Nothing like us-Justin Bieber

Aria er en pige der har mange problemer. Hendes forældre's skilsmisse, veninder og ikke mindst hende selv. Det største problem er nok at hun gør skade på sig selv. Hun holder det hemmeligt selv for hendes bedste veninder. Hun er til en fest, hvor alle ignorere hende, hun for nok og løber ud på toilettet. Hun finder et barberblad og begynder at skære i sig selv. Hendes øjne begynder at flimre, og det sidste hun ser er en dreng der kommer løbene hen mod hende. Hun vågner på et hospital, hvor selve Justin Bieber står foran hende. Hun skal være der et stykke tid, og Justin lover at blive der for hende, hvis hendes forældre ikke kan. De bygger et stærkt venskab og venskabet bliver til mere. Men hvad gør man når man aldrig har kunnet lide sig selv, og vrede beliebers sender hate til en?

5Likes
5Kommentarer
671Visninger
AA

2. I've missed it.

 

"Sikke en dag" sukker jeg og smækker døren i bagved mig. Det har bare været en lorte dag, det gør det heller ikke bedre at jeg er alene hjemme, IGEN! Den 3. dag i ugen og har været alene nu i alle 3 dage. Jeg kunne selvfølgelig være sammen med mine 4 veninder, men jeg gider ikke være den der skal spøge hele tiden. 

Men ligemeget! 

Jeg smider min taske på gulvet, og tager mine sko af og ligger dem på reolen, der står under der hvor jakkerne hænger. Jeg sukker højlydt og går ind i køkkenet, jeg åbner køleskabet. Der er ikke en skid, min mor handler alligevel aldrig ind, fordi hun arbejder hele tiden. Jeg står og kigger lidt ud i det blå, jeg er alligevel ikke sulten. 

Det er jeg faktisk aldrig, "Jeg er for tyk til at spise" tænker jeg højt. Jeg kigger ned ad min mave som buler ud. Jeg går ind i stuen og kigger lidt rundt. Vi har ikke meget i huset, vi skal snart flytte. Eller min mor, min søster og jeg skal flytte. Min far er flyttet for længst. De er lige blevet skilt, vi tog det rimelig hårdt, altså mig og min søster. Min søster begyndte på det at hun aldrig var hjemme, for hun gad det ikke. Ja, hvad skete der så med mig? Jeg begyndte at lave små ar på min arm, du ved sikkert hvad jeg mener. Jeg kan ikke sige hvad eller hvorfor jeg gør eller "gjorde" det, men jeg for det bedre efter det. Det lyder sindsygt, men er alt ikke det? Det er faktisk et stykke tid siden at jeg lavede mit sidste, men jeg har bare fået følelsen tilbage. Mine forældre ved det godt, jeg har skam lovet dem at stoppe. 

Så er der bare lige mine veninder de ved ikke en skid, jeg går altid med langærmet trøjer, eller har en slags cardigan på så man ikke kan se det. "Hmm, skal jeg gøre det?" Spøger jeg mig selv om, jeg lyder som en der ikke har nogen venner, men når man er så meget alene hjemme, har man alligevel ingen at snakke med. Jeg nikker lige så stille til mig selv, og rejser mig op. Jeg går ind på mit værelse og rodder lidt i min skuffe. "Hvor er du?" Hvisker jeg til mig selv, jeg begynder at gå i panik, da jeg endelig finder mit gamle barberblad, det er helt rusten og blodrigt. Jo, mere jeg kigger på det, jo mere kommer lysten. Jeg går hen til toilet døren og sukker højlydt, der er alligevel  ingen der høre mig. Jeg sætter mig ind i brusekabinet og tænder for vandet, selvom jeg har tøj på. Jeg trækker mit ærme op, og de gamle ar skriger frem i mine øjne. Det er som om de råber "Lav flere af os, lav flere af os." Jeg trækker vejret dybt, og puster ud igen. Jeg putter barberbladet på mit håndled og trykker ned, blodet strømmer ud. Damn, det følges godt. 

Jeg laver et til, et til og et til. Jeg skal ikke lave så mange at  det kan ses. Jeg mærker tårer der triller ned af mine kinder, jeg orker ikke at græde. Jeg har lyst til at gøre det igen da jeg mærker, det ulækker snot komme ud, af min store klamme næse. 

"Gør det imorgen Aria" Siger jeg til mig selv. Jeg rejser mig op og tager mit tøj af, som er helt gennemblødt. Jeg kigger ned af mig selv "AD" Skriger jeg og går ind i badet, jeg vasker mit hår. Efter mit bad, går jeg ud af badeværelset. Jeg sætter mig hen i sofaen og ser noget TV. Der er ikke en skid i fjernsynet, det er der aldrig. Det er kun sådan nogle dokumentar om en politi station. De kan også finde på at sende en film, men så er det bare en film man har set 1000 gange. 

