Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7581Visninger
AA

16. 15. Movietime

"Drenge kig her!" blev der råbt fra højre og venstre. Vi var på den røde løber og alle folk ville have billeder. Jeg stod sammen med Eleanor, Danielle og Perrie lidt længere tilbage for vi havde alle sammen fået lov til at komme med. Yah. Der stod også en masse piger og skreg efter drengene. Os fire fik taget et par billeder sammen inden vi gik hen til drengene og fik taget nogle billeder med dem.

"Angel, der kører rygter om at grunden til at i blev kærester er at du er gravid?" hørte jeg et rapporter sige til mig. Jeg stivnede. Gravid? Hvor kom det fra? Jeg var aldeles ikke gravid. "Nej, jeg er ikke gravid. Og vi blev kærester fordi vi godt kan lide hinanden og gerne vil dele vores liv med hinanden," sagde jeg med et falsk smil som jeg faktisk havde øvet mig på. Jeg orkede ikke at der skulle stå i flere blade at jeg bare var en sur gammel kælling så et lille smil måtte de da gerne få.

En anden rapporter fik min opmærksomhed da hun spurgte: "Angel, hvor meget har din kjole kostet?" Jeg sendte hende et ægte smil - ved ikke lige hvor det kom fra - og svarede: "Den har i hvert fald været dyr." De andre drenge og piger var også ved at blive interviewet af forskellige medier. "Harry, hvordan er din nye lejlighed?" spurgte den samme dame. Hun virkede flink. "Den er dejlig. Og den bliver endnu mere dejlig når Angel snart flytter ind i den," sagde han og pludselig havde flere folk vendt sig mod os for at få mere information om min kommende flytning som hele England og samtlige andre lande i verden sikkert kunne læse om i morgen.

Efter nogle uendelig lange minutter slap vi endelig indenfor og jeg så det som en mulighed for at snakke lidt med Harry. "Ikke ondt ment skat, men synes du ikke det er lidt tidligt at sige det? Altså drengene ved det ikke endnu og mine forældre ved det ikke. De har tods alt givet mig min lejlighed," sagde jeg da vi trådte ind i salen hvor filmen skulle vises.

Jeg kunne mærke Harry rulle øjne af mig og det irriterede mig. Hvornår var han blevet sådan? Vi fandt vores pladser og jeg kom til at sidde mellem Harry og Niall. Jeg snakkede godt med Niall men nogle gange var det lidt som om at det irriterede Harry. "Skal vi ikke smutte forbi en Nandos på vej hjem? Jeg er allerede sulten," brokkede Niall sig og fik en latter til at sprede sig mellem os. Harry sad bare stille og kiggede på det stadig hvide lærred og så sur ud. Hvad var der med ham? Hjemme ved mig havde han været så glad da han kom men måske var det fordi jeg havde sagt at jeg var i tvivl? Plus min kommentar da vi kom ind. Måske var det ligefrem min egen skyld at han var så muggen?

Rummet blev mørknet en smule og forfilmene begyndte så småt at køre. Eleanor hev en pose popcorn op af hendes taske og rakte den til Niall så et kæmpe smil bredte sig på hans læber. Søde gavmilde El.

Filmen begyndte så småt og til start var Harrys fingre flettet ind i mine men undervejs i filmen gled de mere og mere ud af mine. Jo mere jeg snakkede og grinede med Niall virkede Harry mere og mere sur. Men det måtte han selv om. "Vil du have nogle popcorn?" hviskede Niall til mig og rakte posen over mod mig. Der var ikke ret mange tilbage hvilket nok betød at jeg måtte tage de sidste. Jeg takkede ja tak og tog posen. Harrys hånd var nu væk og da jeg kiggede hen mod hans plads var han også væk.

Niall så mit bekymrede ansigtsudtryk og så også bekymret på mig. "Er der noget galt?" spurgte han lidt for højt så nogle der sad foran os tyssede på os. Jeg rejste mig undskyldende og gik mod udgangen. Måske skulle han bare på toilet.

Jeg nåede ud i forhallen hvor man kunne købe billetter og så Harry sidde på en bænk og kigge frustreret ned i gulvet. "Hvad er der galt Harry?" spurgte jeg. Han farede sammen ved lyden af min stemme og rejste sig rasende. Uden at vende sig om og kigge på mig hvæsede han: "Du virker ellers meget ligeglad." Da jeg blev overrasket over hans svar trådte jeg et skridt tilbage.

