Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4126Visninger
AA

29. Vanessa: Jamies hjælp

 

Jeg fik med meget anstrengelse lukket mine øjne op. Det var næsten som om at de havde været limet sammen. Jeg blinkede forvirret et par gange, men blev ved med at være vågen. Jeg drejede let hovedet, ved lyden af en lav snorken. Jeg opdagede Darius, han sad halvt på stolen og lå halvt på kanten af sengen. Han holdt stadigt min hånd i et stramt greb, som om at han aldrig ville slippe igen.

”Darius?”

Kaldte jeg træt, og følte ikke at jeg havde energien til at være vågen ret meget længere.

”Han snorksover.”

Lød så pludseligt, så jeg så over på den modsatte side af mig. Det var Jamie. Han sad også i en stol, men så helt frisk ud. Darius så ud som om at han ikke havde været i bad et stykke tid, eller havde fået redt hår.

”Han er kun lige faldet i søvn, men jeg foreslår at vi lader ham ligge. Han har ikke fået meget søvn de sidste tre dage.”

Forklarede Jamie, og så på mig. Han mødte mit blik, og rystede så opgivende på hovedet.

”Vanessa?”

Spurgte han. Jeg nikkede svagt.

”Det gør du aldrig, aldrig nogensinde igen.”

Sagde han så koldt som han kunne mønstre det. Jeg sank bange en klump. Hvilket han tydeligt kunne se.

”Misforstå mig ikke, Vanessa. Det du gjorde var utroligt dumt. For det første, så ville du have skiftet tilbage til menneskeskikkelse i samme øjeblik, som dit hjerte var holdt op med at slå. Hvilket for det andet, ville have afsløret os, så vi ville være blevet jaget som vilde hunde.”

Forklarede Jamie, og lænede sig så let frem, så han kom lidt tættere på mig og kunne stirre mig direkte ind i øjnene.

”For det tredje så ville det have ødelagt Darius fuldstændigt, og jeg har ikke lyst til at miste min bedsteven. Flokken har ikke lyst til at miste deres alpha, og jeg har bestemt ikke lyst til at blive alpha. Den forrige flok mistede deres alpha, og det flåede dem nært fra hinanden.”

Forklarede Jamie om tabet af Darius’s far. Jeg blinkede træt. Jeg ville snart falde i søvn igen.

”Så du forstår min pointe?”

Spurgte han. Jeg nikkede let. Darius ville ikke holde til det, hvis jeg døde og det ville ødelægge flokken. Og jeg ønskede hverken at skade flokken eller Darius for alt i verden.

”Hvis du har problemer igen, om du ikke ønsker at tale med Darius om, så kom til mig. Det er trods alt betaens opgave at holde styr på alphaen, og hjælpe til, hvor jeg kan. Det samme gælder vel også dig, når du er Darius’s mage.”

Tilbød Jamie sin hjælp. Jeg nikkede let.

”Tak Jamie.”

Takkede jeg, og følte en smule lettelse. Jamie rettede sig let op, da jeg kunne mærke noget bevægelse ved siden af mig. Darius var ved at vågne, fordi at Jamie havde talt med mig. Så jeg vendte mig let om imod ham, så i retningen af hans øjne og forventede en kæmpe skideballe, når han endeligt kom til sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...