Angel ~ One Direction (+12)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 23 feb. 2015
  • Status: Færdig
Når man har været bedste ven med Zayn Malik i 5 år begynder man at kende hans venner ret godt. Det finder 18-årige Angel Johnson ud af. Specielt 4 af dem. Drengene er lige kommet hjem efter deres turné og efter Angel og Zayn ikke har været sammen i flere måneder inviterer Zayn Angel hjem til ham og drengene. På bare en aften bliver alle Angels tanker ændret. Efter en sommerhustur med drengene går det hele for vidt. Hvad der starter med et par drømme, en smule flirt og et uskyldigt kys ender alligevel med et ødelagt forhold. Angel er knust men får trøst af en af sine venner. Men hvordan vil det ende? Kan Angel holde sig til at være venner med de sidste 4 drenge? **Stødende sprog og scener kan forekomme. Læsning på eget ansvar** (Tjek traileren)

62Likes
146Kommentarer
7455Visninger
AA

11. 10. Goodbye - for now

"Farvel sommerhuuuuus," sagde Louis som et lille barn da vi alle 6 stod udenfor sommerhuset med vores kufferter. Vi vinkede farvel og begyndte lige så stille at putte vores kufferter ind i bilerne. Zayn havde tilbudt at køre mig hjem men det jeg havde aller mindst lyst til var at sidde i en bil med ham i så lang tid. Det kunne jeg ikke klare.

Derfor var jeg lykkelig over at Harry og Louis havde tilbudt mig at køre med dem. Jeg var da heller ikke langsom til at sige ja. For alt i verden!

Harry tog min grønne kuffert ud af min hånd og sendte mig et svagt smil. Hans smil varmede altid så dejligt om hjertet. Idet han løftede kufferten op faldt en lille æske ud af den forreste lomme som ikke var helt lukket. En velkendt kvadratisk æske som jeg havde ledt efter i halvandet døgn. Et ubehagelig stilhed spredte sig og alle kiggede på æsken. Jeg sank en klump og anede ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde ikke lyst til at åbne den nu men på den anden side kunne jeg se på Louis og Niall at de var ved at sprænges af nysgerrighed. Harry sparkede den lille æske over til mig og lagde min kuffert ind i bilen som om der ikke var sket noget. Jeg bukkede mig ned for at tage den lille æske op. Den havde ikke forandret sig siden sidst jeg holdte den hverken med vægt eller udseende og det var jeg utrolig glad for. Det betød bare at der højst sandsynligt ikke var nogen der havde rørt den.

Som om Niall kunne læse mine tanker skulle han lige være pisse irriterende at bryde stilheden som lige pludselig var blevet helt igennem fantastisk. "Angel, hvad er der i æsken?" spurgte han nysgerrigt og kom helt hen til mig. Hurtigt proppede jeg æsken i min jakkelomme for at han ikke skulle se mere på den. "Ikke noget," udbrød jeg lidt for hurtigt. Fedt. Nu havde det jo alle mulige mistanker om hvad der var i den.

"Kom nu Angel. Så dumme er vi ikke," denne gange var det Louis der blandede sig. Jeg rullede men øjnene og kiggede hjælpeløst på Harry. Han sukkede og gik hen til mig. "Forestillingen er slut," sagde han mens han lagde en arm om mig og trak mig med hen til bilen. "Okay sure. Jeg kører med Zayn," sagde Louis hurtigt og gik hen til Zayns bil med hans kedelige grå kuffert. Det undrede mig ikke spor at han også havde en sort sportstaske over skulderen. Det hele kunne sikkert ikke være i hans kuffert.

Vi sagde farvel til hinanden og satte os ind i de forskellige biler. Dog krammede jeg ikke Zayn da jeg ikke havde lyst til nærkontakt med ham lige nu.

Ud af den lange landevej gik det med højt musik og nedrullede vinduer på grund af det gode vejr. Hverken Harry eller jeg kunne lade være med at skråle med på sangene. Jeg havde garanteret pisse ondt i halsen i morgen men screw that. Vi skulle jo alligevel i byen i aften. Jeg kunne allerede på forhånd sige at jeg nok blev godt fuld og det samme med Harry. Bare ikke for fuld.

Harry skruede ned for musikken da I Would begyndte at spille. Måske kunne han ikke lide at høre deres egne sange. Whatever. Han skruede i hvert fald ned hvilket forhindrede mig i at synge med uden at det blev for pinligt for mig.

Jeg gav mig selv lov til at betragte Harry mens han kørte. Han så meget koncentreret ud når han sådan kiggede stift på vejen og spændte blidt i hans arme. Hvad mon han tænkte på. Det måtte være noget sjovt for pludselig bredte et kæmpe smil sig over hans ansigt. "Er jeg så spændende at kigge på?" spurgte han og kiggede kort på mig inden han igen kiggede på vejen. Jeg kunne ikke lade være med at rulle med øjnene inden jeg kiggede ud af sideruden uden at svare. Mine kinder var glødende varme og jeg var sikkert knaldrød i hovedet.

