Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7291Visninger
AA

3. 2. So close - but it's a secret

Harrys synsvinkel:

Mens vi sad der på gulvet gik noget op for mig. Hvis jeg sagde det ville vores venskab være ødelagt. Men det var for sent. Jeg havde allerede sagt for meget til at hun kunne glemme det. Hendes øjne udstrålede kun et stort spørgsmålstegn.

"Jeg..." fik jeg sagt men gik i stå.

Ordene ville bare ikke ud. Hun ventede forventningsfuldt mens jeg bare kvajede mig. Jeg var et kæmpe fjols, right?

Nu skuffede jeg hende hvis jeg ikke sagde det. Det hele var bare så forvirrende. Jeg havde kendt hende så længe nu. Men da vi tog af sted på turné var det som om hun ikke bare var en ven mere. Vores forhold til hinanden udviklede sig mere og mere. Men måske var det kun mig der syntes det. Den måde hun kiggede på mig. Det kunne da ikke kun være mig. Det var hende der startede!

Wow det der lød barnligt.

Men hvis hun afviste mig ville det være for akavet. Jeg vidste godt Zayn havde advaret mig men jeg kunne bare ikke se det. Før det øjeblik jeg faktisk skulle fortælle hende det. Måske skulle jeg bare have skrevet en sang og se om hun forstod det? For 80-agtigt. Skrive et digt? Nå nej. Jeg er jo en talentfuld sanger. Ikke en berømt digter!

Min hjerne var ved at koge over og ordene kom stadig ikke ud. Jeg kunne mærke hun begyndte at blive utålmodig men hvad skulle jeg gøre? Jeg var alt for nervøs!

Hun lagde blidt en hånd på mit knæ og så mig beroligende ind i øjnene.

"Hey, Hazza. Slap af, okay? Du kan fortælle mig alt. Du har altid virket som en slags ekstra bedste ven for mig," sagde hun med et afslappet smil som fik mig til at slappe lidt mere af. Men mit hoved var stadig som en hel børnehave. Ingen ro. Overhovedet.

Jeg sank endnu en klump og tog en dyb indånding. Hvad skulle jeg sige?

"Jeg... Øhm... Drengene og jeg skal jo i sommerhus den næste uges tid. Jeg ville høre om du havde lyst til at tage med?" løj jeg og løftede øjenbrynene en anelse. At vi skulle i sommerhus var rigtig nok. Og Zayn havde snakket om at tage hende med. Men vi havde aftalt at det bare skulle være os. Desuden skulle Perrie noget med Little Mix og Eleanor og Danielle havde vidst planlagt noget samme da de ikke ville ødelægge vores drengetid. Men hvis vi nu så det her som en overraskelse. Zayn ville da blive glad. Jeg skulle bare lige overtale Angel til ikke at sige noget til ham og så skulle jeg snakke med de andre drenge.

Det overraskede mig at hun så en anelse lettet ud. Hun havde sikkert gået og tænkt over det siden vi sad på værelset. Det jeg frygtede mest var at hun havde regnet det ud. Jeg kunne kun håbe på at hun havde tænkt alt muligt andet.

Hendes ansigt viste et stort smil idet hun nikkede.

"Selvfølgelig vil jeg det!" sagde hun og lagde vægten over på sin anden arm.

Jeg greb chancen og stak hende den næste løgn. Eller det var jo ikke helt løgn. Vi skulle jo i sommerhus og alt det der men det var jo egentlig ikke det jeg ville sige. I ved hvad jeg mener.

"Men det er en overraskelse. For at gøre Zayn glad så du må ikke sige noget til ham om det," skyndte jeg mig at sige med et smil.

Nu fik jeg lidt længere tid til at tænke over hvordan jeg skulle sige det. Men min samvittighed ville nage mig indtil jeg fortalte hende det.

Hun nikkede hemmelighedsfuldt som om hun var med på idéen. Hun gjorde tegn til at ville rejse sig men kom så i tanke om hendes hofte. Derfor rejste jeg mig hurtigt for at hjælpe hende op. Da hun så min udstrakte hånd smilede hun genert og en lyserød farve bredte sig i hendes kinder. Ikke en typisk Angel-ting men hun havde så tit overrasket mig før.

Da hun ikke rigtig havde noget andet valg tog hun min hånd og hev sig langsomt op.

Hun kom på benene - eller nærmere benet - men stod så stille igen. Helt tæt på mig. Alt for tæt. Så tæt at vores åndedræt føltes som et. Hun blev igen rød i kinderne og kiggede ned i gulvet. Da hun var lidt lavere end mig satte jeg en finger under hendes hage og løftede hendes hoved så hun kiggede mig i øjnene.

