Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4120Visninger
AA

39. Vanessa: Mors krav

 

Jeg sukkede let, da Darius kravlede ned under dynen igen og helt ind til mig. Jeg sukkede lettet, da hans arme lukkede sig beskyttende om mig. Han kyssede blidt mine læber, som for at sige godmorgen.

”Hvordan har benet det i dag?”

Spurgte Darius bekymret, og ødelagde den gode stemning en smule.

”Lidt ømt, men det er trods alt ikke brækket mere, så jeg er tilfreds.”

Svarede jeg, og kyssede ham igen. Jeg havde ikke lyst til at tale lige nu. Jeg havde lyst til at kysse ham, og bare blive ved. Måske lidt mere.

Mit ben var vokset sammen på et par dage, Darius’ sår på mindre. Men hans sår var blevet til ar. Ar, som matchede mine.

Vi lå i min seng, hjemme hos mig. Jeg havde insisteret på at få Darius hjem til mig, så han kunne komme sig og så jeg kunne passe ham. Ikke at det var så let, når jeg havde haft et brækket ben.

”Åh… Vanessa…”

Hviskede Darius kærligt, og vendte rundt i sengen med mig, så han lå ind over mig. Vi kyssede fortsat, og det blev mere og mere vildt.

”Hvad fanden i helvede?!”

Råbte min mor så rasende, så det føltes som om mit værelse ville blive blæst omkuld. Darius fløj straks af mig, og slap min top, som han havde været ved at hive op. Darius trak diskret dynen imellem os, og over mig.

”Dig, din møgknægt!”

Rasede min mor, og pegede på værelsesdøren.

”Ud!”

Skreg hun hysterisk, og var blevet så rød i hovedet, at det lignede at hun var ved at eksplodere. Darius rejste sig med et selvsikkert blik, men holdt sin bare ryg vendt væk fra hende, så hun ikke så arrene.

”Nej, jeg går ikke fra Vanessa.”

Sagde Darius stædigt, og lagde armene over kors. Min mor var ved at sige noget mere, men jeg afbrød.

”Mor, vil du ikke godt høre på ham? Jeg ved godt at du prøver på at beskytte mig for fars skyld. Det er derfor at du gør som du gør, at vi hele tiden skal spise så sundt og at du altid bliver surt, hvis jeg gør noget, som du mener, er farligt.”

Tiggede jeg. Hun var lige ved at sige noget, men holdt så sin mund lukket.

”Jeg elsker Vanessa. Jeg elsker din datter så utroligt højt, som jeg aldrig nogensinde har elsket noget før. Jeg har måske ikke særligt mange penge, jeg har måske ikke muligheden for at komme på college, men… Men jeg vil gøre alt, alt for at Vanessa er sikker og tryg. At hun har hvad hun behøver og mere til. For jeg elsker hende, og hun skal ikke mangle noget.”

Sagde Darius bestemt, og tog min hånd. Jeg satte mig op, og lænede mig ind til ham. Min mor sukkede opgivende, og aede noget hår væk.

”Hvis du skal være sammen med min datter, så har jeg en betingelse.”

Sagde min mor bestemt. Darius nikkede, næsten klar til at acceptere hvad som helst min mor ville stille af krav.

”Når i skal lave lektier, så kommer du her og jeg hjælper dig med det. Og du vil acceptere den hjælp som jeg giver dig til at komme ind på et college.”

Sagde min mor overraskende. Darius’ mund gled forbavset op, så jeg skubbede den forsigtigt i igen, og kyssede ham blidt. Han nikkede hurtigt til min mor, som let måtte overgive sig til at smil, da Darius krævende kyssede mig igen. Han var glad.

”Og nu fortryder jeg pludseligt ikke, at du er på p-piller.”

Mumlede min mor, men lige præcist højt nok til at vi kunne høre det. Darius fik røde kinder, og jeg blev så rød i hovedet, at jeg måtte have lignet en tomat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...