The perfect life or not - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2013
  • Opdateret: 30 sep. 2013
  • Status: Igang
Den 17 årige Anna har altid levet det perfekte liv, men hun bærer på en hemmelighed. på hendes 12 årige fødselsdag kom hende og hendes mor ud for en bilulykke, og hendes mor overlevede ikke. det tog hårdt på Anna. det er stadig hårdt, men har nu lært at leve med det. ligesom hun synes alt kører på skinner, for hun at vide hendes far har fundet en ny kæreste, og de skal flytte til London.
Kan hun holde til at skulle forlade kæreste, veninder og alt det hun kender til?
Og hvad siger når hun finder ud af farens nye kæreste har en søn ved navn Louis, fra det verdens kendte boyband?

14Likes
37Kommentarer
1027Visninger
AA

3. the girl`s night

  Cecilie og jeg var lige kommet hjem til Cecilie. Hun boede i en lille lejlighed lige midt i København. den var lille, men stadig stilfuld. Lejligheden varsom jeg husker den, sorte møbler og hvide vække. og så var der lige Cecillie's værelse der skildre sig ud, lyserøde og pinke møbler, og one direction plakater over alt. Tårnene løb stadig ned af mine rosenrøde kinder, og det gjorde de også ned af Cecilie's. "Dear John eller The last song?" kom det over fra Cecilie.  "Dear John" svarede jeg lidt stille, men stadig højt nok til at hun kunne høre det. "Popcorn eller slik eller begge delle" spurgte hun. Hun vendte sig om, og jeg kunne se at hun var begyndt at få et smil på hendes læber, det fik automatisk et lille smil frem på mine. "Begge delle" grinte jeg. " grinte du lige af mig" svarede hun igen. Denne kamp skulle hun ikke vinde, jeg tænkte mig hurtigt om og svarede "nej det var lampen." Hun kiggede hurtigt på mig også på lampen og så brud ud i grin. Cecilie gik ud for at sætte popcornene over imens jeg satte filmen på, jeg var super god til tænker jeg og klapper mig selv på skulleren. Der lød et lille grin bagfra mig der fik mig til at vende mig om. "Klare du det"? Spurgte hun med et lille grin i stemmen. " thh ja selvfølgelig, hvem tror du jeg er? Svarede jeg med en slet ikke for meget mopset stemme. " mm det ved jeg ik, måske Amalie fra paredise" svarede hun igen. Det irriterede mig virkelig at hun blev ved. "Bib bib" Cecilie sukkede og gik der ud. Jeg havde fået sat filmen på, da Cecilie kom med popcorn med smør, mm hun kender mig og slik.


                                                                             *****

Filmen var færdig, og vi sad bare i stilhed. "Hvorfor skal du flytte til London?" kom det over fra Cecilie. Jeg havde ikke troet at det ville være hende der afbrød stilheden, det er det aldrig. Tårnene var lige stoppet, og nu kom de tilbage da hun nævnte det. Jeg kunne mærke mine øjne var helt våde. Jeg åbnede munden, men der kom ikke noget ud. Jeg vidste ikke hvorfor, jeg løb aldrig og jeg menner aldrig tør for ord. Jeg prøvede igen, men der kom stadig ikke noget ud. Cecilie sad bare og kiggede på mig, hun vidste godt at jeg aldrig løb tør for ord. Jeg havde altid et svar, eller en smart bemærkning. Jeg prøvede igen, og denne gang kom der noget ud. " min far har fået en ny kæreste, som bor i London." Det var højere end jeg havde regnet med. Vi sad i lang tid uden at sige noget. " jeg må nok også til at komme hjem af." Denne gang var det mig der brød tavsheden. Cecilie sad stadig bare med åben mund, hvis jeg ikke havde været så nedtrykt, så ville jeg helt sikkert have fået et kæmpe grineflip.

