I knew you were trouble - 1D Story.

I denne historie vil du møde de skønne drenge fra 1D, de går på en skole og er dens Badboys. Folk ser enten op til dem, ønsker de var dem eller er bange for dem. Pigerne drømmer om at komme sammen med dem, drengene ønsker at være dem...
Lige indtil en ny pige starter på skolen, Ayla Decembre er den nye pige og har ingen anelse om hvordan skolen fungere. Hvad sker der når hun en dag tilfældigt løber ind i de "Magtfulde" drenge og ikke viser den respekt de er vant til? Og hvad sker der når drengene pludselig finder ny interesse i Ayla? Vil hun blive ved med at holde den kolde facade eller vil en af drengene charmere sig ind på hende?
Drengene er ikke kendte.

18Likes
10Kommentarer
1531Visninger
AA

10. Can´t Take My Eyes Off You

 

 

You´re just to good to be true,
can´t take my eyes off you.
You´d be like heaven to touch,
i wanna hold you so much.

 

Frankie Valli, Can´t take my eyes off you.

 

Hej allesammen. Jeg, Maja (PrettyUnkownWriter) har lige startet op på en ny Movella.

Den hedder Unexpected Things, og det ville være SÅ fedt, hvis i ville tjekke den ud osv. (: 

Undskyld, at det har taget mig så ufattelig lang tid at skrive dette kapitel, men samtidig med at jeg havde skriveblokering skulle jeg også koncentrere mig om skole efter at lockouten var slut.

- PrettyUnknownWriter

 

Aylas POV

"Okay, tre, to en.." Sagde Niall og smilede rundt til os allesammen. Han slog den første akkord an på guitaren og startede op på en langsom rytme.

Harry kom med et sødt, fjoget smil og lagde en arm rundt om mig. Han kiggede mig dybt ind i øjnene og jeg kunne mærke, at jeg rødmede. Så begyndte han at synge. 

"You´re just to good to be true,

can´t take my eyes off you

you´d be like heaven to touch

I wanna hold you so much"

Hans hæse stemme var fantastisk og da han stoppede op midt i sangen tog Louis hurtigt over. Harry kyssede mig blidt på munden og jeg grinede.

"At long last love has arrived
And I thank God I'm alive.
You're just too good to be true.
Can't take my eyes off you"

Louis kiggede konstant på Eleanor, og jeg kunne ikke lade være med at smile. De var så søde sammen.

Pludselig gik døren til stuen op og Zayn, der må have hørt sangen vi var i gang med, kom valsende ind i stuen, mens han sang: 

"I love you baby

And if it´s quite allright

I need you baby

to warm a lonely night"

Jeg fnes lidt, da han dansede rundt i stuen med en imaginær pige i sine arme og jeg kunne mærke Harry stramme sit greb om mig. Zayn var tydeligvis påvirket af alkohol og han skvattede et par gange over fødderne. Jeg skævede hurtigt op til Harry og kunne se hans kæbemuskler arbejde på højtryk. Han så meget alvorlig ud.

Niall kiggede også hen på Harry og han stoppede lidt efter på guitaren. Harry havde nu rejst sig op, mens Zayn stod og bukkede. "Zayn, må jeg lige snakke med dig?" Harry så nu utroligt vred ud og jeg blev pludselig bange for, hvad han kunne finde på. "Harry?" Spurgte jeg. Han smilede på anstrengt til mig og kiggede derefter tilbage på Zayn. Zayn så lidt utryg ud, men smilede så skævt til mig. "Hey Ayla.. Du ser godt ud i dag." Jeg sukkede. Hvorfor holdt han ikke op? Da jeg ikke svarede ham, så han såret ud, men han vidste hvordan jeg havde det. Hele Harrys krop dirrede af vrede nu, og han åbnede og knyttede hænderne gang på gang. "Øh, Harry, jeg kan ikke så godt snakke lige nu," sagde Zayn og så virkelig bange ud. Harry tog nogle skridt hen mod Zayn, men jeg kunne ikke få et ord over mine læber, der kunne stoppe ham. Louis havde rejst sig og Eleanor havde sat sig over ved siden af mig. "Harry, tag det roligt!" Sagde Louis og lagde en hånd på Harrys arm, men Harry rystede hånden af sig. "Zayn, vi skal snakke, NU!" Sagde han med sammenbidte tænder. Zayn sank en klump, men sagde så: "Okay, Harry. Vil du gerne snakke? Jeg har kysset Ayla, og jeg ville gøre det igen, hvis jeg kunne. Jeg ville gøre det igen, og igen og igen og.." Zayns stemme blev afbrudt af Harrys knyttede næve, der ramte han lige i ansigtet. Jeg kunne høre mig selv skrige og mærkede Eleanors arm, der førte mig væk fra stuen og ind i køkkenet. Jeg kunne høre Zayn stønne, mens de andre drenge prøvede at holde Harry tilbage. Tårerne begyndte at strømme ned ad mine kinder og noget indeni mig gik i stykker. Noget, som måske aldrig kunne blive helt igen.

Eleanor snakkede til mig, men jeg hørte hende ikke. "Jeg vil væk herfra. Nu, vil du ikke nok få mig væk fra ham?" Bad jeg og kort efter havde Eleanor taget mig ud gennem køkkendøren og hen til hendes bil. Da jeg satte mig ind i bilen følte jeg mig pludselig meget træt og kunne ikke engang orke at græde. Lige før jeg lukkede øjnene så jeg Eleanors ansigt. Det var fyldt med tårer.

