Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7289Visninger
AA

19. 18. Unbelievable

 

 

"Det her er for mærkeligt," mumlede jeg mod Nialls skulder. Han nikkede svagt og kyssede mig i håret. "Ja, vi opfører os som et kærestepar," sagde han og trak sig ud af krammet.

Efter vi havde spiste en overhovedet ikke akavet morgenmad havde han tjekket sin twitter og var nu på vej af sted. Der var åbenbart endnu et møde med drengene og Dan. "Vi ses," sagde han og kyssede mig kort på kinden inden han åbnede døren. "Ja, vi ses," mumlede jeg med et blidt smil. Døren smækkede og der stod jeg alene foran min hoveddør og nærmest håbede på at den ville springe op med Harrys hjælp så han kunne fortælle mig at det bare var en joke det hele. Men nej. Efter 10 minutter opgav jeg håbet og gik ind i stuen.

På kanten af sofaen lå en tæppe som truede med af falde ned. Midt på sofabordet lå to bøtter is. Ben&Jerrys. Jeg havde helt glemt at Niall havde dem men men nu var de bare lige til at smide ud. De var jo helt smeltede.

Med et suk begyndte jeg langsomt at rydde diverse ting op i stuen. Folde tæppet sammen, smide isen ud og sådan nogle ting.

Hvad havde vi dog gjort? Jeg havde lige slået op med Harry og så gik jeg bare videre til den næste? Jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt billig. Og det faktum at jeg for anden gang havde syndet så kraftigt mod Gud gav mig myrekryb.

Med et suk satte jeg mig ned i sofaen og tændte tv'et. Selvfølgelig prøvede Niall bare at hjælpe. Der havde jo ikke været følelser i det. I hvert fald ikke fra min side af men jeg var ikke sikker på Niall. De sidste par uger havde han været så sød mod mig. Præcis som Harry havde været før vi blev kærester. Men på den anden side så havde Niall altid været sådan.

Min mobil begyndte at give lyd fra sig og der gik ikke lang tid før jeg fandt ud af at den ringede. Ukendt nummer. Jeg valgte at tage den alligevel. "Hallo?" svarede jeg efter jeg havde trykket på den grønne knap. "Angel. Det er Dan."

 

Nialls synsvinkel:

Den glade følelse hoppede stadig rundt i min mave. Endelig var det sket. Jeg havde egentlig bare håbet på et lille kys men at det udviklede sig gjorde mig alligevel lykkelig. Selvom jeg godt kunne mærke på hende at hun ikke var meget for det. Hun var jo kristen og det var vidst noget med at man ikke må gå i seng med andre før man er gift? I don't know. Men det var i hvert fald skønt.

Jeg gik gennem Londons gader mod stedet hvor vi havde aftalt at mødes til mødet. Det var mærkelig han havde kaldt os til møde for anden gang indenfor 24 timer. Og hvad det handlede om denne gang havde jeg ingen idé om. Men efter Harrys udbrød sidste gang kunne det sagtens have noget med det at gøre.

Jeg nåede hoveddøren til den store bygning samtidig som Louis. Han så næsten lige så forvirret ud som jeg følte mig men vi snakkede ikke rigtig sammen før vi nåede op til Dan. "Okay, så ses vi," hørte jeg ham sige. Han snakkede tydeligvis i telefon. Da han så os gjorde han tegn til at vi skulle sætte os ned. Til min store overraskelse sad Harry i sofaen og kiggede ned på sine hænder som om han virkelig ønskede sig langt væk fra os. Louis lagde blidt sin hånd på hans skulder men han rystede den bare af.

Døren blev endnu en gang åbnet og ind kom Liam efterfulgt af Zayn. Da hans øjne fangede Harry stivnede han på stedet og hans øjne blev langsomt hårdere jo længere tid han kiggede på ham. "Zayn, sæt dig ned," sagde Dan og tog fat i hans arm for at hjælpe ham over til en stol. Jeg sank en klump ved tanken om hvad Zayn ville gøre ved mig hvis han fandt ud af at jeg havde været i seng med Angel. Han ville bestemt ikke blive glad. "Godt så. Jeg har snakket med Angel," sagde Dan hurtigt. Harry kiggede med blanke øjne op på ham. Han så trist ud. Ikke noget han plejede at være. Hans flirtende attitude var væk og det undrede mig en smule selvom han lige havde mistet sin kæreste.

