Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7459Visninger
AA

4. 3. You what?

Jeg kan godt indrømme at min mave endelig faldt til ro da Harry begyndte at smile helhjertet igen. Han havde nu også vundet næsten halvdelen af spillene men det er jo en mindre detalje.

Alligevel havde jeg en underlig mistanke om at Harry bare havde en form for spil igang mod mig. Nogle enkelte gange når han troede jeg ikke kiggede på ham (upsii!) sendte han mig et hemmelighedsfuldt blik og det var ved at drive mig til vanvid!

Vi havde spillet syv eller otte spil, spist næsten 5 poser chips og drukket knap 8 liter sodavand da Niall og Harry rejste sig. De stod bare begge to og stirrede på hinanden. Er du gal det så sjovt ud. Så begyndte de at diskutere hvem der skulle først på toilet. Niall brugte snyde tricket. Han kantede sig bare vej forbi Harry og kom derfor først derud. Harry blev bare stående tilbage og kiggede måbende efter ham med armene slået ud til siderne. Zayn og Louis fik et sygt grineflip mens Liam sad og stirrede ned i sin mobil. Da et smil gled hen over hans læber blev jeg næsten sukker på at han skrev med Danielle.

Men ja. Nu sad jeg altså i sofaen overfor Harry som havde udfordret mig til skak. Tumpe. Han vidste nok ikke jeg vandt en skak turnering på skolen for de mindste klasser da jeg var otte.

"Skakmat," sagde jeg og rykkede den sidste brik. Harry sad med store øjne og stirrede ned på brættet som om at hvis han kiggede længe nok ville brikkerne rykke sig tilbage så han kunne vinde.

Liam lagde en hånd på hans skulder og klappede den et par gange. Jeg sad bare lænet tilbage i sofaen og frydede mig over at han tabte.

"Nå Harry, hvordan føles det så at tabe til en pige?" spurgte jeg og rettede på min nattrøje.

Harrys grønne øjne borede sig ind i mine hvilket bare fik mig til at smile endnu mere. Jeg satte mig frem på kanten af sofaen som om jeg skulle til at fortælle ham en hemmelighed.

"Harry lad mig fortælle dig noget. Da jeg var otte år gammel havde vi en skak turnering i de mindste klasser. Og gæt hvem der vandt!" sagde jeg og rejste mig. Med korte skridt gik jeg hen mod Zayn som havde overværet vores spil henne fra døren. Han gav mig et kram og begyndte så at gå hen mod de andre igen.

Jeg fortsatte i stedet ud i køkkenet for at hente nogle flere chips og lave noget mere dip.

Har jeg nogensinde fortalt jer at jeg aldrig har mødt nogen som kan spise lige så mange chips som de 5 drenge? Nej, okay. Men som i nok ved så spiser Niall jo en helt masse og han har åbenbart smittet af på de andre for det var ikke ligefrem fordi jeg havde spist så meget. Niall havde spist næsten lige så "lidt" som de andre. Det var ufattelig. Bare de ikke begynder at tage på for så tror jeg de vil få problemer med deres fans. Ikke godt.

Jeg tog en pose med dild chips fra skabet og hældte den i en stor flot blå skål. Alt hvad der er blåt er flot. Okay, næsten alt. Det meste. Bare glem det...

Pludselig brød en stemme gennem min øregang.

"Jeg kan godt lide dit nattøj," sagde Harry bag mig og jeg vendte mig om med et sæt.

Jeg kiggede ned af mig selv. Mine blå short sad som de skulle, min nattrøje med teksten "music is the answer" var faldet ned over min ene skulder og mit hår var sat op i en knold (link i kommentaren).

"Øh tak tror jeg nok?" sagde jeg og lagde hovedet en anelse på skrå med rynkede bryn.

Vi kiggede begge to akavet ned i gulvet og sagde ingenting. Jeg er sikker på vi stod der i flere minutter inden jeg endelig fik taget mig sammen til at sige noget.

