Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7425Visninger
AA

5. 4. Against the odds

I de sidste tre timer havde Zayn lagt ved siden af mig i sengen og nusset mig i håret. Han prøvede stadig at få mig til at snakke men det var ikke just det jeg havde lyst til. Der var alt for meget jeg skulle have tænkt igennem først og det kunne jeg takke Harry for.

Jeg vidste virkelig ikke om jeg skulle grine eller græde. Harry Styles fra det verdensberømte boy band var forelsket i mig, lille ubetydningsfulde Angel Johnson. Et eller andet sted var det jo sygt i hovedet. Jeg havde aldrig regnet med at min bedste vens bedste ven ville få følelser for mig. Nu tror jeg at jeg fandt svaret på om jeg skulle grine eller græde for pludselig uden at tænke over det slog jeg en kæmpe latter op mens jeg satte mig op i sengen. Zayn så bare mærkeligt på mig med et undrende smil på læben.

"Hvorfor er du pludselig blevet så glad?" spurgte han med et lille grin men det fik mig bare til at stoppe med at grine og lægge mig ned igen med en underlig og utilpas lyd.

Jeg kunne hører Zayn sukke af mig og rejse sig. Først da døren blev åbnet slog jeg øjnene op og kiggede efter Zayn. Han havde efterladt mig alene på værelset med døren åben. Han kunne da ikke bare gå fra mig sådan uden videre?!

Mine øjenlåg begyndte at blive tunge og de lukkede sig modvilligt i.

Men jeg kunne ikke sove. Ikke lige med det samme. Tankerne blev ved med at køre rundt som en karrusel i tivoli og det er overhovedet ikke rart hvis i nu skulle være i tvivl.

Jeg følte mig så dum over at jeg ikke havde indset det hele allerede inden de tog af sted på tour. Den dag de tog af sted havde vi allesammen spist brunch sammen og så skulle de af sted til deres hotel i Windsor hvor de skulle spille deres første koncert.

"Angel jeg kan ikke undværer dig så længe," beklagede Zayn sig. Jeg tog hans hånd og klemte den en ekstra gang. Jeg havde kun set ham sådan meget få gange. Bl.a. sidste gang de skulle på tour. Det gjorde helt ondt at se sin bedste ven så... Skrøbelig. Hans øjne var blanke og det gav mig en klump i halsen.

"Jeg kan heller ikke undværer dig. Men jeg har jo mit arbejde. Og Perrie kommer jo med," prøvede jeg at opmuntre ham med et smil. Han nikkede med et meget svagt smil og trak mig ind i et dejlig varmt kram.

Niall, Liam og Louis fik også et hurtigt kram hver. Harry stod bare og stirrede på mig men pokerfjæs. "Farvel Harry," sagde jeg og gik over mod ham med et smil. Hans pokerfjæs forsvandt og om hans læber placerede sig et skævt smil der fremhævede hans smilehuller.

"Farvel Angel," mumlede han mod mit hår. Hans mund bevægede sig ned mod mit øre hvor han hviskede: "Jeg vil savne dig. Pas godt på dig selv." Han trak sig væk fra mig og kiggede på mig med et kvæstet smil.

Han tog min hånd og lagde en lille kvadratisk æske i den. Den var sort og havde et hvidt låg. Med våde øjne kiggede jeg på ham med et taknemmeligt smil. De var ikke våde fordi han havde givet mig en gave men fordi mine 5 bodyes skulle være af sted alt for længe. Han nikkede kort inden han slap min hånd og gik over mod bussen til de andre.

De gik ind i den store tour bus med deres navn på og satte sig i vinduet for at vinke.

Perrie og Eleanor skulle begge to med en måneds tid og hvis jeg husker rigtigt skulle Danielle vidst med en uges tid eller to. Hende og Liam var blevet enige om bare at være venner og derfor havde han inviteret hende med alligevel. De sad alle tre i bussen og vinkede sammen med drengene.

Mens bussen langsomt trillede ned af vejen og udenfor min synsvinkel mærkede jeg en tåre eller to trille ned af min kind. Alle de måneder de skulle være af sted skulle der nok nå at ske en masse.

Der var også sket en masse mens de havde været væk. Jeg havde mistet mit arbejde og jeg prøvede desperat at finde noget nyt.

