Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7436Visninger
AA

17. 16. One big dream

 

 

"Kom nu. Bare en til," plagede Niall og holdte to film op. Jeg rullede med øjnene og pegede på den ene. Vi havde allerede set to film og klokken var blevet mange. Efter vi havde spist maden fra Nandos var vi gået i krig med den Ben&Jerrys is jeg havde presset Niall til at købe. Tihi.

Selvom jeg stadig var nedtrykt, sur og ked af det over at mit forhold med Harry måske var forbi så glemte jeg lidt det hele når jeg sad sammen med Niall. Han kunne få mig til at grine som kun Harry plejede at kunne gøre. Jeg havde ikke særlig meget lyst til at se film men Niall sagde at vi jo bare kunne snakke imens i stedet for. Så derfor skulle vi altså til at snakke os igennem den tredje film. En romantisk komedie. Suk.

Efter et par minutter i stilhed kunne jeg høre en besked tikke ind på min IPhone. Jeg så navnet på skærmen og blev i tvivl om jeg havde lyst til at læse den. Men alligevel... Jeg blev nød til at være der for ham. Jeg låste min mobil op og begyndte at læse.

From: Harry xx

Will you please listen to me? x

Jeg fortrød at jeg læste den. Mit humør sank og jeg fik en klump i halsen. Niall måtte have set at den var fra ham for pludselig afbrød han mine tanker.

"Elsker du ham?" spurgte han og slap tv'et med sine øjne for at kigge på mig i stedet for. Jeg legede lidt med min mobil mellem mine hænder mens jeg tænkte. "Det ved jeg ikke længere," svarede jeg og blev overrasket over hvor meget jeg mente det.

Efter han havde sagt jeg kunne skride af helved til var jeg ikke sikker på om han elskede mig. Og jeg kunne ikke elske en der ikke elskede mig tilbage. Endnu en sms kom og jeg tjekkede den.

From: Harry xx

Look, I'm sorry. Can you give me another chance? x

Et par tårer samlede sig men jeg bed smerten i mig. Smerten ved at tænke på Harry. "Angel hør. Han opfører sig som en idiot overfor dig. Men det betyder ikke at han ikke kan ændre sig," sagde han og lød så irriterende klog. Jeg troede ellers vi havde den der ting til fælles med ikke at være så kloge.

Jeg kiggede ned på mine hænder. Måske have han ret. Måske kunne Harry ændre sig. Men hvad nu hvis han ikke gjorde? Hvad nu hvis jeg bare blev såret igen? Og hvad ville Zayn mon gøre ved Harry hvis det gik helt galt?

 

Harrys synsvinkel:

Jeg var knust. Jeg havde opført mig som en idiot overfor hende og jeg kunne godt selv se det. Måske blev jeg bare så jaloux over at hun hyggede sig sådan med Niall at jeg blev pissed of.

Jeg sendte endnu en besked til hende i håb om at få et svar.

To: My Angel

Look, I'm sorry. Can you give me another chance? x

Da jeg havde fået sendt den tikkede en sms ind fra Zayn

From: Zayn

I warned you

Det kunne ikke tegne godt. Jeg vidste godt han havde sagt at hvis jeg sårede hende ville det få konsekvenser. Men jeg vidste ikke hvad der gik af mig. Måske havde kærligheden bare gjort os begge to blinde.

Sofaen som stod op af den hvide væg så meget mere behagelig ud end den hårde spisebordsstol jeg sad på så derfor besluttede jeg mig for at rykke mig. Jeg vidste godt at her var tomt men det var kun fordi jeg vidste Angel ville komme med hendes ting. Selvom jeg ikke var sikker længere. Jeg valgte at ignorere Zayns besked og i stedet lægge mig til at sove.

Tankerne fór rundt i mit hoved og jeg kunne ikke falde til ro. Jeg vidste ikke hvad Angel lavede lige nu men jeg frygtede næsten at hun var sammen med Niall. Det var nok fordi Niall virkede som min bror at jeg blev så sur over det.

Zayn, Louis og Liam havde alle tre en kæreste så dem frygtede jeg ikke. Men Niall havde været singel et godt stykke tid så måske var han bare ensom. Men derfor behøvede han da ikke stjæle min kæreste. I know, jeg overreagerede måske en smule for de var jo tydelig bare venner. Men tanken var der stadig.

Måden hun havde slået mig på. Måden hun var gået væk i vrede. Noget tydede på at hun aldrig mere ville se mig og da overhovedet ikke flytte ind hos mig. Men jeg savnede hende. Den brændende følelse der stadig sad i min kind fik mig til at tænke på hende. At hun havde slået mig. På den ene side kunne jeg godt forstår det. Men på den anden side så overreagerede vi måske begge to lidt for meget. Men hun var umulig at komme i kontakt med.