Langsomt nærmede hun sig endnu mere. Hun kiggede nu på mine læber og jeg vidste godt hvad hun havde i tankerne. Det jeg havde drømt om at gøre i flere uger. Måneder.

Tankerne strømmede igennem mig som kuldegysninger. Var det nu det rigtige at gøre? Jeg havde i hvert fald ikke meget tid til at finde ud af det.

Hun lukkede langsomt øjnene og lagde hovedet en anelse på skrå. Jeg fulgte hurtigt hendes eksempel og gjorde det samme. 

Uanset om det var det rigtige at gøre eller ej ville det ske. Så måtte vi se bagefter om jeg nød det.

 

Angels synsvinkel:

Jeg var sikker på jeg ville fortryde det men han lagde selv op til det! Vi stod så tæt. At føle hans ånde mod min gjorde mig helt skør inden i. Det var forkert. Måske skulle jeg bare droppe det. Gå hjem og tude til Balter var ved at drukne i mine tåre. Ville det være dumt? Sikkert.

Alligevel kunne jeg ikke lade være med at lukke øjnene og ligge hovedet let på skrå.

Det var som om alt omkring os forsvandt så det kun var mig og Harry der stod i gangen. Alt føltes så mærkeligt.

Lige pludselig stod Harry på den anden side af gangen og kløede sig akavet i håret. Det var først der det gik op for mig at døren til stuen var gået op.

Jeg kiggede derhen og så Louis stå med et hemmeligt smil på læberne. Han pegede ind mod stuen.

"Skal i have noget kage før Niall spiser det hele?" spurgte han og blev ved med at smile.

Shit. Han havde set det. Nu var vi vel begge to på spanden!

Egentlig var jeg nok meget glad for at han kom. Han reddede mig fra en af mine livs største fejltagelser. At kysse Harry ville være som... Som at kysse sin egen bror. Det ville være ret disgusting. Men hvad ved jeg. Jeg var jo enebarn!

Da jeg gik i børnehave aftale jeg faktisk med en dreng at vi skulle være søskende resten af livet. Ham kyssede jeg da men det var jo også børnehaven. Og ved i hvad? Det var min eks-kæreste.

Vi havde været kærester i lige knap 3 år da jeg fandt ud af at han havde en affære med en fra min klasse. Alex hjalp mig igennem det. Og selvfølgelig Zayn men der havde vi ikke kendt hinanden så længe.

Det er snart 3 år siden han var med i The x-factor. Og før det havde vi kendt hinanden ca. 2 år. My ex slog op da Zayn og jeg havde været bedste venner ca. et år tror jeg. Nå whatever! Undskyld den lange og forvirrende forklaring.

Jeg kiggede over på Harry som bare nikkede og begyndte at gå over mod Louis. Selvfølgelig var de sådan nogle tåber bare at lade mig stå her alene. Min hofte var begyndt at gøre mere og mere ondt. Måske skulle jeg gå til læge med det.

Stille og roligt prøvede jeg at tage et par skridt men det endte bare med at jeg igen sad på gulvet og udstødte en mærkelig, utilpas lyd.

Da jeg ikke havde noget andet valg blev jeg siddende på gulvet og tegnede cirkler på tæppet.

Det gav mig god tid til at tænke.

Jeg var overbevidst om at det var noget andet Harry ville sige. Han havde kun inviteret mig for at udskyde at han skulle fortælle mig det. Egentlig følte jeg mig lidt skuffet. Hvis han ikke troede på at han kunne fortælle mig alt kunne det være svært for mig at fortælle ham ting. Altså jeg vidste jo godt at hvis jeg sagde noget til ham så kom det hurtigt videre til de 4 andre drenge som sad inde i stuen sammen med ham. De sad sikkert og guffede kage i dem. Snyd...

Kage. Jeg ville også spise kage. Harry. Niall havde sikkert allerede spist det hele.

Hey! What?! Hvordan kom Harry lige ind i det der? Aha. Nu har jeg det. Spise kage. Man spiser kage med læberne. Harrys læber. Kys. Bingo!

Han havde lyst til at kysse mig. Jeg kunne mærke det. Men jeg var også sikker på at han ville fortryde det hvis vi havde gjort det. Det ville blive akavet. Men hvorfor havde han så så meget lyst til det? Det var jo ham der lagde op til det. Det holder jeg fast i lige meget hvad han siger!

Jeg ved jeg har sagt det før men nu siger jeg det igen. Harry var som en bror for mig. Jeg kunne ikke kysse ham. Aldrig. Nope. Niksen. Aon.

Ah? Irsk, hva'?

