Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7176Visninger
AA

14. 13. Thats heavy!

3 uger efter:

"Angel, kan vi snart komme videre?" hørte jeg Zayn brokke sig endnu en gang. Helt ærligt, kendte han mig ikke godt nok til at vide at jeg ikke kan finde en kjole på nul komma fem?!

Måske skulle jeg lige fortælle lidt nærmere. Der var gået et par uger siden Harry og jeg... Ja, i ved. Og vi skulle snart til premiere på 'The Bling Ring'. Faktisk i aften. Men jeg manglede jo en kjole så derfor hjalp Zayn mig. Oh, og så havde Zayn og jeg fået snakket ud så vi var gode venner igen.

"Slap af! Nå, hvad synes du så om den her?" spurgte jeg og hev forhænget væk så Zayn kunne se mig. Han sad i en fin stol helt sunket sammen som om han havde opgivet det hele. Jeg var nu iført en rød, lårkort kjole uden stropper. Meget enkelt og måske lidt for kedelig. "Den er pæn," sagde han og fik mig til at sukke. "Det har du sagt om dem alle sammen!" vrissede jeg.

Zayn rejste sig og gik hen mod en vildt dyr blå kjole (Link i kommentar) som jeg allerede havde kigget på men da jeg så prisen droppede jeg det hurtigt. "Angel, det er den syvende kjole du har på og jeg er sikker på at den her vil klæde dig," sagde han og tog fat i bøjlen som den blå kjole hang på. Havde han overhovedet set på prisen?! "Malik, har du set prisen? Der står 2882,50 pund og det har jeg altså ikke råd til," sagde jeg med hævede øjenbryn. Han sukkede og rullede med øjnene. "Jeg har jo sagt jeg ikke har noget imod at betale!" sagde han, "Ellers kan du jo få din kæreste til det."

Glemte jeg at fortælle det? Jaer, Harry og jeg var sådan set blevet sådan lidt kærester agtigt? Det var lidt svært at forklare men vi var blevet enige om at det godt kunne gå og efter at Zayn havde dampet lidt af var han virkelig støttende. Men jeg kunne stadig ikke rigtig vænne mig til at sige at han var min kæreste. Han var jo bare min Harry?

Zayn rakte kjolen hen til mig og jeg tog den mens jeg rullede øjne. Det er en dum vane jeg havde og jeg kunne virkelig ikke slippe af med den! Selvom jeg troede at jeg har smittet Zayn en del...

Jeg tog den hurtigt på og jeg blev overrasket over hvor godt den sad på mig. Den var stropløs men den faldt slet ikke ned over min barm som jeg havde troet den ville gøre. Alle de mange flæser faldt fint ned forbi mine hofter og ned til gulvet. Jeg trak forhænget fra og gik et par skridt. Hm, den var ikke for lang. Den var bare perfekt. Zayn så også ud til at være imponeret for han var ved at tabe både næse og mund. Han så ikke ligefrem særlig begavet ud.

"Hvem havde lige ret?" begyndte han at sige mens han dansede en skør dans som fik mig til at grine. "Kan du ikke finde nogle sko til mig? Nu mener du jo at du var så god til at finde en kjole," sagde jeg for sjov mens jeg satte mig ned i en af det fine stole. Han rejste sig fra hans egen og gik hen mod et par sko i samme farve som kjolen. De så ret høje men søde ud. Lige til at brække et ben med. Han kastede dem hen mod mig med et smil inden han gik hen til den hæslige taske han havde taget med. Det lignede lidt en dametaske men han blev sur når man sagde det for han havde fået den af Perrie.

Uh, endnu en ting jeg glemte at fortælle. Zayn skulle ikke sælge huset alligevel! Hans bankmand vidste sig at være kriminel så derfor sagde han at det skulle sælges, altså for at ødelægge Zayns liv og tage hans penge. Han havde ikke taget nogen af hans penge men det var tæt på. Så derfor var Perrie og Zayn flyttet sammen og der var liv og glade dage. Wuhu!

Jeg tog dem på og rejste mig op. Hm... Det virkede ikke så høje som jeg troede. Og efter et par skridt kunne jeg slå fast at dem kunne jeg sagtens gå i. Men alligevel... Prisen? "Zayn, hvad koster de?" spurgte jeg og blev lettet da han svarede med et smil: "13,80." YEAH BABY!

