Adskilt

Mette bor i Danmark, men hendes bedste veninde Luna bor i England. De holder kontakten over mails. Men hvad sker når Mettes Veninde Luna kommer i problemer, og hvordan reagere Mette.

7Likes
8Kommentarer
569Visninger
AA

1. Kontakt

Kære Mette.

Hej med dig. Går det godt hos dig i Odense, det går i hvert fald godt for mig her i London. Massere af rige mennesker med deres store villaer, massere af butikker og det hele er så nemt, bare at gå ind og så ud igen. Bare lige sådan og så har du shoppet. Når du er på en bar, opdager de ikke, at du går. Det hele er så perfekt.

Nu, hvor du har fået sommerferie, kan du jo snart komme og besøge mig. Vi kunne holde den vildeste fest sammen. Jeg vil elske, hvis du gad det, og det ved du også godt selv, så please lad os holde fest. Vi ses snart min smukke pige.

De vildeste hilsner fra din festabe Luna.

 

Jeg sad og læste den seneste mail fra Luna igennem. Selvfølgelig ville jeg gerne besøge hende i min sommerferie. Hun havde ikke sommerferie, men hun gik jo heller ikke i skole, det havde hun droppet for lang tid siden. Jeg vidste ikke helt, om jeg gad det med festen, men som hun havde skrevet, vidste jeg jo, at hun ville elske det. Lige præcis hendes fester gik bare altid galt. Politiet plejede at komme og alt muligt. Angående resten af mailen vidste jeg præcis, hvad hun snakkede om, selvom hun ikke skrev det direkte. Jeg gjorde det ikke selv, men vidste, at hun gjorde. Hun havde gjort det, næsten alt den tid, jeg havde kendt hende.

 

Jeg hoppede ud af min lange tankestrøm og begyndte at skrive en mail tilbage til hende.

 

Kære Luna.

Godt at høre, at det går godt i London, og ja, det går også godt her. Jeg savner dig helt vildt, og jeg ved, at du også savner mig. Du kan ikke lyve om det, vi kender hinanden for godt. Okay, jeg ved godt, at du slet ikke har sagt mig imod, men alligevel.

 

Det er da dejligt for dig, at der er så mange steder at gå hen. Butikkerne, baren og så videre men husk nu at holde lidt igen. Det er jo ikke ligefrem det bedste job. Pas på, at du ikke bliver taget, det ville jeg slet ikke klare, men det ved du jo godt.

Jeg vil vildt gerne komme over snart, men skal tænke over det med festen. Måske en lille fest ville gå, tror du ikke?

De kærligste hilsner fra din Mette.

 

Jeg sad lige et øjeblik og læste mailen igennem, inden jeg sendte den. Jeg førte musen hen på send og trykkede. Det sædvanlige pling lød og signalerede, at mailen var sendt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...