You Changed Me

Gemme Treaton er en rich girl, som får alt hun peger på. Hendes forældre er skilt og hun bor os sin far. Hun har ikke set sin mor siden hun var lille og livet hos hendes far er tomt og trist. En dag sender hendes far hende på en kostskole, for at komme at give hende nogle maner. Det er hun skam meget utilfreds og prøver at gøre alt, for at komme hjem igen. Men efter skolen har lavet en fejl, skal hun bo på værelse med en fyr, også kaldt Xavir. Vil forholdet mellem Xavir og Gemma udvikle sig? Vil savnet til hendes mor blive for stort? Læs med og se hvad der sker!

Læs på eget ansvar, det kan godt komme nogle hårde scener

4Likes
3Kommentarer
1061Visninger
AA

8. En bebrillet Hitler og McDonalds

De efterfølgende dage gik egentlig stille og roligt. Xavir and co. satte sig sammen med mig og Allison hver pause vi havde i og da vi fik fri, tog mig og Allison på rundtur på skolen, da min viden omkring stedet var aldeles begrænset. Hun viste mig den store sal, biblioteket plus en masse hemmelige genveje, som jeg helt klart vil kunne bruge i fremtiden.

Fredag eftermiddag valgte hun at vise mig auditoriet, da hun sagde, at der var en masse fede genveje, som jeg blev nødt til at se. Jeg fattede ikke, hvad det fantastiske var ved skjulte genveje og en skole som sikkert blev bygget 20 år før Cæsars fødsel, men jeg havde kendt Allison så længe til at vide, at hun ikke tog et nej for et nej, især når det galt hendes elskede genveje. Jeg kunne ikke gøre andet end følge efter hende og i hvert fald prøve at forstå hendes mærkelige tankegang. Selvom hun op til flere gange havde prøvet at forklare mig det fantastiske vidunder ved genveje og hvor sejt, det egentlig er, så kunne jeg virkelig ikke fatte det. Det er jo bare genveje til andre ting? Hvis jeg skulle blive interesseret i genveje, så skulle det være, hvis der var en skat eller et mysterium gemt bag en genvej eller noget. Se det ville være sejt, men jeg tvivler at sådan et fænomen kunne finde sted på det her kedelige sted.

”Gemma, prøv lige at komme her,” kaldte Allison pludselig og brød mine tanker. Vi stod det, som jeg kunne forstå var auditoriet, men det lignede mest af alt et museum, hvor der var en enkel scene og få stole placeret foran. Det hang en kæmpe lysekrone, som lyste hele rummet op. Rundt omkring på væggene hang en masse oliemalerier, som havde en masse middelalderende mænd stående beklædt deres ’fineste klæder’, som Allison havde udtrykt sig.

Jeg gik hen imod hende og fulgte hendes blik som var rettet imod en eller anden dude, som åbenbart skulle have været en rektor på skolen langt før, at jeg blev født. Han havde et sæt fuldstændig runde briller placeret på midt snuden og et skovsneglsskæg på overlæben. Han var klædt i en mærkegrøn militærjakke med en hvid skjorte + et slips og et par sorte bukser, som sad aaaaalt for stramt. Ikke et kønt syn. Jeg vrængede på næsen og kiggede hurtigt væk igen.

”Allison, hvorfor står vi og kigger på en bebrillet version af Hitler?” spurgte jeg Allison og sukkede. Allison vendte sit hoved imod mig og grinede af min kommentar. Hun strakte sine arme og smilede mildt til mig.

”Fordi denne her bebrillede version af Hitler var ham som grundlagde denne her skole,” forklarede Allison og pegede på maleriet.

”Og hvad så? Ikke ondt ment på nogen måde, men min interesse ligger ikke hos gamle skolerektorer, så kan vi måske gå videre til noget interessant som f.eks. kantinen? Der siges, at der er noget yderst interessant mad dernede i dag,” jokede jeg forsigtigt og smilede svagt til Allison. Pludselig rumlede mig mave og lyden af en døende hval gav genlyd rundt i det store auditorium, da der var ingen her udover os som lavede nogen form for larm eller lyd herinde.

Allison himlede med øjnene og sukkede. ”Seriøst, hvor nedern tror du virkelig, at jeg er? Selvfølgelig er ham her ikke interessant, nej slet ikke, men legenden bag ham er vildt fed,”

”Hvilken legende?” spurgte jeg ind og gik lidt tættere imod Allison.