Nu vi snakker om irsk. En stemme med irsk accent rev mig ud af mine tanker om Harry.

Jeg kiggede hen mod døren til stuen igen og så en lyshåret skøn dreng stå og kigge på mig.

"Skal du have hjælp skønjomfru?" sagde han og løftede hagen lidt mens han gik over mod mig.

Jeg prøvede at klemme et grin inde men det mislykkede vidst lidt. Upsi.

Han løftede mig op igen og jeg kom med et lille skrig.

"Niall!" sagde jeg og lagde mine arme om hans hals. Han blev stående og kiggede mig i øjnene. Han havde det sødeste smil på læberne.

"De andre efterlod dig jo bare. Jeg har gemt noget kage til dig," sagde han og begyndte at gå mod stuen. Jeg kunne stadig ikke lade være med at grine.

Niall? Gemme kage?! Fik vi besøg af dronningen eller hvad?

Da vi igen var kommet ind i stuen satte han mig i sofaen som før. Og ganske rigtigt. Der stod i tallerken på bordet foran mig med et rimelig stort stykke kage på. Alle de andre sad med en tallerken på samme størrelse men havde spist lidt af den.

Niall sad som den eneste med et tallerken der var dobbelt så stor som vores med mindst dobbelt så meget kage på! Jeg kunne ikke lade være med at grine og de kiggede alle sammen på mig. Derfor kiggede jeg bare akavet ned i min kage.

Filmen kørte stadig på tvet. Jeg kiggede rundt på de andre drenge og da mit blik ramte Harry så jeg at han bare sad og prikkede stille til hans kage.

Han skulle bare tø lidt op. Når vi skulle i sommerhus ville han være som han plejede igen. Håbede jeg.

 

♥♥♥

 

Filmen var færdig og vi lå alle sammen og havde ondt i maven efter vi havde spist for meget kage. Men den var så god! Chokoladekage fra byens bedste bager. Nogle gange kunne man godt mærke de havde mange penge for den bager er hunme dyr.

Jeg kiggede over på Liam og Louis da et spørgsmål trængte sig på.

"Hvorfor skulle vi egentlig have kage?" spurgte jeg og følte alles blikke på mig undtagen et. Harrys.

Hans blik var stadig klistret fast til skærmen men den var blevet sort. Kulsort.

"Vi skulle da fejre at vi var kommet hjem til dig igen," sagde Louis og sendte mig et charmerende smil.

Når hvor sødt! Hjem til mig. Hey, vent. Hvad så med Eleanor, Danielle og Perrie? Havde drengene overhovedet set dem endnu? Jeg ville ikke stå i vejen for at de kunne se deres kærester. Dumme mig.

Jeg nikkede bare svagt og kiggede op i loftet. Harry rømmede sig og rejste sig op.

"Nå jeg tror jeg tager hjem. Jeg skal jo nå at pakke til sommerhus turen," sagde han og fik vores opmærksomhed. Alle drengene rejste sig. Æv bæv. Jeg lå lige så god med hovedet på Zayns lår. Nu lå jeg bare med hovedet på sofaen. Den var hård. Av av.

"Bliver du ikke og sover? Du kan da sagtens nå at pakke i morgen," sagde Zayn og de andre gjorde sig enige ved at nikke og kigge på hinanden.

Hvis jeg også skulle sove her - som jeg håbede - ville jeg sove inde hos Zayn. Han havde tre sofaer og et gæsteværelse. Men hvor skulle jeg så sove? Nemlig. Inde hos Zayn. Bingo.

Harry gav sig men så ikke særlig begejstret ud. Liam gik ud på badeværelset for at finde sin tandbørste.

Drengene havde en tandbørste hver her. Det tror jeg de havde hos dem alle sammen. Jeg kunne farverne på dem. Liams var grøn, Louis' var skrige pink, Zayns var rød (og jeg havde givet ham den!), Nialls var lilla og hvid og Harrys var gul og orange. Og så havde jeg selvfølgelig min egen! Den var - trommehvirvel - BLÅ! Hehe. Zayn havde givet mig den. Han kendte mig så godt. Blå var min ynglings farve.

Perrie havde selvfølgelig også en her. Den var... Den var... Jeg kan godt huske det. Nej...

Hey! Nu har jeg det! Brun med røde hjerter på. Zayn havde vidst nok givet hende den. Den var rigtig sød.

Jeg blev liggende på sofaen mens de andre børstede tænder. Pludselig så jeg en lyshåret dreng stikke hovedet ind over mig. Jeg fik et chok og satte mig op som et lyn. Det gjorde sygt ondt i min hofte. Tak Niall! Du ved altid hvad man skal gøre for at folk får ondt et eller andet st... Det lød forkert. Ind af det ene øre og ud af det andet tak!