Landskabet gled hurtigt forbi udenfor og før jeg vidste af det var vi inde i London by. Der var som sædvanlig en masse biler og cykler over det hele.

Vi snakkede sådan set ikke mere inden Harry stoppede bilen ude foran blokken hvor min lejlighed lå. Jeg steg ud og det undrede mig ikke at Harry gjorde det samme. Han ville sikker bare hjælpe med min kuffert. I fællesskab fik vi min kuffert ud af bilen og jeg var klar til at sige farvel til Harry da han sagde: "Jeg følger dig op."

Jeg nikkede bare og begyndte at gå mod indgangen til blokken.

Som sagt var det en luksus lejlighed i midten af London så der var selvfølgelig en dørmand. Jeg nikkede kort til vores dørmand, som i øvrigt hed Carl, og fortsatte så med kurs mod elevatoren. Harry fulgte trop lige bag mig. Jeg mærkede en hånd på min og så mig tilbage. Harry havde taget min kuffert ud af hånden på mig og sendte mig et charmerende smil. Urgh.

Vi nåede elevatoren. Harry gjorde tegn til at jeg skulle gå først ind så det gjorde jeg med glæde. Han trykkede på knappen til tredje sal og så dørene lukke foran os.

Jeg følte jeg blev nød til at sige et eller andet men jeg vidste virkelig ikke hvad det skulle være. Det var som om alle ord havde forladt min mund og min hjerne.

Den velkendte 'ding' lyd kom og Harry gik først ud denne gang. Jeg kom vidst til at grine lidt da Harry gik til højre i stedet for venstre. Det var altså lidt komisk. Men han vidste jo heller ikke hvor min lejlighed lå så mentalt kram til Harry.

Jeg tog fat i hans arm mens jeg sagde: "Harry, det er den her vej." Han vendte sig om mod mig med blussende kinder og jeg kunne ikke lade være med at grine. Tænk at jeg kunne få Harry Styles til at rødme? Jeg burde skrive det på facebook og twitter og... Alle steder! Sende det ind til en avis eller et sladderblad, i don't care! Eller.. Måske ville det være ondt mod Harry... Den tanker er hermed glemt.

Min nøgle lå i min jakkelomme så da jeg stak hånden i lommen for at tage den op kunne jeg mærke den lille kvadratiske æske. Det gav mig kuldegysninger at tænk på hvad der mon var i den skide æske.

Døren var låst op og vi gik indenfor. Harry havde stadig min tunge grønne kuffert og det var jeg taknemmelig for. "Vil du lægge den ind på min seng?" spurgte jeg mens jeg tog mine sko og min jakke af for at sætte det på plads. Min lejlighed var så dejlig pæn og ren. Dejligt.

Jeg gik ud i køkkenet for at tage noget vand. Kort tid efter stod Harry i døren og det fik mig til at tænke på den aften hvor han faldt om i sommerhuset. "Er jeg den eneste der tænker på da jeg faldt om når vi står sådan her?" sagde han som om han kunne læse tanker. Ret creepy når jeg tænker nærmere over det. Jeg smilede svagt mens jeg nikkede. Han gik ud til døren igen og jeg fulgte efter.

Det var ret hyggeligt at det bare var os to. Selvom det ikke var så lang tid så var det stadig hyggeligt. Han åbnede døren og skulle til at gå ud da jeg tog fat i hans arm. Jeg skulle liiiiige være sikker.

"Husk vi har en aftale i aften," mindede jeg ham om. Han smilede og trak mig ind i et kram. "Jeg er her kl. 20.30," sagde han og trak sig tilbage. Jeg nikkede med et smil. Han havde ikke glemt det.

Jeg følte at jeg skulle sige mere. Langsomt kom flere og flere ting frem i mit hoved som jeg kunne sige men jeg synes kun at en af de tusind ting passede til situationen. "Tak fordi du kørte mig hjem. Jeg kunne virkelig ikke klare at skulle sidde i bil med Zayn," sagde jeg og borede mine øjne ind i hans. Han kiggede genert ned i jorden. "Det var så lidt. Alt for dig Angel," sagde han og kiggede ind i mine øjne igen.

Mit hoved ville gerne sige farvel til ham så det kunne få lidt ro men min krop ville ikke sige farvel. Man skulle næsten tro jeg var fuld når jeg tænkte sådan. Min krop... Ooooog emneskift.

"Farvel... For nu," sagde Harry, igen som om han kunne læse tanker. Ej, hvor var det uhyggeligt! Creeeeeepyyyy!

Vi gav hinanden endnu et kram inden jeg så ham forsvinde ind i elevatoren. Jeg lukkede døren efter ham og gik mod stuen.

