Stella, min eneste ene!<3

Denne movella handler om min hest Stella som var omkring 10-11 år da jeg en aften kom ud i stalden for at fodre og hun lå der....

4Likes
2Kommentarer
355Visninger
AA

1. 13. December 2012, en uforglemmelig dag!

Jeg sad i skolen, det var Torsdag den 13 December, Lucia dag. Jeg var til idræt de 2 første timer så jeg så ikke lucia optoget. Jeg var ligeglad for jeg spillede fodbold med min veninde Mai over i hallen og det var 1000 gange sjovere end et Lucia optog. De 3 næste timer skulle vi have Lone, vores klasselære. Engelsk, Dansk og historie, ikke lige noget at råbe hurra for. Endelig fik vi fri, men jeg skulle tage bussen hjem hvilket tog 35 minutter. Da jeg endelig kom hjem gik jeg over i stalden for at lukke hestene på fold, Mascot var sluppet ud af boksen igen. Nå jeg fik Mascot og Vlekkie på fold, men jeg kunne ikke finde Stella. Til sidst fandt jeg hende i et hjørne der var fuld af skrammel. Da jeg kom hen til hende ville hun ikke bakke ud. Jeg tænkte at hun nok ikke kunne lide at bakke, men der var ikke plads nok til at hun kunne vende. Jeg hentede en spand med mysli hendes yndlings mad, men hun ville ikke have noget og jeg tænkte at hun måske var tørstig, så jeg var over ved huset og hente vand til hende, men det ville hun heller ikke have noget af. Jeg blev enig med mig selv om at nu var jeg nødt til at få hende ud så jeg kunne se på hende. Hun ville bare ikke gå. Jeg skubbede og skubbede, men det var ikke mange skridt hun tog. Jeg var nødt til at prøve igen og vis det ikke hjalp måtte jeg fjerne alt det skrammel der var omkring hende. Hun tog et par skridt mere, men det var stadig ikke nok, så jeg måtte fjerne alt det skrammel jeg kunne. Da jeg endelig kunne komme til at kigge på hende hvar der ingenting, der var ingen skrammer og ingen problemer med vejrtrækningen og maven virkede også fin. Hun ville stadig ikke spise og de små tåre der trillede ned af mine kinder blev til en kæmpe gråd.

Du dør, du dør. Nej du må ikke dø, min elskede Stella. Hvad skal jeg gøre til foråret hvis du ikke går rundt i haven og slår græsset og gøder lidt? 

Hun tog et par skridt og jeg lyste op og skyndte mig at hente spanden med mysli, men hun ville stadig intet have. Jeg blev enig med mig selv om at jeg ville gå ind og en time efter ville jeg gå der ud igen.

Da jeg kom ind sagde jeg til min far at Stella ikke havde det ret godt, men han sagde bare at hvis hun ikke får det bedre ringer vi til dyrlægen på tirsdag. Jeg accepterede det, men jeg var stadig bange, hvad ville der ske... skal jeg protestere og sige at hvis han ikke ringer til dyrlægen så gør jeg det? Der gik mange tanker igennem mit hoved.

Da jeg kom der ud igen var hun væk! Jeg gik i panik, men heldigvis hørte jeg hende pruste lidt. Hun stod med hovedet gemt bag en masse plader der stod op ad væggen.  Jeg kiggede på hende og sagde derefter "Nu får jeg fat i dyrlægen, det her går ikke!". Jeg gik straks ind og fandt nummeret til dyrlægen.

Jeg sagde til far at det altså så virkelig slemt ud og igen sagde han bare at jeg skulle vente til på tirsdag når dyrlægen har åben.

Jeg sagde til mig selv at hvorfor skulle der ske noget med hende nå hun jo kun er 10-11 år og de andre dage har hun jo haft det fint.

Jeg satte mig til at Spype med min Onkel og Tante og deres 2 børn som var på 5 ugers ferie i Mexico.

