Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4348Visninger
AA

38. Vanessa: Min for evigt og altid

 

Darius vaklede af smerten. Jeg skreg eller hylede bekymret.

”Darius!”

Skreg jeg panisk, og flåede og rev i lænken.

”Hold så op, Vanessa, inden at du gør skade på dig selv.”

Knurrede den fremmede af mig, men jeg lænede mig bare helt tilbage op af træet og sprang frem så hurtigt jeg kunne. Det lød et øredøvende knæk, da lænken gav efter og jeg væltede fremad. Jeg fik ikke sat mine ben rigtigt, og slog en voldsom forlæns kolbøtte.  Jeg rullede helt vejen rundt, og fik mit ben i klemme. Jeg peb smertefuldt, da det følte som om at mit ben gav efter under mig. Jeg kollapsede på jorden, og gispede smertefuldt på grund af mit smertende ben.

Men min afledning havde virket. Den fremmede ulv havde bekymret set et par sekunder for længe på mig. Darius sprang på ham. De rullede et par omgange i græsset. Knurrede og bed ud efter hinanden. Så blev der ro. Jeg fik kæmpet mig op på tre ben, og kunne se at Darius havde lukket sine kæber om den fremmede ulvs hals.

”Så dræb mig dog.”

Snerrede han rasende. Men det var ikke nødvendigt. Det var let at se hvem der var sejrherren. Darius havde vundet. Han slap ham.

”Nej, for jeg vil ikke synke ned på dit niveau. ”

Sagde Darius rasende. Ulven kom langsomt på benene, underdanigt overfor Darius, som nu havde magten over ham.

”Jeg forviser dig fra denne floks område, så vel som i min tid som Alpha og i de efterfølgende Alphas tid. Du er forvist for evigt, og må ikke sætte så meget som en pote på vores område.”

Beordrede Darius rasende. Jeg haltede smertefuldt hen til hans side, og gav ham et let slik på kinden. Han smilede udmattet til mig, og så på ulven igen.

”Og hvis du nogensinde kommer i nærheden af min mage igen, så sværger jeg at du ikke slipper så let. Hører du? Kommer du i nærheden af hende igen, så slår jeg dig ihjel.”

Sagde Darius så rasende, at ulven var lige ved at ligge sig ned og rulle rundt på ryggen. Og han hadede hvert et øjeblik af det. Så han vendte sig bort, og begyndte at gå sin vej. Han vendte sig kort imod os igen med et ondt smil.

”Du kan gøre hvad du vil, du kan prøve hvad du vil. Vanessa er min.”

Erklærede ulven rasende, og straks stillede flokken sig imellem os, da de så hans truende adfærd. De kunne høre ham nu, hvor han ikke længere var en Alpha.

”Så skal du først forbi os.”

Knurrede Jude rasende, så ulven hurtigt løb sin vej. Darius sank sammen af smerterne, så snart at han var ude af syne. Jeg peb bekymret, da Darius skiftede tilbage til menneskeskikkelse. Han blødte. Det var ikke slemt nok til at være alvorligt, men alligevel. Jeg ville bare have ham hjem nu, i sikkerhed, under hans dyne, hvor jeg kunne holde om ham. Jeg var så bekymret, at jeg ikke kunne holde samling på mig selv og skiftede til menneskeskikkelse.

”Kig væk.”

Sagde Darius straks surt til flokken, som hurtigt vendte ryggen til. Jeg var trods alt nøgen. Jeg udstødte en svag smertende lyd, og måtte synke sammen ved Darius’ side.

”Jeg tror at jeg har brækket benet.”

Mumlede jeg stille. Darius lagde en arm om mig, og trak mig ind til sig. Han var udmattet og i smerter, men jeg glemmer aldrig det smil han sendte mig, da han let kyssede mine læber.

”Du er min, Vanessa. For evigt og altid.”

Sagde han med en stemme så fuld af kærlighed, at jeg aldrig nogensinde have lyst til at skilles med ham igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...