"Undskyld," mumlede han. "Zayn bad mig gøre din tandbørste klar. Her."

Han rakte mig den flotte blå tandbørste med tandpasta på. Jeg smilede som tak og begyndte at børste. Niall lagde sine arme under mig og begyndte at bære mig ud på badeværelset. Jeg begyndte selvfølgelig at grine og hvis jeg ikke husker helt forkert tror jeg faktisk Niall fik lidt spyt og tandpasta på sin trøje.

Da vi havde været forbi badeværelset bar han mig ind i stuen igen hvor Louis og Liam var ved at redde op i to af sofaerne. Jeg gættede på at Niall skulle sove i den sidste. Så skulle Harry nok sove på gæsteværelset. Så ville der lugte af Harry næste gang jeg skulle sove der. Ad bad!

"Godnat drenge," sagde jeg hurtigt inden Niall bar mig ind på Zayns værelse. Og ganske rigtig. Zayn havde lige taget sin trøje af og havde fundet den ekstra store dyne så vi ikke skulle fryse.

Niall lagde mig på sengen, sagde godnat til både mig og Zayn og gik så ind i stuen igen.

Zayn lukkede stille døren og satte sig på sengen.

"Er du sikker på du ikke skal til læge med det der?" spurgte han med et bekymret blik og hentydede til mig hofte. Jeg trak bare på skuldrene som svar.

Han sukkede med et smil og rejste sig igen. Han gik over mod sit skab for at finde en trøje jeg kunne sove i. Jeg sov for det meste i den samme. Den store grå t-shirt men tallet 96 på. Den var så dejlig blød og duftede af Zayn.

Da han havde fundet den kastede han den over til mig på sengen. Jeg satte mig langsomt op for at det ikke skulle gøre for ondt i min hofte og det virkede. Hip hurra.

Zayn trak sine bukser af samtidig med at jeg hev min trøje over hovedet. Jeg var ikke flov over at Zayn så min krop. Det havde han jo gjort så mange gange før. Og vi havde snakket det igennem med Perrie. Bare rolig.

Hurtigt trak jeg den grå t-shirt over hovedet, trak mine bukser ned og hev mine strømper af. Det hele endte i en bunke for enden af sengen.

Stille og roligt lagde jeg mig ned under dynen og lukkede øjnene. Kort efter mærkede jeg en varm krop mod min. Jeg mærkede Zayns bløde natbukser mod mine bare ben. Jeg havde tit frydet mig over at han sov i bar overkrop for damn. Den dreng havde virkelig muskler.

Jeg mærkede Zayn kysse mig i håret idet han lagde en arm om mig. Stadig med lukkede øjne lagde jeg mit hovedet op på hans brystkasse som vi så tit før havde gjort. Og som altid følte jeg mig tryg.

"Godnat. My Angel," jokede Zayn og fik mig til at grine. Det plejede han altid at sige men det var lige sjovt hver gang. Jeg tegnede små cirkler på hans mave og mærkede hvordan hele hans krop begyndte at spænde.

"Godnat Zayn," svarede jeg med et smil.

Kort tid efter kunne jeg høre Zayns vejrtrækning blive dybere. Han sov. Snyd. Mit hoved ville ikke give mig lov. Der var alt for mange tanker der åbenbart skulle have tid til at køre rundt lige når jeg skulle sove. Typisk.

Mine tanker faldt på sommerhus turen. Harry havde ikke rigtig givet mig nogen informationer. Jeg måtte vel bare snakke med ham om det i morgen.

Havde han mon snakket med drengene om det? Hvad nu hvis de slet ikke ville have mig med? Selvfølgelig ville de have mig med. Vi var alle en slags bedste venner. En stor gruppe. Jeg følte mig som det sjette medlem af bandet nogle gange.

Nu jeg tænkte over det havde jeg ikke sagt godnat til Harry. Da Niall og jeg gik forbi døren til gæsteværelset var han der ikke. Men hvor havde han så været?

Lige meget. Lige nu ville jeg bare sove.

Jeg lod mit blik løbe rundt i værelset og fandt en kuffert. Zayn havde allerede pakket. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det. Zayn var altid i god tid. Han havde sikkert pakket før de tog på turné. Alt det tøj han havde med der var der åbenbart nogle andre der tog sig af.

Jeg mærkede stille at mine øjenlåg begyndte at blive tungere og snart sov jeg.

 

♥♥♥

 

"Vi ses om to timer drenge," hørte jeg en velkendt stemme sige ret højlydt. Jeg kiggede hurtigt på klokken. Shit! Klokken var halv 12!