"Du... sagde at vi skal i byen i morgen aften," startede jeg ud og kiggede endelig på Harry der til min overraskelse allerede kiggede på mig.

Han fik et irriterende selv sikkert smil på læberne inden han svarede: "Ja?" hvilket fik mig til at fortsætte.

"Hvad er det helt præcis vi skal i byen?" spurgte jeg og følte mig rigtig dum. 'Hvad er det helt præcis vi skal i byen?' flot Angel. Du har lige stillet verdens mest idiotiske spørgsmål jorden nogensinde har hørt.

Det var tydeligt at Harry havde bidt mærke i det for han prøvede helt klart at klemme et grin inde. Tusind tak.

"Det er faktisk lidt af en... Jeg ved ikke hvad man skal kalde det. En fin fest? Hos Louis' moster," sagde han og hans smil blev kun større da han så mig stå og måbe. En fin fest?! Han havde sagt vi skulle i byen. Byen. Er det kun mig der mener det betyder fest på et diskotek eller en natklub?

"Hvad står du og måber over?" hørte jeg en anden stemme sige. Jeg rystede let på hovedet for at tænke klart igen. Louis stod og lænede sig op ad dørkamen med et smil i hele fjæset. Hans blik kørte frem og tilbage mellem mig og Harry.

Harry vendte sig mod ham og sendte ham et storsnuet smil.

"Jeg fortalte Angel før i dag at vi skal i byen i morgen aften. Hun havde bare ikke lige regnet med at det var din mosters fest," sagde han og jeg er næsten sikker på at hans smil blev endnu større da han sagde det hvis det overhovedet var muligt.

Louis lagde hovedet bagover og begyndte at grine. Jeg blev nød til at forsvare mig selv.

"I skal bare være glad for jeg har taget lidt af hvert med for..." sagde jeg men stoppede mig selv da jeg hørte hvor forkert det lød. Jeg kunne virkelig have slået mig selv i panden! "Glem det."

Louis gik helt ind i køkkenet og tog den skål jeg havde hældt chipsene op i mens han snakkede: "Min moster kan ikke gøre en flue fortræd. Men hun kan godt være ret dømmende overfor folks tøj." Det var tydeligt at han sagde det med et glimt i øjet som fik mig til at rulle med øjnene. De drenge var bare for meget lige nu.

Jeg tog skålen med dip og fulgte efter Harry og Louis som var begyndt at gå mod stuen igen.

"Haha, meget morsomt Lou," sagde jeg inden vi trådte ind i stuen til de andre.

Zayn og Liam var i gang med at gøre klar til et spil 'Ligretto'. Niall stod henne ved cd-afspilleren og havde sat noget musik på. Leona Lewis' album 'Spirit'. Fantastisk cd.

 

♥♥♥

 

Mit liv fortsatte sammen med så mange andres og jeg var ved at gøre mig klar til Louis' mosters fest. Jeg var iklædt en sort og hvid kjole med en sød lille sløjfe under brystet samt et par hvide stiletter (link i kommentar). Min hår sad løst men jeg havde snoet mit pandehår og fik mit look til at se en anelse sødere ud.

Jeg stod foran spejlet på vores værelse og lagde sidste hånd på min make-up. De andre var allerede klar og stod og ventede på mig i køkkenet.

Jeg snuppede min taske der lå på sengen og skyndte mig ud til dem. De var allesammen iklædt fine smokinger - som heldigvis ikke var ens - og skævede nervøst til klokken. Zayns smil bredte sig hurtigt til de andre drenge og jeg mærkede deres øjne på min krop. Hvilket lød ret forkert i mine øre.

"Kom honey, tid til at gå," sagde Zayn og lagde en arm om min talje. Sammen gik vi ud til hans bil mens de andre drenge satte sig i hver deres.

