Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7465Visninger
AA

8. 7. And let him kiss me

Jeg var mundlam. Der var ingen ord der ville ud overhovedet. Hvorfor skulle han sælge huset? Det var jo Zayns hus! Det hus betød utrolig meget for ham og nu skulle han forlade det. Det var ikke fair. Skulle de så bo i en lejlighed eller hvad?

"Men Angel, vi kan snakke om det når du kommer hjem. Du har en date at gøre dig klar til," sagde Zayn, lagde sin hånd på min inden han rejste sig og gik hen mod døren. "Men..." fik jeg fremstammet men han var allerede væk. Æv.

Jeg rejste mig og skyndte mig at trække i mit tøj. Det var blevet til en sort t-shirt med et hvidt hjerte på, et par slidte blå jeans, nogle guld sandaler, lidt guldsmykker og en sølvhalskæde. Som prikken over i'et havde jeg et par sorte solbriller på hvis der nu skulle være nogle fans (link i kommentaren).

Hurtigt gik jeg ned i køkkenet og så at Harry allerede var væk. Shit, hvad var klokken?! Og hvorfor kunne jeg ikke bare køre med ham? Jeg kiggede bedende på Liam som var den eneste i rummet og han vidste hvad jeg mente. Han sukkede inden han greb sine bilnøgler og gjorde tegn mod døren. Jeg råbte farvel til de andre inden jeg gik ud af hoveddøren og gik efter Liam ud til hans bil.

Mens vi kørte spillede de Nobody compares i radioen og jeg kunne ikke lade være med at synge med. Liam grinede bare af mig og skruede højere op. Da vi kom til andet omkvæd begyndte han selv at synge med. Han syntes nok bare det var mærkeligt at en af hans egen sange blev spillet i radioen men helt ærligt. Det gjorde de konstant!

"Nobody compares to you!" skrålede jeg samtidig med Harry i radioen og fik Liam til at flække af grin. Bilen slingrede en smule men han havde stadig kontrol over det. Den næste sang var A drop in the ocean med Ron Pope og Liam skruede en smule ned så vi kunne snakke.

"Hvorfor gør du det egentlig?" spurgte han pludselig om. Jeg stivnede. Det var ikke lige det jeg havde regnet med at han ville sige. "Em.." mumlede jeg. "Jeg kan ikke rigtig forklare det. Jeg følte bare det ville være forkert at sige nej," sagde jeg og kiggede tilfredst på Liam. Det var da et meget logisk svar.

Liam smilede mens han stadig havde blikket rettet på vejen. "Så hvis jeg spurgte dig ville du også sige ja?" spurte han undrende. Jeg rynkede på næsen mens jeg svarede: "Nej ikke rigtig. Du har jo en kæreste og det ville bare virke meget forkert. Men jeg ville nok gøre det hvis du mente det venskabeligt."

Han grinede og drejede til højre. Nu var vi der snart. "Jamen tak da!" sagde han og kiggede kort på mig inden vejen igen fik hans opmærksomhed. Ud af forruden kunne jeg langsomt se parken foran os. Liam holdte ind til siden og kiggede smilene på mig. Kiss you var begyndt at køre i radioen. Wow de var populære. Liam fik åbenbart lyst til at lave om på teksten for han sang: "And let him kiss you."

Jeg slog ham blidt på skulderen inden jeg gav ham et kram og åbnede bildøren. "Det bestemmer jeg da selv," sagde jeg og gik ud. Hurtigt smækkede jeg døren bag mig, vinkede farvel til Liam og begyndte at gå hen mod parken. Jeg kunne ikke se Harry nogen steder men da jeg kom længere ind i parken kunne jeg høre en masse piger skrige hans navn.

Jeg stoppede op og kiggede rundt efter en klump af teenagepiger men jeg kunne ikke se nogen. Først da jeg var gået hen til isboden så jeg mindst 15 piger stå i en klump lidt længere væk som jeg gættede på at Harry stod i midten af. Jeg bestilte hurtigt to is, en chokolade vanilje og en jordbær.

Tænk at have et job hvor man virkelig bare kunne gøre folk glade. Hvis der var nogle piger der så Zayn, Liam, Louis, Niall eller Harry blev de jo nærmest lykkelige. At se folk glade gjorde for det meste mig glad og da jeg endelig kunne se Harrys krøller og hans blændende smil begyndte jeg også at smile. Hans smilehuller var bare så bedårende.

Manden i isboden smilede til mig og rakte mig isene. Hurtigt lagde jeg nogle penge på disken og tog isene fra hans hænder. Hey, manden smilede lige til mig. Hvorfor smiler alle folk ikke på deres arbejde? Manden her virkede virkelig venlig men i princippet kunne jeg ikke vide om han var en eller anden syg morder som kun arbejdede der som tvangsarbejde eller om han havde to dejlige børn og en kone derhjemme som en stor lykkelig familie. Drengene var nød til at smile på deres arbejde ellers skuffede de deres fans men de havde ikke noget i mod at smile. Det lå dem meget naturligt. Og så var der sådan nogle som mig. Jeg kunne ikke smile på mit arbejde når jeg var arbejdsløs men jeg smilede stadig. Men der er jo også dem som er arbejdsløse der går og ligner hængte katte men det må de selv om.