"Hvad mener du dog?" spurgte jeg og tog mig mod til at gå hen mod ham. Da jeg lagde min hånd på hans skulder rystede han den blot af og endelig vendte hans sig mod mig. Han øjne lyste af vrede og hans krop virkede ti gange større end den plejede og det skræmte mig. Han plejede ikke at være sådan. Hvad havde jeg dog gjort siden han mente jeg skulle behandles sådan? "Kan du ikke se det?" råbte han næsten mens han trådte et skridt tættere på mig.

Jeg kunne mærke tårerne samle sig men jeg holdte dem inde. Lidt endnu. "Harry hvis du har et problem så sig det. Du ved jeg er her," sagde jeg stille og roligt. Han fnøs håndligt og gik direkte forbi mig med retning mod udgangen. Han sørgede da også lige for at ramme min skulder. "Harry bliv nu her," sagde jeg lidt højere. "Eller er det måske blevet en vane for dig at løbe fra problemerne?" råbte jeg så efter ham. Jeg så hvordan han brat stoppede op. Ordene hang i luften inden de langsomt sivede ind i os begge. Jeg hørte en dør blive åbnet men jeg havde mit blik limet fast til Harrys ryg.

Langsomt blev mit blik mere og mere slørret jo flere tårer der kom frem. To skikkelser gik hen mod Harry og holdt ham selvom han strittede imod. Samtidig mærkede jeg et par arme om mig og uden at vide hvem det var lagde jeg mit hoved på personens skulder og gav tårerne frit løb. Zayns parfume strømmede ind i mine næsebor og gjorde mig en smule mere tryg men tanken om at Harry var rasende måske på grund af mig overdøvede den.

"Slip mig Louis!" hørte jeg Harry råbe. Zayn trak mig over mod nogle stole så jeg kunne sidde lidt. Det hele kørte bare rundt lige nu. Minderne fra sidst vi skændtes kom frem og gav mig gåsehud.

"Vil du gerne vide det Angel? Vil du virkelig gerne vide hvorfor jeg har været så putte nutte sød overfor dig i flere måneder? Skal jeg virkelig fortælle dig hvorfor Zayn er sur på mig og er bange for at jeg sårer dig? Jeg troede at vi var så gode venner at du for en gangs skyld selv kunne regne noget ud. Men nu skal jeg fortælle dig det Angel Johnson," råbte han og blev stående med stikkende øjne og vrede i stemmen.

Det hele gik op for mig nu. Hvor havde jeg dog været dum! Jeg kunne slet ikke se det før nu hvor han stod og råbte af mig. Ud af øjenkrogen så jeg Kim komme tættere på som om han var bange for at Harry ville gå amok på mig eller at jeg ville gå amok på ham.

"Harry jeg.." prøvede jeg men ordene satte sig fast i halsen. Jeg var bange for Harrys svar selvom jeg allerede kendte det. "Fordi jeg er fu-" men jeg afbrød hans råben. Det gjorde ondt at han råbte af mig. "Harry stop!" råbte jeg.

Hans ansigt blev en anelse mildere men han så stadig forpustet ud. "Fordi jeg er fucking forelsket i dig Angel," sagde han i et normalt toneleje og selvom jeg vidste hvad han ville sige gjorde det stadig ondt at få at vide.

Den brik der manglede da vi kørte herud blev lagt på plads. Hele puslespillet var blevet løst. Harry var forelsket i mig. Det kunne ikke være rigtigt. Harry var som en bror for mig som jeg har sagt så mange gange før. Man er ikke vild med sin søster og det burde han vide! Jeg troede rent faktisk der var en hjerne under alle de krøller men måske tog jeg fejl. Måske var hans ego steget ham til hovedet så han troede han kunne få alle dem han ville have. Selv hans søster. Hans popularitet måtte være steget ham til hovedet så han troede han kunne gøre hvad han havde lyst til. Men der måtte jeg sætte en grænse.