Mens han tændte motoren fik jeg min sele på og kiggede i det lille spejl på soldimsen for at rette på mit hår. Hvad er det den hedder den der ting som beskytter mod solen? Altså så man ikke får den i øjnene. Whatever.

Før jeg fik set mig om var vi ude på den åbne landevej og var på vej til fest. Jeg kedede mig en smule. Zayn koncentrerede sig om at kører i stedet for at snakke med mig - hvilket jeg var ret glad for - og musikken var slukket. Jeg kunne alligevel ikke dy mig for at spørge Zayn om noget der havde presset på så længe.

"Hvorfor var Harry og dig oppe og skændes den anden dag? Det ligner ikke jer. I er jo brødre," sagde jeg og lagde min hånd på hans lår. Han sank en klump og havde stadig blikket rettet stift mod vejen.

Han lignede ikke en der ville svare og jeg sukkede derfor og fjernede min hånd. "Fint," sagde jeg og kiggede ud af sideruden.

Efter ca. 3 minutter hørte jeg endelig Zayn sige noget. "Jeg troede han havde fortalt dig det," sagde han og jeg bemærkede at han skævede til mig da jeg igen kiggede på ham. Fortalt mig det? Hvorfor skulle han det?

"Hvorfor skulle han have gjort det? Zayn, I er bedste venner. Hvad går der er jer?" spurgte jeg og jeg kunne mærke en anelse irritation stige i mig.

Han styrede bilen ind på en rasteplads i vejkanten og slukkede for motoren inden han vendte sig i sædet for at kigge på mig. Hans blik var fyldt med irritation og så så han en smule såret ud. Det lignede ikke Zayn. Og de gange der har været noget har han henvendt sig til mig. Fortalt mig det. Han plejede at fortælle mig alting så hvorfor gjorde han det ikke nu?

"Angel, det her er en sag mellem mig og Harry som du ikke skal blande dig i. Harry fortæller dig det når han er parat til det. Jeg styrer ham ikke, okay?" næsten råbte han ud i en kører og kiggede på mig med løftede øjenbryn.

Jeg var ærlig talt i chok. Min bedste ven havde i praksis lige siddet og råbt mig ind i ansigtet. Den dreng der altid plejer at være så stille, rolig og genert.

Og så var det at det hele langsomt begyndt at hænge sammen. Alle de små brikker begyndte at falde på plads. Men det var stadig som om der manglede en. En meget vigtig en som jeg ikke helt var klar over om jeg kunne få fat i. Og den eneste måde jeg kunne få fat på den var at snakke med Harry.

Zayn ventede tydeligvis ikke på svar for han vendte sig igen mod rettet for igen at tænde for motoren. Jeg sad stadig og kiggede på ham mens han igen kørte ud på vejen. På vej mod festen. Og Harry.

Min hjerne arbejdede på højtryk for at prøve at finde den sidste brik. Se om den nu havde gemt sig i et mørkt hjørne af min hjerne men det var uden held. Før jeg vidste af det kørte vi ind i den lille by som festen åbenbart skulle holdes i. På det tidspunkt var det sidste jeg havde lyst at være sammen med Harry og Zayn. Min mave var som en sommerfugle farm. Og det var ikke på den gode måde.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg havde det dårligt med den måde jeg havde opført mig overfor Angel men hvad skulle jeg ellers gøre? Hun ville blive ved med at spørger mig hvis jeg ikke havde gjort det. Jeg havde bare ikke regnet med at hun ville tage det så tungt. Hun blev fuldstændig mundlam da jeg sagde det og det havde gjort mig utilpas. Jeg måtte hellere advare drengene om at hun nok ikke liiiiige var til at snakke med lige nu. Problemet var bare at hun jo ikke kendte nogen og ville derfor sikkert sidde alene.

