Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7295Visninger
AA

15. 14. But you can't...

 

 

"Harry, hvad laver vi her?" spurgte jeg for syvende gang. Han havde trukket mig et lille stykke ind i skoven som ikke var særlig stor. Han tog begge mine hænder før han var sikker på at han havde min fulde opmærksomhed. Han ville virkelig bare gøre et stort nummer ud af det?

"Angel, jeg ved ikke om det er for tidligt men jeg har tænkt på noget," sagde han med et pudsigt smil om læberne. Nu var jeg jo nysgerrig. Måske var det også det der var planen? "Og jeg tænkte på om du ikke vil flytte ind hos mig," sagde han langsomt. Jeg lavede store øjne. Der var aldrig nogen der havde spurgt mig før om vi skulle flytte sammen. Og vi havde jo kun været officielle kærester i 2 uger. Måske var det for tidligt?

Jeg lignede sikkert en idiot men jeg havde virkelig brug for at tænke. Til sidst kom jeg frem til et svar. Nu håbede jeg bare det var det rigtige at gøre. "Vi kan jo altid prøve et par uger?" sagde jeg og så det store smil brede sig på hans læber. Han krammede mig og svingede mig rundt og kyssede mig og nøj hvor blev han glad. Der landede da også en glad følelse i min egen mave da vi sammen gik tilbage mod bilen.

Nu skulle jeg virkelig hjem og gøre mig klar!

 

♥♥♥

 

Harry ville ikke lade mig gå ud af bilen men til sidst havde jeg endelig fået lov til at gå. Jeg så kort på klokken og blev lidt skræmt. Ca. 2½ time tilbage før Harry igen ville være her. Shit. Panisk gik jeg over og bankede på Alex' dør for at få noget hjælp.

Det var dejligt at jeg havde hende så tæt på. Og at hun altid ville hjælpe. Hun var super god til at sætte hår så selvfølgelig var det oplagt at spørger hende. Selv var hendes hår altid lidt kedeligt sat men hun sagde at hun bedst kunne lide når det hang. Hun farvede det aldrig og hvis hun satte det op var det i en fletning eller i en hestehale. Men det fremhævede hendes hjerteformede ansigt.

"Angel?" sagde hun undrende da hun langt om længe havde åbnet døren men mere nåede hun ikke at sige før jeg hev hende med hen mod min lejlighed. "2½ time og så er Harry her," sagde jeg kort og enkelt mens jeg begyndte at finde diverse ting jeg vidste hun skulle bruge. Selv forsvandt hun ind i hendes egen lejlighed igen for at hente hendes ting.

"Skal jeg sætte noget enkelt? Jeg tænker lidt - WOW," sagde hun men afbrød sig selv. Hun havde sikkert fået øje på min kjole. Jeg havde hængt den op på en skabslåge så den ikke blev krøllet eller gik i stykker. "Videre," hunsede jeg med hende. Hun begyndte straks og jeg var spændt på resultatet.

Efter godt 1½ time hvor hun havde rykket rundt i mit hår som om det var på en mannequin havde hun prøvet 3 forskellige ting og var nu næsten færdig med den fjerde. Hun var ikke selv tilfredse med de andre men jeg håbede så inderligt at hun ville være tilfreds denne gang for min hovedbund skreg af smerte.

"Sådan," sagde hun pludselige og gik lidt væk for at hente et spejl til mig. Hun havde sat en fletning fra det ene øre til det andet som et vandfald. I stedet for at det var alt håret der var med i fletningen faldt en masse hår ned til mine skuldre ligesom vandet i et vandfald (Samme link som ved kjolen). "Wow," var min eneste kommentar. Hun nikkede selv tilfredst.

Jeg gik over for at give hende et kram som tak for hjælpen. "Hey Alex? Vil du ikke hjælpe mig i min kjole?" spurgte jeg og så hvordan hendes øjne lyste op. Hurtigt nikkede hun og sammen gik vi over til min kjole.

Da jeg begyndte at klæde mig af så jeg kunne få kjolen på begyndte min mobil at ringe. "Alex, vil du tage den for mig?" spurgte jeg mens jeg fortsatte. Hun nikkede og trykkede på den grønne knap. "Angels telefon, det er Alex," sagde hun med sekretær stemme. Uhyggeligt.

Det eneste jeg hørte af samtalen var nogle små input fra Alex' side og nogle nik. Jeg blev lettere irriteret over at hun ikke fortalte mig hvem det var. Efter ca. 5 minutter lagde hun på og gik over for at hjælpe mig i kjolen. Jeg stirrede bare forventningsfuldt på hende men ikke et ord forlod hendes mund. Urgh, jeg havde lyst til at slå hende.

"Alex? Hvem var det?" spurgte jeg irriteret. "Hey rolig nu," sagde hun og lagde kjolen på gulvet så jeg kunne træde i den. "Det var din mor. Hun ville bare sige at de regner med at være hjemme om ca. 2 uger. Oh, og så har hun fundet et job til dig," sagde hun og forventede at jeg ville træde op i kjolen.

Et job?! Hvordan kunne hun finde et job til mig når hun var i USA? Jeg stirrede ondt på Alex og endelig fattede hun det. Hun rejste sig med et suk og begyndte at forklare. "Det er ikke verdens bedste job men du får penge for det. Du ved, der ligger en Nandos et stykke herfra som mangler medarbejdere. Du har fået jobbet hvis du vil have det men hvis du ikke vil er du stadig arbejdsløs," sagde hun endelig seriøst. Et stykke herfra... Mente hun den næsten lige ved siden af Harrys lejlighed?! "Men så er det jo godt vi bor så tæt på hinanden så vi stadig kan se hinanden selvom du skal arbejde når jeg ikke skal..." tilføjede hun.