"Hvad har i snakket om?" hørte jeg Liam sige. Han plejede altid at være den der førte ordet og det lettede en smule at jeg ikke behøvede at sige noget selvom Harry måske forventede jeg ville forsvare hende uanset hvad. Han skulle bestemt heller ikke vide hvad vi havde haft gang i i nat.

"Jeg bad hende komme herned så vi alle sammen kunne få snakket situationen igennem. Jeg har set at hun har skrevet på twitter at skænderiet kun var en skuespil og at i besluttede ikke at være sammen mere i fællesskab," sagde han henvendt til Harry. Det var nemt at se han var tæt på grædepunktet og hvis det ikke var fordi han var sur på mig ville jeg have givet ham et kram. Vidst at jeg var der for ham.

"Hvad tænker du på? Tror du det hjælper at du inviterer min kæreste herned?!" råbte Harry næsten mens han rejste sig op. "Eks-kæreste," mindede Zayn ham om. Han så ikke længere sur ud nærmere såret og trist. Harry kiggede igen på ham men det så heller ikke ud som om han ville gå amok på ham længere.

Kort tid efter gik døren op og ind kom Angel med mørke raner under øjnene og uglet hår. Hun lignede slet ikke sig selv. Hun lignede nærmere en der ikke havde sovet i lang tid men i stedet havde grædt sine øjne ud. Hun så slet ikke ud som da jeg gik hjemme fra hende.

Med blikket rettet mod gulvet gik hun over og satte sig på en stol ved siden af Zayn. Hun lagde hendes hånd på hans lår og sendte ham et opmuntrende smil. "Hej Angel. Noget du vil sige til at starte med?" spurgte Dan hende forsigtigt om. Han kunne sikkert godt se at hun ikke havde det helt godt omkring hele situationen.

Hun rystede blidt på hovedet og prøvede at sende ham et smil. "Okay. Er det rigtigt at jeres skænderi bare var et skuespil?" spurgte han hende. Det føltes næsten som om han sad og afhørte hende. "Nej. Harry kom hjem til mig i går aftes og bad mig skrive det. Men jeg gjorde det udelukkende for bandets skyld," sagde hun lige ud og kiggede Dan i øjnene. Hun var en stærk pige men det var alligevel svært for hende at holde facaden på plads.

Dan nikkede bare. Zayns hånd havde fundet vej til Angels for at støtte hende. "Okay. Var det så også der i besluttede at i ikke skulle være sammen mere?" spurgte Dan. Hun nikkede og kiggede hen på mig med tårer i øjnene. "Niall var der til at trøste mig," sagde hun og sendte mig et smil som jeg kort gengældte.

Harrys stikkende øjne var sendt i min retning men jeg ignorerede dem og kiggede på Dan som sendte mig et smil og endnu engang begyndte at snakke til Angel. "Vil du stadig gerne være sammen med Harry?" spurgte han. Jeg fik og nok rejste mig. "Det her lyder mere som parterapi end en samtale der redder vores røv," sagde jeg og kiggede kun på Dan. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at Liam og Louis nikkede mens Zayn, Harry og Angel intet gjorde. "Niall, sæt dig ned," sagde Dan med en streng stemme. Jeg rystede bare stramt på hovedet og fortsatte. "Kan du ikke se på hende at hun ikke vil snakke om det? Hun er for fanden da ked af det," halvråbte jeg og så hvordan Angel sendte mig et bedende blik. Endnu engang overraskede Harry mig ved at rejse sig op og kigge hårdt på mig. "Niall. Sæt. Dig. Ned.," sagde han lige så hårdt som hans blik var.

Jeg sank den klump som underligt nok havde sat sig i min hals. "Det bliver alligevel aldrig det samme igen. Zayn og Harry kan ikke være i det samme rum uden at atmosfæren bliver påvirket og Angel vil altid være en del af det hele," sagde jeg rolig til Dan inden jeg kiggede rundt og satte mig modvilligt ned. Jeg lagde mærke til en enkelt tåre som løb uhørt ned af Angels kind mens hun kiggede ned på hendes og Zayns fingre som var flettet sammen.