Jeg havde ikke åbnet den lille æske endnu. Jeg var bange for at se indholdet i den. Det kunne jo være hvad som helst.

Jeg kiggede over på min kuffert. Den lå der i, det vidste jeg. Men at åbne den ville virke forkert. Den skulle bare forblive lukket hele tiden. For evigt og altid. Det var nok det bedste for os alle sammen.

Mit hamster døde en uge efter at Zayn var taget af sted. Den hed Basse. Zayn plejede altid at passe ham når jeg skulle arbejde over eller skulle noget andet. Det var lidt som et fælles kæledyr. Men han døde altså og han blev begravet i mine forældres have.

Jeg hørte stemmer ude på gangen men jeg kunne ikke hører hvad de sagde. Det eneste jeg kunne høre var at det var Zayn, Louis og Niall der snakkede og at de nævnte mig. Det løb min koldt ned ad ryggen da Niall fnøs og sagde noget med Harry.

Mit hoved gjorde ondt og det eneste jeg havde lyst til var at sove. Jeg vendte mig flere gange i sengen mens stemmerne ude på gangen fortsatte. Til sidst opgav jeg og lå bare og stirrede op i loftet.

Stemmerne stoppede og kort tid efter hørte jeg en dør blive lukket. Mine øjne blev ved med at studerer loftet mens jeg kunne mærke sengen give sig og en velkendt duft fandt vej til mine næsebor. Jeg havde selv givet Zayn parfumen han havde på nu. Eller, jeg havde givet ham den sammen med Perrie. Vi gav ham den sammen.

Zayn nussede blidt min arm mens hans stemme fandt vej til mine øre: "Vil du ikke nok snakke til mig?" Jeg rystede uden tøven på hovedet og det fik ham til at sukke. Hans hoved landede med et bump på puden og han stirrede sikkert også bare op i loftet. I lang tid lå vi begge to sådan og jeg var næsten sikker på at han var faldet i søvn.

Hvis jeg skulle slå en lige på det tidspunkt skulle det helt klart være Harry. Det var hans skyld at der var så meget rod i mit hoved at jeg blev helt forvirret. Wow den der sætning var virkelig forvirrende. Harrys skyld!

Hvorfor skulle han være forelsket i mig? Det kunne han ikke. Han var kendt og jeg var lille mig. I mit hoved kunne det bare ikke hænge sammen. Der er aldrig en kendt der har været forelsket i mig før. I hvert fald ikke hvor jeg vidste det. Egentlig var jeg jo også en mikro smule kendt. Altså min bedste ven var jo Zayn Malik fra det mest kendte band i verden lige pt. Nogle ville nok synes det ville være ret sejt men nogle gange kan det også være rigtig irriterende. Det er ikke første gang det har været et problem for mig. For et års tid siden var der nogle rygter om at Niall og jeg havde været i seng sammen og derfor fik jeg en masse hate på facebook og twitter samt et par trusselsbreve. Det hele varede et par måneder før det dampede af. Niall blev kærester med Jade og jeg fortsatte mit liv med at flygte fra stadig vrede fans. Det var et ret stort problem og jeg var tæt på bare at rejse fra det hele. Det håbede jeg bare ikke blev nødvendigt denne gang.

Jeg vendte hovedet mod Zayn for at se om han sov. Mit blik fangede hans øjne og jeg blev overrasket over at han allerede kiggede på mig. Hvor længe havde han gjort det?

"Hvad glor du på?" spurgte jeg og tog mig til munden. Jeg havde helt glemt at jeg havde lovet mig selv ikke at snakke mere i dag. Han lyste op i et smil som om det var det eneste han havde ventet på siden vi kom hjem og satte sig op. Jeg satte mig op ved siden af ham og svingede mine ben ud over sengekanten. Mine bare fødder rørte det kolde gulv og gav mig lyst til at lægge mig ned under min varme dyne men alligevel tog jeg et par skridt hen mod døren.

En hånd stoppede mig ved at tage fat om mit håndled. Jeg kiggede ned mod Zayns hånd om mit håndled og vendte så blikket mod hans øjne med et spørgende blik inden han spurgte: "Hvad skal du blomst?"

