Be my Valentine <3

Da den 21 årige Black Valentine melder sig til en modelkonkurrence, er det for at få et gennembrud som både kvinde- og mandemodel.
Da han bliver optaget til konkurrencen, og skal begynde at komme til nogle kurser hvor deltagerne lærer perfekt gang og holdning, møder han den 22 årige Lucas , ændrer hans liv sig.
Lucas er kold og hviler sig tilfreds op af grænsen til at være direkte ondskabsfuld, men Black kan ikke lade ham være, han må bare ikke tabe...

3Likes
1Kommentarer
590Visninger
AA

3. The First Day

Bussen standsede brat op. Black kiggede ned på den lille lap papir han havde i hånden og rejste sig op. Det var hans stop, det var ham der skulle af her. Han takkede buschaufføren for turen og steg ud af bussen.

Han stod lidt og kiggede på den store bygning, der lå lige foran hans fødder. Derinde på den anden side af hegnet og muren, der lå hans fremtid. Bussen korte væk bag ham, der var ingen vej tilbage nu. 125 meter, så ville han være der. Sølle 125 meter. Bare et skridt af gangen, det skulle nok gå godt.

Black tog sig sammen og gik igennem lågen i hegnet og fortsatte hen imod den store hovedindgang. Klokken var lidt over mødetid, men det var enten det eller tage en tidligere bus, så han var der to timer for tidligt. Det kunne de vel forstå, dem der skulle arbejde med ham, kunne de ikke?

Døren gik hurtigt op, og han kiggede nysgerrigt rundt. Der var umiddelbart ikke andre derinde, men hvor skulle de ellers være henne?

En ophidset snak lød ikke langt derfra, og snart kunne Black se to skygger nærme sig. Døren var lukket bag ham, og han vidste at han ikke ville kunne nå væk og gemme sig, så han blev bare stående, forvirret og fortvivlet.

Snart kunne han skelne stemmerne fra hinanden, der var to. En mand og en kvindes stemme. Men de talte ikke engelsk, nej, faktisk kunne Black ikke forstå hvad det var de sagde, men så var det at det gik op for ham, at de snakkede italiensk. Tanken om at der om lidt ville dukke en lækker italiensk fyr op, fik det til at suge i maven.

Dog blev han en smule skuffet, da pigen dukkede op, smuk og perfekt, efterfulgt af den smukkeste fyr han nogensinde havde set.

 

"Bella, non essere cosí arrabbiato, abbiamo bisogno di voi" Lucas var nødt til at tigge og bede hende for hundredesyttende gang den dag, for at være sikker på at hun ville blive og komme med sit indslag for de små wannabee modeller. 

"Drop det, det smigrer mig ikke at De taler mit sprog" Stemmen var fornærmet og præget af den italienske accent, som ejeren havde. "Jeg bliver her ikke et minut længere, hvis det er den behandling jeg får"

"Jamen Leonora, Bella diva" Lucas prøvede sig frem igen, han havde fået hende fløjet dertil fra Italien, og ville ikke have at hun allerede smuttede inden første dag startede. Leonora var en eftertragtet model i hele verden, og han vidste godt at hun kun opførte sig sådan overfor ham, for at få hans opmærksomhed. Sådan var det nu tit.

"Bella diva...." Hun skar en grimasse og lavede en irriterende parodi på hans måde at snakke på. Han sukkede dybt og vendte øjne af hende, og da han gjorde det, fik han øje på en lyshåret skikkelse lidt væk fra dem. Han stoppede op, sagde intet, stirrede bare på den blonde.

Han rystede kort på hovedet og kom så til sig selv, "Hvad fanden står du og glor på? Er du kommet for sent, så følg med mig, hvis ikke, så skrid ud..." Stemmen havde ændret sig fra blød og bedende, til kold og overlegen, men da den blonde skikkelse åbnede munden, blev Lucas chokeret. Det lange blonde hår havde gjort, at han havde fejlfortolket skikkelsen. Han havde først troet at det var en pige uden former, som skulle være med til konkurrencen, men den stemme der nu formede ordne "Jeg er med i konkurrencen", var langt fra en der kunne tilhøre en pige. Ikke at den var mørk som sådan, men der var noget over den måde ordne lå i munden på, hvad der tilsyneladende var en fyr.

Lucas ville ikke bruge tid på at sunde sig yderligere over sin fejlvurdering, men nikkede undskyldende til Leonora og gik hen til knægten. Han tog fat rundt om hans overarm og trak ham med hen imod to store døre, der førte ind til salen.

 

"Tak for redningen knægt, men en anden gang, så kom til tiden"  Fyrens stemme fik Blacks hjerte til at bløde. Imens han blev trukket afsted, fumlende og snublende, skævede han til hånden der lå solidt rundt om hans overarm. Det var ubehageligt og skønt på en og samme tid; ubehageligt fordi det mindede ham om hans far, skønt fordi følelsen af fyrens hud mod sin egen fik det til at boble i maven på Black, sitre i hans hjerte og syde i hans kinder, der straks indtog en rødlig farve. Hvor typisk.

Dørene blev åbnet, som var de bare luft fyren vinkede væk fra sit ansigt, og hvad der mødte Black på den anden side, havde han aldrig drømt om. En masse unge smukke mennesker stod på ræd og række, ventede på at få deres store chance som model. Nøjagtig som Black selv gjorde. Men udover det, havde han intet tilfælles med dem. Jo, han var høj og slank som dem, men han havde meget længere hår end selv nogle af pigerne, og hans tøjstil matchede ikke deres. De havde alle sammen, selv drengene, make up på, så meget at selv det halve fra én havde været nok til dem alle sammen, men sådan var moden vel nok desværre. Og snart ville han nok blive en del af det.

