Mine forælder er mine dukkerførere

Den handler om en prinsesse som skal giftes, men hun er forelsket i en anden.

2Likes
2Kommentarer
456Visninger
AA

2. Første gang jeg mødte ham

 

Sidste gang jeg var udenfor slottet, var jeg sammen med min far, jeg var kun 10 år, men jeg vil aldrig glemme det. Min far havde slået mig fordi jeg ikke ville med ud, "Du er prinsesse, du skal lige meget hvad" sagde han. Jeg skulle have en kjole til min søsters bryllup, men jeg ville ikke have en, hun skulle ikke giftes, det måtte hun bare ikke. Jeg kan huske det som det var i går. Min far og jeg gik nede på torvet, da jeg så ham. Han hjalp en lille pige, som havde slået sig, hun blødte på hendes knæ, da han kiggede på mig. Hans brune øje var så smukke, jeg kunne ikke fjerne mine øjne igen, men min far kaldte på mig og jeg skulle gå.


 

Min far var nået langt foran mig, så jeg kunne ikke finde ham, men da jeg havde gået lidt fandt jeg ham, jeg løb hen til ham, da nogle børn løb ind mig og jeg faldt. En gammel mand kom løbene hen i mod mig med en kost "Jeg skal nok fange dig" råbte han efter mig, kunne han ikke se at jeg ikke var ligesom dem? Jeg løb væk, men endte i en gyde "Nu har jeg dig! Er du en Loranzo's bande?" Spurgte han mig, jeg kiggede bare på ham, jeg var meget bange. Jeg kunne mærke en hånd om mit liv, og så ind i de brune øjne. "Loranzo kom tilbage" råbte manden. Jeg kiggede på ham og han var blevet mindre, jeg gik i panik og holdte om drengen som havde hjulpet mig. Han satte mig ned på taget, solen var ved at gå ned, da vi hørte klokken ringede, han kiggede på mig og sagde "Nu er klokken 6" Jeg begyndte at græde og han tog armen om mig og tog mig ind mod ham. "Jeg er prinsesse og hvis jeg ikke snart kommer hjem får jeg ballade”, han kiggede på mig og sagde at han skulle nok følge mig hjem. Vi stod uden for porten da han spurgte "Kommer jeg til at se dig igen?" Jeg nikkede og gik ind.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...