Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4201Visninger
AA

7. Vanessas synsvinkel: Hvem fanden vil arbejde sammen med mig?

 

Jeg kløede mig let på armen, hvor mit sår havde været før hen. Det var allerede helet, og det var vildt underligt. Det var fedt nok at det var helet så hurtigt, men det burde rigtigt have taget længere tid. Men det var fint nok, for så kunne jeg hurtigere glemme hele episoden. Jeg havde ikke fortalt min mor om det, og hvis jeg begyndte at fortælle hende om det nu… Så ville hun for det første blive vred, for det andet irriteret over at jeg ringede til London for at snakke med hende og afbrød hende i et vigtigt møde med en af hendes klienter. Men sådan var det. Hun var jo en eftertragtet advokat, og rejste tit jorden rundt. Det ville jeg vædde med at hun allerede havde gjort to gange. Hun var rejst i forgårs, midt om natten. Så jeg vidste ikke engang at hun var rejst, før at jeg fandt hendes seddel om morgen. Og hun ville ikke være hjemme i en hel uge. Fed måde at starte sin mandag på. Nogen gange havde jeg det næsten som om at jeg hadede hende.

”Vanessa Maria Graham!”

Råbte læreren, som gentagnende havde forsøgt at få min opmærksomhed. Pis, tænkte jeg for mig selv. Jeg havde slet ikke hørt efter.

”Nu hvor jeg har din opmærksomhed…”

Sagde læreren hånligt. Jeg havde allerede fundet ud af at jeg ikke brød mig om den krage af en gammel matematiklærer, som næsten var helt skaldet.

”… kan du så give mig svaret på denne opgave?”

Spurgte han, og hentydede til en opgave, som han lige havde ladt os arbejde med. Men jeg havde ikke løst dem. Der var ikke nogen, som ville arbejde sammen med mig og jeg var blevet optaget af at tænke på min mor.

Men jeg kiggede alligevel beslutsomt på tavlen, og løste opgaven i hovedet. Den var faktisk overraskede let.

”42.”

Svarede jeg, og kunne se lærerens forbavselse. Han kiggede kort ned i sin resultatliste, og kunne se at svaret var rigtigt. Men han nægtede at tro på at jeg havde regnet den ud i hovedet, så han pegede på den næste opgave.

”Minus 127.”

Svarede jeg hurtigt. Opgaverne var jo pisselette, gik det op for mig. Læreren troede stadigt ikke på mig, og pegede på den sidste opgave på tavlen. Det skulle forestille at være den sværeste. Det var det bare ikke for mig.

”1869.”

Svarede jeg. Læreren så længe på mig, og kiggede ned i min notesbog. Men der var ingen udregninger. Han mumlede undrende for sig selv, men besluttede sig så for at gå videre. Han delte en fire siders matematikopgave ud, som der straks blev brokket over. Han ventede til at der blev ro igen, før at han fortalte om opgaven.

”Det er en aflevering. I har en måned til den, og i er jo et lige antal i klassen, så i skal arbejde to og to.”

Forklarede han, og straks satte eleverne sig sammen i de sædvanlige grupper, som selvfølgeligt ikke involverede mig. Jeg sukkede opgivende, hvilket læreren opdagede.

”Hvem vil arbejde sammen med Vanessa?”

Spurgte han venligt. Det var gået op for lærerne, at jeg ikke var den sociale type. Jeg havde ikke regnet med et svar, da der pludseligt blev svaret.

”Det vil jeg gerne.”

Det var en drengestemme. Jeg genkendte den ikke, og vendte mig vantro om. Hvem hulen ville arbejde sammen med mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...