Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4195Visninger
AA

22. Vanessa: Den tomme dukke

 

”Du kommer lige hjem.”

Sagde min mor hårdt. Jeg nikkede let. Jeg havde ikke gjort andet de sidste par dage end at komme lige hjem fra skole, og så gå ind på mit værelse og græde indtil jeg faldt i søvn. Og så stå op den næste dag, og gå i skole igen. Jeg spiste ikke rigtigt mere. Jeg havde mistet lyst til at spise igen.  

Min mor var skuffet, det var let at se. Hun ville ikke tale til mig, ikke mere end højst nødvendigt. Det var som om at hun hadede mig. Det måtte hun gøre. Det var jo min skyld, at min far og Darius’s far var blevet slået ihjel.

Darius… jeg savnede ham. Jeg savnede ham utroligt meget. Det var som om at jeg ikke kunne fungere uden ham. Jeg var blevet som en dukke. Jeg svarede, men kun hvis der blev talt til mig og det gjorde der sjældent. Læreren overså mig, og ingen af de andre elever turde nærme sig. Det var på grund af den gennembankning som drengene havde fået, dem som havde overfaldet mig. Jeg reagerede ikke rigtigt længere, og følte mig tom for følelser. Det hele var min skyld.

Darius undgik mig. Det var blevet klart for mig allerede den første dag efter at min mor havde råbt af mig. Han sad ikke længere sammen med mig, og var ikke i skole de efterfølgende dage. Faktisk var han holdt op med at komme i skole. Jeg turde ikke nærme mig flokken, selvom at de forsøgte at få kontakt med mig både i timerne og i frikvarterne. I timerne ignorerede jeg dem, og i frikvarterne gemte jeg mig på badeværelset og gjorde onde ting ved mig selv. Jeg fortjente det. Jeg var udueligt, ubrugelig, et freak og et klamt ulvemonster.

Jeg var begyndt at tænke på selvmord igen, da min mor havde nævnt at hendes fineste og skarpeste kniv manglede i skufferne. Hun havde selvfølgeligt ikke snakket til mig, men havde spurgt ud i luften, hvor pokker den var henne. Jeg var blevet overbevidst om at hun ikke længere ville bekymre sig, hvis jeg døde.

Så jeg havde truffet min beslutning, mens at jeg var på vej i skole. Jeg ville tage hjem fra skole, når min mor var kørt ud og handle, også ville jeg samle de ting sammen som jeg skulle bruge. Og jeg ville rydde op efter mig på værelset. Jeg ville fjerne alle mine tegninger, specielt dem af Darius, som jeg havde gemt sammen med min fars billede. Jeg ville fjerne alt, som havde det mindste med mig at gøre. Mit tøj, mine tegninger, mine nipsting, alt. Så der kun ville være et værelse med møbler tilbage, sådan som det havde set ud, da jeg var flyttet ind. Så slap min mor for besværet med at rydde op efter mig.

Derfor havde jeg også besluttet mig for, at jeg ville hænge mig selv ude i skoven. Der ville gå lang tid, før at jeg blev fundet, hvis jeg overhovedet blev fundet. Og så slap min mor også for besværet med at rydde op derhjemme, hvis jeg havde fuldført det, som jeg var begyndt på sidst. Det ville rode for meget, og så ville jeg bare være til besvær igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...