Det var egentlig dejlig med lidt stilhed igen. Der var nærmest aldrig stille når man var i nærheden af de drenge. I hvert fald kun når der skete noget pinligt eller vigtigt.

Jeg smed mig hurtigt i sofaen og trængte til en lur. Min hjerne og krop var bare så irriterende at de ikke gad at samarbejde så jeg kunne ikke. I stedet for tog jeg fjernbetjeningen så jeg kunne se tv. Åhh, jeg havde savnet tv. Vi havde ikke rigtig haft tid til at se tv. Nu jeg tænker nærmere over det er jeg faktisk ikke sikker på om der var et tv? So what.

Endelig havde jeg fået sat mig godt til rette da jeg kunne høre en ringe på. Møg! Hvem skulle absolut ødelægge det her for mig? Jeg rejste mig modvilligt og gik ud til min brune hoveddør. Fik jeg sagt før at den var brun?

Jeg åbnede den hurtigt og havde et iskoldt udtryk plantet i ansigtet men da jeg så personen blødte min ansigt op i et kæmpe smil.

"Alex!" hvinede jeg og trak hende ind i et kram før hun kunne nå at gøre modstand. "Jamen jeg er da også glad for at se dig," sagde hun med monoton stemme. Hun var den første til at trække sig fra krammet. Det var først der jeg opdagede at Balter stod ved hendes side. Jeg bukkede mig lynhurtigt ned og tog ham op i mine arme. "Hej pusser gøj," sagde jeg med en barnlig stemme. Okaaay, jeg indrømmer det. Jeg havde måske til hundekuller. Men det er der altså mange der har!

"Kom ind," sagde jeg hurtigt og trådte til side så Alex kunne komme ind. Hende lange lyse hår var sat op i en kæmpe stor knold. Jeg overdrev virkelig ikke da jeg sagde at hun havde langt hår. Det gik seriøst ned til hendes fine lille røv.

Måske skal jeg fortælle lidt mere om hende. For en god ordens skyld.

Tja, hun hed Alex og hun var 19 år. Hun arbejdede som tjener på en café og når hun ikke gjorde det skrev hun sange. Hun var en flot pige, normal kropsbygning med nogle pæne d-skåls bryster. Selvom hun var lidt lavere end mig klædte de hende godt. Hendes blå øjne strålede altid som stjerner og passede perfekt til hendes hjerteformede ansigt som også var pyntet med nogle store, pæne, fyldige læber og en tilpas lille næse. Kort sagt: hun var gudeskøn. Perfekt!

Vi gik ind og satte os i sofaen. Hun lignede en der var meget nysgerrig efter at vide hvad der var foregået de sidste par dage. Hvis hun ville skulle hun da nok få hele historien.

"Angel, fortæææææl! Jeg er nysgerrig som et lille barn der bare kan se alle ens julegaver men ikke må åbne dem!" sagde hun og jeg kunne virkelig ikke lade være med at grine over hendes formulering. Og så med hendes fine lyse stemme. Nusser.

Langsomt begyndte jeg at fortælle det hele. Helt fra aftenen hjemme hos Zayn og så til da Harry var gået herfra. Jeg missede ikke en eneste detaljer og hun sad bare bomstille mens jeg fortalte ud over at hun engang i melem hvinede når jeg fortalte noget spændende. Hun så dog lidt skuffet ud da jeg sagde at Harry og jeg ikke kyssede ude i gange hos Zayn alligevel og hun så rasende ud da jeg fortalte at Zayn havde kaldt mig for et barn.

Jeg var færdig og vi sad begge to bare stille. "Jeg er målløs," sagde hun så pludselig. "Tænk at du ikke tog mig med!" fortsatte hun og slog mig venskabeligt på armen. Jeg grinede og kiggede på mit sofabord. Et lækkert og dyrt sofabord af glas.

"Nå, lad os ikke sidde her. Vi skal finde dit tøj til i aften," udbrød hun pludselig og rejste sig med et sæt. Det overraskede mig at hun ikke ville høre mere om min mærkelige uge men egentlig var det også lidt en lettelse ikke at skulle tænke så meget på det.

Sammen gik vi ind på mit værelse. Hun åbnede min kuffert og begyndte at rode rundt i det så det lå ud over det hele. Vi grinede sammen og hyggede helt vildt.

Nu skulle der findes det perfekte tøj. Harrys øjne skulle poppe ud af hovedet på ham når han så mig!

 

♥♥♥

♥♥♥

Wow. Jeg vågnede her i morges og fik den her idé som så er det her kapitel. Jeg har brugt... 2-3 timer på at skrive og rette det tror jeg og jeg er faktisk en smuuuule stolt over det. Håber i kan lide det!

Jeg har besluttet at jeg sætter den som (+12). I får nærmere begyndelse efter næste kapitel. Måske... ;)

I STIL LOVE YOU!!

- Fille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...