Kl. er nu 18:30 og min søster kommer brasende ind af døren. "Hvofor har du ikke lavet aftensmad?" er det første hun råber "Uhm..vi havde ikke noget jeg kunne lave og hej til dig også" Svare jeg og smiler sarkastisk. "Du ved at når jeg kommer så sent hjem fra arbejde, er jeg pisse sulten." Jeg gider ikke diskutere med hende nu, så jeg går bare. "Du er simpelthen den mest barnlige skid, du tør ikke engang sige mig imod!" Råber hun, og peger med sin finger i fjæset på mig. "Du skal fucking ikke bestemme over mig, du er ligesom ikke min mor!" Råber jeg endnu højre, og smækker døren ind til mit værelse. Jeg lægger mig i sengen og falder langsomt i søvn. 

"Hej skat" Siger en stemme der for mig til at slå øjnene op. Jeg slår øjnene op, og ser min mor stå med et smil. "Undskyld, jeg vækkede dig, men jeg havde lige brug for at høre din stemme." Siger hun og smiler endnu større "Det er okay" Siger jeg og smiler med et af mine berømte falske smil.  "Mor jeg skære i mig selv"  hvorfor kan jeg ikke siger det højt.? "Men godnat skat, håber du kan falde i søvn igen!" Siger hun og krammer mig, jeg krammer igen "Godnat."

Jeg vågner næste dag, ved at min alarm ringer. Orrrh jeg gider ikke i skole! Jeg rejser mig op og tager tøj på. Jeg går ud på toilettet og begynder at tage mega meget make-up på. Jeg står altid tidligere op, pga. jeg ikke kan leve uden at have make-up på. Jeg går hen til der hvor mine sko står, Jeg går ud til min cykel som står ude på vejen. Jeg sætter mine højtalere i ørene, og begynder at cykle. Det tager ikke særlig lang tid før jeg er på skolen, bor rimelig tæt på. 

Jeg går langsomt ind i min klasse, og kan hurtigt mærke at jeg ikke er velkommen. Jeg for de der blikke, du ved dem de der "Hvad fanden laver du her?" blikke. Jeg sætter mig ned på min stol, og venter på at en af mine veninder vil komme over eller noget. De sidder bare og kigger herover. Jeg går hen til dem, bare for ikke at virke som en loner. "Hva så?" Spørger Katherin, hende der tror hun er sååå sej. "Ikke så meget" svare jeg og smiler endnu et af min e berømte falske smil, se igennem mig! Please, anyone? 

Dagen går simpelthen så langsomt. "Arrh ikke matematik" Siger Emma, hende jeg sidder ved siden af, også en af mine veninder. Altså hun er virkelig en rar person, men nogle gange kan hun virkelig være nedgørende. Sådan f.eks. hvis jeg siger noget forkert hakker hun bare ned på mig, som om jeg er en lille pige. Klokken ringer, og alle skynder sig at tage deres mad frem, jeg kigger bare ned i min taske og lader som om jeg bare har glemt den. Men teoretisk set spiser jeg ingen ting. "Har du ikke mad med?" spørger Emma og kigger spørgende. "Næ, jeg har glemt det!" "Det har du hele ugen, er du nu sikker på du overhovedet spiser noget?" Hun kigger strengt  på mig, "Ja, jeg spiste aftensmad igår" siger jeg hurtigt og lader som om jeg finder noget i min taske. "Du er mærkelig!" Siger hun bare og går over til de andre, jeg når først at opdage det sådan rigtigt da jeg rejser mig op igen. 

"DER ER FEST HJEMME HOS MIG PÅ FREDAG" råber klassens lækkersteg, nemlig Alexander. Alle råber "Wohhooo" som vist hentyder til de gerne vil med "Den starter kl 10, kom bare og tag selv alkohol med!" siger han hurtigt og sætter sig ned igen. Fedt, endnu en fest jeg bliver tvunget til at tage med til. Jeg kan stadig ikke huske hvad der skete til sidste fest, men mange mobber mig med det. Skide lorte alkohol. Men siden den fest, har jeg ikke drukket. Jeg går hen og sætter mig til de andre "Hvad skal i med?" Spøger jeg "Ja, selvfølgelig, og det skal du da også!" Siger Katherin, og smiler til mig. "Ja ja, men vi kan altså ikke gøre os klar hjemme ved mig, min mor er stadig meget ked af det efter skilsmissen!" Siger jeg og kigger lidt ned, men hurtigt op igen for ikke at græde. "Okay, men vi kan vel godt være hjemme ved mig!" Siger Emma og smiler stolt, over at hun lægger hus til. 

Så om 2 dage, SKAL jeg til en fest som jeg egentlig ikke gider. Wohoo det skal nok blive sjovt!!

 

_____________________________________________________________________________________________

Undskyld der først kommer noget nu! Har ikke haft tid, har så meget i skolen lige for tiden da jeg går i 9.

Håber i synes godt om 1. kapitel. Det er lidt langtrukket men en historie skal vel starte på en eller anden måde. 

:*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...