Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7291Visninger
AA

18. 17. You fucking hate me all of you

 

 

Liam og Niall var allerede kommet da jeg kom. De så lige så forvirrede ud som jeg var og det føltes godt ikke at være den eneste. "Hey," mumlede Niall men uden det sædvanlige smil. Jeg rynkede brynene og så spørgende på ham men han afviste at snakke om det. Derfor slog jeg mig ned i sofaen ved siden af Liam. Vi sad alle tre bomstille indtil Louis og Dan kom ind af døren sammen. Vi rejste os og så bekymrede på Dan.

"Hvor bliver Harry af?" mumlede Louis for sig selv mens han stod og trippede. En vrede begyndte langsomt at bygge sig op inden i mig men jeg holdte den inde. "Vi bliver nød til at snakke om det nu," sagde Dan og fik os til at sætte os ned. Han så skiftevis rundt på os for at være sikker på han havde vores opmærksomhed før han begyndte.

"Der var en journalist der overhørte Angels og Harrys skænderi og de har truet med at smide det både på twitter, i deres blad og på deres hjemmeside," sagde han ud i en lang kører. De andre drenge sukkede mens jeg bare lagde mit hoved i mine hænder. Det her var mere information end jeg kunne holde til lige nu. Ikke nok med at jeg skulle skændes med Perrie så skulle vores karriere også komme på spil.

"Hvis vi ikke får rettet op på det her kan jeres karriere være slut," sluttede Dan. Jeg mærkede Liams hånd på min skulder men jeg kiggede ikke op. Jeg ville ikke. Jeg kunne ikke.

Dans telefon ringede og han skyndte sig at tage den. Han gik lidt væk for at vi ikke skulle høre samtalen.

"Zayn, slap af," hørte jeg Liam sige beroligende til mig. "Liam, kan jeg sove hos dig i nat?"  spurgte jeg og kiggede endelig op. Hans spørgende øjne mødte mine og jeg sukkede lydløst inden jeg fortsatte. "Perrie og jeg har haft et skænderi," sagde jeg kort og kiggede ned i gulvet. Det lignede at Niall og Louis også fulgte med. Liam mumlede noget i stil med at han var ked af det og at jeg godt kunne sove hos ham inden Dan kom tilbage. "Harry er på vej," sagde han og satte sig ned på hans stol igen.

Jeg rejste mig og begyndte at gå rundt om det lille bord der stod ovre i hjørnet. Jeg blev nød til at beherske mig for ikke at slå til nogen eller noget men alligevel slog jeg hånden ned i bordet. "Zayn," sagde Dan bestemt. Jeg stoppede og kiggede over mod ham. Hans øjne var hårde som sten og jeg blev nød til at kigge væk. Liam kom hen til mig og prøvede at berolige mig men det fik bare min vrede til at blusse over. "Liam, du skal ikke bede mig tage det roligt! Har en af dine bedste venner måske såret din bedste veninde?! Angel er som en søster for mig og det værste er at Harry er som min bror. Det er som om min bror og min søster har knaldet bag min ryg for bagefter at rive hovederne af hinanden. Jeg kan ikke klare det Liam!" råbte jeg af ham.

Liam kiggede bare på mig med blide øjne som om mine ord fløj lige hen over hovedet på ham. "Hører du overhovedet efter?!" spurgte jeg så og slog igen i bordet. "Zayn, hold din kæft," sagde en stemme bag mig hvilket fik mig til at vænne mig om. Harry stod i døren med uglede krøller og blanke øjne. Mildt sagt så så han frygtelig ud. Han lignede en der ikke havde lavet andet end at græde de sidste 5 dage selvom det måske nærmere var 5 timer.

"Jeg ved godt hvad det her handler om," sagde han og kiggede skiftevis rundt på os alle sammen for at gøre det mere dramatisk. "I vil bare fortælle mig hvor meget i synes jeg har dummet mig og spørger hvorfor jeg gjorde det men nu skal jeg fortælle jer hvorfor. Det var hendes egen skyld. Hun går og flirter konstant med Niall og hun ser nærmest ham mere end hun ser mig og det pisser mig af," halvråbte han og sendte nogle stikkende øjne i retning af Niall som sad og kiggede ned i gulvet. Han så trist ud. På en måde jeg aldrig havde set før.

Der var stilhed men ikke en rar en. Et tykt lag af had hang i rummet og den gav mig gåsehud. Liam gik lidt tættere på Harry men han stoppede ham og råbte pludselig ud i rummet: "I fucking hader mig alle sammen!" Og med de ord slog han hånden ind i døren vendte sig rundt og gik med hurtige skridt.