Allison fnøs. ”Nå, nu er du interesseret?”, hun rejste et øjenbryn af mig og jeg nikkede. Allison grinede kort af mig og nikkede. ”Okay, hvis du virkelig gerne vil vide det, så siges det, at han var en utrolig grusom pirat, som valgte at bygge en skole som gemmested til sin store skat. Eller, det siger legenden i hvert fald,” Jeg måbede af hende.

”Sagde du lige en skat?”  Allison grinede af mig og nikkede energisk.

”Ja, jeg sagde en skat. Jeg tror i hvert fald på det, hvorfor skulle skolen ellers være fyldt med hemmelige genveje og skjulte rum? Der er så mange uudforskede steder på denne her skole, som jeg slet ikke har undersøgt eller fundet endnu, så skatten ligger sikkert et eller andet sted på skolen. Spørgsmålet er så bare, hvor han har gemt den,” svarede Allison mig og tog sig ved hagen. Hun stod tydeligvis og tænkte over, hvor pokker den skat kunne være.

”Så du siger, at ham her måske har gemt en stor skat på skolen? Allison, hvorfor står vi så her og tænker for?! Vi skal da ud og kigge efter den!” Jeg hoppede næsten og kiggede spændt på Allison.

Allison rystede på hovedet og strammede sin mund ud i en lige linje. ”Nej, det er for farligt, du. Ligesom alle andre pirater gennem tidens løb har sat fælder op, så er den bebrillede Hitler her ingen undtagelse. Faktisk så siger legenden, at han har gjort vejen hen til skatten så svær og næsten umulig, at ingen har, kunne finde den endnu. Ikke en eneste ledetråd, tegn på en skat eller noget er fundet udover det her maleri. Kan du se bag det der bag hans venstre ben?” Allison pegede pludselig imod et sted bag mandens venstre ben.

Jeg fulgte hendes fingerpeg og befandt mig selv kiggende på et slags skattekiste, hvor låget var halvt åbent, så man kunne se de store rigdomme og alt det guld, som lå gemt i kisten. Det var svært at få øje på lige det med samme, men hvis man kiggede længe nok på maleriet, som Allison sikkert har gjort, så kunne man godt se skattekisten gemt i skyggen.

”Jamen, hvordan ved man overhovedet, om den der skat findes? Det kunne jo også bare være en slags rekvisit sat ind, så han ville fremstå som en rig og magtfuld person? Det var der mange rige mænd, som fik lavet portrætter på den måde dengang,” jeg kiggede spørgende hen imod Allison, som trak på skulderene.

”Det er der ingen, der ved, men der er nogle få, mig inkluderet, som tror på at der ligger en skat her på skolen. Selvom jeg har gået her i over 2 år og har ikke fundet et eneste spor, så tror jeg stadig, at den ligger her et sted,” forklarede hun mig og jeg nikkede. Jeg må sige, at hun er stædig. Hun har været i gang med at lede i over 2 år og har ikke fundet en skid, men hun holder stadig fast ved, at den skat ligger her et sted.

Respekt.

Pludselig hørte vi, at døren til det store auditorium blive åben og 4 hovedet poppede frem bag døren. Xavir, Gabe, Lucas og den fjerde fyr, som jeg stadig ikke kunne navnet på, trådte frem og gik langsomt imod os. Vi delte kort et blik, før vi begge kiggede imod de 4 fyre som nu stod lige foran os. De stod næsten lige 4 bowling kegler: En foran, to bagved og en helt bagved. Jeg løftede mig øjenbryn af dem.

”Hvad laver I her?” spurgte jeg dem og kiggede skiftevis ind i de 4 sæt øjne og kiggede direkte ind i mine.

Gabe trådte frem og smilede bredt. ”Vi savnede jer åh så meget og vi var sultne, så vi ville invitere jer på Mac D mad, hvis I er friske?” Både mig og Allison kiggede måbende imod dem og derefter delte et blik. Seriøst? Jeg troede, at det var ulovligt at forlade skolen i hverdagene?

”Nej tak, drenge. I ved godt, at det er imod skolens regler at forlade skolens areal og område i hverdagene medmindre, man har en underskrift hjemmefra,” mumlede Allison. Stilhed.

Før drengene kunne sige hende imod, så fnes hun kort. ”Ej, jeg gætter på, at I drenge allerede har fundet på en eller anden måde at komme væk herfra,”  Jeg rystede på hovedet af hendes opførsel, men jeg valgte ikke at sige noget. Hun er virkelig speciel – og det er på den gode måde, kan jeg sige jer.

