skal nok blive bedre," sagde han.

"Hvorfor er du så venlig mod mig? Og hvorfor har du egentlig ikke prøvet på noget?" Spurgte jeg undrende. Ikke fordi jeg ville være selvglad, men det var mærkeligt at sidde foran sådan en lækker dreng, som var hjemme ved en, og han ikke prøvede på noget. Ikke fordi jeg ville have, han prøvede på noget.

Han grinede højt og længe, til tårerne begyndte at trille ned ad kinderne på ham.

"Ayla, jeg troede du havde gættet det: Jeg er bøsse!"

Jeg blev så overrasket over det svar, at jeg også begyndte at grine. Det havde jeg aldrig gættet. Virkelig. Jeg grinte så meget, at jeg lige pludselig røg ud over sengekanten. Nu begyndte han også at grine. "AV!" grinte jeg. Jeg slog hovedet lige ned i gulvet, men kunne ikke lade være med at grine.

 

***

 

Da Mike tog hjem var klokken efterhånden blevet mange og jeg skyndte mig i seng efter at have børstet mine tænder grundigt. Af en eller anden grund kunne jeg slet ikke sove, og satte mig til at se en gyser. Gysere er min ynglings genre, og jeg ser dem konstant, selvom de er grunden til, at jeg stadig er skidebange for at gå i mørke. Jeg bliver nødt til at have min eneste rigtige ven, Hr. Krammenuser, med. Ja, det er en bamse, problem? Han forstår mig, og så holder han kæft, nå jeg beder ham om det! Eller, bamser snakker jo ikke, men.. De er gode at slå folk ned med. I hvert fald i tankerne. Jeg kunne godt slå Harry ned med Hr. Krammenuser, hvis det var. Han ville aldrig komme sig over det! Ja, det er det, jeg gør. Mentalt, måske. Det ville være en lille smule spøjst, hvis jeg bare sneg mig ind på ham, og begyndte at slå ham ned med en gammel bamse...

Jeg blev nødt til til lige at stoppe mine tanker lige der. Det gik lidt over gevind, pigen i gyseren var lige gået ind i det rum, hvor morderen selvfølgelig var.

 

Lige pludselig, da pigen i filmen skreg, hørte jeg noget på ruden.. Ligesom sten, der blev smidt på ruden. Hvor fanden var Hr. Krammenuser? Det var fandeme for uhyggeligt. Jeg rejste mig op fra sengen og gik hen mod vinduet, som der blev smidt sten på.

 

Jeg åbnede det, og fik en sten lige i hovedet. ikke en stor en, men i ved, hvad jeg mener.

"Ayla," sagde en hæs stemme "Vi bliver virkelig nødt til at snakke sammen!" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...