Nattens Engel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Rosalia Nevaeh er en ganske almindelig pige, der lige er taget på lejrtur med sin klasse, 1.G.
Anden dag på lejrturen skal de besøge Rosenborg Slot, og dér venter der mere end Whitley kan forestille sig.
Whitley farer vild på slottet, da hun følger et skilt, hvorpå der står: 'Toilet' og da hun ikke kan se flere skilte, finder hun noget, som hun aldrig havde vist fandtes...
Dér står en engel, men Whitley tror ikke sine egen øjne, for engle findes da ikke, vel?...

2Likes
0Kommentarer
412Visninger
AA

5. Beskeden *

Vivi var i fuld gang med at sætte Amas hår, med den lyserøde børste som Ama havde fået af sin mor. Viva så koncentreret ud, og Ama kunne ikke lade være med at grine. "Hvad griner du af?" Spurgte Vivi og Ama svarede:  "Dit fjæs!" Rose vendte hovedet bort fra dem, og satte sig ned på gulvet med ryggen til dem. De ville ikke være sammen med hende, så havde deres lærer ihvertifald tvunget dem, og tvungen opmærksomhed, stod ikke på Roses ønskeliste. Hvis de andre piger fandt ud af, at hun havde sladret til lærene, så ville de kalde hende for et barn, og det stod heller ikke på Roses ønskeliste, tværtimod. Deres lærer ville ikke have kontrol over de piger, der ville drille hende, og det kunne hurtigt forvandle sig til mobning, hvilket Rose havde været udsat for én gang før, ikke særlig sjovt, heller. Nej, den eneste løsning var at ignorere dem og lade dem have drilleriet på deres samvittighed og håbe at de var kloge nok til at indse det.

Hurtigt kom hun på benene igen og lagde sig på maven, nede i underkøjen. Vivi og Ama var allerede færdige, langt før Rose, så hun sagde at de bare kunne gå, så ville hun komme om lidt, og det gjorde de. Hun lå stadig på sengen og tænkte på hvordan et liv, med en kæreste ville være. Ville det være godt, eller skidt? Hun svingede lidt med armen indtil hendes fingre stødte på et stykke papir under sengen. Rose fik en underligt udtryk i ansigtet, men trak papiret op. Døren smækkede i, efter Vivi og Ama havde forladt rummet, og hende, selvom hun selv havde bedt dem om det, følte hun sig lidt ensom. Det krøllede stykke papir, follede hun ud, og læste papiret mange gange, inden det gik op for hende, hvad der stod:

'Mød mig, under stjernehimmelen, i aften, efter festen. Vent på mig. Selvom der ingen kommer, er jeg lige ved siden af dig. Du har selv bedt mig om at komme, husker du det?

J.'

Hvem var nu 'J'? En hun kendte? En fra klassen? Hun vidste virkelig ikke hvem det var, og hun undrede sig meget over beskeden, men efter lidt krøllede hun papiret sammen, og lagde det ned i hendes bukselomme. Hun lagde pænt sin dyne over hovedpuden og lagde et hvidt tæppe over hendes seng. 'Perfekt!' Tænkte hun og gik ud på badeværelset. Derude fandt hun sin børste, redte sit hår og trak i sim kjole, hun havde pakket, allerede en uge før lejrturen. Den var helt ny, hun havde været ude og købe den med sin mor, to uger før lejrturen. Den var sort, og kort, gik hende til låret og på en lang stribe, der var lodret og gik fra den nederste del af kjolen og til toppen af den, var der placeret nogle pigge, så hvis en fuld dreng, læren havde nemlig lovet at de måtte få 2 øl hver, kom for tæt på, ville han ramme piggene, og straks forsvinde igen. Fra toppen af den stropløse kjole, fotsatte piggene, i et slags halsbånd, der var forbundet med kjolen. Da hun igen så sig i spejlet, var hun tilfreds. Kjolen var som smurt på hende, fremhævede alle de rigtige former. Hun fandt sine sko, nogle sorte sko uden en rem hen over foden, og tog dem på og gik derefter over til festen, med hendes nye clutch som var sort, hvori hendes mobil og brevet fra 'J' lå.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...