Vi ankom til et slags fint hotel hvor festen skulle holdes. Jeg slukkede motoren inden jeg gik ud af bilen og spejdede efter de andres biler og hvis jeg var heldig - de andre. Jeg fandt da også deres biler men det var det hele. Uden så meget som at skænke mig et enkelt blik gik Angel direkte forbi mig med kurs mod hoveddøren og jeg fulgte hendes eksempel ved at følge efter.

Jeg stak den ene hånd i lommen og lagde den anden på Angels ryg da jeg havde indhentet hende. Hun havde fået et sødt smil frem på læberne, sikkert for at folk ikke skulle tro hun var en eller anden sur kælling.

Sammen nåede vi hoveddøren og da vagten så os gav han sig til at smile. Hey vent lige lidt.

"Hey, Kim. Hvad så? Hvordan går det?" spurgte jeg ham med et smil på læben mens vi lavede vores gamle håndtegn. Angel kiggede frem og tilbage mellem os med et uforstående blik. "Kim er vores gamle sikkerhedsvagt. Han blev fyrret på grund af.. Nogle uheldige omstændigheder," gav jeg mig til at forklare. Jeg kunne ikke stå og sige til Angel at han næsten skubbede en fan ud fra 2. sal på et hotel. Det ville jo bare være pinligt for ham.

Det så ud som om det gav god mening for Angel for hun nikkede bare og fik hendes smil tilbage. Hun forstod heldigvis at hun ikke skulle spørger mere ind til det og det var jeg meget taknemmelig for.

Kim lukkede os ind og festen var godt i gang. De fleste var allerede kommet og bandet spillede svagt hyggemusik i baggrunden. Louis stod og snakkede med hans moster mens Liam og Harry stod ovre ved buffeten. Niall stod og danse med to små piger og nøj hvor så det kært ud.

Angel gik fra mig og satte kurs direkte mod Louis og hans moster. Der gik lidt tid hvor jeg bare stod og kiggede på dem. Louis begyndte at præsenterer Angel for hans moster og jeg begyndte derfor at gå over mod Liam og Harry.

Liam var i gang med at proppe en lille stykke brød med noget der lignede leverpostej i munden mens Harry stod og drak af hans cola. De rettede begge to deres opmærksomhed mod mig og smilede til mig. Uden at sige et ord tog jeg fat i Harry og trak ham lidt væk.

"Hva' så?" spurgte han undrende da han så mit ansigtsudtryk. Jeg sukkede. "Angel er helt ude af den. Hun kan ikke forstå hvorfor vi skændes den anden dag og jeg troede allerede du havde fortalt hende det. Så nu er du advaret hvis hun begynder at udspørger dig," fortalte jeg ham. Han kiggede med rynkede bryn rundt i lokalet indtil hans blik til sidst landede på Angel som stadig stod og snakkede med Louis.

Han nikkede kort inden han sagde: "Men hvorfor fortalte du hende det ikke bare?" Ikke lige det svar jeg havde håbet på men okay.

"Fordi hun er min bedste ven og det er dig der er vild med hende, ikke mig!" forsvarede jeg mig selv. Egentlig en lidt tam grund men det så ud som om hun godtog den. Han klappede mig kort på skulderen for at give mig ret inden han i tavshed gik over til Liam igen.

Hvis Angel ville finde ud af det skulle Harry bare lade være med at være sådan en bangebuks.

 

Angels synsvinkel:

Louis' moster var... Gammel. Gammel og rynket. Som en dårlig appelsin. Måske virker jeg lidt ond men Louis snakkede virkelig for meget og det gjorde mit humør en smuuule dårligt. Jeg skulle jo hen og snakke med Harry men hr. snakkehoved holdte mig hen.

"Men altså har du mødt Kim? Han er vores gamle sikkerhedsvagt," forklarede han og kiggede på mig med et smil. Jeg rullede indvendigt med øjnene - fordi jeg er så sej at jeg kan gøre det - og så beklagende på Louis.