Hurtigt rejste jeg mig op og fik mit tøj på. Med et enkelt blik i spejlet konstaterede jeg at jeg så okay ud. Jeg havde ikke engang tid til at overveje hvad jeg skulle sig til Zayn.

Hurtigt var jeg ude i baggangen hvor jeg så Zayn stå i døren og så efter drengene der var ved at gå.

Da han hørte jeg kom vendte han sig hurtigt om.

"Godmorgen smukke. Går det bedre med hoften?" spurgte han og gav mig elevatorblikket. Jeg havde fuldstændig glemt min hofte. Men nu hvor han sagde det gjorde det faktisk slet ikke ondt.

Jeg nikkede bare hurtigt, greb mine sko og tog dem på. Jeg skulle nå at fange Harry.

Zayn kunne åbenbart se at jeg havde travlt for han kommenterede ikke.

"Vi ses Zayn. God tur," sagde jeg og gav ham et kram. Han kyssede mig kort på kinden og lod mig så gå. Han sagde ikke engang noget. Overhovedet. Kiggede bare ned i jorden. Jeg greb min jakke, gik ud af døren og løb ned af indkørslen. Jeg hørte Zayn lukke døren og sukkede lettet. Til højre så jeg Harry gå ned af gaden ved siden af Louis. Jeg skyndte mig at løbe hen mod dem.

Da jeg kom tættere på kunne jeg høre hvad de snakkede om. De havde tydeligvis ikke opdaget mig endnu.

"Men bare lov mig du ikke siger det til nogen. Det er en hemmelighed, okay?" sagde Harry og holdt sit blik på fortovet. Louis mumlede et eller andet og vendte sig om. Øv. Opdaget.

Harry vendte sig også og så temmelig overrasket ud.

"Hej drenge!" sagde jeg forpustet med et smil.

De vinkede begge to kort.

"Harry, vil du ikke lige fortælle mig lidt mere om turen?" spurgte jeg med løftede øjenbryn og så på Harry. Han nikkede og begyndte langsomt at fortælle mig det hele.

Da han var færdig gik Harry og Louis videre alene da jeg skulle den anden vej.

Jeg skulle være hos Harry og Louis om halvanden time. Puha. Jeg havde travlt.

I løbet af en halv time var jeg hjemme. Jeg havde også gået ret meget til. Men der var altså ret langt fra Zayn og over til mig når man skulle gå.

Hurtigt pakkede jeg de mest nødvendige og gik ud i mit kæmpe køkken for at skrive en seddel til Alex. Har jeg helt glemt at fortælle om hende? Kort info. Hun er min bedste veninde som bor lige inde på den anden side af væggen.

Og ja. Mit køkken var kæmpe. For som sagt bor jeg i en luksuslejlighed midt i London. I love it. Thanks daddy!

På sedlen skrev jeg med hurtige bogstaver:

Hey Alex.

Jeg er taget i sommerhus og vil derfor spørger dig om du vil passe Balter de næste par dage?

Jeg skal nok fortælle dig mere når jeg kommer hjem.

Du har selv en nøgle.

- Kys Angel! <33

Hurtigt var jeg ude af min dør igen, låste og smed papiret ind gennem Alex' brevsprække. Jeg fattede ikke hun ikke havde fået fjernet den eller fået tapet den til. Men nogle gange var det rimelig praktisk.

Med et tryk på knappen til elevatoren havde jeg endeligt tid til at stå stille lidt. Men jeg fik ikke lov ret lang tid da elevatoren var så irriterende hurtigt til at komme op til mig. Med to lange skridt var jeg inde i den, trykkede på knappen til stueetagen og kiggede så på døren der roligt lukkede i.

At være i sommerhus med 5 drenge i 4 dage skulle nok blive hyggeligt. Faktisk 5 dage hvis man talt i dag med. Men Harry havde i hvert fald sagt at vi skulle i byen i morgen aften så jeg havde taget det helt fine tøj med. Okay jeg havde bare meget tøj med! Min kuffert var fyldt til randen. Men der var også sko og accessories osv.

Elevatoren stoppede og den irriterende 'ding' lyd kom. Dørene åbnede og jeg kunne ikke lade være med at rulle med øjnene over lyden mens jeg gik ud mens min kuffert trillede efter mig.

Jeg skubbede hurtigt den store dør ud til hovedgaden op og lyden af biler kom mig i møde. Underligt nok kom jeg til at nyse over alt den bilos men sådan er det jo.

