Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7291Visninger
AA

6. 5. Cry out stones

Harrys synsvinkel:

Efter at jeg havde forladt Angel alene tilbage ved festen var jeg taget hen på en bar. Jeg kunne efterhånden ikke huske hvad den hed mere men det var den første jeg fandt. Det sidste jeg havde lyst til var at tage hjem til Angel. Hun var sikkert helt ude af den men hvad kunne jeg gøre ved det? Det var hendes eget valg at flippe ud i stedet for at tage det stille og roligt som jeg havde forventet. Men piger gør for det meste ikke hvad man regner med.

Mit hoved var som... Jeg ved ikke hvad men jeg kunne ikke tænke klar. Måske en blanding af for meget alkohol og at Angel skulle være så irriterende køn og sød og... Okay jeg tror den er feset ind. Hun lavede bare rod i mit hoved.

"En øl mere tak," sagde jeg til bartenderen og kort tid efter stod endnu en øl foran mig. Jeg havde efterhånden ikke tal på dem mere. De gled bare ned og jeg nød det. Det var den eneste måde jeg bare kunne glemme alt på og bare være mig selv. Jeg tog en slurk af glasset og satte det igen på bordet så det lavede endnu en våd ring som bordet efterhånden var fyldt med.

"Kærestesorger eller er berømmelsen steget dig til hovedet?" spurgte bartenderen som om vi var gamle venner. Jeg slog mit blik op mod ham og prøvede at fremtvinge et smil men det blev bare til et skuldertræk og et suk. "Nok begge dele," startede jeg ud og gjorde mig klar til en længere tale, "Problemet er bare at hun ikke rigtig er min kæreste. Mere en pige man ikke kan få ud af hovedet," sluttede jeg og løftede igen glasset for at tage en tår inden den landede et nyt sted på bordpladen. Bartenderen måtte efterhånden være ret træt af at folk bare kom og lavede våde ringe på bordpladen som han skulle holde ren. Det ville i hvert fald drive mig til vanvid.

Bartenderen - som faktisk hed Nick ifølge hans navneskilt - smilede skævt og medfølende mens han tørrede et glas af. "Jeg kender det," sagde han og så opstod den akavede tavshed. Jeg hader virkelig akavet tavshed. Den er så... Akavet. Den blev dog hurtigt brudt da han gik over til en kunde der ville bestille og så var den samtale ligesom slut, heldigvis.

Egentlig troede jeg at Angel havde regnet det hele ud da vi tog af sted på turné og at hun bare var god til at spille skuespil eller sådan noget. Men ingen af delene passe desværre.

En helt bestemt dag stod stadig printet i min hukommelse. Vi havde startet dagen med brunch sammen inden vi skulle af sted til en koncert.

"Angel, jeg kan ikke undværer dig så længe," beklagede Zayn sig. Jeg stod bare og kiggede ned i jorden men ud af øjenkrogen kunne jeg alligevel se at Angel tog hans hånd og klemte den blidt. Han så nærmest ked ud af det. Det var sjælendt han gjorde det.

"Jeg kan heller ikke undværer dig. Men jeg har jo mit arbejde. Og Perrie kommer jo med," sagde hun, sikkert for at prøve at opmuntre ham. Det gav mig en klump i halsen at høre hende snakke sådan til ham. Sådan skulle hun jo forhåbentlig tale til mig i fremtiden.

Zayn kom med et svagt smil bag det blanke øjne og trak Angel ind i et kram for ti tusinde gang.

Hun gik videre til Niall, så Liam og til sidst Louis som alle tre fik et kram hver. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på hende. Hendes bevægelser var så elegante og så skrøbelige at man næsten ikke turde røre hende.

"Farvel Harry," hørte jeg hende sige mens hun gik over mod mig med et kvæstet smil. Jeg fjernede mit udtryksløse ansigt og smilede i stedet mit bedste skæve smil som jeg vidste fremhævede mine smilehuller. Hun trak mig ind i hendes arme og jeg lukkede kort øjnene.

"Farvel Angel," mumlede jeg mod hendes hår og hviskede derefter i hendes øre: "Jeg vil savne dig. Pas godt på dig selv." Jeg trak mig fra krammet og prøvede at smile optimistisk men jeg vidste at det mislykkedes. Hun havde brug for at vide at Zayn ikke var den eneste der tænkte på hende. Eller også havde jeg bare brug for at sige det. Jeg kunne ikke rigtig skelne de to fra hinanden.

Jeg tog hendes rystende hånd og lagde den kvadratiske æske i den. Hun kiggede først på æsken og derefter på mig med et taknemmeligt smil. Mit blik landede på jorden mens jeg gik efter de andre over til bussen. Jeg ved det var risikabelt at give Angel den gave men hun skulle have den. Den betød meget for mig og det betød meget for mig at det var hende der fik den.

Vi sad alle sammen i vinduet og vinkede til hende. Niall, Louis, Liam, Zayn, Perrie, Eleanor, Danielle og mig selv. Det skulle nok blive hyggeligt. Så manglede vi kun Angel.

Mens bussen langsomt trillede længere og længere væk fra Angel stod hun bare og vinkede mens to små tårer trillede ned af hendes ene kind.