"Niall. Det her er ikke Angels skyld," hørte jeg Louis sige. Det var første gang han sagde noget og jeg så han havde et trist udtryk i ansigtet. "Jeg ønskede heller ikke noget af det her skulle ske men det bedste vi kan gøre er at glemme det," sluttede han og kiggede på Angel og Harry.

"Vi har et forslag," hørte jeg Dan bryde ind og vi rettede alle sammen blikket mod ham. Jeg frygtede meget hvad han ville sige. "Selvom det er ikke noget vi kan kræve du gør Angel, så er det det vi anbefaler dig at gøre," fortsatte han men inden han nåede at sige mere begyndte Angel at snakke. "Jeg har allerede besluttet mig for at rejse væk i et godt stykke tid. For ligesom at starte på en frisk og så kan drengene få opbygget deres venskab igen," sagde hun med et svagt smil. Jeg kunne høre mig selv gispe kort. Zayn stivnede og Harry som stadig stod op satte sig ned igen med et tomt blik.

"Du kan da ikke bare rejse væk?" hørte jeg Zayn sige. Hans øjne var blevet blanke og det lignede han var ved at græde. "Zayn. Det bliver hårdt at rejse. Specielt væk fra dig og Perrie men jeg bliver nød til det. Og jeg komme jo tilbage en gang," sagde hun med et nervøst grin henvendt til Zayn. Liam rejste sig og lagde en hånd på hans skulder mens Louis prøvede at få Harry på talefod igen. Han sad bare med hovedet i hænderne og tænkte sikkert på at det var hans skyld. "Hvor har du tænkt dig at tage hen?" spurgte Harry mens han stadig havde hovedet i hans hænder. "Frankrig," sagde hun og kiggede ned i gulvet.

Der var en akavet stilhed som jeg slet ikke brød mig om. Det var som om alle tænkte på hele situationen som noget dårligt men et eller andet sted var det jo også godt. Både for os og for Angel for vi kunne også starte på en frisk og som Angel sagde kunne vi få opbygget bandets venskab igen. "Perrie og jeg er ikke sammen mere," udbrød Zayn pludselig og Angel kiggede op på ham med medfølende øjne. "Det er jeg ked af Zayn," sagde hun oprigtigt og kyssede hans hånd.

Der var endnu en gang stilhed. Det løb mig koldt ned af ryggen. Folk sad bare og kiggede ned i gulvet eller kiggede på hinanden uden at sige noget. Jeg havde sådan lyst til at sige noget men jeg vidste bare ikke hvad det skulle være for jeg har nemlig lært at hvis man ikke har noget fornuftigt at sige skal man bare holde sin kæft. Okay, måske ikke lige med de ord men i ved vel hvad jeg mener. Harry var den der denne gang valgte at afbryde stilheden med et simpelt spørgsmål som alligevel gjorde os alle sammen virkelig forvirrede.

"Har du åbnet æsken?"

 

♥♥♥

♥♥♥

Wow! Hvordan kunne det lige ske?! Uh, jeg kender svaret. FORDI DET ER MIG DER BESTEMMER!!! Men hvad synes i om at Niall prøvede at beskytte Angel men måske fik sagt det forkerte alligevel? & hvad synes i om at Perrie og Zayn ikke er sammen mere? Tror i nogensinde de andre vil få af vide hvad Niall og Angel har lavet? & tror i virkelig Angel kan få sig selv til at rejse?

Jeg beklager hvis kapitlet ikke er særlig godt. Er helt mærkelig for tiden :(

Jeg sad og hørte nogle forskellige sange med Emeli Sandé da jeg kommer til sangen Mayby. Jeg kan ikke få mig selv til at skifte sang igen og da jeg har hørt de næste to også, Suitcase og Breaking the Law, starter jeg den igen fra Mayby og sådan fortsatte det i næsten to timer. Jeg tænke ikke over at jeg gjorde det. Nu kommer det mærkeligste. Jeg begyndte at græde..? Jeg ved ikke hvad jeg græd over men det kom bare.

Så bliver jeg nok også nød til at fortælle jer at det her var andet sidste kapitel :( Suk. Jeg har allerede skrevet sidste kapitel men jeg ved ikke helt hvornår det kommer. Jeg ved ikke rigtig om jeg kan få mig selv til at udgive det lige foreløbig. Det bliver trist at skule forlade Angel :(

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...