Min mobil ringede men da jeg så det bare var Dan lagde jeg den fra mig igen og lukkede øjnene. Uden jeg bemærkede det døsede jeg langsomt hen i en søvn jeg helst ville vågne fra ved siden af Angel. Jeg håbede det hele havde været en stor drøm.

 

Angels synsvinkel:

Vi havde en lang samtale om Harrys og mit forhold. Det var underligt at sidde og snakke med Niall om det i stedet for Zayn. Jeg var lidt bange for Zayn. Men så længe han ikke gjorde Harry noget skulle det nok gå alt sammen.

Efterhånden som samtalen skred hen var vi rykket tættere og tættere på hinanden. Vi besluttede os for at se lidt mere af filmen i stedet for at snakke. Derfor lagde han sin arm om mig og jeg lagde mig hoved på hans skulder. Duften fra hans parfume var som beroligende medicin og mine øjenlåg blev en smule tunge.

Filmen var åbenbart færdig for pludselig ruskede Niall blidt i mig og sendte mig et smil. Han fangede mine øjne og det var som om alt omkring os forsvandt. Hvorfor følte jeg det? Jeg var jo stadig sammen med Harry. Det så ikke ud som om Niall havde lyst til at bryde øjenkontakten og det havde jeg sådan set heller ikke. Det føltes så forkert men alligevel så rigtigt. Det var den samme følelse som da jeg var i seng med Harry.

Pludselig sådan uden videre mærkede jeg et par bløde læber mod mine. De var blødere end Harrys selvom jeg ikke troede det var muligt. Det slog gnister i min mave og jeg vidste godt det var forkert men alligevel fortsatte jeg. "Det her er så forkert," mumlede Niall med et smil mod mine læber men fortsatte så. Kysset udviklede sig en smule og jeg nød følelsen af at være levende. Jeg have følt mig bundet og død indeni siden jeg havde slået Harry men Nialls læber mod mine gav mig liv igen. Det løste de knuder der holdt mig bundt.

Hvis det ikke havde været for Nialls mobil som ringede havde vi nok havnet i noget vi ville fortryde på længere sigt. Han kiggede hurtigt på skærmen af hans IPhone og afbrød kysset. "Jeg bliver virkelig nød til at tage den her," sagde han undskyldende og rejste sig for at tage den.

Jeg lænede mig med et suk tilbage i sofaen og begyndte at fortryde kysset. Som sagt var det forkert. Men hvorfor havde jeg så en underlig tilfreds følelse i maven? Det var underligt og jeg var ikke sikker på om jeg brød mig om den. Niall kom tilbage og så undskyldende på mig. "Det var Dan. Han har kaldt os alle sammen til møde," sagde han og gav mig et farvel kys på kinden. Selvom jeg troede det ville være akavet var det det stik modsatte.

Væk var han og der sad jeg tilbage med en underlig følelse indeni. Måske var det bedst hvis Harry ikke fandt ud af det. En sms tikkede ind men jeg var bange for at tjekke den i frygt for at det var Harry igen. Jeg lagde mig ned og lod mine øjenlåg falde i. Jeg håbede på at når jeg vågnede ville jeg finde ud af at det hele bare havde været en stor drøm.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg var sur og indebrændt på Harry. Virkelig. Han havde brudt sit løfte om ikke at såre Angel men for at være ærlig tror jeg ikke nogen af os vidste hvorfor de begge to reagerede som de gjorde. Måske havde kærligheden gjort dem begge to blinde.

Perrie kunne se på mig der var noget galt og derfor tog hun afstand til mig. Jeg ønskede mest af alt at hun bare ville tale med mig i stedet for at være bange for mig. De fleste vidste godt at jeg ikke blev så nemt sur men når jeg så først var sur var jeg ikke bare sur men rasende. Harry havde såret hende og jeg kunne ikke tilgive ham for det.

Det var også derfor jeg valgte at skrive både til Harry og Angel.

To: Hazza

I warned you

Han vidste godt selv hvad det betød og jeg håbede bare han kunne indse hvor sur jeg var på ham.

To: Angel honey

Are you allright? Shall i come over? :/

Jeg håbede virkelig hun ville svare for jeg synes ikke det var okay bare at køre over til hende hvis hun mest af alt bare ønskede at være alene. Så godt kendte jeg hende i hvert fald.

