You Changed Me

Gemme Treaton er en rich girl, som får alt hun peger på. Hendes forældre er skilt og hun bor os sin far. Hun har ikke set sin mor siden hun var lille og livet hos hendes far er tomt og trist. En dag sender hendes far hende på en kostskole, for at komme at give hende nogle maner. Det er hun skam meget utilfreds og prøver at gøre alt, for at komme hjem igen. Men efter skolen har lavet en fejl, skal hun bo på værelse med en fyr, også kaldt Xavir. Vil forholdet mellem Xavir og Gemma udvikle sig? Vil savnet til hendes mor blive for stort? Læs med og se hvad der sker!

Læs på eget ansvar, det kan godt komme nogle hårde scener

4Likes
3Kommentarer
1022Visninger
AA

5. Akavethederne slår til

Ej man. Hvorfor skal den mand altid lige ødelægge mit humør? Jeg synes lige jeg var blevet nogenlunde glad efter igårs tuden. Mine fingre dansede over mine skærm og jeg skubbede mine læber frem, så det lignede jeg lave duckface. Hvad hulen skulle jeg svare? Jeg tænkte kort over det, og tastede svaret ind.

 

 

 

”Hej far, det går fint :) Ikke noget at være bekymret over”

 

 

 

Jeg trykkede send og kiggede op på Xavir. Han sendte mig et smil og smilede tilbage. Han gik over imod mig, og sagde ”Vi skal altså nok snart smutte til time. Jeg tror vi kommer ret sent”. Jeg måbede og tjekkede min mobil for at se hvad klokken var. Den viste '08:54'. Jeg mumlede 'shit' og for imod døren. Jeg sparkede næsten døren og for ned ad gangen. Så slog det mig. Jeg aner jo ikke hvor jeg skal hen. Jeg har aldrig haft time her, og jeg kender ikke engang skolen nok endnu til at kunne gå rundt og finde tilbage.

Jeg stoppede jeg brat op og mærkede mine kinder brænde. Jeg gik tøvende tilbage til mit værelse, og så Xavir grine højt. Jeg kiggede pinligt ned i gulvet og ventede på en kommentar fra ham. Jeg tog gemte mit ansigt i mine hænder og begyndte at grine af mig selv. Hvorfor er jeg sådan en pinlig person?

Jeg mærkede en trøstende hånd på min skulder og jeg fnes. ”Jeg er ikke helt normal, vel?” spurgte jeg grinene og Xavir grinte bare af mig. ”Altså det kan jeg ikke sige, jeg har jo kendt dig i en dag” svarede han mig og blinkede til mig.

Assdfghjklkl

Jeg blev helt blød indeni ved det blink. Hvad sker der med mig? Jeg gider virkelig ikke blive forelsker nu! Jeg forlader alligevel skolen om en måned, som jeg altid plejer at gøre.

For at være ærlig har jeg nok aldrig rigtigt været på en skole i mere end max 4 måneder, før min far sendte mig et andet sted hen pga. han flytter konstant. Og det betød jeg var ’the new kid’ pretty much hele tiden, hvilket btw sucks! Jeg når aldrig at få nogen venner, men forhåbentligt kunne jeg måske nå det på denne her skole.

Man kan da altid håbe?

”Kom så! Vi må hellere komme af sted, hvis vi overhovedet skal nå bare en smule af undervisningen skal vi komme af sted nu!” sagde Xavir og ventede på et svar. Jeg tog en dyb vejrtrækning og nikkede. Han tog mig i armen og vi småløb ned imod det klasselokale vi åbenbart havde time i. Vi drejede af fra vores gang og på ingen tid var vi nået ind hen et fremmede lokale. Vi stoppede op og jeg kunne mærkede mit hjerte bankede som en gal. Jeg trak vejret hårdt og hurtigt. Jeg tog mig ved mine hofter og prøvede at trække vejret nogenlunde normalt. Jeg fejlede.

Jeg har virkelig en dårlig kondition, selvom jeg har en okay normal krop. Alle dem jeg har gået i klasse med har altid kaldt mig tyndfed, fordi jeg åd som en flohest, men aldrig tog på. Det er vel mit held?

Xavir grinede af mig da han opdagede jeg næsten ikke kunne få vejret. Jeg smilede bare til ham og slog blidt til ham. Han tog sig til hvor jeg slog ham og lavede et falsk grædefjæs. Jeg brød ud i grin og det gjorde han også.

Han trak håndtaget ned og bankede på døren mens han åbnede den. Han stak hovedet ind og undskyldte for at han kom for sent.

”Og hvorfor kom du for sent, Xavir?” hørte jeg en kvindelig stemme udspørge Xavir. Han vendte sig hoved imod mig og trak mig ind i lokalet. Så åbnede han døren fuldt og sagde med stor selvtillid ” Fordi jeg skulle vente på denne her langsomme tøs til at blive færdig her i morges”. Han blinkede til mig og smilede ud over klassen. Jeg rødmede og kiggede ned i gulvet. Jeg tog mig i armen og bed mig nervøst i læben.

”Jaså? Men jeg synes ikke jeg har set denne pige før.. Frøken, hvad er dit navn? Gætter på du er ny” spurgte hun mig og jeg bukkede mit hoved op for at svare hende. Jeg nikkede svagt og rømmede mig. ”Ja, fru. Jeg er ny og jeg hedder Gemma” svarede jeg og sendte hende et genert smil. Hun nikkede og rettede på sine briller. Hun havde brunt hår, som var sat op i en høj hestehale. Hun bar en grå skjorte og en stram nederdel i samme farve, som gik ned til midten på hendes skinneben. Jeg ville ikke sige hun var grim, hun var en smuk kvinde. Da jeg kiggede udover klassen, kunne jeg se alle drengene næsten savlede – højst sandsynlig pga. deres flotte lærer. Man kunne godt se hvor klikkerne hvordan fordelt – de sad i grupper rundt i lokalet.

