Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7580Visninger
AA

20. 19. It this the end?

 

 

Angels synsvinkel:

"Farvel Balter," mumlede jeg endnu en gang inden jeg lod ham gå over mod den rødhårede pige. Eftersom jeg ikke kunne finde noget sted at bo i Paris hvor man måtte have hund blev jeg nød til at sælge ham. Jeg kom virkelig til at savne ham. Mere end man kunne forestille sig. Jeg havde haft ham siden han var hvalp og vi havde altid hygget os sammen. Jeg kunne fortælle ham ting jeg ikke engang kunne fortælle Alex.

Alex var virkelig nede over at jeg skulle rejse. Og at hun skulle have nye naboer. Det var et ungt par der lige var blevet gift som havde købt lejligheden. De virkede virkelig rare så det skulle nok gå. Alex og jeg havde aftalt at hun skulle komme til Paris om 4 måneder og besøge mig.

Efter min mor og far var kommet hjem havde jeg talt det hele igennem med min mor. Alle mine følelser. Alle mine problemer. Og at jeg havde været i seng med to forskellige. Hun var ikke blevet sur men skuffet. Men hun forstod godt min beslutning om at rejse væk. De havde endda tilbudt mig at betale lejligheden for mig men jeg insisterede på selv at gøre det denne gang. Der imod betalte de flybilletten for mig på første klasse.

"Tak," sagde pigen og gik hen mod bilen hvor hendes mor stod og ventede. Balter gik lyddigt ved siden af hende og hoppede glad ind i bilen. Med et suk så jeg dem køre væk inden jeg gik op i min lejlighed igen. Min mor og far var ved at bære kasserne ned i flyttevognen. "Skat? Skal den her æske ned i en stor kasse?" spurgte min mor mig og rakte en lille kvadratisk sort æske med hvidt låg hen mod mig. Jeg tog den langsomt og studerede den længe. "Jeg skal nok tage den," sagde jeg men opdagede så at hun var gået.

"Har du åbnet æsken?" Harrys ord rungede stadig i mit hoved. Selvom det var næsten 5 uger siden kunne jeg stadig ikke glemme hans ansigt da ordene forlod hans mund. Han så virkelig trist og bange ud. Bange for at jeg ville forlade ham helt hvilket jeg også gjorde. Det gjorde alt for ondt at være i nærheden af drengene fordi jeg hele tiden kom til at tænke på vores tid sammen.

I de sidste 5 uger havde Niall og Zayn hjulpet mig med at pakke. Og Alex selvfølgelig. Vi havde hygget os selvom stemningen nogle gange var lidt trykket. Men den sidste uge var det som om de alle tre skulle noget andet når jeg spurgte om de ville hjælpe mig så derfor havde jeg spurgt min mor og far. Min mor var lykkelig over at jeg spurgte og min far ville altid hjælpe mig.

Mens jeg stadig stod med æsken i hånden ringede min mobil. Uden at fjerne blikket fra æsken trak jeg mobilen op af lommen og trykkede på den grønne knap. "Hallo?" sagde jeg da jeg havde taget den op til øret. "Angel! Om 8 timer sidder du på et fly så tag en sød kjole på og mød mig om 20 minutter hjemme hos Zayn," hørte jeg Alex' stemme sige og inden jeg nåede at protestere havde hun lagt på. Undrende fjernede jeg blikket fra æsken og over mod min far som var kommet uden nogen form for lyd men han gik hurtigt igen med et kasse mellem hænderne.

Jeg tog en dyp indånding og tog mig sammen til at hive det lille hvide låg af. Jeg klemte hårdt øjnene i men åbnede dem langsomt og så noget glimte nede i æsken. Den smukkeste blomster broche lå og glimtede op til mig. Den så meget gammel ud og den havde de fineste små krummelurer og andre flotte detaljer. Jeg begyndte at undre mig over hvor Harry dog havde fået fat i den. Jeg blev nød til at spørger ham inden jeg tog af sted.

Min far kom endnu en gang ind i rummet og hurtigt fangede jeg hans opmærksomhed. "Hey far? Hvor er kassen med mine kjoler?