"Zaaaaaayn?" spurgte jeg med sukkersød stemme. Han vidste sikkert godt hvor det her førte hen. "Jeg er på vej," sagde han mens han fandt sit kort og gik op mod kassen. Dejlige Zayn. Selvom jeg nu havde ret dårlig samvittighed over at han skulle betale så mange penge for min kjole. Og skoene. Men dem skulle jeg nok selv betale tilbage en gang! Snart. Forhåbentligt...

Zayn kom tilbage med tre ret store smykkeæsker. "Jeg har noget jeg skulle give dig fra Harry når du fandt en kjole," sagde han og rakte først en stor kvadratisk æske hen mod mig. Langsomt åbnede jeg den og så en blåt armbånd. Ret heldigt egentlig. Den var formet som en masse hjerter med en guld kant. Jeg var målløs. Men jeg blev mere målløs da jeg åbnede den næste æske som var lidt mere flad og lidt mere aflang. Et par øreringe med snore? Ej, hvordan skulle jeg forklare det?! Det var i hvert fald flotte! Til sidst kom den største æske som virkelig var stor! Den var mere aflang end den anden og lidt mere flad. Og stor. Hold da wow den var stor. Zayn åbnede den for mig og jeg blev blændet. Bogstaveligt talt for det var en stor sølv halskæde og der kom en stråle lys ned på den som ramte mig i øjnene. Havde han virkelig købt alt det her til mig? Det måtte have kostet en formue!

Endnu en gang blev jeg blændet men denne gang af en blitz fra et kamera. Zayn havde taget et billede af mit forbløffede udtryk og nu sendte han det garanteret det til Harry. Hm. Sad face. Eller vent, det kunne jeg ikke når jeg var så glad.

"Du skal ikke spørger mig hvad det har kostet for ærlig talt så ved jeg det ikke," sagde han med et smil og jeg slog ham blidt på armen.

Jeg tog langsomt armbåndet på efterfulgt af øreringene og gjorde tegn til Zayn om at han skulle hjælpe mig med halskæden. Øreringene var lidt tungere end jeg havde forventet men screw that!

Halskæden var mega tung! Jeg følte mig næsten som en prinsesse. Jeg manglede bare diademet og være født i en kongelig slægt så var den der!

"Wow," blev jeg ved med at sige. Det var ærgerligt at Harry ikke var her så han kunne se min reaktion eller så jeg kunne kysse og kramme ham til han faldt død om! BAD IDEA! Do not do that!

Jeg gik hen til det nærmeste spejl og blev stående alt for længe. Faktisk tror jeg at jeg kom til at savle lidt men ikke sig det til nogen...

Bag mig kunne jeg høre Zayn snakke i telefon og da jeg hørte mit navn blev jeg straks nysgerrig. "Ja, Angel er lige her. Vil du snakke med hende?" sagde Zayn og kiggede hemmelighedsfuldt på mig selvom jeg havde en lille anelse om hvem det var. Alligevel fik jeg følelsen af at være et lille barn som fik en overraskelse. Zayn rakte mig hans mobil og jeg tog den tøvende op til øret.

"Hey babe," lød den velkendte stemme som tilhørte en hvis krølhåret grønøjet fyr som jeg var stolt af at kalde min kæreste. Af ren refleks bredte der sig en kæmpe smil over mine læber inden jeg svarede: "Hej Harry! Tusind tusind tusind tak! Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg er for dem!"

Der blev svaret med et grin i den anden ende og pludselig følte jeg mig lidt barnlig. Upsi.

"Men er du klar over hvor tung den er?" spurgt jeg og så igen mig selv i spejlet. Endnu en gang kom der bare et grin men denne gang efterfulgt af noget larm i baggrunden. Det lød som en bildør? Hvor søren var han henne?

Argh, endnu en ting jeg har glemt alt fortælle. Man glemmer altså meget på tre uger! Harry og Louis er flyttet fra hinanden igen. Jeg tror det er 3 gange de har prøvet at bo sammen men er så flyttet fra hinanden igen. Hvornår begynder de at forstå at de bare ikke kan bo sammen? Denne gang var det fordi Eleanor ikke synes det var rart at være i deres lejlighed når vi var så mange. Efter at jeg er begyndt at komme med til mange hyggeaftner og Danielle også er igen er det efterhånden begyndt at blive ret trængt. Så for et par dage siden flyttede Harry ind i hans nye lejlighed og jeg boede der allerede halvt om halvt. Jeg var der i hvert fald det meste af min tid. Og som en bonus så elskede Balter at være der.