Hurtigt fik jeg vinket en taxa hen til mig og chaufføren var så venlig at komme ud og hjælpe mig med min taske. Han var faktisk meget pæn. Brun håret, midt i 20'erne vil jeg gætte på, hvid skjorte hvor ærmerne var foldet op og sorte bukser. Mums.

Jeg kunne ikke lade være med at flirte en smule så jeg sendte ham et flirtende smil som han faktisk gengældte. Han var også så meget gentleman at han åbnede døren for mig så jeg kunne sætte mig ind.

Da han selv var kommet ind fortalte jeg ham hurtigt adressen og snart var vi på vej.

Endelig havde jeg tid til bare at sidde og tænke. Tænke var noget af det jeg var rigtig god til.

Mine tanker landede som det første på Harry. Hvor nervøs han havde været i går. Det blik han havde sendt mig. Det der nok nagede mest var at jeg vidste at det var noget andet han ville fortælle mig. Følelser og en sommerhustur passer slet ikke sammen. I hvert fald ikke i min verden men jeg ved ikke i Harrys.

Og hvorfor stoppede han ikke da vi var ved at kysse? Havde han følelser for mig? Nej. Neeej. Nooo way! Det kunne han ikke. Vi var jo gode venner. Nærmest bedste venner. Det kunne vi da ikke ødelægge.

Mens jeg kiggede ud af vinduet begyndte det langsomt at gå op for mig.

 

♥♥♥

 

Chaufføren hjalp mig med at få min kuffert ud igen da vi var fremme.

Harry og Louis stod og ventede på mig nede på gaden. Louis havde det sædvanlige smil på læberne mens Harry stod og trippede mens han bekymret så ned på sit ur. Jeg kom da ikke for sent, vel?

Da min kuffert var ude, betalte jeg den lækre chauffør og gav mig endelig tid til at snakke til Harry og Louis.

"Hej," sagde jeg og gengældte Louis' smil. Han strakte sine arme ud og gik hen mod mig. Jeg gik lige ind i hans arme og han lagde dem om mig i et kram.

"Hej Angel," sagde han i krammet. Jeg trak mig igen og så efter Harry men han stod ikke hvor han havde gjort for 5 sekunder siden. Mærkeligt. Havde nogen kidnappet ham?!

Jeg fik dog hurtigt det rigtige svar da jeg hørte bagklappen på en bil blive lukket og jeg vendte mig om. Harry havde lagt min kuffert ind i bilen og havde lige åbnet døren ind til førersædet.

Med et suk og et opgivende smil kiggede jeg på Louis. Han gengældte det og lagde en arm om mine skuldre. Et skud i tågen så troede jeg at han havde snakket med Harry om det. Altså hvorfor skulle han ikke det? De var bedste venner, de boede sammen så Louis måtte da kende Harry godt nok til at se der var noget galt.

Vi nåede hen til bilen og satte os ind. Louis satte sig på sædet ved siden af Harry mens jeg gled ind på bagsædet. På en eller anden måde gjorde det mig ubehagelig til mode at jeg skulle sidde og stirre lige ind i hans nakke som lige præcis ikke var dækket af hans perfekte krøller.

Hvis de da var perfekte.

Da vi havde fået vores sele på bakkede Harry ud af den lille bås og satte kurs mod sommerhuset.

Efter godt et kvarter hvor vi havde kørt i stilhed var jeg taknemlig over at Louis brød den. Den lå over os som et kradsende tæppe og den var bestemt ikke rar.

"Vi holder filmaften igen i aften," sagde Louis og vendte sit ansigt mod mig.

Jeg orkede ikke filmaften. Og så to dage i streg! Den første endte jo ikke særlig godt. Det fik mig til at kigge på Harry. Eller hans nakke. Han sad bumstille og stirrede på vejen hvilket jeg var glad for. Det skulle nødigt ende galt.

Jeg kiggede dybt ind i Louis' øjne og smilede til ham.

"Hvad med en spille aften? Jeg orker ikke to filmaftner i træk," sagde jeg med et beklagende smil og lagde hovedet let på skrå. Det fik bare et større smil frem på hans læber inden han gav mig ret og vendte sig om igen.

Vi kørte uendelig lang tid før et kæmpe sommerhus kom os i møde. Jeg lavede store øjne da jeg så det. Den store pool udenfor. Jammi.

Harry parkede ved siden af de andre biler. Det så ud til at de andre allerede var kommet.

Jeg glædede mig til at se hvordan Zayn reagerede når han så mig. Jeg håbede selvfølgelig han ville blive glad. Og den spille aften i aften skulle nok blive god.

Hurtigt var vi alle tre ude af bilen, fik bagagen ud og gik mod hoveddøren.