 

♥♥♥

 

Med tre korte slag bankede jeg på døren som hurtigt blev åbnet af Alex. Hun så på mig med et kæmpe smil mens hun sagde: "Hej!" Jeg gengældte hendes hej og da hun ikke gjorde mine til at ville lukke mig ind spurgte jeg: "Må jeg komme ind?" "Sagde jeg ikke en kjole?" undveg hun drillende og hentød til mit tøj. Min far kunne ikke finde kassen med kjoler så det blev til en enkelt, løs hvis top med spaghetti stropper og nogle lyseblå jeans samt nogle flade sandaler, en strandtaske jeg også skulle bruge i flyet og nogle sorte solbriller. Meget enkelt men det var det eneste jeg kunne finde og så kunne jeg også bruge det i flyet for det var meget behageligt. Oh, og så sad brochen selvfølgelig på min venstre brystkasse og gjorde hele sættet fuldendt. (Link i kommentaren)

"Alle mine kjoler var pakket bagerst i flyttebilen. Ville du ellers have jeg kom nøgen?" spurgte jeg hende med et glimt i øjet. "Nej tak! Nå, kom ind," sagde hun og åbnede døren helt. Det undrede min stadig hvorfor hun bad mig møde hende her men jeg havde da haft en lille idé om det og da drengene, Eleanor, Danielle og flere af mine venner hoppede frem mod mig blev min idé bekræftet. Det var en afskedsfest.

Jeg kiggede med et grin taknemmeligt rundt på dem alle sammen og gik rundt for at kramme dem. Når jeg havde givet en person et kram gik personen videre for at gøre noget kage klar til mig eller noget i den dur. Da jeg kom til Harry kiggede han bare direkte på min brystkasse. Jeg havde ikke svaret ham den dag han spurgte om jeg havde åbnet æsken. Jeg havde bare rejst mig og gået direkte ud af døren.

Jeg trak ham ind i et kram og hviskede i hans øre. "Ja. Ja, jeg har åbnet æsken," hviskede jeg og trak mig fra ham. Et smil bredte sig over hans læber og lod mig gå videre til den næste som tilfældigvis var Niall. I løbet af de sidste uger var drengene virkelig begyndt at blive gode venner igen. "Blev du overrasket?" spurgte Niall om og trak mig ind i et blidt kram. Jeg nikkede kraftigt og da jeg så at han var den sidste fulgte han mig over mod bordet hvor der stod en kæmpe stor kage og andre søde sager.

Kagen var virkelig iøjefaldende. Den var stor, den var pink og så stod der Goodbye Angel, au revoir Angel på den med store hvide bogstaver. Og rundt om bogstaverne var der lilla blomster lavet af marcipan. Hvinende krammede jeg Alex, Niall og Zayn som tydeligvis havde stået for det hele.

Alle fik et stykke kage og spiste lystigt af de andre søde sager samtidig og før jeg vidste af det blev jeg nød til at tage hjem igen. Vi havde virkelig hygget os og det føltes slet ikke som om jeg havde været der i 4 timer.

Jeg stod nede på gaden til min lejlighed og kiggede en sidste gang op mod den. "Her er alle nøglerne," sagde jeg og rakte det lille nøglebundt til det nygifte par der stod over for mig og smilede stort. "Tusind tak. Og god rejse," sagde de og begyndte med det samme at flytte kasser op i lejligheden.

Med et tilfredst suk vendte jeg mig om mod Niall, Zayn, Harry, Liam, Louis og Alex som alle sammen stod og så med triste blikke på mig. Stemningen var ikke lige så trykket som jeg havde troet den ville være men alligevel var den ikke helt i top. Jeg gik hen til Louis som den første og derefter Liam. Det ville være ondt at sige det var dem jeg havde lettest ved at sige farvel til men det var sådan det var og det kunne jeg vidst ikke skjule. Det var også svært men ikke lige så svært. Okay, jeg tror i har fattet det nu. Blink.

Jeg vendte mig mod Niall og trak ham ind i et kram. "Jeg kommer til at savne dig," mumlede jeg mod hans skulder. "Me toooo," sang han næsten inden trak sig fra mig og strøg blidt sin hånd langs min kæbe. Jeg gik videre til Harry som bare hurtigt trak mig ind i et kram. "Det er min bedstemors. Pas godt på den," sagde han og jeg vidste han hentydede til brochen. Jeg nikkede og kyssede ham på halsen. Han trak sig som den første og skubbede mig blidt videre mod Alex. Hun stod med tårer i øjnene men ville sikkert ikke lade sig selv græde foran drengene. Hun havde altid været en stædig type og så så hun virkelig op til drengene.

"Du har bare at ringe så snart du er der nede. Og så skal du skrive hver dag!" sagde hun med grådkvalt stemme. Jeg rullede øjne af hende og sendte hende et hurtigt smil. "Nu lyder du som min mor," sagde jeg og trak hende ind i et kram. Hun snøftede så højt at jeg næsten var sikker på at hun sprængte min trommehinde men nej.

