Oh, be my Valentine

I "Oh, be my Valentine" følger vi den femtenårige Julie, som lever livet, som en hveranden ville ønske. Hun har en støttende bedste veninde, en omsorgsfuld kæreste, skønne forældre og gode karakterer. Men pludselig møder hun den søde dreng Andreas, som ganske let finder vej indtil Julies hjerte. Valentine er lige rundt om hjørnet, og Julie bliver pludselig kastet ud i et spil med kærligheden som indsats.
Vil Julie ende op med at finde sin Romeo?

23Likes
28Kommentarer
1162Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg har lovet dig at skrive, hvordan min sidste Valentine foregik. Som du ved, har jeg aldrig rigtig brudt mig om den dag. Det var jo egentlig bare en tradition, vi har stjålet fra USA, så Magasin tjener ekstra mange penge på hjerteformet chokolade og plysbamser op til d. 14. Men det hele startede ikke d. 14. Jeg husker tydeligt min to måneders dag med Kristoffer. Og det er jo egentlig ikke så mærkeligt, da det var den dag, der ligesom satte gang i det hele. 

Han satte sig på sengen over for mig og hvilede albuerne på knæene. Han virkede utilpas. 
"Julie," sagde han. 
Jeg vente mig instinktivt om mod ham. Hans hånd røg op til mit ansigt og skubbede noget hår væk, som var faldet ned i mit ansigt. 
"Ja, Kristoffer?" svarede jeg bare, mens jeg anspændt sad og pillede ved min ringe. 
"Jeg har en gave til dig..." 
"Til mig?" spurgte jeg forbløffet og spærrede øjnene op. Ja, vi havde månedsdag og ja, man plejede da at forære hinanden et eller andet på to måneders dagen, men vores forhold var heller ikke som det plejede at fungere. Det var som om, vi bare havde påtaget os titlen "kærester", men det i virkeligheden ikke betød noget. Det havde engang betydet noget for mig, men forelskelsen svandt langsomt ind i takt med, Kristoffer begyndte at hænge ud sammen med sine såkaldte "veninder". Men man havde da lov til at håbe på, folk kunne ændre sig? 
"Ja, det er bare en lille ting... det er jo vores månedsdag, Julie," svarede han og fiskede en pakke op og langede mig den, som var det en pakke tyggegummi. 
Mit ansigt lyste op i et smil, da jeg så det lille hjerteklistermærket, med ordene: til min elskede Julie.
Jeg blinkede et par gange og så op på ham. 
"Kristoffer," udbrød jeg og gav ham et lille klem, "det skulle du ikke have gjort! Må jeg åbne den
nu?"
Jeg kunne godt selv høre, min stemme ikke var den officielle, neutrale, som jeg ellers plejede at køre. Et kort øjeblik var jeg sikker på, jeg ville flå papiret af... lige inden Kristoffer rømmede sig. 
"Den er til Valentine's Day," mumlede han og stirrede ned i gulvet. 
"Men hvorfor...?" spurgte jeg og kunne høre, den normale stemme var tilbage ligesom den
jordnære, rolige Julie, som jeg ellers plejede at være. 
"Fordi det er et symbol på min kærlighed til dig," svarede han med en såret klang i stemmen.
"Men den kan jeg ikke tage i mod. Jeg har jo ikke nogen gave til dig, Kristoffer. Nej, det er altså alt for meget!" sagde jeg og lod pakken dumpe ned på sengen. Han tog den op og lagde den i mine hænder. Han smilede skævt og tørrede håndsveden af i bukserne med store bevægelser, som han sad og betragtede.
"Kristoffer," sagde jeg endelig, "hvorfor giver du mig ikke bare gaven på selve Valentine?" 
Han gned sig i hænderne og skævede op til mig. Jeg kunne mærke irritationen stige langsomt op i mig, men pludselig kunne jeg lægge to og to sammen. 
"Du... du har andre planer for Valentine, har du ikke?" spurgte jeg. 
Han nikkede. Verden gik i stå. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt, at min kæreste droppede mig på selve Valentine's Day og for at sætte et lille plaster på såret, kom han med en uskyldig gave med et hjerteklistermærke. Typisk mænd siger jeg bare! Vi havde snakket om Valentine i flere uger, vi havde planlagt det hele!
"Julie for fanden, det er en opblæst tradition fra U.S.A, der kun går ud på at platte kæresten for penge!" snerrede han.  Han stemme var pludselig i et helt andet toneleje, som var han parat til at skændes. Tilbage til virkeligheden. De andre småting gik mig hver i sær på nerverne - hans såkaldte veninder, som han rigtige sad og blinkede til, som en tosse med noget i øjet, hans undskyldning for at forlade mig på Valentine's Day, som vi havde planlagt flere uger inden, og så nu, hvor han kritiserede den dag, som for få dage siden ville sætte kronen på vores forhold. Kombinationen af alle disse småting tændte mig fuldstændig af, men jeg valgte at bevare besindelsen - sådan da, i hvert fald.  
"Kristoffer," sagde jeg efter kort tids tavshed. 
"Ja-ah?" spurgte han tøvende og virkede en smule mere afkølet. 
"Jeg vil gerne hjem nu."
Jeg skulle ikke sidde her og blive bestukket med gaver som en god undskyldning. Om det så var al verdenens guld, sølv og diamanter, så kunne det dæleme ikke redde hans røv! Han havde andre planer på Valentine's Day end mig, hans kæreste. 
Han rømmede sig.
"Jeg følger dig hjem."
"Jeg kan godt gå selv," sagde jeg bare. Koldt. Selvfølgelig kunne jeg gå selv! Jeg havde to ben, som havde været vant til diverse spejderture, hvor man skulle vade femten kilometer for at nå et halvmuggent shelter. Næ nej, hvis der var en ting, jeg ikke skulle, så var det at følges med den nar hjem. 

Jeg var godt gal i skrællen, da jeg forlod Kristoffer. Mange piger ville garanteret have bedt ham om forladelse, hvis de lige havde begået sådan en fuser, som jeg havde. Men for mig, blev det bare starten på mit livs eventyr. Min historie om Romeo og Julie. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...