Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4195Visninger
AA

15. Vanessa: Darius beskytter mig

 

Jeg åbnede forvirret øjnene på klem. Jeg frøs, det var koldt og jeg havde det skidt. Det føltes som om at jeg havde fået et eller andet krampeanfald. Mine muskler føltes brugte, de gjorde så ondt. Jeg havde bare lyst til at lukke øjnene, og falde i en dyb søvn.

”Vanessa.”

Kaldte en velkendt stemme, så jeg åbnede øjnene igen. Jeg fangede Darius’s øjne, og blev straks lidt mere vågen. Han var bekymret. Meget bekymret. Han rystede nærmest, fordi at han var så anspændt.

”Darius…”

Kaldte jeg ynkeligt. Jeg havde så ondt. Han tyssede let på mig, og strøg mig kærligt over kinden. Det føltes godt, som om at han ville få alle mine problemer til at forsvinde.

”… det gør ondt.”

Hviskede jeg stille. Han nikkede, og trak mig straks ind i sin sikre favn. Jeg sukkede let. Når jeg var i hans arme, så fik jeg følelsen af at intet ondt ville ske mig. At han ville vogte over mig med sit liv. Jeg lukkede øjnene igen. Han løftede mig op, og begyndte at gå med mig.

”Darius… er du sikker på at det er en god ide? Hvis hun nu skifter…”

Begyndte en anden velkendt stemme, men Darius ignorerede ham tydeligvis. Jeg forsøgte at komme i tanke om hvem han var, men mine tanker var næsten som mudder. Jeg var forvirret, og helt rundt på gulvet, så jeg lukkede øjnene igen.

”Jeg kan ikke ryste den her følelse af mig, at jeg har set hende før.”

Lød det fra en tredje stemme. Det var en mand, og han stod tæt på mig. Jeg vred mig let på noget, som føltes som en blød seng. Straks greb Darius uroligt min hånd. Jamie, det var det han hed, stod bag Darius og holdt skarpt øje med mig.

”Er det blevet bedre?”

Spurgte Darius roligt, men så ud til at være meget anspændt. Jeg nikkede, og rullede om på siden, så jeg kunne ligge mit ansigt tættere ved hans hånd. Han aede mig let over kinden, og smilede blidt til mig. Jeg havde en dyne over mig, det kunne jeg mærke. Men hvorfor pokker var jeg nøgen? Jeg var for udmattet til at tænke nærmere over det, og nød i stedet bare Darius’s forsigtige kærtegn.

”Må jeg?”

Spurgte manden, som jeg ikke kendte og pegede let på min skulder. Jeg rystede let på hovedet, og forsøgte at rejse mig. Men Darius skubbede mig forsigtigt ned i sengen igen.

”Der sker ikke noget, Vanessa. Han skal bare se lidt på det, okay?”

Forsøgte Darius at berolige mig, og jeg måtte indrømme at det virkede. Hans stemme var så beroligende, at jeg let nikkede. Manden trak dynen en smule ned, og mærkede længe på mit ar. Så trak han dynen på plads, og trak en mobil op af lommen.

”Jeg skal have fat i Tysons far. Han ved mere om sådan noget end jeg.”

Forklarede han, og var i fuld gang med at bladre kontakterne igennem på sin telefon for at finde nummeret. Jeg var mere optaget af Darius, som stadigt aede min kind.

”Hvad skete der?”

Spurgte han forsigtigt, og hentydede til mit ar. Jeg trak let på skuldrene. Jeg var ikke glad for at nogen kendte til min historie, men når jeg så ind i Darius’s blide øjne, så følte jeg mig sikker. Så jeg fortalte ham det.

”Jeg kan ikke rigtigt huske det. Jeg var en helt lille pige, og min mor har ikke rigtigt snakket om det. Det gør hende ked af det, men det kan jeg vel godt forstå. Min far blev slået ihjel, jeg blev bidt og der var vist også en eller anden, som blev slået ihjel.”

Forklarede jeg, og i samme øjeblik som jeg nævnte at der også var en anden som var blevet slået ihjel, tabte manden sin mobil og så længe vantro på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...