Rachels død

Rachel Springfield var som så mange collage studerende smuk, populær og atletiskt interesse-ret. Som kaptajn for San Diego city college cheerleater hold, var Rachel også involveret i mange arrangementer udover studierne, blandt andet skolens festudvalg. Rachel løb altid med opmærksomheden til festerne med din slanke krop og kurvede former. Og denne aften var ingen undtagelse. Men som hun lå der på jorden i sin purpur røde cocktail kjole, var hun slet ikke til at kende, men så igen - døden klæder ingen mennesker.

0Likes
0Kommentarer
89Visninger
AA

1. En dårlig start på dagen.

 

O’Brien tog den sidste tår af sin kolde kaffe og fortrød det da kaffen ramte tungen. Med en svag banden smed han koppen ned i bunden af  sin patruljevogn. Da politiradioen vågnede til live med en melding om et mord ved hospitalet, svarede O´Brien med det samme. Det var bedre at tage et kald fra centralen, end at køre rundt i San Diegos små gader på denne tid af natten. Imens O´Brien vendte bilen og satte kurs mod Scripps Mercy Hospital på 5th Avenue tænkte han tilbage på sit ægteskab med Amanda. Det var næsten 10 måneder siden de blev skilt, og O´Brien tog sig stadig i at tænke tilbage på de gode tider. Men så igen hvem prøvede han at narre, de sidste 2 år af deres ægteskab havde bare været forspil til skilsmissen. Og da O´Brien endelig var blevet forfremmet til kommissær i drabsafdelingen var ægteskabet begyndt at gå helt skævt. Amanda kunne ikke acceptere de lange arbejdsdage som fulgte med O´Briens forfremmelse, og eftersom de så mindre og mindre til hinanden fandt Amanda en anden måde at fordrive sin tid og lyster på. Da O´Brien endelig fandt ud af hvor dårligt deres forhold gik, var Amanda allerede klar med skilsmisse papirende. Et bump på vejen bragte O´Brien tilbage fra sine minder og de blå blink fra patruljevogne længere fremme blændede ham.

O´Brien steg ud af sin patruljevogn blev han blændede af lyset fra de projektører der var sat op for at oplyse gernings stedet, i lyset kunne O´Brien skimte retsmedicineren Jenna. O´Brien måtte mase sig frem og vise sit skilt til en overlegen betjent fra stationen, som hurtigt gjorde plads til O´Brien da han O´Briens skilt. Da O´Brien nærmede sig fjernede Jenna øjnende fra liget og sendte han et blændende smil. ”Skulle du ikke være hjemme og spise en dårlig fryseret foran fjerneren kommissær?” Jenna troede altid at hun var så sjov, men O´Brien bar over med hende. I forhold til så mange andre havde Jenna faktisk hjulpet ham efter skilsmissen.

”Lad os nu være lidt professionelle Jenna, hvad har vi her?” Smilet forsvandt og Jenna blev igen alvorlig ”du har ret undskyld, hils på Rachel Springfield collage studerende på San Diego city college og 22 år gammel”. ”Den stakkels pige har haft en hård nat, men jeg kan ikke bestemme dødsårsagen før jeg kommer tilbage til laboratoriet”.  Jenna havde ret, liget var iført laserne af en kort rød kjole der sikkert havde været rigtig pæn, da den stadig var i et stykke. Gerningsstedet virkede underlig og da O´Brien så nærmere efter, blev det tydeligt at liget var blevet smidt ved hospitalet og ikke dræbt der. Efter som der ikke var nogle tydlige tegn på kamp og den lige stilling liget lå i virkede næsten for perfekt. Ud fra dette kunne O´Brien konstatere at hospitalet ikke var gerningsstedet. O´Brien overlod arbejdet med at fjerne liget til retsmedicinerne. O´Brien kørte alene tilbage til stationen, klokken var lidt over 2 og det var bælgmørkt.

Da O´Brien endelig drejede ind på politiets parkeringsplads, overvejede han hvordan det måske ville være muligt at slippe uden om en nat fyldt med overarbejde. Det tog ham dog ikke mange minutter at droppe den ide og et let suk og et mentalt skuldertræk senere stod han inde på stationen. De få betjente der var på vagt sad og halv sov rundt omkring og O´Brien sneg sig igennem stationen uden at blive set. O´Brien begav sig mod den bagerste det af stationen, hvor retsmedicinerne holdte til i akut sager.

Jenna stod endnu engang bøjet over liget af den unge kvinde. Jenna var selv en køn kvinde i sin bedste alder og i forrygende form, pga. de halvmaraton hun regelmæssigt deltog i. ”Så er jeg har igen Jenna, kan du fortælle mig noget mere om vores lille veninde her”. Jenna løftede hovedet og sendt O´Brien et skeptisk blik, ”Tja hun er lidt af et mysterium”. ”Hun bærer tydelige tegn på groft vold og måske også seksuelt overfald”. O´Brien rykkede tættere på liget ”Kun måske? Jenna nu forvirrer du mig, enten er hun blevet seksuelt misbrugt eller også er hun ikke”. ”Ja det har du ret i O´Brien, men problemet er at hun er blevet voldtaget, og så måske ikke alligevel, der er ingen spor efter overfaldsmanden”. – ”Jeg vil næsten mene at nogen vil have os til at tro, Rachel blev voldtaget og så dræbt.”.

Shit det var slemt, nogen havde givet sig god tid, med den stakkels pige. O´Brien kunne mærke kvalmen presse på. ”Så du mener altså at det hele bare et for synets skyld, hun blev dræbt først og så misbrugt?”. Jenna kiggede skeptisk på O´Brien, ”ja det vil jeg mene”. ”Kan du overhovedet ikke give mig noget at gå efter Jenna?” Hvis O´Brien skulle famle i blinde ville det blive en meget lang, for ikke at sige kedelig efterforskning. ”Jo jeg har noget du måske kan bruge” – ”Der sad et lille stykke stof under hendes sko. Stoffer er et stykke af en pompon og farverne matcher San Diego city college cheerleater holds pomponer”. Stoffet kunne være et spor, men Rachel Springfield var jo selv cheerleater. Så igen hun havde nok ikke været ude at heppe på i fodboldhold i sin lille røde kjole og 10 cm høje stiletter.

Da O´Brien gik tilbage mod sit kontor spekulerede han på, hvilke motiver der kunne ligge bag mordet på Rachel Springfield. Jalousi, penge, en ulykke eller noget helt andet, nu var det bare at finde ud af hvem der havde myrdet Rachel og fortælle hendes historie.·     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...