"Louis det er super hyggeligt at snakke med dig men kan vi ikke gøre det senere? Jeg skal... Noget," sagde jeg dumt og kiggede over mod Harry mens jeg kunne mærke den rosa nuance sprede sig i mine kinder. Harry stod og snakkede med Liam og Niall som var blevet færdig med at danse med de to søde små piger. Det så sødt ud.

Louis nikkede forstående og lod mig endelig gå. Han gik selv over mod sin mor og far som snakkede med hans moster.

Jeg følte mig ærlig talt ikke særlig godt tilpas i et rum med en masse mennesker jeg ikke kendte og to drenge som jeg ikke kunne forstå eller holde ud lige nu. Zayn fordi han opførte sig... Ikke Zayn-agtigt og Harry fordi han var sådan en kylling der ikke ville fortælle mig hvad der var galt. Han gav mig ærlig talt en smule kvalme når han var sådan en tøsedreng!

Jeg satte kurs mod Harry, Liam og Niall som ikke kunne bestemme sig for hvor de ville stå for de begyndte at gå over mod nogle runde borde med stole som var pyntet flot med rødt stof og hvide bånd. Lidt for bryllups agtigt til min smag men sådan er store fester åbenbart.

De stoppede endelig op og satte sig ved et bord. Et lidt for sikkert smil blev plantet på mine læber mens jeg gik over mod dem. Da jeg kom tættere på kunne jeg hører Nialls latter runge gennem min øregang. Liam havde åbenbart sagt noget sjovt.

Da jeg nåede dem prikkede jeg forsigtigt Harry på skulderen som ikke vendte sig med det samme. Det var først da Liam og Niall stoppede med at snakke og kiggede på mig at han vendte sig. Han havde et ulæseligt udtryk i ansigtet men et lille smil det var der da.

"Harry, kan jeg snakke med dig alene?" spurgte jeg nervøst mens jeg lagde vægten på min venstre ben og bed mig i læben. Det var en vane jeg havde fået når jeg var nervøs.

Hans smil blev større inden han nikkede og satte sin sodavand på bordet. Han trak virkelig tiden ud inden han endelig rejste sig og gav tegn til at vi skulle gå.

Vi endte med at gå udenfor i kulden. Det var ikke så forfærdelig koldt men når vinden først kom kunne man ikke undgå at hårene rejste sig. Harry stod bare og kiggede afventende på mig som tegn til at jeg bare skulle begynde. Men ordene sad bare fast i min hals og det fik Harry til at smile.

"Var det dig der ville snakke med mig eller mig der ville snakke med dig?" spurgte han som en meget (u)sjov joke. Jeg rullede med øjnene og kom med en forhåbentlig ironisk latter.

"Harry, kan vi ikke bare få det her overstået? Fortæl mig det," sagde jeg og først da ordene var kommet ud indså jeg hvor barnligt jeg egentlig lød da jeg sagde det. Som et lille barn der prøver at overtale sin mor og far til at fortælle hvad hun får i fødselsdagsgave. Nuttet.

Harrys smil falmede en smule mens han kiggede nervøst rundt.

Det irriterede mig at han ikke bare sagde det. At han ikke stolede på mig. Hvorfor ville han ikke bare sige det? Jeg havde virkelig på fornemmelsen at det havde noget med mig at gøre. Han hev mig til side, var en bangebuks og talte udenom og nu stod vi så her. Han var selv skyld i at udskyde det så længe og jo længere han blev ved jo værre ville det blive for ham selv. Han gjorde også min Zayn ked af det og når min Zayn blev ked af det blev jeg ked af det. Okay jeg tror i har forstået det nu.

"Angel, hvorfor kan du ikke bare lade det ligge? Det kommer ikke dig ved," sagde han og slog ligegyldigt ud med armene inden han vendte sig om for at gå igen.