Blomst? Var jeg nu blevet hans blomst? Whatever. Jeg undgik at svare og hev bare mit håndled til mig og fortsatte hen mod døren. Mine kolde fødder listede hen over gulvet mod døren til badeværelset. Da jeg nåede derhen hev jeg blidt ned i håndtaget men døren gav sig ikke. Låst.

Irriteret gik jeg ned mod døren til køkkenet for at få noget vand. Jeg havde virkelig ikke lyst til at løbe ind i Harry lige nu. Så skulle jeg vel snakke og det stod ikke lige på top-5 listen over ting jeg havde lyst til at gøre lige nu.

Jeg åbnede skabet til glassene og hev forsigtigt et ud. Med lange skridt var jeg henne ved håndvasket og åbnede for vandhanen. Det larmede da vandet ramte den sølv metalvask og sprøjtede op på køkkenbordet. Langsomt stak jeg en finger ind i strålen og lod det kolde vand køle mig endnu mere ned. Jeg fyldte glasset og tog en tår.

En stemme bag mig fik mig til at vende mig med et sæt. "Kan jeg få noget hjælp?" Stemmen kom fra Niall som stod med en arm under Harrys for at holde ham oppe. Mit blik fangede Harrys ansigt som var kridhvid. Hans øjne var lukkede og han så ud til at have det rigtig dårligt. Han var sikkert stang stiv og kunne ikke gå selv.

Hurtigt var Liam og Louis også ude i køkkenet og spurgte med bekymrede stemmer om hvor Niall havde fundet ham og hvad der var sket osv. Deres stemmer nåede ikke ind til mig overhovedet. Det var som om der var en mur rundt om mig som lukkede dem ude.

Mens jeg stod i min egen verden tabte jeg glasset så det ramte det sorte klinkegulv med et brag og blev splintet i tusind stykker. Alt blev stille og jeg mærkede tre sæt øjne på mig mens jeg sank den klump jeg havde i halsen.

Jeg følte det var min skyld at Harry havde drukket sig i hegnet og var som han var. Skyldfølelsen blev kun større da Niall mistede grebet om Harry og han landede på gulvet ovenpå en del af glasskårene. Hurtigt var Liam nede ved siden af ham og endelig nåede stemmerne ind til mig.

"Han er bevidstløs. Ring efter en ambulance!" sagde han. Hurtigt havde Louis fået fisket sin mobil op af lommen og fik ringet til alarmcentralen.

Kort tid efter mærkede jeg en arm om mit liv som trak mig hen mod stuen. Mit blik landede på Nialls bekymrede blik lige ved siden af mit. Han hjalp mig ned og sidde i en lænestol og satte sig på hug foran mig.

"Er du okay?" hørte jeg ham sige svagt næsten som en hvisken selvom jeg var sikker på han snakkede normalt. Jeg nikkede og kunne mærke hvordan noget af farven havde forladt mit ansigt.

Alt var gået så hurtigt og jeg havde ikke nået at opfatte at jeg faktisk virkelig havde det skidt. Min mund var tør og min hals snørede sig sammen som om jeg skulle til at kaste op.

Langsomt blev følelsen kraftigere og jeg rejste mig med et sæt og løb med kurs mod badeværelset. Til mit held var der ikke optaget denne gang og jeg kunne derfor bare løbe lige ind.

Jeg smed mig på knæ foran toilettet og lod det hele komme op. En blanding af opkast og alkohol bredte sig i min mund og gjorde mig svimmel. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Niall og Zayn stå i døren. Niall trådte hen til mig og gav mig noget vand mens Zayn gik i gang med at gøre min tandbørste klar til mig. Dejlige venner.

Endelig begyndte jeg at føle mig træt. Hvis det skulle være så kunne jeg være faldet i søvn lige der midt på badeværelses gulvet.

Efter at have drukket noget vand og jeg havde fået børstet mine tænder hjalp Niall og Zayn mig ind i seng. Det hele var lidt uvirkeligt for mig. Jeg havde bare brug for at sove med det samme.

 

♥♥♥

♥♥♥

Wow! Skriv jeres mening! Hvad tror i der sker nu? & hvad tror i der er galt med Harry hvis det ikke kun er fordi han har sorger og er fuld?

Endnu engang har jeg valgt at gøre kapitlet kortere. Håber det er i orden:)

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...