Jeg kunne ikke lade være med at snige mig lidt derhen da jeg vidste det tre andre drenge var kommet. Jeg følte mig lidt åndsvag da Louis kiggede på mig med løftede øjenbryn og og rystede på hovedet. Harry kiggede ikke engang på mig. Det havde han ikke gjort siden vi var kørt.

Harry åbnede døren og gik ind i den store entré og råbte: "Hej!". Klinkerne på gulvet så dyre ud og jeg gættede på at sommerhuset heller ikke havde været helt billigt.

Min jakke og mine sko kom af og jeg lod min kuffert stå i entréen mens jeg fulgte efter Louis og Harry ind i stuen.

Zayn, Niall og Liam sad alle tre i den længste sofa med hver sin Wii-kontroller og spille Wii Mario Cart. Jeg prøvede at klemme et grin inde men det undslap desværre mine læber. Møg.

Zayn satte spillet på pause og rejste sig. Langsomt vendte han sig om og fik et smil på læberne da han så mig. Han smed kontrolleren i sofaen og gik med et kæmpe smil og udstrakte arme hen mod mig og svingede mig rundt da han nåede mig.

"Hvad laver du her?" spurgte han med en munter klang i stemmen. Jeg trak mig væk fra ham igen og kiggede med et smil på ham.

"Harry inviterede mig med," sagde jeg og pegede på Harry. Zayn vendte hurtigt hovedet mens han smil falmede en smule. Åh nej. Jeg vidste jeg aldrig skulle være kommet.

Louis fortalte kort om at planerne var blevet ændret til spille aften. Mit blik var limet til Zayn. Jeg ventede kun på at hans smil ville komme tilbage. Endelig kom det og jeg havde en trang til at ånde lettet op.

Han tog min hånd og viste mig rundt i sommerhuset.

 

♥♥♥

 

Lad mig bare sige det er svært at vælge mellem 7 kæmpe værelser! Zayn og jeg tog det længst nede af gangen for at holde os lidt på afstand af de andre. Meningen med at have sit eget værelse er at man kan være for sig selv når man går fra stuen.

Jeg sad på sengen og kiggede ud af vinduet. De små dråber hang ned fra taget og truede med at falde ned som små bomber. Det havde regnet i en times tid og det trykkede en anelse på mit humør. Ligesom Harry gjorde.

Hvad foregik der mon i den drengs hoved lige for tiden? Han var så mærkelig. Nå ja. Nu tror jeg at jeg ved det. Han tænkte på vores næsten kys. Tror jeg da. Det gjorde jeg i hvert fald. Men hvorfor brugte han alt sin tid på at rende rundt og hænge med næbet? Det kunne da godt være at han var ked af det men det var ret deprimerende at se på! Han kunne i det mindste prøve at skjule det så vi andre ikke blev påvirket af det men neej! Han kunne virkelig få mit humør fra 1000 procent til minus 1000 procent på ingen tid. Et enkelt blik på ham og så var det hele ødelagt. Drengene måtte da have lagt mærke til det. De havde været som brødre så længe så hvis de ikke lagde mærke til det måtte der være et eller andet galt med dem.

Louis måtte da have lagt mærke til det. Jeg mener, de er jo bedste venner og de bor sammen som I jo allerede ved.

Shit! Louis. Han havde set vores næsten kys! Bare han ikke havde sagt noget videre.

Med et sæt rejste jeg mig fra sengen. Zayn som stod og lagde sit tøj ind i skabet kiggede forvirret på mig da jeg rejste mig og.. Ja opførte mig mærkeligt, you know. Zayn kunne aldrig klare at hans tøj lå i en taske. Søde Zayn.

Jeg ignorede det spørgende og forvirrede blik Zayn sendte mig og gik direkte ud i gangen mod stuen. Det var da der jeg gættede på at han var men hvem ved?

Hvorfor var den gang også så lang? Det tog jo en evighed at komme ned i stuen. Vi kunne selvfølgelig også bare have valgt et værelse tættere på men det har jeg jo forklaret hvorfor vi ikke gjorde.

Faktisk var det en anelse dejligt at gangen var så lang. Det gav mig tid til at tænke over hvad jeg skulle sige til Louis. Jeg kunne jo ikke bare gå direkte på ham og så slå ham ned med spørgsmål. Det ville være ondt og det må heller ikke være rart at blive bombet med spørgsmål - vent. Han er jo kendt så han er vant til det. Nå så ville jeg bare give ham en pause fra det.

Da jeg endelig nåede stuen blev min tanke fastslået. Louis stod ved siden af sofabordet med en æske partners i hånden. Bordet var allerede fyldt med spil store som små. Det fik et lille smil til at pible frem på mine læber men kun kort da den blev afløst af en latter.

