Nattens Engel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Rosalia Nevaeh er en ganske almindelig pige, der lige er taget på lejrtur med sin klasse, 1.G.
Anden dag på lejrturen skal de besøge Rosenborg Slot, og dér venter der mere end Whitley kan forestille sig.
Whitley farer vild på slottet, da hun følger et skilt, hvorpå der står: 'Toilet' og da hun ikke kan se flere skilte, finder hun noget, som hun aldrig havde vist fandtes...
Dér står en engel, men Whitley tror ikke sine egen øjne, for engle findes da ikke, vel?...

2Likes
0Kommentarer
419Visninger
AA

7. Stjernehimmelen *

Rose kunne ikke sove, selvom hun vendte og drejede sig, og én gang havde Vivi mumlet: "Lig så stille!" og så snorksov Vivi igen. Rose svedte, selvom hun kun var iført sit undertøj, var der utrolig varmt inde i lokalet, så hun besluttede sig for at gå en tur. Men Vivi måtte selvfølgelig ikke vide noget, altså skulle hun snige sig ud af vinduet, men inden trak hun en kjole over hovedet, og det lykkedes at komme ud af vinduet, dog med besvær.

Bænken var på en måde varm og behagelig at side på, så hun blev siddende lidt endnu, og beundrede bare den smukke nattehimmel. Hun foldede armene og lagde det ene ben over det andet. Nu ventede hun bare. Imens hun ventede beundrede hun den smukke himmel, med de mange stjerner på. Hun undrede sig over hvordan Jorden egentlig var blevet til. Big bang? Eller en anden måde? Da hun vendte hovedet for at klø sig i nakken, fik hun øje på en hvid skikkelse. Først blev hun bange, var hun blevet skør? Hun lukkede sine øjne og åbnede dem derefter igen. Skikkelsen sad der stadig, og den kiggede beundrende på hende. "Hvem, er du?" Hviskede hun og skikkelsen satte sig tættere på hende. "Den engel, du reddede tidligere i dag..." Sagde skikkelsen. Rose tænkte sig om, og pludselig kom hun i tanke om englen, eller det påstod skikkelsen at han var, som hun havde reddet. "Bevis din tilstedeværelse." Sagde Rose og skikkelsen rejste sig langsomt op. Han fjernede ikke én gang blikket fra hende, og da han var kommet helt op at stå, svævede han hen foran hende og kiggede hende dybt i øjnene. Han rakte ud efter hendes hånd, og hun gav ham sin hånd og rejste sig op. 'Kød. Menneske!' Tænkte Rose. Hun kunne mærke en varme, en uskyldighed og en kærlighed igennem sin hånd, hun kunne mærke ham! Han var et rigtigt menneske! "Hvordan... skikkelsen?" Spurgte hun lavmælt og fjernede ikke blikket fra deres hænder. Han kiggede skamfuldt ned i jorden og gik et par skridt baglæns og kiggede op imod himmlen. Han skænkede sin ryg et blik og tog hvide vinger kom til syne. Derefter lod han langsomt og forsigtigt sine fødder lette fra jorden, og lukkede øjnene, han rørte ikke længere jorden! Hans hvide skikkelse og de hvide vinger, udstålede hans personlighed, en venlig og kærlig engel var landet på jorden! "Engel?" Spurgte Rose nervøst. Englen åbnede hurtigt sine øjne og da han fik jordkontakt igen, svævede han hurtigt hen til hende. "Du må ikke blive bange, der sker ikke noget." Sagde han, og Rose smilede af hele sit hjerte og sagde: "Hvem er du og hvad laver du her?" Spurgte hun og rakte ud efter hans hånd. "Jullius. Lysets Engel, jeg kom fordi jeg ikke kan takke dig nok, og jeg tror... jeg tror at jeg elsker dig..." Sagde han og kiggede igen skamfuldt ned i jorden. Men hans blik blev kærligt og forelsket igen da han opdagede at hun havde rakt ud efter hans hånd. Han tog blidt fat i hendes hånd og nussede den kærligt og hun lagde sig ind til ham. Hun havde aldrig før følt sådanne en tryghed ved nogen, men med ham... med ham følte hun sig værdig, værdig til at blive elsket. Hun elskede ham ikke, men havde brug for et kram. Efter lidt faldt hun i søvn i hans farm og dér sad de, på bænken kun de to. Efter lidt forsvandt skikkelsen.

Rose gik tilbage til sit værelse, hun var stadig meget træt. Hun tændte natlampen, slukkede den store lampe på værelset, og listede forsigtigt hen til sengekanten. Derefter trak hun dynen til side, lagde sig forsigtigt ned på sengen og trak dynen op, lige over navlen. Der var varmt, den aften på Rose værelse, så hun havde ikke taget sin natkjole på, ikke i aften. Og så faldt hun i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...