Nattens Engel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Rosalia Nevaeh er en ganske almindelig pige, der lige er taget på lejrtur med sin klasse, 1.G.
Anden dag på lejrturen skal de besøge Rosenborg Slot, og dér venter der mere end Whitley kan forestille sig.
Whitley farer vild på slottet, da hun følger et skilt, hvorpå der står: 'Toilet' og da hun ikke kan se flere skilte, finder hun noget, som hun aldrig havde vist fandtes...
Dér står en engel, men Whitley tror ikke sine egen øjne, for engle findes da ikke, vel?...

2Likes
0Kommentarer
422Visninger
AA

11. Nattens Engel *

Den ene side hvid, den anden mørk: nattens engel.

Som tiden gik, kunne Jullius ikke holde det mere, og heller ikke Whitley. Af sorg, og had til Carl, rev hun med sin ene negl, sin brystkasse op imens blodet sivede ud og rev sit eget bankende, blodrøde og varme hjerte ud. Endnu var hendes hjerte ikke forvandlet, som hende selv. Hendes venstre side, hvid, hendes højre, mørk. Nattens Engel. Hendes hvide har var vidt som sne og hendes mørke, så sort som ibenholdt. Hendes vinger, tunge, men yderst smukke. Som nat og dag, var hver sin side af hendes pinte krop forskellig. Hun havde ingen kontrol over det, det var som det var. Men Jullius, han kunne få hende til at glemme det. Selv om han nu hadet hende, ville hun opnå glæden igen, ved at få ham tilbage!

Hvis hun kunne overleve, ville hun forære Jullius det. Han fortjente det, og hvis han smed det væk, ville hun vide at der ikke var en chance for hende for at få ham tilbage, men inderst inde vidste hun godt at hun stadig havde en lille chance, det var bare om at bruge chancen rigtigt! Blodet sivede ned af hendes overkrop og ned af hendes ben, hendes kridhvide kjole, var ikke hvid længere. Hun havde sejret! Hun havde snydt døden, og overlevet! I sin venstre hånd stod hun nu med sit eget hjerte, og hun ville bringe det, hvor det hørte hjemme: hos Jullius. En byrde rejste sig fra hendes tunge skuldre og forsvandt. Hun kunne igen ånde lettet, vel vidne at hun var et let offer. Hvis Jullius afslog, ligesom hun selv havde gjort, ville hun væk. Leve et liv i skam, uden ham og uden nogen som helst anden, kun hende. Han var den eneste der havde adgang til hendes hjerte, det eneste hun ønskede modtog det. Hendes liv føltes værdiløst, totalt værdiløst. Selvom hun tvivlede, stod hun så sent som to timer efter, med sit bankende hjerte i den ene hånd og den anden hånd viklet fortvivlet omkring livet på sig selv. Jullius stod, i månens skær, og beundrede den mens tårene på skift løb ned af hans kolde kinder. Hun fortjente ham ikke, han fortjente bedre, men hun behøvede ham og hun ønskede ham ved sin side! Med lynets hast vente Jullius sig om imod hende og så det bankende hjerte. "Dit. For evigt, det tilhører det." Sagde Whitley og Jullius kunne ikke kontrolere sin vrede mere: han svævede hurtigt hen til hende, rev sit hjerte ud og satte det sammen med Whitleys. Sammen satte de de bankende hjerte op imod månen. Whitley var reddet, og ligeså Jullius.

Han havde taget imod undskyldningen, og han kunne ikke lade være med at rive sit eget ud. I sekundet han gjorde det, gik det op for ham, at han ikke kunne overleve uden hende. Hvis han inderst ikke elskede hende, ville han ikke have revet sit hjerte ud, ligesom hun havde gjort. Så han valgte at stole på sine følelser og tog hende tilbage. Det var dem, for evigt. Også selvom hun var Nattens Engel. For hun var hans Nattens Engel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...