Hun tog mig hånd og lod mig trække mig for at gå hen til Zayn. Han åbnede døren til taxaen for mig og kiggede med blanke øjne på mig. "Jeg kan ikke sige farvel," mumlede han lavt og tog mine hænder. Jeg rystede på hovedet og kiggede ned på dem. "Så lad os ikke sige farvel. Men vi ses," sagde jeg stille med et svagt smil og kiggede ham i øjnene igen. Han snøftede lavt og nikkede. Jeg lod mig selv trække ham ind i et kram og nussede ham blidt på ryggen. Han kyssede min skulder og kort tid efter mærkede jeg noget vådt lande på den. Han græd.

Jeg trak mig hurtigt og kiggede med blide øjne på ham. "Du må ikke græde. Du kan jo komme og besøge mig, og jeg har lovet at ringe og skrive så tit jeg kan," sagde jeg og sendte ham et smil som han svagt gengældte.

"Angel, jeg bliver nød til at gøre det her inden du rejser fra mig," sagde han hurtigt mens han kiggede ned i jorden. Uden videre plantede han sine læber mod mine i et fantastisk kys som gav mig kriller i maven. Rundt omkring os hørte jeg nogle klappe og grine. Det fik mig også til at smile mod hans læber. Han trak sig og gik om bag Liam. Jeg satte mig hurtigt ind i taxen uden at kigge mere på ham. Akavet.

Mens bilen langsomt kørte væk vinkede jeg farvel til dem så lang tid jeg kunne. Alex var begyndt at græde og Liam stod med armene om Zayn. Da jeg ikke kunne se dem gennem bagruden mere satte jeg mig til at kigge ud af sideruden på London som gled forbi.

Følelsen af Zayns læber mod mine var der stadig og det var helt fantastisk. Men nu savnede jeg ham bare endnu mere.

Jeg tog min mobil og nogle høretelefoner frem for at høre musik under den lange køretur. Spørg mig ikke hvorfor men det tog altså en halv time så noget skulle jeg da få tiden til at gå med. Jeg satte Olly Murs Troublemaker til at køre på repeat og gik ind på twitter. Jeg tog et billede af mig selv i taxaen og skrev sammen med: #Sitting in the taxi on my way to the airport. France, here i come.#

Efter at have postet det kiggede jeg igen ud af vinduet. Minderne fra alle de skøre ting jeg havde lavet sammen med Alex kom frem og gav mig tårer i øjnene. Jeg kunne ikke vente 4 måneder med at se hende igen. Selvom vi nok ville snakke på skype, skrive på facebook, twitter og sms så var det bare ikke nok. Jeg havde brug for at jeg kunne hente hende når som helst. Hun skulle være hos mig.

Og så var Niall og jeg lige begyndt at have noget specielt sammen. Mere end et venskab. Noget jeg ville komme til at savne uendelig meget. Han hjalp mig altid når jeg havde det svært og jeg kunne fortælle ham alt. Alt det jeg kun kunne fortælle Balter. Og vores hede nat sammen ville jeg aldrig glemme.

Zayn... Zayn læber. Perrie. Urgh. Jeg følte virkelig jeg havde gjort noget ondt mod Perrie ved at kysse hendes eks-kæreste. Men i princippet var det ham der kyssede mig og ikke omvendt. Okay, not. Jeg stoppede det jo ikke så jeg var nok ret meget medskyldig.

Lufthavnen kom til syne foran mig og langsomt stoppede taxaen overraskende tæt ved indgangen. Der var nogle stykker der sendte mig noget hadende blikke. Nok på grund af alt det med Harry. Jeg havde ikke noget bagage jeg skulle have tjekket ind så jeg kom hurtigt igennem det hele.

Mit flynummer kom til syne på den store skærm som tegn til at jeg kunne tjekke ind. Jeg gik hurtigt ned til den rigtige gate og stilte mig i køen. Efter 10 minutter var det stadig ikke blevet min tur til at tjekke ind så jeg besluttede mig for at jeg godt lige kunne nå at gå på toilet.

Da alt var ordnet gik jeg tilbage mod gaten for at komme om bord. Men alt gik ikke helt som forventet. Jeg havde ikke gået mere end 6 skridt fra døren til dame toilettet da jeg bomber ind i en så jeg taber min taske og mine solbriller. "Oh, undskyld," siger en dyp mandestemme hvis ejer straks samler min taske og min solbriller op.

Jeg mødte kort hans øjne og kiggede så ned af ham. Veltrænet fyr på nok omkring 20 år iført en hvid t-shirt og nogle mørke bukser. Hans brune hår sad pjusket og hans blå øjne lyste op. "Skal du til Frankrig?" spurgte han og pegede mod min gate. "Ja," nikkede jeg og tog imod min taske og mine solbriller som han rakte mod mig.

"Hej. Mit navn er Kevin."

 

♥♥♥

♥♥♥

Trist :(

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...