Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7179Visninger
AA

10. 9. Count to 10

Synet af det velkendte sommerhus fik min mave til at trække sig sammen. Jeg glemte alt om den fantastiske date og kunne kun tænke på om drengene allerede vidste det. Harry kunne vidst se det på mig for hans hånd lå hurtigt på mit knæ og han sendte mig et beroligende smil.

Alt for langsomt parkerede Harry sin bil ved siden af Zayns og jeg steg tøvende ud. Egentlig ville jeg bare have det overstået. Hurtigst muligt helst.

Hurtigt gik jeg op mod døren mens jeg kunne føle Harry småløbe efter mig. Jeg skulle bare finde ud af det med det samme. Det kunne kun få for langsomt!

Med et fast tag om dørhåndtaget åbnede jeg døren og kunne kort høre drengene inde i stuen inden der blev fuldstændig tavst i hele sommerhuset. Jeg kriblede i maven og en pludselig lyst til at græde skyllede ind over mig. Mine fødder var som limet til jorden og jeg stod dermed i vejen for at Harry kunne komme ind. Blidt skubbede han mig fremad og fik mig til at gå ind i stuen.

Jeg sank den klump der havde samlet sig i min tørre hals. Alle drengene sad i sofaerne med deres mobiler. Hvis der var blevet taget billeder havde de 10090% set dem. Det kunne jo ikke undgås. Zayn kiggede skuffende på mig inden han rejste sig og uden et ord gik forbi os og ud i køkkenet. Liam rejste sig også mens han så på mig med et blik der var en blanding af skuffelse, foragt og en undskyldning. Han gik ud i køkkenet til Zayn og lod Harry og jeg stå alene tilbage med Niall og Louis. De havde uden tvivl set det. Shit...

"Uanset hvor man er når man er kendt og hvad man laver bliver der taget billeder af det. Lad mig bare sige det sådan at jeres heftige kysseri ligger overalt på twitter," startede Louis hårdt ud mens han også kiggede hårdt på os. Jeg fik en træng til at gå ud til Zayn men tænke at det nok var bedst hvis jeg blev her. Tænk hvis han var sur på mig. Men hvad skulle han egentlig være sur over?

Mit blik søgte mod gulvet og havde lyst til at kravle i et hul i jorden. Jeg vidste godt det var risikabelt men hvad kunne jeg gøre ved det nu? Harrys lagde sin hånd på min ryg men jeg rystede den af mig og gik ud i gangen mod Zayns og mit værelse. Da jeg lige havde forladt stuen hørte jeg Louis sige til Harry: "Du ved godt at Zayn er skuffet over dig? Han advarede dig jo og du svigtede ham som ven. Jeg kunne godt tænke mig at se dig redde sig selv ud af den her."

Det undrede mig at Louis kunne finde på at snakke sådan til Harry. Louis burde da stødte ham op om det men uden at gå i mod Zayn. Jeg havde ikke lyst til at høre mere af deres samtale. Desuden var det uhøfligt at lytte. Jeg gik derfor ned mod Zayns og mit værelse og skubbede hårdt døren i bag mig.

De havde ingen ret til at behandle Harry sådan. Det var lige så meget min skyld som det var hans så hvorfor skulle Louis med det samme skyde ned på ham?

Jeg følte mig lidt som en kylling over at jeg var gået og jeg ville lyve hvis jeg sagde at trangen til at gå tilbage ikke var der. Den var der og den var rigtig stor men alligevel satte jeg mig på den store dobbeltseng og kiggede ud af vinduet. Solen stod højt på himlen og gjorde mit humør helt mærkeligt. Ifølge mig burde det stå ned i lårfede stråler men Gud havde altså en anden plan.

Mens jeg sad i mine egne tanker lagde jeg ikke mærke til at døren var blevet åbnet. Jeg opdagede det først da jeg hørte den lukke igen og vendte mig om. Zayn stod op af døren og betragtede mig med et skuffet udtryk placeret i ansigtet. Med langsomme skridt gik han hen mod mig og stoppede lige foran mig. I lang tid stirrede vi begge to tavse på hinanden og det gav mig kuldegysninger.

"Hvad ser du i ham?" spurgte han og rev mig ud af min drømmeverden som jeg åbenbart sad i. Jeg kiggede undrende på ham. "Hvordan kan du finde på at sige sådan noget om en af dine bedste venner?" spurgte jeg med afsky i stemmen. Det var ikke rimeligt. Og hvornår var han begyndt at interessere sig for mit kærlighedsliv?