                                             Cecilie's synsvinkel
Jeg fattede ikke at hendes far havde fået ny kæreste. Var det ikke ham der stadig var nedtrykt af kæreste sorg , ham som aldrig ville finde kærlighed igen. Jeg vidste at Anna ikke havde været rigtigt glad før hun kom her til, derfor forstod jeg heller ikke at hendes far vil tage den følelse fra hende. Jeg tror stadig jeg sad med munden åben, der var i vert fald kommet et smil frem på hendes smukke læber. Jeg mesunede virkelig hendes læber og øjne, hendes læber så så klare ud og hendes øjne var krystal blå. " jeg må nok også til at kom hjem af." jeg sad lidt tid og overvejede hvad jeg skulle sige, da der kom et lille " ja det må du heller ud af min mund. Jeg havde ikke troet at jeg skulle sige det. jeg havde allermest lyst til at hun bare blev og aldrig gik, og jeg havde på fornemmelsen at hun havde det på samme måde. " når men det her er vel så forvel ." Sagde jeg med en meget rusten stemme. tårnene løb ned af kinderne, jeg havde aldrig troet at det nogensinde vil blive sådanne et forvel, og ikke bare et forvel vi ses imorgen. " nej det er det ikke, husk jeg vil altid være der for dig. nu bor jeg bare på den anden side af jorden sådan cirka" Viskede hun. Jeg bed mig i underlæben, og nikkede." Kom her " kunne man høre det kom fra hende. og så stod vi bare og krammende i flere minutter. Det føles som om at det var få sekunder, jeg kunne bare stå her for evigt.

                                                                   Anna's synsvinkel
 Jeg forstod ikke at vi ikke skulle se hinanden ansigt til ansigt i flere år, eller i vert fald flere måneder. Hun var og er min bedste veninde, hende kunne jeg fortælle alt til. Jeg gik tætter på hende for at give hende et kram, da hun sagde "nej." Jeg kiggede forskrækket på hende, hun havde fået tåre i øjne igen. "Hvad nu" spurgte jeg meget forsigtigt. " du må ikke forlade mig, du kan ikke forlade mig efter alt det vi har været igennem." Hun havde ret vi havde været meget igennem, fx. Den første gang vi mødtes.

  Flashback:
Det var første dag på min nye skole. Vi var lige flyttet her til, efter min mor døde. Det var 3 uger siden ulykken skete. Jeg gik forsigtigt ned af de mange, lange sorte gange som der var på denne her skole. På min gamle skole var de så lyse og fuld af energi. Jeg prøvede at finde kontoret. det var der jeg havde fået af vide at jeg skulle gå hen, for at få mit skema og skabsnummer. Der kom nogle piger gående ned af gangen, jeg gik hen i mod for at spørge hvor kontoret lå. De kiggede bare på mig, som om at jeg var skør. Klokken ringede, og lige pludselig gik gangene fra at være de livsløse gange til at være gange fuld af energi. Jeg stod, og kiggede på de mange der løb ned af gangene for at nå timen. I det næste øjeblik lå jeg ned, med en pige foran mig der stod og undskyldte. " ej det må du virkelig mange gange undskylde, jeg havde ikke set dig." Jeg rejste mig op, imens der kom nogle små fnis ud ag min mund af alle hendes undskyldninger. " det gør altså ikke noget, der er jo ikke sket den store skade, vel?" " nej det er der vel ikke, hov og forresten jeg hedder Cecilie" sagde hun med en noget gladere stemme. "Anna, og kan du vise mig hvor kontoret er?" Jeg var rigtig glad, jeg tror allerede jeg var ved at få et nyt venskab, det er dejligt. " ned af gangen og så til højere."" Tak, håber vi kommer til at ses igen" sagde jeg. " også her." Kom det ovre fra hende. Hun smuttede vider, imens hun sikkert prøvede at finde på en undskyldning til at komme forsendt. Jeg svang min skoletiden over skulderen, og gik den vej som hun havde fortalt at jeg skulle gå.

Jeg løftede mit hoved op mod Cecilie igen. Det var virkelig nogle gode minder vi har haft. Jeg havde fået tåre i øjne igen. Jeg sagde forvel til Cecilie en sidste gang, gav hende et kind kys og gik.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
undskyld at jeg ikke har skrevet i lang tid men jeg er ikke den beste forfatter og har sinsyg dårlig fantasi. men her kom 2 kapitel håber i kan lide det.   der var ikke rigtig noget om flytningen og louis men her ser i lidt om hvordan Cecillie og Anna`s venskab er. og så var der også lidt om hvordan de mødes.   hvad syntes i om deres venskab? tror i de kan holde det nu hvor Anna skal flytte? hvad med Anna`s kærste? kommer hun til at kunne lide London? og hvad med hendes andre veninder og venner?   kom gerne med kommentar.   ikke rettet igenem   mys Amaliesmukke              

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...