Oh, be my Valentine

I "Oh, be my Valentine" følger vi den femtenårige Julie, som lever livet, som en hveranden ville ønske. Hun har en støttende bedste veninde, en omsorgsfuld kæreste, skønne forældre og gode karakterer. Men pludselig møder hun den søde dreng Andreas, som ganske let finder vej indtil Julies hjerte. Valentine er lige rundt om hjørnet, og Julie bliver pludselig kastet ud i et spil med kærligheden som indsats.
Vil Julie ende op med at finde sin Romeo?

23Likes
28Kommentarer
1158Visninger
AA

6. Kapitel 6

Men det slutter jo ikke her, for jeg lovede jo, jeg ville fortælle dig, hvordan min Valentine blev. Efter jeg havde sundet mig over bruddet med Kristoffer - som pludselig føltes så rigtigt - besluttede jeg mig for, jeg den efterfølgende dag ville fejre Valentine's Day med mine reservevenner - Ben & Jerry. Du må ikke tro, jeg ikke ville være sammen med dig, men jeg havde bare en af de der dage, hvor jeg ikke havde lyst til at omgive mig med levende væsener. Så dagen før dagen, havde jeg været nede i Føtex og købt en liter cookie dough. Men sommetider sker magien uventede steder. 

Jeg hev i et par joggingbukser og mine slidte converse, inden jeg begav mig ned i Føtex. Jeg havde pludselig fået den geniale idé, at jeg godt kunne trænge til lidt selvforkælelse. Og hvad er bedre til det, end mine to venner Ben & Jerry? Det var i hvert fald dem, jeg var på vej ned for at hente. Du må ikke tro, jeg er en iskold type, som slet ikke lader mig mærke af brud, men jeg var af en eller anden årsag ikke helt knust efter Kristoffer og jeg havde slået op. Jeg var lettet, og en pludselig energi og viljestyrke havde fundet vej til mig. Jeg havde pludselig mod på at gøre noget spontant, og den energi havde simpelthen fået mig hele vejen ned i Føtex, hvilket jeg selv syntes var noget så sejt gjort af mig. 
"Julie?" jeg vendte mig automatisk om, da jeg hørte mit navn. En mørkhåret udvekslingsstudent kom til syne, og jeg lyste op i et smil.
"Andreas?" udstødte jeg og stoppede op. 
"Sig mig, følger du efter mig?" spurgte han med et drillende smil. Han kørte en hånd gennem håret og kastede et blik på Ben&Jerry'en, som jeg havde kastet i indkøbskurven. Jeg gjorde store øjne og rystede på hovedet.
"Nej!" Han lo og tjattede til mig. Det var som om, jeg fik elektrisk stød, da hans hånd rørte min arm, og det efterlod en varm, sitrende fornemmelse i kroppen. 
"Det var en joke, Julie," klukkede han, inden hans grin langsomt gled over i et smil. Jeg gengældte det kort.
"Du har fået briller," konstaterede han og pegede på dem, "de er flotte." Jeg smilede takkende og lagde vægten over på den ene fod. Vi stod lidt og så på hinanden, inden jeg slog blikket ned. Jeg havde allerede dummet mig, jeg måtte væk fra stedet i en fart. 
"Okay, Andreas, det her er allerede akavet... ses," jeg vendte om på hælen og skyndte mig væk. 
"Vent!" råbte han, og kort efter kunne jeg mærke en hånd på min skulder. Jeg kan sige dig, Clara, mit hjerte var havnet oppe i halsen, og jeg fik helt svedige håndflader. Jeg vendte mig mod ham og afventede, han skulle fortsætte. Men han tav, og jeg lagde armene over kors.
"Ja?" Du kender mig, jeg tror på alt hvad jeg læser i Teenmagazine. Og denne gang havde jeg altså læst kort forinden, at drenge var helt vilde med piger, der spiller kostbarer. Det skulle jo lige afprøves, ikke? Hans hænder gled ned i hver sin bukselomme, og han så mig dybt i øjnene. Mit blik flakkede rundt i supermarkedet, inden de igen mødte hans. 
" Jeg ved ikke, om det her er dumt, men altså... jeg skal jeg rejse tilbage til Paris lige om lidt, ikke?" Han snublede total over ordene, og jeg tør vædde med, jeg så hans kinder blive let rosa. Jeg måtte beherske mig for ikke at komme til at fnise. Jeg smilede i stedet til ham, og hans blik blev straks mere friskt, og han smilede igen. 
"Altså, du virker som en rigtig sød pige, så jeg tænkte på..." han stoppede sig selv, tænkte sikkert over sit ordvalg. Jeg betragtede nysgerrigt hans ansigt.  Han så nærmest helt flov ud. 
"Jeg tænkte på, om du har lyst til at være min Valentine i morgen?" Det var for godt til at være sandt. Kunne det virkelig passe? Havde jeg hørt rigtigt? Jeg troede nærmest ikke mine egne øre. Jeg stod lidt bare og glanede, inden det gik op for mig, han så nervøst på mig, mens jeg bare stod og stirrede på ham. Det kunne godt virke en smule uhyggeligt, hvis der var en, der bare stod og stirrede på dig, som var du et spøgelse. 
"Andreas..." Og så gik det op for mig, at jeg slet ikke kunne være bekendt at gå ud med Andreas på Valentine. Jeg havde lige slået op med Kristoffer, og nu var jeg allerede hoppet videre til den næste? Jeg ville ikke synke ned på hans niveau. 
"Ja! Jeg vil meget gerne være din Valentine!" Der røg den kostbarhed...
Han lænede sig frem og kyssede mig på kinden. Jeg kan sige dig, Clara, jeg var i den syvende himmel! Hundredetusind sommerfugle baksede ihærdigt inde i mig, kun på grund af ham. Jeg ved ikke, hvordan følelsen kan beskrives - som du nok har fundet ud af, så stinker jeg til at beskrive følelser. Men det her var virkelig den bedste følelse, du kan forestille dig. 

Ja, sådan gik det så til, jeg fik min Valentine alligevel. Man skal åbenbart ikke være bange for at gøre noget nyt... og gud, hvor er jeg dog glad for, jeg sagde ja til at date ham på Valentine. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...