Han havde nok ikke regnet med at få slynget det spørgsmål i hovedet for han blev stille og kiggede bare på mig med sine hårde øjne. Jeg rejste mig og gik hen til min kuffert for at se om æsken stadig lå der. Min hånd lå i den forreste lomme da Zayns stemme fik mig til at stivne: "Fordi han altid sårer de piger han er sammen med."

Jeg trak min hånd til mig og vendte mig om. Sårede dem? Jeg vidste godt han var lidt af en hjerteknuser men det var da ikke det samme som at han sårede dem. Jeg prøvede at ignorere den prikkende fornemmelse jeg fik i øjnene og prøvede at kigge hårdt på Zayn men det lykkedes vidst ikke helt. Han tog et par skridt hen mod mig så han stod alt for tæt på mig. Hans varme ånde mod min pande fik næsten mine ben til at kollapse men ikke på nogen god måde. "Angel, jeg ville ikke have at du bliver såret..." sagde han roligt. Jeg skubbede ham blidt væk. Han så lidt forvirret ud men jeg vendte mig bare mod min kuffert igen for at finde den lille æske. Jeg vidste den lå der et eller andet sted.

Zayns suk bag mig var ikke til at overhøre og det irriterede mig grænseløst. Hurtigt vendte jeg mig igen og gik helt hen til ham. "Tror du jeg er et lille barn eller hvad?! Jeg tror godt selv jeg kan klare sådan nogle ting tak," råbte jeg i hovedet på ham. Zayn så ikke det mindste skræmt ud og han begyndte bare at råbe tilbage igen. "Angel du opfører dig som et lille barn så hvorfor skulle jeg behandle dig anderledes?!" råbte han.

Det blev for meget for mig. Jeg trådte et halvt skridt bagud og kort efter mærkede jeg mine kinder blev våde. Han var min bedste ven. Hvordan kunne han stå og råbe mig op i hovedet som om jeg var en pige han var ved at slå op med? Han plejede også altid at være den der stille og rolige dreng som der aldrig var bøvl med.

Jeg tror at han indså hvad han havde gjort for pludselig blev hans ansigt helt mildt igen og han gik hen mod mig. Han prøvede at trække mig ind i et kram men jeg undveg. Jeg skulle ikke kramme ham når han synes jeg opførte mig som et barn. "Du kan selv være et barn," sagde jeg inden jeg gik ud af værelset og satte kurs mod Nialls. Heldigvis var han ikke derinde og jeg tillod mig derfor at gå derind. Jeg vidste at han ikke havde noget i mod det. Søde rare Niall.

Mens tårerne strømmede ned af mine kinder hørte jeg skridt uden for døren men heldigvis fortsatte de videre uden at stoppe. Jeg håbede det var Zayn og jeg åbnede derfor døren igen og gik mod vores værelse. Ganske rigtig så var rummet tomt.

Jeg lukkede langsomt døren og gik over til skabet som jeg langsomt gled med ryggen nedad. Hulkende landede jeg på gulvet og trak mine knæ op til hagen.

Opførte jeg mig som et barn? Hvis der var nogen der opførte sig som et barn så var det Zayn. Hvis han havde noget i mod at jeg havde en date med Harry og muligvis lige lavede en enkelt bommert så opførte jeg mig som et barn? Hvad nu hvis jeg kunne lide min egen bommert? Det lod en smuuule forkert...

I vrede og frustration slog jeg min hånd ned i gulvet og stødte mit hoved blidt ind i skabet. Tårerne strømmede stadig ned af mine kinder og fik min mave til at krølle sig sammen.

Jeg havde det forfærdeligt. Zayn havde kaldt mig et barn. Jeg var en kylling bare at gå fra diskussionen. Harry kom ikke engang ned til mig. Okay, måske burde jeg ikke forvente det af ham. Men lige nu havde jeg virkelig bare brug for at snakke med ham. Få reddet de forskellige ting ud så vi kunne lægge den her på hylden på den ene eller anden måde.

Jeg for sammen ved lyden af døren som blev åbnet og det fik min opmærksomhed. Ind kom Harry. Han blik kørte rundt i rummet og jeg gætter på at hans blik søgte efter mig. Jeg snøftede ubevidst og han rettede hurtigt sin opmærksomhed mod mig.

