The perfect life or not - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2013
  • Opdateret: 30 sep. 2013
  • Status: Igang
Den 17 årige Anna har altid levet det perfekte liv, men hun bærer på en hemmelighed. på hendes 12 årige fødselsdag kom hende og hendes mor ud for en bilulykke, og hendes mor overlevede ikke. det tog hårdt på Anna. det er stadig hårdt, men har nu lært at leve med det. ligesom hun synes alt kører på skinner, for hun at vide hendes far har fundet en ny kæreste, og de skal flytte til London.
Kan hun holde til at skulle forlade kæreste, veninder og alt det hun kender til?
Og hvad siger når hun finder ud af farens nye kæreste har en søn ved navn Louis, fra det verdens kendte boyband?

14Likes
37Kommentarer
1068Visninger
AA

2. the big news

  "Cecilie!" Råbte jeg bagfra hende. Hun vendte sig om, og havde det lille søde smil på hendes små læber. Jeg løb hen til hende og gav hende et kram. Vi gik sammen ind til time imens hun igen talte om One Direction. Det gjorde hun cirka 24/7. Da vi var nået hen til vores skabe var hun endelig færdig med at fortælle om sin One Direction drøm. Jeg havde sådan bare gået og sagt ja, ahha, okay og det lyder sørme spænende  Jeg havde ikke rigtigt følt med i hvad hun sagde, for mig lød det bare bla bla bla   Efter skole ringede min far og sagde jeg skulle komme hjem. Fordi han havde noget vigtigt at fortælle mig. Jeg gav mine veninder et farvel kram og min kæreste et kys på kinden og gik. På vej hjem var det møj vejr det styrdede ned. jeg fattede ikke hvordan min far kunne få mig til at gå i det her vejr, men det var ved nok det med at han sagde at han havde noget vigtigt at fortælle. Jeg kom gående lidt videre hvor jeg så tog min mobil op. Jeg havde lige fået en SMS fra Cecilie, hvor der stod om vi skulle ses kl. 16:00 nede på en cafe.  Ok skrev jeg tilbage. Lige da jeg skulle til at sende den, støtte jeg ind i en person. " Av forhelvede" råbte jeg nok lidt for surt. "Undskyld mumlede han." Han gav mig en hånd og hjalp mig op, jeg smilede bare sødt som tak. Jeg begyndte at gå videre, da han begyndte at råbe efter mig. Jeg vendte mig om og så spørgende på ham. " du kender vel ikke denne her adresse?" Spurgte han med et undrende blik. Jeg kiggede på adressen endnu en gang, og nærmest råbte " hvad fanden skal du i mit hus." "Jeg ved det ikke, min mor sagde jeg skulle komme derhen."sagde han lidt nervøs.  

Louis synsvinkel

Wow hot sild. Her var min chance for at spørge om der var nogle der kendte adressen, for jeg tror at jeg er faret lidt vild. " hey, hey" begyndte jeg at råbe efter hende. Hun vendte sig om, og så på mig med et lille kækt smil. Jeg gik hen til hende og spurgte om hun vidste hvor den her adresse lå. Hun kiggede på adressen en Extra gang, sikkert for at se om hun havde set helt rigtigt. Hvad fanden skal du i mit hus nærmest råbte hun. Jeg blev ret forskrækket. Jeg tror jeg sprang nærmest en meter tilbage. Jeg ved det ikke, min mor sagde at jeg skal komme derhen sagde jeg ret forskrækket. Hun så ret kold ud. jeg ved ikke hvorfor det ikke var forskrækket, det ville jeg i vert fald have været forskrækket hvis en fremmede dreng kom og spurgte hvor mit hus lå. " følg med mig"sagde hun meget koldt. Jeg nikkede, og begyndte at følge efter hende.   