Klokken var ved at være 17.30 så jeg gik ud og fodrede. Endnu en gang var hun væk, men denne gang tog jeg det stille og roligt, for sidst var der jo ikke sket noget og det var jo kun 1 time siden. Der lød intet prust så jeg valgte at tage stalden fra en ende af og så bare gå ned af, men jeg syntes ikke rigtigt at der var så mange steder hun kunne gemme sig. Jeg troede hun stod bag hø ballerne hvor der var lidt plads, men alligevel tænkte jeg at hun nok ikke kunne komme der ind. Tårene begyndte ligeså stille at presse på igen. Jeg gik lidt længere ned. Det passer ikke, det er ikke hende der ligger der, det er bare noget jeg tror. 

Jo, det var hende. Jeg gik i panik, hvad skulle jeg gøre min elskede Stella lå livløs på jorden.

Jeg løb ind, det var kun få tåre der løb ned ad min kind. Det var endnu ikke gået op får mig at jeg aldrig mere skulle se hende i live og at hun fra nu bare ville blive et minde. Jeg ved ikke hvordan eller hvor hurtigt jeg kom ind, jeg ved bare at jeg tog mine sko af inden jeg gik ind, men jeg ved ikke hvorfor. Jeg råbte med gråd i stemmen "Stella er død" Far løb hen til mig og spurgte "hvad!?" "Stella er død!!" skreg jeg igen. Min far gik i panik og råbte bare "NEJ!!" og gikkede ned på mig med tåre i øjnene. Han løb ud nåede ikke engang at lukke dørene, men jeg kom luntende bag efter for at lukke dørene og få sko på igen. Da han kom ud i stalden spurgte han "hvor er hun?!" jeg løb over til hende og råbte "her!" Han begyndte straks at lave hjertemassage, men hun var sovet ind. Han sagde til mig "Løb ind og hent min mobil!" Jeg løb ind, men jeg kunne ikke se noget får tårende der havde fyldt mine øjne og jeg valgte at løbe ud igen og sige at jeg ikke kunne finde den. Han sagde stille til mig "kom her hen. Prøv at mærk her" Jeg mærkede på hendes hals og den var stadig varm. Far gik ind for at hente sin mobil. Det blev mit sidste farvel. Ca 2 minutter efter kom far igen, jeg prøvede at holde tårene tilbage, men jeg kunne mærke hvordan de bare lå og klemte på så det endte med at jeg gav dem frit løb mens min far fik trukket Stella helt ud på staldgulvet. Vi lagde låget til tagboksen over hende. Da hun var faldet havde tagbokslåget væltet ned over noget af hendes mave og hendes ben. Kort efter kom naboen som far havde haft ringet til. Slagteren som bor længere nede af vejen var rent tilfældigt også kommet forbi. Jeg syntes det var lidt uhyggeligt når Stella lå der og der så kom en slagter, men han kunne godt forstå at det tog hårdt på mig da det jo var den hest der muntrede os op ved at gå ude i haven og komme hen til døren for at få mad. Min far blev ved med at sige til mig at jeg godt måtte blive hjemme fra skole af næste dag og på en måde ville jeg gerne i skole for vi skulle ud på Staby efterskole og se deres musical, men på den anden side ville jeg ikke kunne side at se en musical uden at tankerne om Stella ville angribe mig. Jeg gik ind. Jeg kunne ikke holde til bare at stå der og gøre ingenting når det væsen der ligger der helt kold har betydet så meget for mig gennem mange år. Jeg satte mig til at spise en hjemmelavet burger for jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle give mig til. Man kan jo ikke lave noget sjovt når ens hjerte lige er blevet knust. Jeg satte mig ind i min seng og zappede lidt på fjernsynet. Der var selvfølgelig ikke noget jeg gad at se, og bogen ved siden af mig handlede om heste. Jeg slog over på tysk fjernsyn og endte på Eurosport hvor der var genudsendelse af noget tidligere skisport. Min mor og lillebror kom hjem og da min lillebror satte sig ind på min seng troede jeg at han vidste det hele,men det gjorde han ikke for han spurgte mig åbenbart om hvorfor jeg græd. Jeg svarede ikke, men lagde mig bare ned mens han gik ud. Da jeg senere skulle ud i køkkenet for at hente en banan stod min lillebror der. Jeg skyndte mig at tage en banan og sagde så Stella er død uden at tænke over det. Jeg gik hurtigt ind på mit værelse igen og lukkede døre, hvor jeg derefter ved et held kunne græde mig selv i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...