Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4124Visninger
AA

17. Vanessa: skal jeg bo hos Darius?

 

Jeg så længe vantro på manden, som let nikkede. Jeg rystede længe voldsomt på hovedet. De var vanvittig, de var skøre. De havde ret, indså jeg. Det vidste jeg, helt inderst inde var der en del af mig, som hviskede til mig. En del som jeg ikke var klar til at acceptere, mit ulvejeg.

”Vanessa, vær nu rolig.”

Tiggede Darius, da jeg begyndte at hyperventilere. Han fik mig ned at ligge, og strøg mig bare over håret, mens at han ventede på at jeg skulle falde til ro.

”Men hvorfor skiftede hun så, da jeg kyssede hende?”

Spurgte Darius lavt, og undrende, mens at han så på manden. Manden rystede let på hovedet, og gjorde en håndbevægelse, som for at sige senere. Darius nikkede let, og accepterede det. Han var åbenbart mere bekymret for mig, og vendte sin fulde opmærksomhed mod mig igen.

”Sh…”

Tyssede han let på mig, og strøg mig fortsat over håret. Jeg rullede om på siden, ind imod ham. Jeg havde lyst til at han skulle ligge sig hos mig, at han skulle tage mig i sine arme og så ville jeg blive der og aldrig nogensinde komme ud igen. Jeg havde lyst til at drukne i hans omsorg for mig.

”Skal jeg fortælle resten af flokken om hende?”

Spurgte Jamie, og var tydeligvis forvirret. Darius nikkede let.

”Det bliver vi nødt til.”

Sagde han let, og sukkede. Han var bekymret for mig, det kunne jeg på en måde mærke.

”Det er nok bedst, hvis hun bliver boende hos dig et par dage. Der er jo trods alt fuldmåne i morgenaften.”

Foreslog manden, og så på mig.

”Mor… min mor… er… er ikke… hjemme… før om… en… måned.”

Kvækkede jeg forvirret. Darius tyssede igen på mig, og strøg mig beroligende over kinden. Darius nikkede let.

”Der går også et stykke tid, før at min mor er hjemme.”

Fortalte han roligt. Jeg rystede svagt, men var ved at komme mig over mit chok.

”Vi kan tage over til dig, og der kan vi hente noget tøj og andre ting du kunne få brug for. Jeg tror ikke at Hank ville have noget imod at køre os.”

Foreslog Darius forsigtigt. Hank, som manden åbenbart hed, nikkede straks. Han ville gerne køre os. Jeg nikkede forsigtigt, men blev liggende under dynen. Jamie var så sød, at hente noget af Darius’s mors tøj, som jeg kunne få på. Darius virkede ikke glad for at lade mig være alene, men gik da ud sammen med de andre, så jeg kunne få noget tøj på.

”Klar?”

Spurgte Darius forsigtigt, da jeg kom ud fra værelset. Jeg havde mest af alt lyst til at gemme mig under dynen. Jeg havde det ikke specielt godt lige nu. Darius bemærkede det vist, for han lagde beroligende en arm om mig og vidste vej ud til bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...