"Wow du er smuk," hørte jeg ham pludselig sige. Forvirret vendte og drejede mig for at se om han var i nærheden for det virkede altså virkelig uhyggeligt. Og da jeg fik vendt mig om stod han i døren og kiggede på mig. Jeg lagde på og kastede mobilen over til Zayn igen. Faktisk havde jeg helt glemt at han stadig var der.

Harrys arme omsluttede mig i et kram og duften af hans parfume trængte ind i mine næsebor. Uh, lækker duft. En blanding af Harry, parfume og sex. Vent, sex? So what.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg med et smil inden jeg trak mig ud af hans arme. Langsomt begyndte jeg at gå hen mod prøverummet igen mens han snakkede. Nu hvor kjolen var købt kunne jeg vel lige så godt tage den af igen. "Jeg ville give dig et lift hjem," sagde han med et smil. Han udvekslede nogle blikke med Zayn som bare stod og kiggede på os inden han sagde: "Tak fordi du gad Harry. Jeg bliver virkelig nød til at smutte for Perrie har skrevet at hun havde noget vigtigt." Han tog sin taske over skulderen og før jeg vidste af det var han væk.

Jeg gik ind i prøverummet hvor jeg hurtigt tog kjolen af inden jeg tog mit eget tøj på igen. Smykkerne lagde jeg tilbage i deres æsker og der lagde de sådan set fint indtil i aften.

Harry gik rundt og kiggede på kjoler da jeg kom ud. Han løftede en lyserød og lilla stropløs kjole op. "Den her ville have klædt dig," sagde han med et smil. Jeg lagde armene over kors og kiggede bestemt på ham. Selvfølgelig bare for sjov. "Så du synes ikke den kjole Zayn har valgt er pæn?" spurgte jeg skarpt. Den havde han ikke lige set komme for han skyndte sig at hænge kjolen tilbage og komme hen til mig. "Uanset hvilken kjole du har på klæder den dig," sagde han lavt med hans smil inden han kyssede mig. Det gav mig stadig et sus i maven hver gang og jeg håbede den følelse ville blive ved.

Jeg trak mig først fra kysset for at drille ham lidt. "Jeg har prøvet den kjole. For lille ved barmen," sagde jeg og tog fat i posen som ekspedienten havde puttet kjolen i for at gå ud at butikken. Jeg havde lagt smykkeæskerne i min taske selvom de kun lige kunne være der sammen med en skotøjsæske.

Harrys bil holdt pæn parkeret tæt ved indgangen så det var dejligt nemt at få kjolen ind i bilen. Inden jeg satte mig ind pressede Harry mig blidt op mod bilen for at give mig et kys igen. Hans ene hånd lå på bilruden ved siden af mig og den anden holdt om min.

Vi fik sat os ind og kursen blev sat mod min lejlighed for en gangs skyld. Vi skulle også være til premieren om 4½ time så jeg skulle måske snart overveje at sætte hår. Det undrede mig bare da han kørte direkte forbi mit lejlighedskompleks og fortsatte mod en skov. "Harry? Du glemte at stoppe?" sagde jeg med en nervøs latter. Han smilede bare for sig selv og kørte videre. Hvad havde han gang i?

 

♥♥♥

♥♥♥

 

Lidt kedeligt kapitel måske men alligevel er jeg godt tilfreds med det :)

Har i nogle idéer om hvor de skal hen? & tror i Angel når at blive færdig til premieren? LÆS ALT DETTE OG MEGET MERE I NÆSTE KAPITEL AF 'ANGEL'! Hæhæ, havde lige lyst.

Nyder i jeres fridag? Jeg skulle op kl. 06.15 fordi jeg skulle være barnepige og så har jeg leget med lego det meste af dagen. Men ellers har jeg hygget mig ;)

Love you guys og jeg kan virkelig ikke fatte at den har over 1000 visninger!! Det her er virkelig stort for miiiig!

I går aftes publicerede Jessica B. første kapitel til hendes nye historie 'How to be a bad boy' og da jeg kommenterede den skrev hun det her tilbage: "HVOR ER DU SØD!!! Seriøst jeg elsker dine kommentarer, jeg er like "Hvornår kommentere Fille?" all the time ahahhahaha x". Der gjorde mig virkelig glad og senere på aftenen kalde hun mig hendes guldklump. Yah!

Forresten har jeg ikke planer om at det her skal være en forfærdelig lang historie. Jeg ved ikke rigtig hvor mange kapitler der ca. er tilbage men indtil videre er der ikke ret mange. Lad os nu se hvad der sker.

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...