Niall fik en sms men det så ikke ud som om han havde lyst til at tjekke den. Vi vidste alle sammen godt hvad Harry mente. Men det var ikke Angels skyld og overhovedet ikke Nialls. Angel og Niall skulle da have lov til at være sammen hvis de havde lyst til det og hvis Harry ikke kunne respektere det så var han ikke den rigtige for Angel. Det kunne selv jeg se.

 

Angels synsvinkel:

"Kom nu," sagde jeg utålmodigt til mig selv. Hverken Zayn eller Alex svarede på deres sms'er og det gjorde mig bekymret. Zayn havde skrevet mens jeg sov men nu svarede han ikke. Og Alex var i byen - sikkert men en ny flirt - så hun vidste slet ikke noget om skænderiet endnu og jeg ville ikke have at hun fandt ud at det i et blad i morgen tidlig.

Jeg satte mig tungt ned i sofaen med et suk. Da jeg vågnede havde jeg håbet at jeg vågnede op ved siden af Harry men det gjorde jeg ikke. Det hele havde ikke været en drøm men den rene, skræmmende virkelighed.

Eftersom Zayn og Alex ikke svarede besluttede jeg mig for at skrive til Niall.

To: Niall

Will you come when you're finished? I need you

Jeg rakte ud efter fjernbetjeningen og tændte for MTV. Til mig store frygt kom der et interview med One Direction. Tårerne begyndte langsomt at trille ned af mine kinder og jeg kunne ikke stoppe dem igen.

Harrys fine smilehuller var stadig til at dåne over samt hans charmerende smil. Også selvom jeg synes han var verdens største idiot. Hans krøller sad perfekt og hans tøj var det sædvanlige. En hvid t-shirt og nogle sorte bukser.

Selvom jeg synes han var verdens største idiot så var han jo stadigvæk min kæreste. Vi havde sådan set ikke slået op og jeg savnede ham. Jeg savnede at ligge og putte med ham mens han kyssede mig i håret og tegnede cirkler på min arm. Jeg savnede at han skulle grine af alt jeg sagde inden han fortalte hvor meget han elskede mig. Og mest af alt savnede jeg at vide at han var min. Lige nu var intet sikkert og det gav mig kuldegysninger. Hvis jeg aldrig mere skulle lige ikke Harrys favn ville jeg gå ned med hjertesorger.

Man ved aldrig hvornår det bliver ens sidste kys så derfor skal man nyde hvert eneste som var det det sidste. Det havde jeg bare glemt da han kyssede mig inden vi tog af sted til premieren. Pludselig kom jeg i tanke om den følelse jeg havde haft da vi kyssede. Jeg havde følt det som et afskeds kys. Måske havde min underbevidsthed allerede opfattet det der og ville gøre mig klar?

I ren frustration smed jeg en pude hen mod fjernsynet hvor der stadig kørte interviewet med drengene. Det ene hulk efter det andet forlod mine læber og kvalmen steg. Jeg hørte slet ikke min mobil give lyd fra sig før den gjorde det for femte gang. Jeg hoppede op i luften inden jeg opfattede at den ringede. Jeg så det var Niall og valgte derfor at tage den selvom jeg græd. "Det' mig," hviskede jeg og snøftede. Efter at bedømme på baggrundsstøjen i den anden ende ville jeg nok sige han kørte i bil men jeg var ikke sikker. "Angel. Græder du? Lige meget, jeg er på vej nu og jeg har mere is med," sagde han bekymret. Jeg nikkede selvom jeg godt vidste han ikke kunne se det. Vi vekslede et par ord inden han lagde på.

Han ville nok være her om 10 minutter så jeg kunne lige få grædt færdig. Interviewet var endelig færdigt så jeg hentede min pude igen og lagde mig ned under dynen. Teen mom kørte og en glæde over ikke at være dem bredte sig langsomt.

Jeg tror næsten jeg sov før jeg kunne høre nogen banke på. Langsomt rejste jeg mig og tog et tæppe om mig. Selvom jeg havde nattrøje og nat shorts på så frøs jeg stadig. Mit hår sad ud til alle sider og jeg lignede kort sagt noget der var løgn. Mine øjne var sikkert hævet og min næse var rød men fordi jeg vidste det var Niall var jeg ligeglad. Langsomt åbnede jeg døren men blev forundret over synet der mødte mig.