"Alle sammen!" Det var fyren, han havde sluppet hans arm, men Black kunne stadig mærke varmen derfra. Han sukkede ved tanken.

"Om lidt bliver I delt op i grupper, de næste par uger skal I være i de grupper når I går fra den ene øvelse til den næste, er det forstået?" Fyrens stemme var bestemt, ingen turde modsige ham.

Fælles "Ja" 

Navnene blev råbt op, alle havde unikke og smukke navne, specielle og helt deres egne. Bortset fra Black, han var opkaldt efter naboens hund, for at det ikke en gang skulle være løgn.

Bagefter blev de delt op i de såkaldte grupper, de fleste grupper blev sendt andre steder hen, sammen med en voksen der skulle lære dem enten det ene eller det andet, men Blacks gruppe skulle blive, sammen med fyren. 

De blev bedt om at sætte sig ned og høre godt efter, for hvad der nu blev sagt, ville ikke blive gentaget.

"Mit navn er Lucas, mit efternavn er irrelevant, så spørg ikke efter det, tak. I er blevet udvalgt blandt mange søgende til at få denne fantastiske mulighed; I kan kæmpe jeg igennem disse få uger med kurser om model arbejde, og til sidst får vi et stort modeshow sat op, og så vil vi coaches igennem denne tid, kårer en vinder, derfor er det også vigtigt at vi ingen følelsesmæssig kontakt får med nogen af jer, og derfor må I også arbejde professionelt, og ikke blive følelsesmæssigt forstyrrede omkring os ansatte. Idag skal vi lærer lidt omkring holdningen en model skal have på scenen, og altså ikke model stillinger til fotoshoots. Spørgsmål?"

Stilhed. Ingen sagde noget som helst, men hvad skulle de også sige? Største delen af pigerne var sikkert skuffede over det med at de ikke måtte blive følelsesmæssigt involveret med denne Lucas, men de var sikkert ikke lige så knuste indvendigt som Black var. Men som Lucas havde sagt, de skulle arbejde professionelt  og som professionel blev man ikke forelsket i sine medarbejdere...

"Godt så, rejs jer op og begynd at gå fra den ene ende af lokalet til den anden, på den måde får I både varmet op, og øvet jeres gang. Se så at komme igang!"

Alle skyndte sig op og begyndte at gå, første lidt for hurtigt, i frygt for at han ville skælde en ud for at være for langsom, men stille og roligt faldt alle deltagerne på plads og fik en lidt mere afslappet, men stadig cat-walk agtig stil. Men Black brugte enormt meget tid og energi på at betragte de andre og kopiere deres gang, hvis det så ud som om det gik godt for lige den person. Imens de gik der, kom Lucas med rosende ord, eller kritiske kommentarer, men Black havde ikke lagt mærke til at han var kommet tættere på ham, før han stoppede ham ved at lægge begge hænder på Blacks skuldre, for at stoppe ham. Black mærkede hvordan Lucas kom tættere på, indtil han stod helt op af ham. Blacks puls steg og hans åndedræt blev tungt, men også hurtigere. Lucas' ene hånd lagde sig på hans mave, imens den anden blev liggende på skulderen. Hans mund var lige udenforan Blacks øre, og han kunne nærmest mærke hans læber da han blidt hviskede; 

"Slap af, find din egen måde, du kan jo godt. Maven ind, skulderne tilbage, brystet frem og hagen lidt op, og så er det bare den ene fod foran den anden"

Efter disse ord, gav Lucas slip på Black, og han mærkede hvordan han langsomt gentog ordne inde i sit hoved, inden han begyndte at gå frem og tilbage igen. Sådan fortsatte øvelsen, alle blev rettet på ved fysisk kontakt, men Lucas kom aldrig lige så tæt på de andre som han havde været på Black, og Black lagde også mærke til, at han ikke blev rettet på længere...

 

Da dagen var forbi og de havde sendt alle de deltagende hjem, åndede Lucas lettet op. Han havde overlevet dag 1, så kunne han vel også overleve resten. Alle de andre ansatte talte om de mange talentfulde unge mennesker de havde mødt, og glædede sig til at møde nogen flere den næste dag, men Lucas sagde ikke noget. Hans tanker befandt sig ét sted. "Sine" deltagere. Sine fordi de alle sammen skulle bruge mere tid sammen med den gruppe som de var startet med, og fordi han nu var coach for alle i den samling mennesker. 

Han sagde farvel til resten, tidligere end hvad han havde planlagt at gøre, men der var noget der fik ham til at gå udenfor, noget som nærmest trak i ham. Han vidste ikke hvad det var, men han kunne ikke modstå det.

Udenforan døren, lige ude ved parkeringspladsen stod den blonde fyr, Black hed han vist nok, sammen med en ældre mand, formentlig hans far. Lucas kunne ikke høre hvad de sagde, men ud fra deres kropssprog og det toneleje de talte i, skændtes de vist ret kraftigt. 

Lucas trak på sine skuldre og fiskede en cigaret op fra inderlommen af sin blazer, sammen med en lighter. Han nåede dog kun at tage et par enkle sug, før han fik skævet hen til de to på parkeringspladsen, tids nok til at se at den unge blonde fyr, fik sig en ordenlig knytnæve lige på kæben af den ældre mand. Han skulle lige til at råbe højt og løbe hen til dem, men de satte sig tavse ind i bilen og kørte derfra.

Lucas tog sin notesbog op fra baglommen sammen med en kuglepen og krattede nogle få ord ned på det krøllede papir;

Black, samtale, imorgen, far?

 

 

~ Håber ikke at mine skift imellem fortællerne er for forvirrende, da det slet ikke er meningen, men jeg får personligt en del mere ud af det, når jeg må skifte i det og derved få to synsvinkler ind i samme kapitel ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...