          Anna`s synsvinkel

  "Hjemme" råbte jeg da jeg trådte ind af døren, med Louis i hælende. " kom lige ind i stuen" råbte min far. Jeg gav et lydløst suk fra mig. Jeg gik ind på mit værelse for at stille min taske, jeg havde stadig Louis i hælende. Jeg gik ind i stuen og så på min far, og så på en dame ved siden af. Jeg så på min far igen, han smilte bare, hvad var der galt med ham. "Du har ti minutter" sagde jeg koldt, min far blev bare ved med at smile. Lidt efter kom Louis ind i stuen, jeg vendte mig om for at se hvem det var. "Der var du" sagde damen med glæde i stemmen, "Hej mor" sagde han lidt stille. "Når men nu hvor i begge to er her så har vi noget vi gerne vil fortælle" brød min far ind. Jeg kiggede stadig på ham, med et utålmodigt blik. "Anna det her er min nye kæreste Johanna." Jeg kiggede bare måbende på ham. " vi flytter  til London i morgen, så jeg vil forslå at du begyndte at pakke." Tårnene begyndte at samle sig i mine øjnekroge, da jeg bare løb ud og over på den cafe jeg havde aftalt at møde Cecilie på. Det var heldigt at der kun var ti minutter til at jeg skulle mødes med hende, og at jeg altid havde min mobil og penge på mig. Syv minutter efter var jeg der. Jeg gik ind, og kiggede rund for at finde Cecilie. Jeg kiggede over i et hjørne, da jeg så hende.  jeg havde stadig lidt tåre i øjne, men gik stadig derhen. "Hej smukke" sagde jeg stille, og gav hende et kram. Vi sad bare og kiggede på hinanden da jeg mumlede "jeg skal flytte." Med det samme kiggede hun op fra sin cafe latte, og så på mig med store øjne. " vi ser stadig hinanden i skolen ikke" sagde hun meget stille, man kunne godt se at hun var ked af det. Jeg rystede bare på hovedet. "Det er i London" mumlede jeg. Jeg var også begyndt at få tåre i øjne, dag hun viskede " hvornår". Mine tårer var begyndt at løbe ned af min kinder, "imorgen" sagde jeg hæst.  

Cecilie's synsvinkel

  Jeg sad og kiggede ned mod min cafe latte, da Anna mumlede "jeg skal flytte." Det varden første gang jeg kiggede op fra min cafe latte, siden vi bestilte. "Vi ser stadig hinanden i skolen ikke" lød min nervøse stemme. Jeg var godt nok bange for at vi ikke gjorde, hvordan skulle jeg leve uden min bedste veninde. Jeg kiggede på hende igen, og så at hun rystede på hovedet. Jeg kunne mærke tårne presse på, "det er i London" mumlede hun. Jeg var helt mundlam jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg fik kun fremstamet et lille "hvornår." Jeg kiggede på hende. hun skulle til at sige noget, men jeg tror hun ikke kunne få sig selv til det. Efter noget tid fik hun fremstamet et ord, jeg kunne sagtens hører det. "Imorgen" tårne løb ned af mine kinder, man kunne se det også gjorde på hende. Hvordan skulle jeg leve nu, Anna var den eneste jeg kunne tale med om alt. Selvfølgelig kunne vi altid skrive og snakke over Skype ,men det ville stadig ikke være det samme. "Pigeaften" fik jeg fremstamet, stadig med tåre i øjne. Hun nikkede forsigtig, jeg kiggede på hende og prøvede at få et smil frem, men det var svært.  

 Louis's synsvinkel

"Vi flytter til London imorgen, så jeg vil forslå at du begynder at pakke" sagde hendes far med et smil. Jeg kunne se hun begyndte at få tåre i øjne. Hun stod der lidt og bare kiggede på sin far, og så løb hun ud af døren. Jeg vendte mig om og kiggede efter hende, og så vendte jeg mig tilbage og så på hendes far, som stadig sad med et smil. Jeg begyndte at undre mig om den mand kunne andet end at smile. Min mor afbrød mine tanker, " Louis vi flyver også tilbage imorgen så du skal også pakke." "Selvfølgelig mor" mumlede jeg, og gik mod døren. Jeg begyndte at gå mod min og min mor's lejlighed, da min telefon ringede. Jeg tog den op, og så at der stod Hazza. Jeg tog den og sagde "hvad så?"" Hvornår kommer du hjem?" "Imorgen, hvorfor?" "Havde bare glemt det." "Okay." " ses." "Ses." Jeg gik ind, og begyndte at pakke.

  ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

undskyld at det har taget så lang tid at få det her kapitel ud.  men det her var så førte kapitel. håber i kan lide det. <3<3<33 lots of love <3<3<3<3<3<3<3<3<3<3 Amaliesmukke<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...