Adskilt

Mette bor i Danmark, men hendes bedste veninde Luna bor i England. De holder kontakten over mails. Men hvad sker når Mettes Veninde Luna kommer i problemer, og hvordan reagere Mette.

7Likes
8Kommentarer
615Visninger
AA

3. Bekymring

Jeg sad på cyklen på vej hjem. Det var snestorm, så til sidst hoppede jeg af cyklen og gik. Det gik faktisk hurtigere end at prøve at cykle i det her vejr. Til sidst kunne jeg se det gule murstenshus, jeg boede i. Jeg satte farten yderligere op og kom endelig hen til huset. Jeg stillede cyklen ind i garagen og løb hen til hoveddøren. Jeg skyndte mig at låse døren op, og gik så ind i huset. Jeg smed skoene i gangen og løb ind på mit værelse. Jeg smækkede døren i og rev min bærbare computer frem.

Jeg satte mig ved skrivebordet og åbnede den. Den var hurtig til at starte op, og jeg skyndte mig ind på min mail. Der var som forventet kommet en mail fra Luna. Jeg åbnede den og læste, hvad hun havde skrevet til mig.

 

Kære Mette.

Det her bliver en kort besked. Jeg var for lidt siden inde i et privat hus, jeg blev opdaget, men slap væk. Jeg vil nok ikke kunne skrive i noget tid, for jeg bliver nødt til at gemme mig og holde lav profil.

Ses søde. Kh Luna.

 

Jeg kunne ikke fatte, hvad jeg lige havde læst. Var Luna blevet opdaget? Var hun i fare? Hvad ville der ske? Min hjerne kørte på højtryk, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Hvordan kunne det ske? Det hele skete bare sådan pludseligt, der var ikke et varsel. Ingenting.

 

Filmen sluttede, og jeg lagde mig til at sove. Jeg kunne ikke falde i søvn, jeg prøvede at tænke på den film, jeg lige havde set, den hed Stardust. Det var en god film, og den havde ledt mine tanker væk fra Luna. Åh Luna. Hvor mon hun var lige nu. Hun sad sikkert på et fortov op ad en lygtepæl et sted og sov. Stakkels hende.

Efter kun en halv time faldt mine trætte øjenlåg i. Mørket og søvnen skyllede ind over mig, fjernede mine bekymringer, mens jeg faldt ned i en dejlig drømmeløs søvn.

 

Jeg vågnede op og var dejligt veludhvilet. Jeg lå i min seng, under dynen, og havde det fantastisk. Jeg rakte ud efter fjernbetjeningen og tændte fjernsynet. Nyhederne kom frem på skærmen. De viste nogle billeder af den snestorm, der havde været dagen før. Derefter skiftede de til en nyhed i London. Da hende nyhedsdamen nævnte London, tænkte jeg straks på Luna, mon hun havde det godt. Det håbede jeg.

Jeg rettede min opmærksomhed mod nyhedsdamen og hendes ord.

 

Der har været et stort tyveri i London. Den berømte kongediamant blev stjålet i går. Tyven nåede at slippe væk, men her til morgen fangede et udvidet politihold tyven. Diamanten er blevet afleveret tilbage. Da Politiholdet kom og fangede tyven, prøvede tyven at slippe væk. Det førte til, at tyven fik tre skud i brystet og døde på stedet. Tyven var denne pige. Luna Adornna.

 

Da de nævnte Lunas navn, og et billede af hende kom frem på skærmen, brød jeg sammen. Hun var død! Jeg ville ikke kunne læse hendes mails mere! Jeg ville aldrig kunne besøge hende i London og tage til fest sammen! Hun var væk! Men hun sagde, at hun bare brød ind i et privat hus. Løj hun for mig? Hun løj for mig!

 

Jeg krøllede mig sammen under dynen. Tårerne løb ned af mine kinder, mens jeg hulkede højt. Det ringede på døren, men jeg blev liggende, var ligeglad med omverdenen. Jeg blev ulykkeligt liggende i min egen lille boble af gråd, sorg og smerte.

Jeg hørte hoveddøren blive åbnet. Hørte de løbende skridt. Min værelsesdør der blev flået op. En der stille satte sig på min seng. En der aede mig på håret, og sagde de beroligende ord, jeg ikke hørte.

______________________________________________

The end

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...