Run With Me

Min far blev myrdet da jeg var lille, og på samme dag som jeg har fødselsdag. Min mor flytter tit, og derfor skifter jeg også tit skole. Som om det ikke er slet nok, at jeg startede på en ny skole på min fødseldag, så er jeg begyndt at vågne op ud i skoven og jeg ved ikke hvordan at jeg er kommet derud - Vanessa Maria Graham. (Cira Clement)

Min far blev myrdet, dræbt fordi han forsøgte at beskytte en anden mand og hans lille barn. Så derfor er jeg vokset op uden ham, og det har lagt et enormt ansvar på mine skuldre, som jeg næsten ikke har lyst til at bære. Jeg er altid vred den dag, på alt og alle, men mest på min far, fordi at han forlod mig. - Darius Aiden Logan. (Astridll)

En Movella skabt i samarbejde mellem Cira Clement og Astridll :) Vi håber at i vil tage godt imod den og at i kan lide den :D

28Likes
30Kommentarer
4152Visninger
AA

20. Vanessa: Adskilt

 

”Hey… så slemt er det heller ikke.”

Drillede Darius mig, og hjalp mig at stille de tørre ting på plads fra opvaskemaskinen. Jeg syntes nu, at det var meget flovt hvor færdige af grin resten af flokken havde været, da jeg var kommet til mig selv igen om morgenen.

Da jeg lige havde skiftet, og mistede kontrollen, så ville ulven i mig hverken høre på Darius, Jamie eller nogen af dem. Den var ligeglad. Faktisk var den blevet bange for dem til at starte med, og havde gemt sig inde i en træstub, hvor den så havde siddet fast, fordi at det havde været så trangt. Så Darius og Jamie var nødt til at kradse den i stykker for at få mig ud. Så havde ulven i mig da lært at stole lidt på dem.

Efterfølgende havde jeg brugt mere end to timer på at lege tagfat med min egen hale, så jeg blev så rundtosset, at jeg ikke kunne stå på mine fire ben i et stykke tid.

Også var jeg blevet bange for en natsværmer, og det var dog det værste. Jeg havde snust rundt i græsset, og havde let kigget op, da den havde sat sig på min snude. Jeg havde hylet op, så Darius havde troet at jeg var kommet noget til, og så var jeg faret i dækning under ham. For uha, den farlige natsværmer ville sikkert æde mig. Den lo William og Tyson sikkert stadigt af. Det var så pinligt.

Og som det sidste og mest åndsvage, som jeg kun nå, inden at det blev lyst, så ville jeg slås med et egern. Som om den ide ikke var åndsvag nok, så havde jeg tabt til egernet og havde lagt på ryggen i græsset med egernet ovenpå mig som sejrherre. Darius havde jaget den væk, inden det blev alt for pinligt for både ham og mig.

Jeg havde været i bad ovre ved Darius, og havde fået lov til at låne nogle penge af Jamie far, Hank, til at købe mad for, indtil at min mor engang kom hjem om lang tid. Og så havde jeg inviteret Darius på morgenmad ovre ved mig, hvilket flokken havde fået med og havde drillet os med ved at lave kysselyde, da vi gik. Jeg var bare ikke helt sikker på om jeg turde kysse Darius igen. Sidst havde været utroligt dejligt, men der var jeg jo også efterfølgende skiftet til ulveskikkelse.

”Darius?”

Spurgte jeg, og lukkede let for opvaskemaskinen. Han nikkede, med et let smil på læberne. Han var meget tilfreds med hvordan natten var gået, for jeg havde trods alt ikke overfaldet hverken ham eller nogen af de andre flokmedlemmer. Det var jeg en for stor kylling til.

”Tror du at jeg… øhm… at vi… kunne… øhm… prøve på at… kysse?”

Spurgte jeg endeligt, og havde helt røde kinder. Darius smilte bare, og tog mig i armene.

”Du er herlig, Vanessa.”

Sagde han blidt, og satte ganske forsigtigt sine læber mod mine, klar til at slippe mig, hvis jeg vidste det mindste tegn på at skifte. Men der skete ingenting, så jeg slog armene om ham og kyssede ham mere intenst. Det var en fejltagelse, for straks kunne jeg mærke den utilpasse følelse. Den blev dog hurtigt overskygget, da min mor råbte højt.

”Hvad fanden foregår der her?!”

Nærmest skreg hun, så Darius og jeg for fra hinanden. Jeg blev knaldrød i hovedet, og kunne ikke udtrykke et eneste ord. Min mor så længe skuffet på mig, og rystede på hovedet. Så så hun strengt på Darius, som let krøb sig under hendes blik.

”Så du forsøger at slå fingrene i min datter, hva? Ud med dig! Jeg vil ikke se dig i det her hus. Gør jeg det, så ringer jeg efter politiet!”

Brølede min mor rasende.

”Mor, du kan da ikke…”

Begyndte jeg panisk. Jeg kunne ikke undvære Darius, det kunne jeg bare ikke.

”Og du unge dame, du har stuearrest indtil du flytter hjemmefra. Du går lige i skole, og du går direkte hjem. Jeg vil ikke se dig sammen med et udskud som ham.”

Hvæssede min mor af mig, så mine øjne straks blev fuldt med tårer. Hun mente det, det vidste jeg. Jeg kunne ikke bære følelsen af at have skuffet hende igen, og for direkte ind på mit værelse, hvor jeg lagde mig til at græde voldsomt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...