Jeg stirrede bare ondt ind i hans nakke mens han begyndte at tage de første skridt. "Undskyld jeg prøver faktisk at finde ud af hvorfor du er sur på min bedste ven?" sagde jeg og slog armene ud til siden.

Han kunne bare ikke indse det. Jeg vidste der var noget galt og jeg var næsten sikker på det omhandlede mig. Det der gjorde mig forvirret var at Zayn også var blandet ind i det. Harry ville bare ikke indse at jeg snart var på sporet af hvad han prøvede at skjule for mig.

Zayns ord blev ved med at køre rundt i hovedet på mig. "Angel, det her er en sag mellem mig og Harry som du ikke skal blande dig i. Harry fortæller dig det når han er parat til det. Jeg styrer ham ikke, okay?" Hvad mente han med det? Hvis det var en sag mellem ham og Harry hvorfor skulle Harry så fortælle mig det når han var parat? Alt det her gav ingen mening. Måske havde jeg bare bildt mig selv ind at jeg havde noget med det at gøre. Måske kom det faktisk ikke mig ved. Så skulle Zayn bare ikke sige "Harry fortæller dig det når han er parat til det." for så kom det mig ved.

Han vendte sig om og stirrede koldt på mig og det gav mig gåsehud. Måske også fordi der begyndte at være rimelig koldt herude. En blanding tror jeg.

"Jeg er ikke sur på Zayn, Zayn kan bare ikke acceptere min valg," sagde han og gik nogle få skridt tættere på mig.

Hans valg? Hvad for et valg? Vi har da ikke præsidentvalg i England. Okay, jeg joker bare. Men hvad for et valg? Hans ord gjorde mig endnu mere forvirret end jeg allerede var.

"Dit valg? Hvad for et valg Harry? Jeg troede vi var så gode venner at du stolede på mig men der tog jeg åbenbart fejl," sagde jeg hårdt og jeg mærkede hvordan min stemme begyndte at blive grødet og min hals snørede sig sammen.

Han slog ud med armene og kiggede med vrede øjne på mig som om jeg havde taget hans slik pose og hældt slikket over i min til hans egen børnefødselsdag. Scary!

"Vil du gerne vide det Angel? Vil du virkelig gerne vide hvorfor jeg har været så putte nutte sød overfor dig i flere måneder? Skal jeg virkelig fortælle dig hvorfor Zayn er sur på mig og er bange for at jeg sårer dig? Jeg troede at vi var så gode venner at du for en gangs skyld selv kunne regne noget ud. Men nu skal jeg fortælle dig det Angel Johnson," råbte han og blev stående med stikkende øjne og vrede i stemmen.

Det hele gik op for mig nu. Hvor havde jeg dog været dum! Jeg kunne slet ikke se det før nu hvor han stod og råbte af mig. Ud af øjenkrogen så jeg Kim komme tættere på som om han var bange for at Harry ville gå amok på mig eller at jeg ville gå amok på ham.

"Harry jeg.." prøvede jeg men ordene satte sig fast i halsen. Jeg var bange for Harrys svar selvom jeg allerede kendte det. "Fordi jeg er fu-" men jeg afbrød hans råben. Det gjorde ondt at han råbte af mig. "Harry stop!" råbte jeg.

Hans ansigt blev en anelse mildere men han så stadig forpustet ud. "Fordi jeg er fucking forelsket i dig Angel," sagde han i et normalt toneleje og selvom jeg vidste hvad han ville sige gjorde det stadig ondt at få at vide.

Den brik der manglede da vi kørte herud blev lagt på plads. Hele puslespillet var blevet løst. Harry var forelsket i mig. Det kunne ikke være rigtigt. Harry var som en bror for mig som jeg har sagt så mange gange før. Man er ikke vild med sin søster og det burde han vide! Jeg troede rent faktisk der var en hjerne under alle de krøller men måske tog jeg fejl. Måske var hans ego steget ham til hovedet så han troede han kunne få alle dem han ville have. Selv hans søster. Hans popularitet måtte være steget ham til hovedet så han troede han kunne gøre hvad han havde lyst til. Men der måtte jeg sætte en grænse.