 

***

 

Det første jeg så da jeg vågnede, var et lyst værelse med flotte gardiner og nogle få billeder på væggene. Jeg fik besværligt kæmpet mig ud af dynen og ned på gulvet. Da jeg åbnede døren for enden af værelset kiggede jeg lige ind i en gang, der sikkert førte hen til en stue. Hvor var jeg? "Hallo?" Prøvede jeg, og lidt efter kunne jeg høre én komme gående. Det var Eleanor. "Godmorgen," sagde hun og før jeg kunne nå at sige noget, holdt hun rundt om mig med begge arme.  

 

Hun klemte blidt omkring mig og jeg følte straks at jeg var tryg. "Jeg har lavet morgenmad" sagde hun stille med et sødt smil placeret i hendes ansigt. Jeg smilede stort da jeg var noget så sulten, faktisk så sulten at lige som tanken forlod mit hoved, knurrede min mave virkelig højt så Eleanor begyndte at grine af mig...Og min mave. 

Vi kom ud i køkkenet og på hendes bord stod der alt fra multijuice, croissanter, Nutella  philadelphia, ristet toast, æg og bacon! Jeg slikkede mig ubevidst om munden og i sekundet Eleanor sagde jeg gerne måtte sætte mig, sad jeg allerede og var godt i gang med at smøre et lag Nutella på min croissant. Endnu engang fik jeg et lille fnis og et smil fra hende. Typisk!  

 

Men bedst som jeg sad og nød min nutellamad, ramte hændelserne fra igår mig hårdt i maven. JEg kunne igen mærke tårerne fylde mine øjne. Hvorfor havde jeg også ladet mig selv forelske mig i sådan en som ham. Jeg vidste jo hvilken type han var - jeg havde mødt sådan en før.

"Vil du måske snakke om det?" Sagde Eleanor og satte sig ved siden af mig. Jeg kiggede op på hende og tænkte tilbage på dengang jeg ikke konstant var afvisende overfor drenge. Dengang hvor Daniel havde været min kæreste. Jeg åbnede munden og begyndte langsomt at fortælle hele min historie til Eleanor.

"Jeg havde engang denne her kæreste. Daniel. Han var sød, og omsorgsfuld. Jeg tror virkelig han elskede mig - og jeg elskede ham" fortalte jeg. Eleanor tog min hånd og gav den et klem. "Han var utroligt god mod mig og vi skændtes næsten aldrig." fortsatte jeg. "Nogle gange kom han endda om aftenen, når solen var ved at går ned og læste et digt han havde skrevet om mig." At tænke tilbage på det, fik mig næsten til at smile, men jeg huskede med det samme, hvad der var sket efterfølgende. "Men pludselig begyndte han at gå sammen med de her typer. De typer, der malede med grafitti og nogle gange blev fundet af politiet med narko på sig. Jeg ville sige til ham, at jeg ikke kunne lide det, men han begyndte at være så fjern. Han sagde aldrig, at han elskede mig og han... begyndte at blive... ond." Jeg kiggede ned på mine hænder, der vred sig. Eleanor nussede mig på ryggen, men jeg kunne ikke se hende i øjnene. "Han sagde nedsættende ting om mine forældre og han ville ikke lade mig se mine veninder længere" Et hulk kom over mine læber, men jeg fortsatte. "til sidst sagde jeg til ham, at jeg havde fået nok og at jeg ikke ville være sammen med ham mere. Han blev vred. Meget vred og gav mig en lussing. Jeg skyndte mig ud og besluttede mig for at fortælle det hele til politiet. Men han må have vidst det, og en aften, da jeg var på vej hjem fra en venindes hus fandt de mig. Ham og hans bande! De kredsede om mig og Daniel sagde, at hvis jeg nogensinde gik til politiet, ville han... sørge for..." Jeg afbrød mig selv og begyndte at græde, hvorefter jeg kiggede op på Eleanor. Hun så chokeret ud og en tåre løb ned fra hendes ene øje. Hun slog armene tæt omkring mig og hviskede i mit øre: "du behøves ikke at sige det hele i dag." Jeg rystede på hovedet og talte langsomt til ti inde i hovedet. "Nej, jeg bliver nødt til det. Han ville sørge for, at jeg aldrig nogensinde kunne sladre igen. Jeg bad dem om at lade mig være i fred, men de ville ikke gå. Jeg begik den fejltagelse at true dem. Jeg sagde at hvis de ikke gik med det samme, ville jeg gå til politiet. En stor fyr, Troy, blev gal. Han gav mig en knytnæve i ansigtet og jeg faldt sammen. Derefter begyndte det alle at slå og.. sparke til mig. Da de var... færdige hviskede Daniel stille til mig, at han altid ville komme igen og igen, bare for at minde mig om, hvor min... plads var." Tårerne strømmede ned ad både mine kinder og Eleanors. Jeg hulkede. "Jeg har aldrig fortalt det til nogen, men da.." Jeg kunne ikke engang tænke hans navn og brød bare hulkende sammen. Eleanor sagde ikke noget, men holdt mig bare tæt ind til sig mens hun prøvede at berolige mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...