Jeg nærmede mig Harry som var ved at skrive de sidste autografer. Han fik øje på mig og sagde farvel til de sidste tre piger. "Hey," sagde han med hans utrolig charmerende smil og trak mig ind i et kram. Jeg rakte ham chokolade vanilje isen og så et taknemmelig smil glide hen over hans ansigt. "Tak! Hvorfra kender du min ynglings is?" spurgte han og så undrende på mig stadig med et smil om læberne og de små smilehuller i kinderne. Jeg trak på skulderne og slikkede på min is. "Jeg har mine kontakter," sagde jeg og ligeså snart jeg havde lukket ordene ud fortrød jeg dem. Det lød virkelig dumt.

Harry grinede bare af mig og slikkede på sin is. Langsomt begyndte vi at gå over mod en bænk.

Det var dejligt at han fik mig til at føle mig så afslappet. Jeg kunne være mig selv når jeg var sammen med ham og ikke den der søde pige der altid gør hvad hendes far og mor siger. Jeg var ved at være træt af at folk så mig sådan for sådan var jeg ikke.

Vi sad på en grøn bænk og havde udsyn over det meste af parken. Nogle børn legede på legepladsen og grinede som om det var en perfekt verden vi levede i. Harry måtte have tænkt noget nær det sammen for pludselig sagde han noget speciel.

"De kender ikke den virkelig verden. Verden er barsk og uretfærdig. Kan du huske dengang man var barn ikke kun bekymrede sig om om man fik det nyeste legetøj i julegave? Sådan tænker de stadig," sagde han og nikkede mod legepladsen. Okay, det der var altså lidt skræmmende. Han sagde jo praktisk talt og sagde mine tanker højt! Scary!

Jeg kiggede undrende på ham og fik ham til at grine. Langsomt satte jeg mig afslappet igen og kiggede hen på en gruppe voksne der sad lidt væk fra børnene som legede. Det lignede at de var forældre til dem.

Et spørgsmål havde trængt sig på lige siden vi kom hjem fra sygehuset. Et spørgsmål jeg virkelig havde brug for at få svar på men jeg vidste ikke om det ville være for grænseoverskridende for ham.

Jeg var færdig med min is så jeg smed kruset ud i skraldespanden ved siden af mig og tog mig sammen til at spørger. Jeg kiggede på Harry som allerede sad og kiggede på mig hvilket forskrækkede mig en smule. En klump samlede sig i min hals og hurtigt sank jeg den.

"Hvorfor gjorde du det?" spurgte jeg med undrende stemme. Mit blik var måske en smule såret men jeg aner ikke hvorfor. Jeg følte mig åbenbart såret over at Harry havde taget stoffer selvom jeg ikke burde være det.

Han kiggede ned i jorden for at undgå mit blik. Han havde stadig et smil på læberne men ikke det samme. Det her smil virkede mere anstrengt og afvisende. Han ville tydeligvis ikke snakke om det men alligevel svarede han: "Inden jeg kom med i x-factor havde jeg en kæreste som jeg virkelig holdt af. Det værste af det hele var bare at hun prøvede at rode mig ud i alt mulig lort. Og en dag fik hun mig til at tage kokain. Det endte så bare med at jeg blev afhængig af det i en kort periode indtil hun slog op." Han sank en gang inden han fortsatte. "Siden da har jeg taget det hver gang jeg har været nede. Som om at det hjælper på min smerte men det gør bare det hele værre og i går gik det jo helt galt. Jeg har ikke fortalt drengene om det og jeg frygter hvad de vil sige til det hvis de finder ud af det," sluttede han.

Han stolede virkelig på mig. Han stolede på at jeg ikke sagde noget til drengene. Det betød underligt nok utrolig meget for mig. En bombe af følelser sprang inden i mig. Jeg burde ikke have spurgt. Det gik for tæt på ham det kunne man tydeligt se.

Jeg hostede diskret og rejste mig. Det virkede lidt pinligt ikke at sige noget til det men jeg tror det var bedst for ham bare at glemme det. Jeg rakte en hånd frem mod ham og sagde: "Kom. Lad os tænkte på noget andet." Han kiggede lidt på min hånd inden han tog den og lod mig trække ham op. Det gik ikke så godt og det endte derfor med et vi begge to landede på jorden mens vi grinede.

Harry kiggede op og ned af mig og fik mig til at føle mig utilpas. Jeg hadede når folk kiggede på min krop. Ikke at jeg var tyk eller noget men jeg følte mig udstillet når de gjorde det. Han kunne vidst se på mig at jeg ikke følte mig tilpas for han kiggede mig bare beroligende i øjnene.

Langsomt rejste han sig og rakte sin hånd ned mod mig for at hive mig op. Jeg tog i mod den uden tøven og kort tid efter stod jeg op. "Det var vidst lidt bedre," sagde han med et skævt smil. Jeg børstede lidt jord af inden vi begyndte at gå hen mod legepladsen. Jeg vidste at der lå en lille sø omme bagved hvor der ofte var nogle ænder.

