Love Happens ♥ |Sarah

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2013
  • Opdateret: 18 feb. 2013
  • Status: Igang
Sarah er såret, forelsket og udmattet over alle de følelser som bliver sat igang i hende da hende og hendes kæreste Cornelius slår op. Men kan kærligheden godt overvinde sorgen?
Beskrivelse af Sarah: Mørkebrunt, langt hår, brune øjne, Stil: Meget afslappet/casual og jeans.
Beskrivelse af Cornelius: Mørkt, kort hår, (God stil)
|Denne novelle er skrevet til min fantastiske veninde Sarah ♥
Ved godt at det var en dårlig beskrivelse af Sarah og Cornelius men det var det bedste jeg kunne:)

1Likes
0Kommentarer
989Visninger
AA

1. Et ♥

Cornelius. Min kæreste. Tanken om at jeg havde en kæreste ved siden af mig nu og ikke sad og så en eller anden klam film med mine veninder gjorde mig lykkelig! Han satte sig ved siden af mig med et bump. Et grin passerede mine læber da jeg hoppede nogle få centimeter op i luften. "Hvilken film er det?" Smilede jeg. "Love Happens." Svarede han imens han lagde hans arm om mig. Jeg omfavnede ham, han omfavnede mig. Jeg studerede hans læber. Jeg elskede den måde han fugtede sine læber på, før han snakkede, den måde han grinede af mine lamme jokes uden at forstå dem. Han var fantastisk!

Sophia. Min veninde. Tanken om at jeg havde en veninde ved siden af mig nu og ikke sad og så en romantisk komedie med Cornelius gjorde mig ulykkelig. Hun satte sig ved siden af mig med et bump, så jeg næsten havde lyst til at smide hende ud af vinduet. "Hvilken film er det?" Mumlede jeg. "Frostbite." Svarede hun koldt. "Er den ikke sindsyg dårlig? Jeg troede at du var eksperten i gyserfilm!?" Hun trak på skuldrene og satte sig til rette med popcornene. Vi sad omkring 2 meter væk fra hinanden. Havde bare lyst til at forsvinde. Så jeg kunne glemme alt om Cornelius. Jeg hadede den måde han fugtede sine læber på, før han snakkede, den måde han grinede af mine geniale jokes uden af forstå dem. Han var forfærdelig!

Jeg havde planlagt en dag på sofaen. Jeg ville holde mig indedøre og se gyserfilm hele dagen med veninden. Jeg havde set frem til denne dag med sorg og angst. Alt i alt, fordi det var valentinsdag. Cornelius sad sikkert sammen med en smuk og sød pige. Han skal sikkert ordne hendes cykel som han plejede med mig. Lave fletninger i hendes hår, bide let i hendes ører og kysse hendes hals. Jeg savnede de tider. Forfærdelig meget! 

Han var ikke god for mig. Det ved jeg. Men jeg ville gøre alt for at få ham tilbage! Selvom jeg hadede ham så frygtelig meget at det gjorde ondt, elskede jeg ham stadigvæk. Uanset hvor meget jeg prøver at nægte det så må jeg indse at jeg elsker ham. Som i at jeg vil bruge hvert eneste sekund med ham istedet for at græde, smile istedet for at græde, grine istedet for at græde! At græde var blevet min hobby nu. Hårdt liv!

Jeg gik hvileløst frem og tilbage i stuen denne torsdag aften. Et ynkeligt forsøg på at aflede mine tanker fra sidste års 14. februar. Hvor var jeg dog patetisk!

Vi sad overfor hinanden ved et lille fint rundt bord i hans køkken. Bordet var dækket med en hvid dug og to høje lys i nogle meget flotte lysestager. Det hele var så romantisk! Han var romantisk! Lige indtil maden kom på bordet. Det var noget så kedeligt som pasta og kødsovs. Men det var det eneste han kunne lave. Så sød han var.

Jeg smilede ved tanken.

Vi sad og snakkede over den meget dårlige ret, men en god rødvin. Han havde tænkt på det hele. Endda musikken. Han have købt en CD med Ed Sheeran, som var en af mine yndlingssangere. 

Nu hadede jeg musik. Al' musik fik mig til at græde. 

NÆSTE DAG

"Hallo hallo?" Hørte jeg en velkendt stemme sige ude fra gangen der brød min tankestrøm. "Jeg er herinde!" Råbte jeg tilbage, og min bedste ven, Emil trådte ind i stuen. Han havde fundet min ekstranøgle ude i garagen. Hans blik bevægede sig over mig. Han kørte sin hånd gennem sit hår som snart var ved at blive en anelse for langt. "Årgh! Lad dog vær med at se så alvorlig ud, og kom og giv mig et kram!" Sagde jeg med mine arme strukket ud. Jeg skulle bare sige noget for at bryde tavsheden, men da han så krammer mig, indser jeg at det er det jeg har haft brug for hele dagen. Mig og Emil havde haft en smule sammen for et par år siden, men siden jeg besluttede mig for at slå op med ham, er alting bare gået endnu bedre!  

"Kom så i tøjet! Du skal med mig ud!" Han trak sig tilbage. Desparat hentød jeg til et nyt kram, men sådan et forhold havde vi nu ikke. Det var kompliceret, men godt. Han gav mig elevatorblikket da jeg skamfuldt sad i det samme nattøj som jeg havde på igår morges da han kom forbi med en pizza. "Hvad? Nej, jeg skal bare flade ud på sofaen til samtlige gyserfilm." Smilede jeg. Men langsomt gik det op for mig hvor ynkelig jeg var. Jeg havde ikke været ude i flere dage nu. Venner og veninder var kommet forbi med take away og junkfood. "Nej du kommer med mig! Ingen diskussion!" Han så alvorlig ud nu, men han brød hurtigt facaden, da han kom frem med hans søde smil. Jeg kiggede stædigt på ham, men jeg viste godt at det ikke var til nogen nytte. 

Ved tanken om Cornelius trak mit ansigt sig sammen. Opgivende kastede jeg hovedet tilbage og sukkede højlydt. Med slæbende fødder gik jeg ind på mit værelse. Jeg satte mit hår op i en høj hestehale og tog det øverste tøj der lå i en bunke på sengen. Et par sweatpants og en oversized sweatshirt som jeg tog ud over min nattrøje, så jeg kunne holde varmen. Smart smart!

I døren stod Emil klar. Jeg vidste ikke hvor vi skulle hen, men det var enlig også ligemeget fordi uanset hvor jeg gik hen mindede det mig om den samme ting. Cornelius.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...