Hurtigt sad han henne ved siden af mig og tog min hånd. "Shh, det skal nok gå," sagde han mens han tørrede et par tårer af mine kinder. Jeg nikkede og prøvede at holde tårerne tilbage men de blev ved med at strømme ned. Et hurtigt blik udenfor var nok til at mit humør blev en smule bedre. Det var begyndt at blive gråt samtidig med at et par enkelte dråber trillede ned af vinduet og mindede mig om mine kinder.

"Han sagde jeg opførte mig som et barn..." hviskede jeg og kiggede grædefærdig på Harry. Han rystede rasende på hovedet og skulle til at rejse sig op men jeg hev ham i armen så han igen sad ved siden af mig på gulvet. "Nej Harry. Sket er sket og jeg er sikker på at han bare sagde det i vrede," udbrød jeg pludselig uden at tænke over det men da jeg havde sagt det indså jeg faktisk at jeg mente det. Måske sagde han det i vrede. Måske tænkte han ikke over de barske ord der forlod hans mund. Hvad med at skrive et brev til ham hvor jeg lærte ham lidt om at tale ordenligt til andre mennesker selv når man var vred. God idé!

Harry satte sig roligt til rette igen og sukkede inden han sagde: "Hør Angel, du ved hvad jeg føler for dig. Hvad siger du til...?" Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. Jeg vidste godt at han var forelsket i mig men jeg havde sagt til ham at jeg ikke var interesseret i et forhold efter én date. "I morgen aften Harry. Vi har en aftale i morgen aften så vent med at spørger om det til efter aftalen," sagde jeg bestemt og snøftede med et lille smil spillende om mine læber. Han sad også bare og kiggede smilende på mig og lagde sin pande mod min. Tryghedsfølelsen kom tilbage og fik strømmen af tårer til at stoppe. Dejligt.

Harry rejste sig og gik hen mod døren. Inden han gik ud vendte han sig mod mig og sendte mig et opmuntrende smil. Langsomt forsvandt han ud af døren og jeg sukkede. Det var dejligt at han kunne mærke på mig at jeg gerne ville være alene men alligevel ville jeg ønske vi kunne snakke sammen lige nu.

Nu jeg tænkte over det så havde Harry og jeg udviklet vores venskab en hel del de sidste par dage. Det var næsten helt uhyggeligt. Men det var mere uhyggeligt at Harry allerede var klar til et forhold med mig. Faktisk virkede det lidt mere som om han bare ville i bukserne på mig men det var en principsag. Jeg ville tænke på det positive og glemme Zayns udbryd.

Harry og jeg skulle som sagt i byen i morgen aften og jeg glædede mig. Endelig skulle vi feste rigtigt sammen! Vi skulle jo også hjem fra sommerhuset i morgen og så skulle Zayn og Perrie have styr på det med huset.

Shit. Huset!

Måske var det derfor Zayn ikke var i så godt humør. Måske var han ked af det og frustreret over at de skulle sælge huset at han overreagerede lidt og hans vrede så gik ud over mig. Eller også var han fuld? Jeg lagde ikke mærke til om han gik underligt, om hans øjne var blanke, om hans pupiller var større end normalt eller om han lugtede af alkohol. Det er måske heller ikke lige det første ting man tænker på når ens bedste ven står og råber dig op i hovedet.

Jeg rejste mig langsomt og straks skød en pludselig smerte igennem mit hoved så jeg blev svimmel og alt blev utydeligt. Med en hånd på tindingen gik jeg over til sengen og satte mig på kanten. Huuh. Tæl til ti.

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10. Sådan.

Langsomt prøvede jeg at rejse mig igen denne gang uden svimmelhed eller hvad det nu hedder. Jeg havde stadig en svag form for hovedpine men jeg kunne gå normalt igen.

Jeg var hurtigt henne ved døren på vej ned mod badeværelset for nu skulle jeg altså bare...!

 

♥♥♥

♥♥♥

Urgh! Jeg synes virkelig ikke det her kapitel er blevet særlig godt men jeg ved ikke hvad i synes.

Jeg overvejer at skrive (+12) i titlen fordi der snart kommer noget 'dirty'. Hvad siger i til det?

Love you!!

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...