Mens jeg betragtede den nye klasse genkendte jeg en af pigernes ansigter. Det var pigen som var sammen med Xavir første gang de mødtes. Pigen kiggede direkte ind i mine øjne og hun lavede lige pludselig store øjne, Jeg gætter på hun opdagede og genkendte mig. Hun blev helt rød i hovedet og hun bed sig nervøst i læben. Hun begyndte at fnise og jeg var på kanten at bryde ud i grin. Jeg strammede mine læber hårdt og mærkede min mave boble. Jeg var så tæt på at grine, men heldigvis reddede Xavir situationen.

Han kneb mig blidt i armen og kiggede nysgerrigt på mig. Jeg kiggede kort på pigen og så tilbage på Xavir, for at hentyde jeg kunne genkende hende. Han forstod hurtigt hvorfor jeg var så pinlig berørt. Han blev rød i hovedet og strammede også sine læber for at skjule sit smil. Vi vendte os imod hinanden og fnes. Vi lod vores latter komme ud gennem en revne i vores læber og latteren blev holdt på et lavt lydniveau. Vi skulle jo nødig have at læreren opdagede vi stod og grinede midt i hendes time.

”Jeg hedder Fru. Lassen og I kan bare sætte jer ned, Gemma og Xavir” sagde hun og Xavir fandt hurtigt en plads. Jeg gik rundt tøvende, og kiggede efter en ledig plads. Mit blik standsede ved en fri plads ved siden – guess who? That’s right, pigen fra før. Jeg tog en dyb vejrtrækning og trak stole ud. Jeg satte mig forsigtigt ned og undveg hendes blik med vilje. Jeg kiggede ned i bordet og Fru Lassen forsatte sin undervisning.

Efter lidt tid mærkede jeg en prikken i siden og jeg rettede mit blik imod pigen, som sad og prøvede at få min opmærksomhed. Jeg kiggede hende direkte ind i øjnene og ventede på hvad hun ville sige.

Hun rømmede sig lavt og hviskede ”Er du, ehm.. Du ved..” stammede hun ud og jeg fnes af hende. Jeg nikkede og jeg så hendes kinder blive røde. Jeg grinede og smilede bredt. Det her er ret akavet, men det var nok en smule mere akavet for hende end for mig. Det er ikke mig der blev afbrudt mit i at Xavir og hende snavede og højst sandsynlig mere end det, men det vil jeg ikke lige tænke på.

Efter lidt tid og hendes hudfarve var blevet normal igen hviskede hun igen til mig og rakte sin hånd frem ”Jeg er Allison”. Jeg nikkede og rystede hendes hånd. ”Jeg er Gemma” svarede jeg tilbage og hun nikkede. Efter lidt endte vi i en god snak om lækre drenge og hun forklarede hvilke drenge var værd at date på denne skole.

”Men altså, Ryan Freeman er også lækker, men han er en kæmpe idiot! Jeg har hørt han engang brugte en pige bare for hendes penge! Ugh, en rigtigt gold digger!” beklagede hun sig og jeg nikkede. Jeg vidste ikke lige hvem han var, men han lød til at være en kæmpe idiot. Jeg grinede af hendes beklagelser og smilede bredt.

”Allison, du ved godt jeg ikke ved hvem du har snakket om de seneste minutter? Jeg begyndte kun i går!” svarede jeg hende og blinkede til hende. Hun nikkede forstående og smilede.

”Det har du nok ret i! Men så har du ikk set-” nåede hun ikke at sige før Fru Lassen afbrød dem og råbte udover klassen ”Fordi I har været så dygtige får I tidligt fri”.

Hele klassen klappede og hujede af glæde. Jeg smilede bare og vendte mig imod Allison som piftede. Hun vendte sig imod mig og smilede. ”Hva’ så?” spurgte hun og jeg svarede hurtigt ”Er det her normalt?”. Hun løftede sit ene øjenbryn og kiggede nysgerrigt imod mig.

”Jeg mener, at få tidligt fri af læreren? Det gjorde vi aldrig på mine tidligere skoler..” forklarede jeg og bed mig i læben. Det så ud til at hun forstod hvad jeg mente og nikkede vildt.

”Nååår..! Ja, altså det sker nogen gange, men meget sjældent” svarede hun, mens hun rejste sig op ligesom resten af klassen.

Jeg rejste mig også og vi gik ud på gangen. Allison tog mig i armen og trak mig imod cafeteriet. Vi satte og ned og Xavir og et par andre drenge satte sig sammen med os. Allison rykkede sig tættere på mig og hviskede mig i øret.

”Er dig og Xavir sammen eller hvad? Han sad og stirrede på dig hele timen!” spurgte hun og smilede drillende. Jeg rystede på hovedet og grinede.

”Ej, det tror jeg så ikke lige! Altså, det var ikke mig der lå og snavede med ham, da jeg flyttede ind vel?” svarede jeg tilbage og blinkede til hende. Allison rødmede og slog mig på armen. Hun tyssede på mig og trak mig ind til hende.

”Shh! Det snakker vi ikke om her!” snerrede hun og bed sig i læben. Jaja, så siger vi det Allison. Jeg ved du har noget med ham og jeg ved det!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...