Love Happens ♥ |Sarah

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 18 feb. 2013
  • Status: Igang
Sarah er såret, forelsket og udmattet over alle de følelser som bliver sat igang i hende da hende og hendes kæreste Cornelius slår op. Men kan kærligheden godt overvinde sorgen?
Beskrivelse af Sarah: Mørkebrunt, langt hår, brune øjne, Stil: Meget afslappet/casual og jeans.
Beskrivelse af Cornelius: Mørkt, kort hår, (God stil)
|Denne novelle er skrevet til min fantastiske veninde Sarah ♥
Ved godt at det var en dårlig beskrivelse af Sarah og Cornelius men det var det bedste jeg kunne:)

1Likes
0Kommentarer
926Visninger
AA

6. Seks ♥

Middagen gik vældig godt. Cornelius og jeg morede os som vi plejede. Denne gang var det nok bare dybere og mere intenst end det plejede fordi vi lavede noget vi ikke var vant til. Måske var vi allerede på vej ud af den såkaldte "friendzone". Selvfølgelig havde jeg ikke fået alle mulige "overfladiske" følelser for ham - endnu. Så langt var vi jo kommet. Selvom jeg havde haft noget for ham i det år, vi havde været sammen, skulle der jo noget til at grave det frem. Jeg kunne ikke bare forelske mig på en enkelt aften og derfor kunne jeg høre på mig selv, hvor latterlig jeg enlig havde været. Hvordan skulle jeg have kunnet finde mig den eneste ene på én enkelt date? Det var jo umuligt. Og jeg var jo ikke engang sikker på at Cornelius var "den eneste ene".

Men her sad jet så, med Cornelius, der allerede havde slået alle mine andre dates tilsammen. Måske var det også noget andet med ham. Vi havde jo kendt hinanden i lang tid, og fordi vi havde været kærester, kendte vi jo hinanden ud og ind. Herre Gud, det lød som om at han var herre vild med mig og at jeg var herre vild med ham, og jeg vidste ikke engang hvordan han følte nu. Det kunne jo godt være at han bare ville være sammen med mig for at få mig til at få det bedre. Ej men så ville han jo ikke have skrevet det brev. Vi gik fra Caféen i en propmæt tilstand og Cornelius fik hurtigt fat på en taxa ude foran. Han havde åbenbart også en plan for resten af aftenen, som jeg ikke kendte til, men jeg var rimelig spændt på at se hvad han havde i tankerne.

"Sarah?" Hørte jeg Cornelius sige. Jeg så opmærksomt på ham og nikkede. "Jeg har planlagt en tur forbi Kongens Have. De har sat nogle forskellige boder op hvor man kan købe gaver." Smilede han. "Ej, det gider jeg ikke." Løj jeg kort, og han rystede på hovedet af mig. "Beklager, du kommer med alligevel!" Jeg smilede til ham, hvilket han gengældte med et varmt et, der på en måde gav mig den bedste følelse i kroppen jeg havde haft i meget, meget lang tid. 

Og det var vel bare begyndelsen.

Der var heldigvis ikke så mange i Kongens Have. De fleste var vel hjemme i varmen nu når klokken allerede var blevet halv ni. Og her var jeg. Frysende og kold midt i Kongen Have. Hvis jeg havde vidst at vi skulle her hen, ville jeg have taget noget mere tøj på. Dog brokkede jeg mig ikke, da jeg ikke ville være det bekendt. Det vigtigste var at jeg var sammen med Cornelius, ikke at jeg frøs.

"Har de ikke sat lanterner op i træerne?" Spurgte jeg nysgerrigt, da i gik ind mellem træerne. Cornelius sendte mig et bredt smil og nikkede. Jeg gøs en smule og bed tænderne sammen, så de ikke klaprede for meget. "Sig mig, fryser du?" Sagde han undrende og stoppede op. "Måske lidt." Fortalte jeg. Han grinede kort og tog sin jakke af. "Ej Cornelius, du bliver bare syg!" Protesterede jeg, da han lagde den om mig. Han himlede med øjnene. "Jeg har det fint. Desuden har jeg en rimelig tyk trøje på i forhold til dig." Hans blik gled over min overkrop, hvor jeg kun havde min tynde, løse tanktop på og min tynde efterårsjakke. Problemet var bare, at hvis man skulle se flot ud, skulle man ikke komme i en enorm vinterjakke, så man lignede en rullepølse. Det nægtede jeg altså.

Jeg smilede til ham og trak ham ind til mig. "Så må jeg jo sørge for, at du ikke fryser." Lo jeg lavt. Han smilede stort, hvorefter han forsigtigt tog min hånd og flettede vores fingre. Det føltes godt at holde hans varme hånd i min. Det havde vi ikke gjort i evigheder og jeg savnede det ekstremt meget. En varm fornemmelse bredte sig i min krop, imens jeg holdt ham godt ind til mig, så han idet mindste kunne få varme den vej fra. Jeg hoppede altså ikke på at han ikke frøs.

Hans blik fjernede sig fra mig til et sted bag mig. "Kom."Insisterede han og hev mig med efter sig. Jeg gik med i et hurtigt tempo og fik øje på en lille julebod ude i kanten af parken. Der var ingen andre hvilket gav Cornelius og jeg lov til at komme direkte til.

"To varme kakaoer og-" Han begyndte at kigge lidt rundt. "Den der slikhalskæde!" Sagde han lidt efter og betalte damen, der strks gik igang med at give os det hele. Jeg fik stukket en kop varm kakao i hånden, hvilket jeg var ret taknemlig for. Lige hvad jeg havde brug for. Cornelius tog sin kop, og efter han havde fået slikhalskæden, lagde han den om min hals. Jeg grinede dumt og så ned på den. "Hvor er den fin!" Smilede jeg begejstret. "Så passer den vel meget godt til dig." Svarede han langsomt og smilede svagt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...