Harry.

Hans øjne var blanke og hans krøller sad forfærdeligt. Han lignede en der havde det slemt men overhovedet ikke lige så slemt som mig. Hans øjne borede sig ind i mine og gav mig lyst til bare at kysse og kramme ham. Men jeg kiggede bare koldt på ham og prøvede at gøre min stemme hård.

"Hvad vil du?" spurgte jeg selvom jeg havde lyst til at smække døren i men noget stoppede mig fra at gøre det. "Angel, lad mig nu snakke-" "Du kan bede så meget om tilgivelse du vil. Du har stadig såret mine følelser," afbrød jeg ham. Han blev stille og kiggede bare på mig i lang tid. "Angel, jeg tror godt vi kan blive enige om at det ikke går mellem os. Medierne overhørte vores skænderi og nu er vores karriere på spil," sagde han. Han gjorde mig nysgerrig selvom jeg var vred på ham og savnede ham. "Jeg beder dig ikke gøre det for min skyld men for drengenes skyld. Sig til dem at det var et skuespil. Og derefter sig at vi er blevet enige om at gå fra hinanden," sluttede han af. Jeg fik en tung fornemmelse i maven. Han havde altså besluttet sig. "Såå du står og slår op med mig?" spurgte jeg og kunne mærke tårerne komme igen. En enkelt slap løs og gled uhørt ned af min kind.

Han kiggede ned i gulvet og nikkede så. Jeg hørte trin på trappen og kort tid efter så jeg Niall komme hen i mod os. "Jeg tror det er tid til at du går, Harry," sagde han og skubbede ham blidt hen mod trappen. Han havde tydeligvis hørt vores samtale og det lettede en smule. Jeg lod tårerne få frit løb mens Niall fik Harry væk.

Vi kom ind i min lejlighed og Niall omfavnede mig i et varmt kram. Jeg lagde mit hoved mellem hans skulder og hans hoved mens jeg hulkede løs. Jeg var løbet tør for ord.

Niall trak mig med hen mod stuen og fik mig til at sætte mig i sofaen. Han satte sig på hug foran mig og nussede mine hænder. Efter lang tid i stilhed besluttede jeg mig for at sige det til Niall. "Han slog op," sagde jeg kort med den mindst grådkvalte stemme jeg kunne. Han nikkede kort og satte sig op ved siden af mig. Min gråd stoppede lige så stille og jeg prøvede at fokuserer på noget andet. F.eks. Nialls fyldige læber som nærmede sig mine.

Hey vent?! Niall læber som nærmede sig mine... Han var ved at kysse mig igen! Men jeg stoppede det ikke. Vores læber mødtes i et lidenskabeligt kys og langsomt udviklede det sig. "Nu er det ikke så forkert længere," mumlede han mod mine læber og fik mig til at fnise. Et eller andet sted havde han jo ret.

Pludselig løftede han mig op i brudestilling og satte kurs mod mit værelse. Han smed mig blidt på sengen og fortsatte kysseriet fra før. Det føltes pludselig rigtigt og jeg havde ikke lyst til at stoppe det.

Vi endte med at begge to at ligge nøgne under min dyne. Resten må i tænke jer til.

 

♥♥♥

 

#Great play yesterday Harry. I think they bought it ;) Oh, and Harry and I are not together anymore. Please accept that he didn't break up with me. We thought it was the best for everyone.#

Jeg havde lovet Harry at skrive det. Og jeg gjorde det for One Directions skyld og ikke for Harrys. Efter at Harry og jeg var begyndt at komme sammen havde jeg fået vildt mange følgere på twitter så jeg vidste at der var mange der så det når jeg skrev det.

"Der er morgenmad," hørte jeg Niall sige ude fra køkkenet. Han havde - som i nok kan regne ud - sovet her i nat. En god nat. Selvom jeg havde syndet igen føltes det rigtigt at gøre det. Bare min mor ikke fandt ud af det.

Jeg gik ud til ham og gav ham et kort kys. "Nu er det skrevet," meddelte jeg og satte mig ned. Han gav kort min hånd et klem og begyndte at spise.

 

♥♥♥

♥♥♥

 

Nå nå! Hvad synes i så om det? Og hvad er i mest til: Hangel eller Nigel? Okay, har ikke noget navn til Niall og Angel. Nogle forslag?

Mit internet er for mærkeligt i dag så undskyld hvis der mangler noget tekst og så videre. Jeg har desuden ikke fået tid til at rette kapitlet. I'm sorry.

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...