Vi kunne da ikke bare efterlade hende grædende. Men jeg havde ikke noget andet valg. Vi skulle af sted og hun skulle på arbejde og kunne derfor ikke komme med. Alle de måneder vi skulle være af sted skulle der nok komme til at se en masse for hende. Og jeg håbede hun åbnede æsken.

Jeg havde vidst siddet i min egen verden for pludselig så jeg en hånd vifte foran mit ansigt. Hurtigt rystede jeg på hovedet og kiggede på Nick. Han grinede bare og satte et par shots foran mig. Selvom jeg ikke havde bestilt dem så gjorde det mig bestemt ingenting for jo mere jeg drak jo mere glemte jeg Angel.

Det gik op for mig at hun nok ikke havde åbnet æsken. Så ville han have sagt det eller spurgt hvad jeg mente med det. Det ville jeg i hvert fald gøre hvis jeg fik sådan en gave fra en af mine venner.

1, 2, 3, 4, 5 shots gled ned gennem min hals og følelsen brædte så jeg fik det helt dårligt. Mit blik blev hurtigt meget sløret. Jeg mærkede knap nok den hånd der blev lagt på min skulder men jeg blev altså vendt om så jeg sad med ansigtet mod Niall. Han så ikke særlig glad ud, nærmere bekymret og en smule irriteret. Han var nok irriteret over at det altid var ham der skulle lede efter mig men det var jo hans eget valg. Tror jeg nok. Holder de en eller anden konkurrence hver gang de skal finde mig eller hvad? For hvis de gør så taber Niall altså hver gang.

"Harry, hvad fanden har du gang i?" spurgte han vredt og kiggede på alle glassene på bordet bag mig inden han trak mig op og stå og hen mod udgangen. Jeg prøvede at stritte i mod så meget som jeg kunne men det lykkedes ikke rigtig. Hans greb om min arm var for stramt og jeg var så påvirket af alkoholen at jeg ikke rigtig kunne gå selv eller gå rigtigt for den sags skyld. Derfor endte vi begge to ude i hans bil.

Han hjalp mig med at få selé på, hvilket jeg ikke kunne selv, inden han selv tog sin egen på og tændte for motoren. Hans blik var rettet stift mod vejen og han lignede ikke just en der havde lyst til at snakke med mig så jeg lod være.

Jeg kunne tydeligt læse i hans ansigt at han var skuffet. Skuffet over at jeg endnu engang prøvede at drikke problemerne væk. Det gjorde jeg for det meste når jeg blev rigtig sur eller meget såret. At Angel afviste mig gjorde ondt. At elske en men ikke blive elsket tilbage. Måske kender i det men hvis i ikke gør kan jeg sige at det stinker.

Nialls bil var dejlig varm og behagelig at sidde i for sædet var dejlig blødt i forhold til den hårde barstol jeg havde siddet på i efterhånden 4 timer.

Der havde været et par fans i starten der havde bedt om en autograf og et billede men det var hurtigt overstået. En pige som troede hun havde en chance hos mig havde prøvet at flirte med mig men kort tid efter var jeg blevet for uinteressant og hun var gået ud for at finde en at danse med. Det var ret mærkelig for pigerne plejede at elske at være sammen med mig. Måske var det fordi jeg havde Angel i hovedet og ikke rigtig kunne koncentrerer mig om andet end hende.

Det virkede kun som om vi kørte i 5 minutter før vi igen var ved sommerhuset. Jeg kunne kun se omridset af alting og jeg var efterhånden ikke i stand til at gøre noget selv. Niall hjalp mig ud af bilen og blev nød til at støtte mig for jeg kunne ikke selv gå. Ind af hoveddøren kom vi da og jeg tror Niall satte kurs mod køkkenet hvor der kom nogle lyde fra.

En skikkelse med langt, mørkt hår stod foran os og jeg gættede på at det var Angel. Niall sagde et eller andet men jeg kunne ikke høre noget. Endnu to skikkelser kom ind i mit synsfelt fra højre og sagde et eller andet men det var som at have propper i ørerne. Intet kom igennem, kun en svag summen.

Hvorfor var det kommet så langt ud at jeg blev nød til at drikke mig fuld for at føle mig godt tilpas? Faktisk følte jeg mig slet ikke godt tilpas. Nærmere rigtig syg og fuld samtidig. Og at se Angel stå så forbavset og skræmt gjorde det hele værre. Jeg skulle jo ikke skræmme hende. Jeg skulle få hende til at føle sig godt tilpas.

At drikke så meget var det dummeste jeg nogensinde havde gjort. Jeg havde drukket ret meget før men aldrig så meget at det havde påvirket det. Ingen vidste noget om det og jeg havde håbet at det kunne blive i al hemmelighed men det kunne det vidst ikke meget længere. De ville regne ud at jeg ikke bare havde drukket for meget men at der også ville være noget andet.

Et glas blev tabt, alt blev stille og jeg faldt. Jeg landede på det hårde klinkegulv og så blev alt sort.

 

♥♥♥

♥♥♥

Så kom det samme kapitel lige fra Harrys synsvinkel i stedet for. Det er ikke blevet helt så langt men jeg lover de næste to vil blive en del længere:)

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...