Oh, be my Valentine

I "Oh, be my Valentine" følger vi den femtenårige Julie, som lever livet, som en hveranden ville ønske. Hun har en støttende bedste veninde, en omsorgsfuld kæreste, skønne forældre og gode karakterer. Men pludselig møder hun den søde dreng Andreas, som ganske let finder vej indtil Julies hjerte. Valentine er lige rundt om hjørnet, og Julie bliver pludselig kastet ud i et spil med kærligheden som indsats.
Vil Julie ende op med at finde sin Romeo?

23Likes
28Kommentarer
1163Visninger
AA

3. Kapitel 3

Det tog mig ikke lang tid at falde for ham. Dengang synes jeg jo bare, det var helt fantastisk. Og toiletuheldet? Endnu mere fantastisk. Men det viste sig, det hele ikke bare kunne være en dans på røde roser. For roser har torne, og dem kan man hurtigt skære sig på.

 

Jeg valsede igennem skolegården, da jeg pludselig fik øje på dig. Jeg satte kurs mod dig.

"Amour, amour, amour!" sang jeg og lod mig dumpe ned på din bænk. Du grinede og rystede på hovedet. 
"Er du og Kristoffer nu helt ok igen?" 
Jeg rystede tøvende på hovedet. Du hævede et øjenbryn og afventede vist en mere grundig forklaring. Jeg bed mig i underlæben og skævede til dig. 
"Øh, nej. Kristoffer er stadig en tosse," mumlede jeg og legede fraværende med en lok hår. Den eneste, der var på min nethinde lige nu, var ham. Andreas. Du gjorde store øjne. 
"Sig mig, du har ikke fundet en anden, vel?" spurgte du og tjattede til mig. Jeg trak på skuldrene. Du blottede dine gule tænder i form af et smil. 
"Sådan, min pige! Du kender endelig til begrebet "at leve livet"! Det er sådan, det skal være!" sagde du og klappede i hænderne.
Jeg himlede med øjnene og hev et æble op af tasken og gav mig til at gnaske det i mig. Du så undrende på mig og pegede over skulderen. Jeg kastede et blik bagud og fik øje på Kristoffer, som hurtigt fangede mit blik. Han var på vej over til os. 
"Åh gud!" hviskede jeg og kastede mit æbleskrog ind i en hæk, inden jeg styrtede videre, "vi ses, Clara! Du må ha' det!" 
Jeg spænede gennem skolegården mellem elever for at finde et skjulested. Det lyder måske ret barnligt, men Kristoffer var den sidste, jeg havde lyst til at møde lige nu.
”Hey, Jullemus! Jeg skal snakke med dig!” råbte han bag mig, hvilket bare fik mig til at sætte farten op. Jeg zigzaggede gennem mylderet og endte med at finde skjulested inde på et af fællestoiletterne. Jeg slog mig ned på toiletbrættet og hvilede hovedet i hænderne. Jeg ville ønske, jeg havde været ligesom min søster. Hun var perfekt. Så skidegodt ud; havde flotte, lange stænger, et rigtig colgate-smil og store, blonde krøller. Hun fik topkarakterer og havde en skøn kæreste.
Jeg kiggede forskrækket op, da døren pludselig blev flået op. Jeg var sikker på, jeg ville have tabt underkæben, hvis det altså var muligt. Det var Andreas.
”Åh, undskyld,” sagde han, da han fik øje på mig. Jeg lyste op i et smil, da jeg bemærkede hans accent. Hvordan kunne jeg have undgået den i fransktimen?
”Helt i orden,” mumlede jeg og fik svunget min taske over skulderen, ”jeg skulle alligevel til at gå.” Han nikkede og trådte et skridt længere ind på toilettet, som i forvejen ikke var et af de største. Jeg fik møvet mig forbi ham og lænede mig op ad toiletdøren.
”Nå… men så ses vi vel?” mumlede jeg og tvang et selvsikkert smil frem. Han nikkede og smilede. I det sekund, han gengældte mit smil, blev døren til toilettet, og jeg faldt bagover så lang jeg var. Andreas var hurtigt henne ved min side og fik hjulpet mig på benene igen.
”Hvis I skal snave, så gør det et andet sted end på toilettet! Vi er faktisk nogen, der skal bruge det!” snerrede en lyshåret dreng bag, skyndte sig ind på toilettet og låste døren. Jeg stirrede op på Andreas, som straks brød ud i latter. Jeg kunne straks mærke, hvordan mine kinder blussede op, og styrtede straks ud fra toiletterne. 

 

Jeg smed mig på min seng, lige som jeg trådte ind i lejligheden. En besked tikkede ind på min telefon, og jeg fiskede en op af lommen. "Kære Julie. Jeg er så ked af, jeg sårede dig. Men jeg håber, det kan gøre det godt igen, når du læser, jeg har aflyst mine planer på Valentine. Jeg elsker dig jo, for fanden! Håber, du snart vil snakke til mig igen. Kys" 
Jeg var sikker på, mine øjne ville poppe ud af hovedet på mig. Havde den gamle ged aflyst sine forhenværende planer, så han kunne være sammen med mig på Valentine? Jeg kunne mærke, hvordan sommerfuglene ihærdigt baskede indeni mig, og jeg blev helt varm. 
"Kan I så lige forholde jer i ro derinde!" kommanderede jeg hentydet til de små bæster, som jeg efterhånden kendte så godt. Det var et af mine knapt så charmerende træk, det at snakke med opfundne ting og sager. 
"Hvem snakker du med?" Min søster stod pludselig i døråbningen med armene over kors. Hun scannede rummet for mulige gæster, men rystede så på hovedet og så på mig igen. 
"De forbandede sommerfugle!" mumlede jeg og slog ud med øjnene. Hun hævede et øjenbryn og smilede. 
"Jeg elsker dig, Julie, men nu rabler det da for dig!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...