"Harry... To ting. For det første: Vil du ikke godt lade være med at bande?" startede jeg langsomt ud med svag stemme. Jeg har vidst helt glemt at fortælle jer at jeg er kristen så jeg bryder mig ikke om når folk bander. Så er det vidst blevet slået fast. "Og for det andet: Nej... Det kan ikke være rigtigt..." fortsatte jeg og kunne mærke hvordan tårene pressede sig på.

Som om Harry ikke gad høre mere på mig vendte han sig om og gik. Jeg gik et par skridt tættere på mens jeg råbte efter ham: "Harry vent!"

Han råbte bare over skulderen: "Lad mig være."

Jeg havde allermest lyst til at sætte mig ned at græde. Ikke af det faktum at Harry Styles var vild med mig men nærmere den måde han gjorde det på og måske også af hvilken grund han gjorde det. Han havde stået og råbt mig direkte op i ansigtet som om jeg bare en gulvmåbe han kunne behandle som han havde lyst til. Som om jeg ikke betød noget for ham. Han kunne ikke være forelsket i mig. Folk bliver ikke forelsket i mig!

En jakke blev lagt over mine skuldre og jeg kunne straks kende duften af Louis' parfume. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at havde stået og kigget på os under hele vores skænderi. Jeg mærkede hans arme blev lagt om mig og han trak mig ind i et kram.

"Lad ham bare gå. Han skal nok blive god igen," sagde han. Hans ord beroligede mig og min krop blev helt slap. Jeg havde brug for at sove. Hvis jeg da overhovedet kunne falde til ro over alle de tanker Harry havde formået at få ind i mit hoved på to dage.

Jeg nikkede for at bekræfte hvad Louis sagde og sammen gik vi stille og rolig tilbage mod hoveddøren. Han sagde noget til Kim og efterlod mig sammen med ham inden han gik indenfor.

Kort tid efter kom han ud igen med Zayn, Liam og Niall i hælene.

"Jeg kører ud og finder ham hvis han ikke er i sommerhuset," sagde Niall og gik hen mod hans bil. Zayn kom hen og lagde en arm om mig og kyssede mig i panden. "Kom. Nu kører vi tilbage til sommerhuset og får noget søvn," sagde han med et svagt smil og trak mig med hen mod hans bil.

Den her aften var ikke blevet som jeg havde håbet. Langt fra endda.

 

♥♥♥

♥♥♥

Stakkels Angel. Folk råber altid af hende.

Nå, hvad synes i så om kapitlet? Og hvad tror i der sker nu? Hvor tror i Harry er taget hen? & finder de ham igen? Vil Angel nogensinde vende sig til tanken om at Harry er forelsket i hende?

Det her kapitel har ikke været helt nemt at skrive. Jeg blev virkelig nød til at leve mig ind i hvordan Angel har det og det var ret svært da jeg ikke rigtig er vant til det. Jeg skulle forestille mig hvordan jeg ville have det hvis jeg fik det her at vide. Jeg synes selv resultatet blev ret godt og det håber jeg da også i synes:) Jeg har valgt at lave kapitlet lidt kortere end de to første. De to første er ca. 6000 ord og det her er ca. 4000 ord. Håber det er okay.

Jeg havde jo lovet jer et kapitel inden min fødselsdag og her er det så!! Jeg har fødselsdag på lørdag. 13 år baby! Jeg glæder mig helt vildt. Jeg skal fejre dagen sammen med min BFF, min farmor, min bedstemor, mine tre søskende og min far. Min fars kone skal arbejde 12 timer.

Bliv endelig ved med at like, favoriserer og kommentere. I betyder så meget for mig!! Jeg regner med næste kapitel kommer i løbet af næste uge.

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...