Gabe smilede bredt. ”Præcis Allison, hvor er du dygtig,” sagde han kort klappede hende kort på kinden, før hun vrissede og slog hans hånd væk. Vi alle grinede af hende, men hun knurrede bare af os.

Efter lidt blev vi stille igen og jeg valgte at bryde tavsheden. ”Jamen, selvom I nok har fikset det hele og vi ikke får ballade, så kan jeg altså ikke risikere at blive smidt ud,” Jeg tænkte tilbage på min fars trussel fra, da han smed mig af her den første dag og gøs indeni.        Afrika? Nej tak, du.

”Og Allison har sikkert glemt at lave lektierne til i morgen og som lærerens kæledække, som hun er, så tror jeg næppe, at hun tør at ikke lave lektier,” Jeg kiggede kort over på Allison, som rødmede dybt.

”Ja, jeg mangler vel stadig min historie rapport om dødsritualer i buddhismen til i morgen,” svarede hun og kiggede ned i gulvet.

Lucas fik dog pludselig en idé – en god en endda.  Han trådte langsomt frem og tog roligt Allison i hænderne og sendte hende en af hans guddommelige smil. Allison sank nervøst og kiggede med store skiftevis mellem Lucas gennemborende blå øjne som kiggede direkte ind i hendes og de hænder som lå i hendes.

”Vil du ikke nok tage med? For min skyld?” spurgte Lucas og bed sig bevidst i læben, da han havde regnet ud, at drenge som bed sig i læben var Allisons svaghed. Allison kiggede nærmest med hundehvalpeøjne hen imod mig og jeg kunne næsten høre hende tigge mig uendeligt til at sige ja til drengenes forslag.

”Hvad siger du så?” spurgte Xavir som trådte frem og kiggede med forventende øjne på mig.

Jeg sukkede opgivende. ”Har jeg overhovedet noget valg? Det ser ud til, at Allison allerede har bestemt sig,” drillede jeg og puffede til hendes side. Hun rødmede straks og løsnede sine hænder fra Lucas og gemte sig i min skulder.

Jeg grinede af hende og klappede hende på hovedet. ”Så, så Allison,” hviskede jeg til hende og smilede slesk til hende. Hun himlede bare med øjnene af mig.

Gabe rømmede sig og både mig og Allison kiggede hen på ham. ”Skal vi komme af sted? Hvis ja, så let røven, fordi vores taxi kommer om 5 minutter og vi er så langt fra hovedindgangen, som vi overhovedet kan være,” konstaterede Gabe. Vi alle kiggede kort på hinanden, før vi begyndte at løbe imod hovedindgangen. Gangvagten havde taget sin en times pause, så der var ingen, som kunne opdage os, men alligevel var jeg nervøs. Selvom jeg ikke kunne lide min far, nej tværtimod, så var han magtfuld og han ville godt turde sende mig til Afrika eller på en militær camp in the middle of nowhere.

Da vi ventede på taxaen, så kunne jeg mærke nervøsiteten brede sig i min krop. Jeg balancerede vægten mellem mine fødder og prøvede at trække vejret roligt for at slappe mig selv af.

Jeg vendte mig imod Xavir, som allerede stod og kiggede bekymrende på mig. Han gik tættere hen imod mig og hældte sit hovedet ned imod mig. ”Er du okay? Du virker anspændt,” Jeg kiggede kort ind i hans øjne og trak på skuldrene.

”Jeg ved det ikke helt, hvis jeg bliver fanget, så er det min billet væk herfra, så jeg er lidt bange,” mumlede jeg lavt, så kun Xavir kunne høre det.

Xavir lagde en beroligende hånd på min skulder. ”Bare slap af og tag en dyb vejrtrækning, ikk? Der kommer ikke til at ske en skid med dig, vi skal nok forsvare dig, hvis vi bliver taget,” sagde han og gav min skulder et tryk. Jeg nikkede og kiggede ned i jorden. Han har vel ret, også selvom jeg vidste det, så gik det først rigtigt ind, da Xavir sagde det. Han må vel have en form for effekt på mig.

Mærkeligt. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Babaaaam! Nyt kapitel efter monster langt tid.. Meeeen et fedt et! I think ._. Well, jeg havde næsten glemt denne her historie og jeg havde fokus på en anden, men så blev der kommenteret og så tænkte jeg, at jeg nok burde få opdateret og skrevet lidt - så det gjorde jeg! 

Skriv endelig i kommentare, like eller fav - det ville være ret awesome~

Vi seees :b

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...