Mens vi gik side om side kom jeg til at tænke på det han sagde den aften. Den aften der nærmest ændrede mit liv! Ej, ikke ligefrem ændrede men det var i hvert fald en stor omvæltning for mig at han sagde han var forelsket i mig. Og faktisk gjorde det ondt at han ikke huskede et ord af det han sagde. Han kunne ikke huske hvor spydigt han havde sagt det. Han kunne ikke huske hvor ked af det han gjorde mig.

Jeg stoppede brat da jeg kom til at tænke på det Harry lige havde fortalt mig. "...og i går gik det jo helt galt." Hvordan kunne han huske det? Han havde jo mistet den dag fra sin hukommelse. Jeg tog fra i Harrys arm og fik ham til at stoppe.

"Harry? Du sagde lige før at i går gik det helt galt med stofferne. Men hvordan kan du huske det? I går er jo blevet slettet fra din hukommelse," sagde jeg og kiggede næsten frustreret på ham.

Det lignede han tænkte lidt inden han kiggede mig i øjnene og svarede: "Beklager Angel, men det eneste jeg kan huske fra i går er at jeg sad på en bar og tog en masse kokain. Alt andet er helt væk." Jeg kunne mærke hvor skuffet jeg blev. Jeg havde regnet med at kunne huske det hele igen. Det var dumt at håbe det for i sidste ende vidste jeg jo egentlig godt at jeg ville blive skuffet.

Jeg kiggede tavst ned i jorden og gik videre. Harry gik langsomt efter. Sådan gik vi længe uden at sige et ord. Vi var kommet forbi legepladsen og var nu snart ved søen. Allerede på lang afstand kunne man høre nogle ænder plaske i vandet. Det fik et smil frem på mine læber og jeg tog mig sammen til at snakke til Harry igen.

"Såh-" nåede jeg lige at sige inden jeg blev skubbet i ryggen og jeg landede i Harrys arme. Ud af øjenkrogen kunne jeg se en ung fyr rulle væk på rulleskøjter. Han havde slet ikke set hvad han havde gjort! Møgsvin.

Jeg kiggede undskyldende op på Harry som bare kiggede charmerende på mig. Hvorfor skulle han også være så charmerende og sød? Han vidste lige hvordan han skulle smile for at gøre en pige blød i knæene.

Langsomt nærmede han sig mit ansigt og smilet var der stadig. Jeg kiggede på hans læber og lukkede langsomt øjnene. Nu kunne jeg ikke vente mere. Lige siden vi næsten havde kysset i gangen havde jeg brugt alt min tid på at fortælle mig selv at jeg ikke havde lyst til at kysse ham. Men sandheden var at det var eneste jeg havde lyst til. Jeg havde lyst til at mærke hans bløde læber mod mine. Hans ånde mod min.

Kort tid efter mærkede jeg et par forsigtige læber mod mine. En glad følelse bredte sig i hele min krop og fik næsten mine ben til at kollapse men Harry holdte godt fast i mig. Efter et par sekunder trak Harry sig væk fra mig og hjalp mig til at stå ordentlig igen.

Det her var akavet. Virkelig akavet. Vi stod bare og kiggede på hinanden uden at sige noget som helst. Men jeg længstes efter hans læber. Vores læber mod hinanden føltes så rigtigt og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg var upåvirket af vores lidenskabelige kys.

"Ups," sagde Harry og kiggede ned i jorden. Ups? Vi havde lige haft vores første kys og så var hans kommentar ups?! Jeg havde på et eller andet plan lyst til at give han en lussing men jeg lod være.

"Måske skulle det bare blive mellem os," prøvede jeg og fik lyst til at give mig selv en lussing. Det lød ærlig talt ret dumt. Men overraskende nok nikkede Harry bare og sammen begyndte vi at gå videre.

Jeg kunne virkelig ikke beskrive den følelse jeg havde da jeg endelig mærkede de læber mod mine som jeg så inderligt havde længtes efter alt for længe. Det var som en bombe af lykke der sprang og aldrig ville stoppe. Det var sjældent jeg havde været så glad og det gjorde mig gak i låget.

Vi nåede ned til søen og satte os på en ny bænk. Derfra var der god udsigt til hele søen og alle ænderne. En lille dreng stod ved vandkanten sammen med sin mor og kastede noget tørt brød ud til ænderne som de hurtigt stak næbet frem efter. Den lille dreng grinede og klappede i hænderne inden hans mor tog ham op og gav ham et kys. De så så glade ud. Tænk at have så fantastisk en barndom. Ikke at min var slem men min far var bare næsten aldrig hjemme så jeg voksede stort set op med min mor og jeg har aldrig rigtig tilgivet min far for det.

Min hånd lå ved siden af mig på bænken. Jeg mærkede en anden hånd lukke som om min og give den et klem. Jeg kiggede op på Harry som sang: "And let me kiss you." Jeg kunne ikke lade være med at grine.

 

♥♥♥

♥♥♥

Uuuuh nu fik de endelig deres kyyyys!! Andre end mig der er helt oppe og køre lige nu?

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...