Louis mumlede noget uforstående og slog ud med armene. Han vendte sig da han hørte mig grine og med korte skridt gik jeg hen mod ham. Jeg tog spillet ud af hans hånd og lagde det på sofaen ovenpå et spil make 'n' brake. Han så på mig med et smil og stak hænderne i lommerne mens han mumlede noget jeg tror var et tak.

Hurtigt lagde jeg mit smil til side og erstattede det med en seriøs mine. Det var jo et meget seriøs emne det her, ikke?

Det var Louis som brød tavsheden.

"Angel jeg tror godt jeg ved hvad du vil snakke med mig om," sagde han med et lille skævt smil legende på læberne.

Jeg rullede med øjnene mens jeg opgivende slog ud med armene. Selvfølgelig. Han skulle bare træde i det! Selvom det nu også var det jeg ville men det siger vi ikke til nogen.

"Lou, jeg ved ikke hvad der skete! Lige pludselig stod vi bare der. Så tæt på," sagde jeg og satte mig på den eneste lænestol der var fri for æsker. Havde det her sommerhus virkelig så mange spil?

Han stod lige foran mig og prøvede at fange mit blik. Jeg stirrede bare direkte ned i gulvet som om det var en magnet. Alene at føle hans blik på mig fik mig til at føle at jeg havde gjort noget helt uventet og åndsvagt. Hvilket jeg egentlig også havde. Men jeg kunne føle grinet i hans blik og det gjorde mit utilpas.

Med en hurtig og en smule spastisk bevægelse rejste jeg mig og borede mine øjne ind i hans.

"Men Louis, vil du ikke nok love mig at det bliver mellem os? Det er pinligt og jeg aner ikke hvad der gik af mig," sagde jeg og legede nervøst med mine hænder.

Jeg var bange for at han ville sige nej. Eller at han allerede havde sagt det. Hvis Zayn vidste det var han enten ligeglad eller meget god til at skjule det. Wow det her var noget rod. Hvorfor kunne mit liv ikke bare være ligesom normale menneskers? Nå jo. Det kender jeg godt svaret på. Nok fordi at jeg er bedste venner med en verdens kendt dreng som absolut skulle få mig blandet ind i han karriere. Og så skulle en del af hans karriere lige præcis være tæt på at kysse mig. Lyder mit liv ikke bare fedt?

Et taknemmeligt smil bredte sig over mine læber da Louis nikkede. "Harry har allerede talt med mig. Og du ved hvordan han er når han gerne vil overtale en..." sagde han men stoppede brat. "Det lød forkert," sagde han og begyndte at grine. Det smittede hurtigt.

Jeg lagde mine arme om ham og trak ham ind i et kram.

"Tak Lou. Nå, skal vi finde de andre og komme i gang med at spille eller hvad?" spurgte jeg da han trak sig væk fra mig. Han nikkede og gik hen mod gangen.

Et øjeblik blev jeg stående bare for at fordøje Louis' og min samtale. Jeg havde virkelig forestillet mig det værste. Jeg havde forestillet mig at en af mine fem bedste venner ville vende mig ryggen og sladre. Okay, dårligt eksempel men jeg håber i forstår mig.

Langsomt kunne jeg hører en masse drengestemmer ude fra gangen blandet med en masse grin. Et kæmpe lettet smil kom frem hos mig da jeg hørte en behagelig velkendt hæs latter som tilhørte en grøn-øjet dreng jeg plejede at kalde krøltop.

Fem drenge kom til syne i døren og gik hen mod bordet mens de prøvede at finde et sted hvor de kunne sidde. Så skulle der spilles!

 

♥♥♥

♥♥♥

Wow der sker meget i det her kapitel. Undskyld men det er vidst det jeg begynder at blive kendt for (O_o).

Men argh!! De kyssede næsten! Wup wup. Men hvad tænker i om alt det her rod? Sommerhusturen og Harrys reaktion på det hele? & hvad tror i der vil ske nu?

Jeg har egentlig lidt af et 'system' som jeg har brudt. Jeg startede med at skrive 2 kapitler (altså det første og det her). Da jeg så havde rettet begge to udgav jeg det første. Det var så meningen at når jeg var færdig med at rette kapitel 3 så ville jeg udgive den her. Problemet er bare at jeg har fået en lille bitte skriveblokade. Jeg kan slet ikke finde på noget lige for tiden og så har jeg fået lavet en ny trailer som jeg også synes i skal tjekke. Men jeg lover jer at der kommer et kapitel mere inden min fødselsdag d. 30.!! I har mit ord på det.

Nu håber jeg ikke jeg har lovet for meget...

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...