"Skat, tror du ikke du skal få noget søvn?" hørte jeg Perries nervøse stemme sige bag mig. Jeg sad på en bænk ude på vores terrasse da vejret faktisk var rimelig okay. Jeg rystede stift på hovedet og hørte hende sukke før hun dumpede ned ved min side. Hun tog min hånd og aede den blidt. "Zayn. Det nytter ikke noget at være sur på Harry. Vi ved alle sammen at han kan have et stort temperament," prøvede hun men hun lød for usikker. Det gav et sug i maven da hun nævnte Harry og selvom jeg ikke var typen der græd så tit så kom der alligevel et par tårer frem i mine øjne men jeg holdte dem inde.

"Forstår du det ikke Perrie? Harry er som min bror og da han spurgte om jeg var okay med ham og Angel sagde jeg kun hvis han ikke sårede hende. Det eneste han har gjort er at såre hende og jeg kan ikke få kontakt til hende nu. Hun er min bedste veninde og det ved du. Det var hun også før du kom ind i mit liv," sagde jeg hårdt. Det var ikke min mening at tale sådan til hende men hvis det var den eneste måde hun kom til at forstå det på så blev jeg nød til det.

Hun blev hvid i hovedet og hun slap min hånd. "Jeg er bange for at hun gør noget dumt nu. Eller har gjort det," sagde jeg med en lidt mere normal stemme. "Og det samme med Harry," gættede hun med monoton stemme. Jeg så en smule overrasket på hende men nikkede så. Hendes øjne lyste af frygt for mig og jeg fik dårlig samvittighed over det. Derfor trak jeg hende ind i et kram. "Du skal ikke være bange for mig skat. Det eneste jeg ønsker er bare at du vil snakke med mig om det," sagde jeg. Hun stivnede og trak sig fra mig med hurtige bevægelser. "Hvis du vil snakke om det skal du jo bare sige det," sagde hun og prøvede at kigge på mig med blide øjne men i stedet var de bare hårde som sten.

"Så nu mener du at det er min fejl?" spurgte jeg med løftede øjenbryn. Det kunne simpelthen ikke passe at hun skulle læsse det hele over på mig. Vi var i det mindste begge to skyld i det. "Jeg mener... Du kommer aldrig til mig når der er noget. Du snakker altid med Angel eller drengene. Jeg er bange for at du ikke vil snakke om sådan nogle ting med mig," sagde hun nu lidt mere sikkert men samtidig hårdt og rejste sig op. Jeg gjorde det samme.

Stod vi nu og skændtes om Harry og Angels skænderi? Tell me this is a joke.

"Ved du hvad? Jeg kan ikke diskutere med dig. Jeg sov-" mere nåede jeg ikke at sige før min telefon begyndte at vibrere i min lomme. Hurtigt tog jeg den op og så Dan's navn stå på displayet. Jeg tog den hurtigt og så hvordan Perrie rullede øjne over at jeg bare stoppede vores diskussion for at tage telefonen. "Det' Zayn," sagde jeg måske lidt for vredt. Efter Dan havde sagt et par få ord nåede jeg ikke at sige mere. Han havde lagt på. Det måtte virkelig være vigtigt hvis han skulle skynde sig sådan og siden det var så sent. Klokken var næsten 00. Vi plejede altid lige at veksle nogle enkelte ligegyldige sætninger men ikke denne gang.

"Det var Dan. Vi skal møde ham med det samme," sagde jeg og gik forbi Perrie. Da jeg nåede døren ind til stuen stoppede jeg op og vendte mig rundt. "Jeg sover hos Liam," sagde jeg og gik ind for at finde min jakke og mine sko.

Hurtigt var jeg ude i bilen på vej mod mødet. Mit hoved kørte på fuld tryk og jeg kunne ikke klare det. Perrie og jeg havde haft en af vores første skænderier.

 

♥♥♥

♥♥♥

Bum bum, hvad var det? Tror i Zayn og Perrie finder ud af det? Tror i på at det var deres første skænderi? & tror i Hangel vil finde sammen igen? Hvad mener i om det Niall og Angel lige havde gang i der?

Lige nogle ting vi skal have slået fast:

Harry er upopulær blandt alle drengene+Angel

Niall er måske ved at få følelser for Angel? Eller hvad?

Zayn og Perrie var oppe og skændes så Zayn sover hos Liam

Harry ved ikke der er møde fordi han sover

ANGEL FIK SIN IS!!!

Nå, i fik det her kapitel fordi jeg er syg i dag (suk) så jeg så det so en god mulighed for at få skrevet lidt. Så kan jeg også meddele at jeg snart kommer med et lille oneshot som jeg virkelig glæder mig til at dele med jer. Hvis altså der overhovedet er nogen der gider at læse det...

Love you!!! ♥

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...