Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4150Visninger
AA

4. Vanessas synsvinkel: Hvad fanden skete der?

 

Fornemmelsen af at løbe, jage eller blive jaget. Følesen af at være fri, ingen bekymringer at have og at være lykkelig. Vinden mod min krop. Det hele føltes bare så dejligt, og så holdt det op. Alt det gode blev langsomt erstattet med en prikkende følelse, torne mod min hud. Kulde og noget indtørret, som sad i kager på min ene arm. Jeg slog forvirret øjnene op, og så direkte ind i en tornebusk. Jeg satte mig endnu mere forvirret op, og opdagede at jeg lå midt ind i tornebusken. Hvordan var jeg kommet herind? Der var masser af plads herinde. Det så ud til at et dyr havde brugt det som en hule, men hvordan var jeg kommet herind? Jeg kunne ikke se en indgang. Jeg rakte hånden ud efter noget lys, som måtte være solen. Den var ved at stå op, så der var ikke specielt lyst. Men jeg kunne med lethed se, at jeg ikke havde noget tøj på armen. Jeg så hurtigt ned af min krop.

”Shit.”

Bandede jeg let, og dækkede mig til. Shit, tænkte jeg igen. Hvad fanden var der sket? Jeg var helt nøgen, lå inde i en tornebusk, midt ude i skoven og min ene arm havde en kæmpe flænge, hvor det blødte.  Jeg rørte let ved det, og skar ansigt. Hvad end der havde ramt mig, så havde det kun strejfet. Jeg var kun glad for at jeg ikke var blevet ramt direkte. Det ville nok have slået mig ihjel.  Men hvad helvede var der sket? Det sidst som jeg kunne huske, var at jeg var faldet i søvn på min seng og så det her. Hvad skete der? Hvad havde ramt mig? Hvad foregik der? Og sådan kunne jeg blive ved, men det kunne jeg ikke.

Jeg maste mig ud af en snæver åbning i tornebusken, og rev mig flere steder, så det begyndte at bløde. Jeg havde ingen anelse om hvor jeg var, og besluttede mig for at tage en tilfældig retning. Det ledte mig hen til en teltplads, hvor der lå nogen og sove inde i teltet. Jeg kunne høre nogen snorke i hvert fald. Men jeg fik øje på et par joggingbukser og en hættetrøje som hang til tørre. Jeg skyndte mig hurtigt derover, og greb det. Jeg løb hurtigt videre, bange for at blive opdaget.

Da jeg mente at jeg var kommet langt nok væk, skyndte jeg mig at tage det på. Da jeg havde fået det på, kunne jeg let høre en bil. Bedre endnu, så kunne jeg se den. Den kørte forbi mig, knap halvtreds meter væk. Personen i bilen så mig ikke, og kørte videre. Så jeg løb hurtigt ud på vejen, og genkendte den. Det var hovedvejen. Jeg var kommet kørende denne vej med min mor, da vi skulle køre hen til vores hus. Jeg kunne huske vejen, og begyndte at løbe.

Jeg nåede hjem til huset, og kunne se at hoveddøren stod på vidt klem. Min mor var ikke hjemme endnu. Bilen var der ikke. Altså måtte jeg selv være gået ud, for jeg havde låst døren indefra, da jeg kom hjem. Og den kunne man ikke bare bryde op.

Da jeg kom ind, og fik låst døren igen, kunne jeg se at der kun var en time til at jeg skulle i skole, så jeg skyndte mig i bad og forbandt mit sår. Mor ville blive rasende, hvis jeg pjækkede. Så på trods af at min arm gjorde forfærdeligt ondt, så trak jeg alligevel en hættetrøje over hovedet og skyndte mig hen til bussen, så jeg kunne komme i skole. Jeg fortalte ikke min mor om episoden, og bildte mig selv ind, at jeg var gået i søvne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...