Det var først der at jeg kom til at tænke på at jeg skulle flytte væk fra Alex. Så kunne jeg ikke bare gå ind ved siden af når jeg havde hårkrise eller når jeg havde brug for en veninde. Det gav et stik i maven at tænke på og nogle enkelte tårer samlede sig i mine øjenkroge.

Jeg følte mig halvnøgen da jeg stod foran Alex i en BH og trusser og det var virkelig ikke det rigtige tidspunkt at fortælle hende jeg skulle flytte men 1) så skulle det siges før eller senere og 2) det var for sent at fortryde. "Alex, der er noget jeg skal fortælle dig," startede jeg ud. Man kunne godt se på min ansigtsudtryk at det var seriøst så Alex blev også selv mere seriøs. "Harry har spurgt om jeg vil flytte over til ham... Og jeg har sagt ja," sagde jeg langsomt og kiggede ned i jorden.

Hun prøvede at fremstamme et tillykke men det døde ligesom lidt hen. Jeg kunne tydeligt se at hun kæmpede med at holde tårerne inde. Det gav et stik i hjertet af skyldfølelse at se hende så tæt på at græde. Jeg gik hen til hende og trak hende ind i et kram. Hendes bælte rørte min bare mave og sendte en række kuldegysninger igennem min krop men jeg prøvede at ignorere dem.

"Så kommer du da tættere på dit arbejde," sagde hun og snøftede. Selv om jeg ikke kunne se hendes ansigt var jeg sikker på at hun græd. Min påstand blev bekræftet da noget koldt ramte min skulder og løb videre ned af min ryg.

Jeg trak hende lidt ud fra mig så jeg kunne se hende i øjnene. "Hey, vi kommer stadig til at se hinanden. Tit. Jeg vil ikke lade Harry komme imellem os," sagde jeg til hende og prøvede at sende hende et smil men det var som om at tyngdekraften prøvede at trække dem nedad.

Hun nikkede og prøvede at smile gennem alle tårerne. "Nå, skal vi få dig i kjolen? Så kan jeg græde færdig senere," sagde hun med et blidt smil. Med hjælp fra Alex fik jeg kjolen på på ingen tid. Et hurtigt farvel og Alex var væk. Jeg kunne godt forstå hende. Det var en ordenlig mundfuld og jeg havde i hvert fald ikke pakket det ind.

Hurtigt tog jeg smykkerne på og lagde en let make-up da jeg kunne se på klokken at Harry snart ville være her. Og ganske rigtigt. Få minutter senere hørte jeg en svag banken på døren. Jeg så mig hurtigt i spejlet inden jeg åbnede døren. Der stod Harry i en flot grå smoking og en hvid skjorte. Hans krøller sad som de plejede, rodet og krøllet. Han gav mig et hurtigt kys inden jeg trak ham med indenfor. Jeg blev nød til at fortælle ham om Alex' reaktion.

Da han så min seriøse ansigtsudtryk fik han et forvirret og trist blik i øjnene. "Er der noget galt?" spurgte han og gik helt hen til mig. Mit blik lå på gulvet da jeg begyndte at snakke. "Jeg har fortalt Alex at jeg flytter," sagde jeg langsomt. Ud af øjenkrogen kunne jeg ane et smil på Harrys læber. "...Og jeg er begyndt at blive i tvivl og det er det jeg vil," hørte jeg mig selv. Det var ikke rigtig noget jeg havde tænkt over at sige men da jeg først havde sagt det føltes det bare så rigtigt at sige.

Smilet på Harrys læber forsvandt og jeg tog mig endelig sammen til at kigge op. Hans grønne øjne borede sig ind i mine og det triste udtryk var ikke til at holde ud. Jeg fortrød hurtigt at jeg havde sagt det og prøvede at rede mig selv. "Måske skal jeg bare lige have lidt tid til at tænke over det. Og måske skal jeg lige vænne mig til tanken om at jeg skal længere væk fra Alex," sagde jeg med et smil. Han kiggede ned i gulvet og sukkede.

Jeg prøvede at fange hans blik men det mislykkedes totalt. "Jeg tvinger dig ikke til noget. Du vælger selv," sagde han og kiggede endelig op på mig. Hans øjne så bestemte ud men også følelsesladede. Mente han virkelig det? Okay, det kom helt forkert ud. Jeg mener, hvorfor skal han gøre det så svært for mig? "Harry, jeg vil gerne flytte sammen med dig," startede jeg ud og lagde mine arme rundt om hans nakke. "Og når du siger det der gør det det endnu sværere for mig," fortsatte jeg og fik et nik som svar. Jeg lagde mine hænder omkring hans hoved og fik ham til at kigge på mig. "Du må ikke tvivle på mig Harry," sluttede jeg til sidst.

Kort efter mærkede jeg et par læber mod mine som virkede triste. Det var ikke et glad kys. Det virkede mere som et afskedskys selvom vi skulle være sammen hele aftenen og de næste mange uger. Hvorfor havde jeg den følelse?

 

♥♥♥

♥♥♥

Nurh, søde Angel da. Hvorfor tror i hun har den følelse? Er det en sjette sans eller det bare fordi hun er trist? & hvordan tror i premieren vil gå?

Jeg kan ikke holde tanken ud om at jeg snart skal forlade Angel og Harry og resten af drengene. Jeg har jo fortalt jer at det her ikke bliver så lang en historie og jeg er ikke sikker på hvor mange kapitler der er tilbage men tror ikke der er særlig mange. Nu jeg tænker over det mangler jeg et godt navn til Angel og Harry. Hangy? Nedern navn.

Love you still!!! <3 x

Argh, Adison (Lisa) har smittet mig med hendes x'er!

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...