"Angel?" hørte jeg en stemme kalde mens et par arme ruskede blidt i mig. Jeg blinkede et par gange med øjnene inden jeg åbnede dem helt. Niall stod foran mig ved siden af Zayn og så medlidende på mig. "Hvor er Harry?" hørte jeg min egen spinkle stemme sige mens jeg langsomt rejste mig op. Zayn prøvede at stoppe mig mens Niall svarede: "Lou og Liam er sammen med ham." Jeg prøvede at sende ham et smil men det døde hen mens jeg gik mod udgangen.

Da jeg gik ud af døren var jeg ved at falde i min kjole men dørhåndtaget redede mig. Jeg blev nød til at fortælle Harry et par ting. Om alt. Om os.

Jeg åbnede døren og lod den friske luft omslutte mine bare arme. Det var åbenbart en bagudgang så jeg stod altså i en indelukket baggård mens jeg kiggede efter Harry, Louis og Liam. Efter kort tid fandt jeg dem stå og snakke. Harry så stadig meget frustreret ud men nu sad han i det mindste ned på en brun trækasse.

Med hurtige skridt gik jeg hen mod dem og uden tøven afbrød jeg deres samtale. "Harry, du bliver nød til at snakke med mig. Det nytter ikke noget at løbe fra problemerne for i sidste ende vil de indhente dig igen," sagde jeg og så med milde øjne på Harry. Hans stikkende øjne mødte mine men de var mildere end før. Liam lagde en hånd på hans skulder for at holde ham i ro. Da det ikke lignede han ville svare fortsatte jeg. "Du ved jeg elsker dig og du ved jeg virkelig gerne vil bo med dig," sagde jeg og fik to spørgende blikke sendt i min retning men jeg ignorerede dem. "Men hvis du skal være sådan der hele tiden er jeg ikke sikker på at vi skal være sammen mere," sagde jeg uden tøven. Nu var det sagt. Ingen vej tilbage.

Harrys øjne fik pludselig en mærkelig glød og hans ansigt blødte op. "Skrid af helved til," spyttede han pludselig og rejste sig for at angribe mig. Men denne gang var jeg forberedt på alt hvad han kunne sige så ordene ramte mig ikke. "Jamen i lige måde," gav jeg igen og så det overraskede udtryk i Harrys ansigt. Det var næsten til at grine over hvis jeg ikke havde været så trist. Han gik lidt tættere på mig og nedstirrede mig. "Du må da ikke sige den slags ord når du er kristen, må du?" sagde han med hovedet let på skrå. Hårdt gav jeg ham en lussing og skubbede ham tilbage så han landede på jorden. Hurtigt gik jeg tilbage til Zayn og Niall.

Nogle enkelte tårer trillede ned af mine kinder nu men jeg ignorerede dem. Da Zayn så mig gik han hen mod mig med åbne arme for at trøste mig men jeg afviste ham. Da han kiggede mig i øjnene vidste han straks hvad der lige var sket. Hans øjne lyste af vrede da han gik mod udgangen for at finde Harry. "Nej Zayn!" sagde jeg bestemt og tog fat i hans arm. "Vil du køre mig hjem?" spurgte jeg Niall om og han nikkede hurtigt inden han lagde en arm om mig. Jeg sendte nogle bedende øjne til Zayn om at han ikke ville gøre Harry noget inden jeg fulgte med Niall ud til hans bil.

Mit humør var fuldstændig ødelagt. Jeg havde slet ikke lyst til at se resten af filmen.

Vi havde kørt et stykke tid før Niall brød tavsheden og spurgt om noget virkelig mærkeligt. "Skal vi købe Nandos mad og is med hjem?" spurgte han med et blidt smil som jeg ikke kunne lade være med at grine af. "Hvad griner du af?" spurgte han mens han selv grinede. Jeg rystede bare på hovedet og sagde så: "Det lyder som en god idé." Måske kunne jeg komme på andre tanker sådan.

Niall kørte ind hos den sædvanlige Nandos for at bestille noget mad. Måske kunne vi køre forbi et supermarked og købe Ben&Jerrys is?

 

♥♥♥

♥♥♥

Noooooo! Det piner mig at skulle gøre det her med Angel og Harry men det er desværre nødvendigt. Og hvis i synes kapitlet mangler nogle detaljer er det fordi jeg synes i skal prøve at læse mellem linjerne og forestille jer det selv.

Men hvad tror i så der sker nu? Tror i de bliver sammen eller er Hangel forbi? & tror i hun får sin Ben&Jerrys is?

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...